Patient berettiget til time- og dagpenge i forbindelse med et behandlingsophold på rehabiliteringscenter

Styrelsen for Patientsikkerhed tiltræder den del af Region <****>s afgørelse af 5. december 2014, der vedrører diæter i forbindelse med <****> rehabiliteringsophold på Center <****> i 2009. Styrelsen for Patientsikkerhed ændrer den del af Region <****>s afgørelse af 5. december 2014, der vedrører diæter til <****> i forbindelse med hendes rehabiliteringsophold på Center <****> i 2012 og 2014. Region <****> skal betale 13.979,08 kr. i time- og dagpenge til <****>.

Klagen

Region meddelte ved afgørelse af 5. december 2014 afslag på diæter i forbindelse med hendes behandlinger i 2009, 2012 og 2014. Regionen udbetalte 1778,30 kr. i befordringsgodtgørelse til i forbindelse med hendes behandling i perioden fra den 11. august til den 29. august 2014.  Center klagede over afgørelsen på vegne af til Region ved brev af 18. december 2014.

 

Begrundelse

var i perioden fra den 23. februar til den 6. marts 2009, i perioden fra den 16. april til den 3. maj 2012 og i perioden fra den 11. til den 29. august 2014 til behandling på Center . Hun ansøgte ved brev af 23. september 2014 Region om diæter i forbindelse med sin behandling i 2012, samt om befordringsgodtgørelse og diæter i forbindelse med sine behandlinger i 2009 og 2014.

Region traf afgørelse den 5. december 2014. Det fremgår af afgørelsen, at ansøgningen om befordringsgodtgørelse og diæter i forbindelse med s ophold i 2009 var forældet, da forældelsesfristen på 3 år var udløbet.

Regionen udbetalte 1778,30 kr. i befordringsgodtgørelse til i forbindelse med hendes ophold på Center i perioden fra den 11. til den 29. august 2014.

Region har endvidere anført, at der ikke findes lovhjemmel i bekendtgørelse nr. 959 af 29. august 2014 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven til udbetaling af diæter i forbindelse med indlæggelse på et § 79 hospital. var derfor ikke berettiget til time- og dagpenge.

Center har i brev af 18. december 2014 henvist til en afgørelse fra det daværende Patientombuddet, som havde et positivt udfald for ansøgeren.

Center har i brev af 1. juli 2015 til Styrelsen for Patientsikkerhed anført, at fik højt specialiseret tværfaglig behandling på et tre ugers rehabiliteringsophold. Hun ansøgte herefter Region om befordringsgodtgørelse og diæter. Center har endvidere anført, at de klagede over afslaget vedrørende diæter, og efterfølgende forsøgte at komme i dialog med Region med henvisning til det tidligere Patientombuddets afgørelse, samt en udtalelse fra en chefjurist i Region .

Afgørelse vedrørende behandlingen i 2009

var i perioden fra den 23. februar til den 6. marts 2009 til behandling på Center .

Styrelsen kan oplyse, at en fordring defineres som kreditors ret til at kræve en ydelse af debitor, typisk en ydelse i penge – her godtgørelse af udgifterne til transport og diæter.

Styrelsen kan oplyse, at reglerne om forældelse af fordringer findes i forældelsesloven, og at en fordring efter denne lov almindeligvis forældes efter tre år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Forældelsesfristen løber som udgangspunkt fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1.

Det er styrelsens opfattelse, at forældelsesfristen løber fra den dato, hvor behandlingen fandt sted, idet det er på dette tidspunkt, et eventuelt krav opstår.

Efter forældelsesloven gælder dog en absolut forældelsesfrist på 10 år, jf. § 3, stk. 3, nr. 3. Den treårige forældelsesfrist kan suspenderes, såfremt patienten er ubekendt med sit krav.

Det fremgår dog af forarbejderne til forældelsesloven, at suspension af forældelsesfristen efter retspraksis ikke kan ske på grund af ukendskab til loven, herunder de retsregler der begrunder kravet.

Styrelsen finder herefter, at s fordringer vedrørende perioden fra den 23. februar til den 6. marts 2009 er forældede, idet der gik mere end 3 år fra tidspunktet for fordringernes stiftelse, til indsendte ansøgningen til Region den 23. september 2014.

