Regionen havde ikke hjemmel til at træffe en afgørelse om befordringsgodtgørelse til genoptræning

Region <****>har handlet i strid med forvaltningslovens § 24, jf. § 22, ved at henvise til forkerte retsregler i af afgørelserne af 16. og 26. januar 2015 til <****>. Patientombuddet hjemviser de afgørelser, der er truffet af Region <****>den 16. og den 26. januar 2015 om befordringsgodtgørelse til <****> til specialiseret genoptræning på Sygehus <****>, da regionen ikke havde hjemmel til at træffe afgørelserne. Region <****>skal sende <****>s ansøgninger om befordringsgodtgørelse til Kommune <****>, som er rette myndighed til at træffe afgørelse. Hvis Sundheds- og Ældreministeriet ved Region <****>s modtagelse af denne afgørelse har godkendt regionens samarbejdsaftale med de <****> kommuner, skal Region <****>dog selv træffe en ny afgørelse i sagen.

Klagen

Region meddelte ved afgørelser af 16. og 26. januar 2015 afslag på befordringsgodtgørelse til specialiseret genoptræning på Sygehus .

klagede den 30. januar 2015 til Patientombuddet over Region s afgørelser.

 

Begrundelse

ansøgte den 14. og den 20. januar 2015 Region om befordringsgodtgørelse til Sygehus , hvor hun havde været i behandling i fysio- og ergoterapien. Hun anvendte Region s fortrykte ansøgningsskema, hvor det af afdelingen var krydset af, at der var tale om ”Specialiseret genoptræning på sygehus (kommunerne)”.

Region gav ved afgørelser af 16. og 26. januar 2015 afslag på befordringsgodtgørelse. Regionen begrundede afgørelsen med, at der var under 50 km mellem s bopæl og Sygehus . Regionen henviste til §§ 11, 13 og 27 i bekendtgørelse nr. 959 af 29. august 2014 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

Patientombuddet anmodede den 13. februar 2015 Region om relevante oplysninger til brug for sagens behandling. I den forbindelse bad Patientombuddet regionen om at overveje, om det er korrekt, at regionen har truffet en afgørelse efter sundhedslovens § 172.

Region sendte den 3. marts 2015 de relevante oplysninger til Patientombuddet og skrev i den forbindelse, at regionen ikke havde truffet en afgørelse efter sundhedslovens § 172.

Da det fremgår af s ansøgningsskema, at hun havde været til specialiseret genoptræning på Sygehus , og af sundhedslovens § 172, at det er patientens bopælskommune, som har afgørelseskompetencen, når der er tale om en ansøgning om befordringsgodtgørelse til genoptræning, som ydes efter sundhedslovens § 140, skrev Patientombuddet igen den 31. marts 2015 til Region . Patientombuddet spurgte i dette brev regionen, om den specialiserede genoptræning, som fik på Sygehus , og som hun søgte om befordringsgodtgørelse til, var finansieret af Region eller af Kommune , hvor bor.

Region svarede ved brev af 21. april 2014 Patientombuddet, at Region ifølge aftale mellem regionen og de kommuner varetager den specialiserede genoptræning og befordring og befordringsgodtgørelse hertil. Region afholder udgiften til genoptræningen og befordringen eller befordringsgodtgørelsen, hvorefter kommunerne refunderer regionens udgift. Region oplyste desuden i brevet, at havde en genoptræningsplan til specialiseret genoptræning.

Region har endvidere den 19. maj 2015 sendt ”Dokument til beskrivelse af administrative forskrifter i relation til befordring/fribefordring for patienter” til Patientombuddet. Dokumentet, som er udfærdiget af Koordineringsgruppen for kørselsområdet i Region , indeholder retningslinjer for håndtering og administration af kørsel med genoptræningspatienter. Region har oplyst, at dokumentet er udfærdiget den 29. september 2010.

Der henvises i dokumentet til bekendtgørelse nr. 1266 af 5. december 2006 om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus, nu bekendtgørelse nr. 1088 af 6. oktober 2014. Der henvises videre til bekendtgørelse nr. 1496 af 16. december 2009 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven, nu bekendtgørelse nr. 959 af 29. august 2014. Endelig henvises der til bekendtgørelse nr. 1057 af 7. oktober 2006 om regionernes adgang til levering af sygehusydelser m.v. til offentlige myndigheder og private virksomheder samt regionernes adgang til at indgå i samarbejder med offentlige myndigheder og private virksomheder, nu bekendtgørelse nr. 841 af 1. juli 2014 om regionsrådenes levering af sygehusydelser m.v. til og samarbejde med offentlige myndigheder og private virksomheder.

