Ret til befordringsgodtgørelse til det behandlende sygehus, da visitationssygehuset ikke kunne overholde de maksimale ventetider for kræftsyge patienter

Patientombuddet ændrer den afgørelse, der er truf¬fet af Region den 11. juni 2015 om befordringsgodtgørelse til til Sygehus 1. var berettiget til befordringsgodtgørelse til Sygehus 1. Region beregner og udbetaler yderligere befordringsgodtgørelse til .

Sagsnummer:

15POB54

Offentliggørelsesdato:

24. september 2015

Juridisk tema:

Befordring og befordringsgodtgørelse

Kategori:

Patientrettigheder

Patientombuddet ændrer den afgørelse, der er truf¬fet af Region <****> den 11. juni 2015 om befordringsgodtgørelse til <****> til Sygehus 1. <****> var berettiget til befordringsgodtgørelse til Sygehus 1. Region <****> beregner og udbetaler yderligere befordringsgodtgørelse til <****>.

Klagen

Region udbetalte den 11. juni 2015 328,50 kr. i befordringsgodtgørelse til . klagede ved brev af 21. juni 2015 over afgørelsen.

 

Begrundelse

var den 30. april samt den 4. og 18. maj 2015 til behandling på Sygehus 1. Han ansøgte herefter Region om befordringsgodtgørelse.

Region traf afgørelse den 11. juni 2015. Det fremgår af afgørelsen, at en patient kun kan få tilskud til det nærmeste hospital, der kan tilbyde en relevant behandling, og at var henvist til et andet hospital. Da er pensionist fik han derfor refunderet 328,50 kr. svarende til udgiften fra hans bopæl til Sygehus 2.

har i klage af 21. juni 2015 anført, at han var indlagt for at få fjernet sin prostata på grund af kræft. Oprindeligt skulle han have været opereret på Sygehus 2, hvor der var ca. to måneders ventetid, så garantien blev overskredet. blev på diagnosetidspunktet spurgt om det var i orden, at operationen blev foretaget på et andet hospital, hvilket han accepterede. fik brev fra regionen med besked om, at han var indstillet til operation på Sygehus 2 den 8. juni 2015.

har endvidere anført, at han på grund af ventetiden på to måneder kontaktede regionen for at fremskynde operationen. Det viste sig, at Sygehus 1 kunne tilbyde behandling 5 uger hurtigere end sygehus 2. Dette var efter s opfattelse væsentligt, da der var tale om kræft. Det blev således til tredobbelte ture fra hans bopæl til Sygehus 1.  

har bemærket, at han ikke finder det korrekt, at han kun kunne få befordringsgodtgørelse til Sygehus 2 på grund af det frie sygehusvalg. Han mener, at han er berettiget, idet han er folkepensionist, bor mere end 50 km fra sygehuset, og Sygehus 2 ikke kunne overholde garantitiden.

har tillige anført, at han mener, at der skal tages hensyn til, at der fra hans bopælsadresse er 9 km til Banegård, og at der ikke går nogen busser dertil fra hans bopæl. Han har anført, at han derfor er berettiget til kilometergodtgørelse, da han på operationsdagene skulle møde kl. 07:00, og derfor ville have været nødsaget til at tage et tog kl. 00:26 fra .

En person har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Det fremgår af § 11 i bekendtgørelse nr. 959 af 29. august 2014 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

En person, der vælger at blive behandlet på et sygehus efter reglerne om frit sygehusvalg, er berettiget til befordringsgodtgørelse som minimum svarende til afstanden til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationspraksis. Betingelserne for at modtage befordring eller befordringsgodtgørelse til dette behandlingssted skal være opfyldt.

Det fremgår af § 13 i samme bekendtgørelse.

En patient har altså som regel ret til at blive behandlet gratis på et offentligt sygehus efter eget eller den henvisende læges valg. Retten til befordring eller befordringsgodtgørelse følger dog ikke med til det valgte sygehus. Dette gælder som udgangspunkt også, selv om der er kortere ventetid på det valgte sygehus.

Det følger imidlertid af sundhedslovens § 88, stk. 2, at en patient, som lider af kræft, har ret til behandling inden for de maksimale ventetider, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 1749 af 21. december 2006 om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v., som var gældende da blev omvisiteret til Sygehus 1. Det følger endvidere af bestemmelsen, at hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke kan tilbyde behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid, så skal patienten om muligt tilbydes behandling på et sygehus i en anden region, på et privat sygehus her i landet eller på et sygehus i udlandet, som kan tilbyde behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid.

Det er Patientombuddets opfattelse, at er omfattet af ovennævnte bekendtgørelse, da prostatakræft er en kræftsygdom jf. § 2, stk. 1, som ikke er undtaget efter § 1, stk. 2.

Det følger af § 3 i ovennævnte bekendtgørelse, at der for behandling af kræftsygdomme gælder en række fastlagte maksimale ventetider medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet. Den maksimale ventetid til forundersøgelse er efter nævnte bekendtgørelse 2 uger fra den dato, hvor sygehuset har modtaget lægehenvisning til forundersøgelse, til den dato, hvor sygehuset har tilbudt at påbegynde forundersøgelse. For så vidt angår operation, er fristen 2 uger fra den dato, hvor patienten på baggrund af information fra den behandlende sygehusafdeling, om diagnose og behandlingsmuligheder m.v., har givet informeret samtykke til operation, til den dato, hvor sygehuset har tilbudt at foretage operation.

Patientombuddet har derfor lagt til grund, at den maksimale ventetid for s operation var 2 uger fra den dato, hvor han på baggrund af information fra den behandlende sygehusafdeling om diagnose og behandlingsmuligheder m.v. gav samtykke til operation, til den dato sygehuset havde tilbudt at foretage operationen (8. juni 2015), jf. samme bekendtgørelses § 3, stk. 1, nr. 2.

har i sin klage anført, at der var to måneders ventetid på Sygehus 2, og at Sygehus 1 kunne tilbyde behandling 5 uger hurtigere.

Patientombuddet har ved brev af den 1. juli 2015 partshørt Region over klagen fra . Region har i den forbindelse ikke bestridt hans anbringender om, at han led af prostatakræft, at han havde behov en operation herfor, og at der var to måneders ventetid på en sådan operation på Sygehus 2.

Patientombuddet har derfor lagt til grund, at var henvist til Sygehus 1, fordi han ikke kunne tilbydes behandling inden for de fastsatte maksimale ventetider på Sygehus 2.

Det er endvidere Patientombuddets opfattelse, at § 13 i bekendtgørelse nr. 959 af 29. august 2014 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven udtømmende gør op med, hvornår en patient ikke har ret til befordringsgodtgørelse, fordi patienten ikke er blevet behandlet på det sædvanlige visitationssygehus. Da bekendtgørelsens § 13 ikke henviser til sundhedslovens § 88, er det Patientombuddets opfattelse, at en patient, som bliver behandlet på et andet sygehus, fordi visitationssygehuset ikke kunne tilbyde behandling inden for de fastsatte maksimale ventetider, har ret til befordringsgodtgørelse til dette andet sygehus, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Det er herefter Patientombuddets opfattelse, at ikke benyttede sig af det frie sygehusvalg.

Det er videre Patientombuddets opfattelse, at har ret til befordringsgodtgørelse, jf. bekendtgørelsens § 11, nr. 1.

På denne baggrund finder Patientombuddet, at er berettiget til yderligere befordringsgodtgørelse i forbindelse med sin behandling på Sygehus 1.

Region beregner og udbetaler yderligere befordringsgodtgørelse til . Patientombuddet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at s tilstand ikke udelukkede befordring med offentlige transportmidler, men at han i sin klage har anført, at hans muligheder for at benytte offentlig transport var begrænsede.