Følgende fremgår af dokumentet:

”Bopælskommunerne har forpligtelsen til at yde befordring/befordringsgodtgørelse ifm. genoptræning efter udskrivelse fra sygehus. Der er indgået en aftale mellem kommunerne i regionen og Region , at befordring

som foregår til sygehusene,

varetages af regionen for bopælskommunens regning, uanset om det er til specialiseret og almen genoptræning.

Af hensyn til en smidig administration og kommunikation omkring ordningen, er det nødvendigt af have afklaret og aftalt forskellige procedurer mv.:

• Som udgangspunkt skelner sygehusene, i befordringsmæssig sammenhæng, ikke imellem specialiseret og almen genoptræning, kun imellem om genoptræninger foregår på sygehusene eller ej.

• Det vil være de regionale principper for håndtering af reglerne omkring transportgodtgørelse som vil være gældende (fra patientens hjemadresse til sygehuset).

• Det skal klart fremgå hvem der har kompetencen til at afgøre om der for den enkelte patient kan foregå almen genoptræning på et sygehus, og i givet fald hvilket sygehus (fritvalgsproblematikken). Regionen indstiller, at den kommunale "kontaktperson" bliver udstyret med kompetence til at være nøglepersoner.

• Det kan kun være aktivitet på sygehusene i Region , som kan være omfattet af aftalen.

Patienter som ønsker genoptræning på sygehuse udenfor Region henvises til bopælskommunen.”

Herefter følger en beskrivelse af, hvordan der afregnes mellem kommunerne og Region , både når regionen har ydet befordring, og når regionen har udbetalt befordringsgodtgørelse til patienten.

Hjemmel til delegation

Patientombuddet kan oplyse, at delegation af en kommunes afgørelseskompetence til en region kræver lovhjemmel. Se hertil Hans Gammeltoft-Hansen, m.fl.: Forvaltningsret, 2. udgave, 2002, side 144.

Patientombuddet har derfor gennemgået sundhedsloven for at undersøge, om der findes hjemmel i loven til, at de kommuner har delegeret afgørelseskompetencen i sager efter sundhedslovens § 172 til Region .

Det fremgår af sundhedslovens § 172, at kommunalbestyrelsen yder befordring eller befordringsgodtgørelse til genoptræning til personer, der har behov for genoptræning efter endt behandling på sygehus, jf. § 140 og § 168, stk. 1. Befordringen eller befordringsgodtgørelsen ydes efter reglerne i § 171.

Det er Patientombuddets opfattelse, at henvisningen til § 171 alene anviser, efter hvilke principper befordringen eller befordringsgodtgørelsen skal ydes, og således ikke udgør en hjemmel til, at kommunerne kan delegere afgørelseskompetencen til regionerne.

Det fremgår af sundhedslovens § 174, at ministeren for sundhed og forebyggelse (nu ministeren for sundhed og ældre) efter forhandling med kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan godkende, at kommunalbestyrelserne i en region varetager udbetaling af befordringsgodtgørelse og løsning af andre befordringsopgaver efter § 171 på regionsrådets vegne.

Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse i sundhedsloven, hvorefter ministeren kan godkende, at regionsrådet varetager udbetaling af befordringsgodtgørelse m.v. på vegne af kommunalbestyrelserne. Tværtimod fremgår det udtrykkeligt af sundhedslovens § 263, at bopælskommunen afholder udgifter til befordring i forbindelse med genoptræning efter § 140 og § 168, stk. 1.

For så vidt angår bekendtgørelse nr. 841 af 1. juli 2014 om regionsrådenes levering af sygehusydelser m.v. til og samarbejde med offentlige myndigheder og private virksomheder, har bekendtgørelsen hjemmel i sundhedslovens § 78, stk. 2, 4 og 6. Sundhedslovens § 78, stk. 2, giver ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndigelse til at fastsatte regler om, at et regionsråd mod betaling kan tilbyde behandlinger og ydelser på regionens sygehuse. Sundhedslovens § 78, stk. 4 og 6, giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om godkendelse af et regionsråds samarbejdsaftaler efter § 78, stk. 3, hvorefter regionsrådet kan samarbejde med offentlige myndigheder og private virksomheder om løsningen af fælles opgaver efter en række afsnit i sundhedsloven, herunder også afsnit XII, som omhandler befordring og befordringsgodtgørelse. Det fremgår af § 11, stk. 3, i bekendtgørelsen, at samarbejder, der medfører indskrænkninger i regionsrådets eller kommunalbestyrelsens beføjelser, skal godkendes af ministeren for sundhed og forebyggelse.

Patientombuddet spurgte på den baggrund ved brev af 22. juli 2015 Region om, hvornår samarbejdsaftalen ”Dokument til beskrivelse af administrative forskrifter i relation til befordring/fribefordring for patienter” er godkendt af ministeren for sundhed og forebyggelse (nu sundheds- og ældreministeren).

Region svarede ved brev af 31. august 2015 Patientombuddet, at samarbejdsaftalen endnu ikke er sendt til godkendelse i ministeriet. Det oplyses af regionen, at fremsendelse af aftalen vil ske snarest muligt.

Da der således ikke forelå en godkendt samarbejdsaftale, da Region traf afgørelse den 16. og 26. januar 2015, er det Patientombuddets opfattelse, at Region på dette tidspunkt ikke havde hjemmel til på vegne af Kommune af tage stilling til s ret til befordringsgodtgørelse til specialiseret genoptræning på Sygehus .

På denne baggrund hjemviser sagen til Region . Region skal herefter i medfør af forvaltningslovens § 7, stk. 2, sende s ansøgning om befordringsgodtgørelse til Kommune med anmodning om, at kommunen behandler ansøgningen. Hvis Sundheds- og Ældreministeriet ved Region s modtagelse af denne afgørelse har godkendt regionens samarbejdsaftale med de kommuner, skal Region dog selv træffe en ny afgørelse i sagen.

Henvisning til retsregler

Region henviste i sine afgørelser 16. og 26. januar 2015 til §§ 11, 13 og 27 i bekendtgørelse nr. 959 af 29. august 2014 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven. §§ 11 og 13 i bekendtgørelsen omhandler befordring eller befordringsgodtgørelse til sygehusbehandling, jf. sundhedslovens § 171.

Patientombuddet kan oplyse, at reglerne om befordring eller befordringsgodtgørelse til genoptræning findes i bekendtgørelsens §§ 18-21 (kapitel 3).

En afgørelse, som meddeles skriftlig, skal være begrundet. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen giver parten medhold.

Det fremgår af forvaltningslovens § 22.

I afgørelsens begrundelse skal angives de retsregler, som afgørelsen hviler på. Begrundelsen skal også angive de hovedhensyn, som har været bestemmende for udøvelsen af et eventuelt skøn. Hvis det er nødvendigt, skal begrundelsen også indeholde en kort gennemgang af de oplysninger, som har været vigtige for afgørelsens udfald.

Det fremgår af forvaltningslovens § 24.

Uanset at Region efter Patientombuddets opfattelse ikke havde hjemmel til at træffe afgørelse om s ret til befordringsgodtgørelse til specialiseret genoptræning, er det – når regionen alligevel gjorde det – Patientombuddets opfattelse, at regionen i afgørelsen burde have henvist til de relevante bestemmelser i bekendtgørelsens kapitel 3 samt til den samarbejdsaftale, som efter regionens opfattelse udgjorde hjemlen til, at regionen kunne træffe afgørelse.

På denne baggrund finder Patientombuddet, at Region har handlet i strid med forvaltningslovens § 24, jf. § 22, ved begrundelsen af afgørelserne af 16. og 26. januar 2015 til .

Det er Patientombuddets opfattelse, at det forhold, at Region henviste til de forkerte bestemmelser i bekendtgørelsen sammenholdt med, at regionen ikke havde hjemmel til at træffe afgørelserne, fører til at Region s afgørelser af 16. og 26. januar 2015 er ugyldige, hvilket også er baggrunden for, at Patientombuddet, som det fremgår ovenfor, har fundet grundlag for at hjemvise afgørelsen til fornyet behandling.