Styrelsen finder hertil, at der efter de foreliggende oplysninger ikke er grunde til at antage, at forældelsesfristen har været suspenderet. Det er herefter styrelsens opfattelse, at Region var berettiget til at afslå befordringsgodtgørelse.

På denne baggrund tiltræder styrelsen Region s afgørelse af 5. december 2014 om forældelse af s fordringer af 23. februar til og med den 6. marts 2009.

Afgørelse vedrørende diæter i forbindelse med behandlingerne i 2012 og 2014

Regionsrådet yder sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen ved blandt andet Center . Det fremgår af sundhedslovens § 79, stk. 2.

Det følger af § 171 i sundhedsloven, at regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, der i medfør af blandt andet § 79 har ret til vederlagsfri sygehusbehandling.

Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., efter reglerne i bekendtgørelsens kapitel 2 til personer, som har ret til vederlagsfri sygehusbehandling efter sundhedsloven.

Dette følger af § 9 i bekendtgørelse nr. 1496 af 16. december 2009 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven, som var gældende da modtog behandling i 2012, samt bekendtgørelse nr. 1662 af 27. december 2013 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven, som var gældende da hun modtog behandling i 2014.

En person har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Det fremgår af § 11 i ovennævnte bekendtgørelse.

Styrelsen har lagt til grund, at var berettiget til befordringsgodtgørelse, jf. bekendtgørelsens § 11, nr. 2.

Det fremgår af § 22 i ovennævnte bekendtgørelse, at en patient, der har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse efter reglerne i bekendtgørelsens kapitel 1-3, ved rejser i forbindelse med ambulant behandling, der nødvendiggør overnatning uden for hjemmet, også har ret til overnatning eller overnatningsgodtgørelse (hoteldispositionsbeløb) og time- og dagpenge efter laveste sats i Finansministeriets cirkulære om time- og dagpenge m.v.

Region har i sit brev af 10. november 2015 anført, at der var tale om indlæggelse, og ikke ambulant behandling, da det er oplyst, at overnattede vederlagsfrit på Center s område. Regionen har hertil anført, at det fremgår af Center s hjemmeside, at målgruppen for et behandlingsophold er for patienter, hvor ambulant behandling ikke er en mulighed.

Center har til sagen fremsendt kopi af e-mail fra Kontor i Region , hvoraf det fremgår, at det er Kontor s opfattelse, at Region skulle refundere time- og dagpenge i de pågældende sager.

Det har ikke været muligt for styrelsen at fastlægge, hvilke sager udtalelsen fra regionens kontor vedrører.  Det er dog styrelsens opfattelse, at denne udtalelse ikke kan anvendes generelt, da hver ansøgning skal undergå en konkret og individuel vurdering. 

Det er styrelsens opfattelse, at en patient betragtes som indlagt, hvis denne overnatter på sygehuset, og indlæggelsen er begrundet i en medicinsk indikation. Desuden skal der være et vagtberedskab i forbindelse med indlagte patienter. Det er derfor styrelsens opfattelse, at alle øvrige patienter skal betragtes som ambulante patienter.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at en overnatning, der tilbydes i en patientlejlighed eller lignende, ikke kan sidestilles med en indlæggelse. Det følger netop af bekendtgørelsens § 22, at der kan forekomme situationer, hvor ambulant behandling nødvendiggør overnatning uden for hjemmet, og hvor der således ikke er tale om en egentlig indlæggelse.

Det fremgår af hjemmesiden for Center , at et rehabiliteringsophold tilbydes til patienter, som bor i en sådan afstand til Center i , at ambulant behandling ikke er mulig. Det fremgår endvidere, at forplejning er for egen regning.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at der var tale om ambulant behandling. Styrelsen har lagt vægt på, at der ikke var nogen medicinsk indikation, der kunne begrunde, at der var tale om en indlæggelse.

Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at et rehabiliteringsophold alene bliver tilbudt til patienter, der bor i en sådan afstand til Center , at det vurderes ikke at være praktisk muligt for patienten at befordre sig ud og hjem på hver enkelt behandlingsdag. Det er således styrelsens opfattelse, at patienter, der bor i en rimelig afstand til behandlingsstedet, tilbydes ambulant behandling uden overnatning.

Det fremgår af meddelelsesseddel af 29. august 2014, at Center vurderede, at på grund af sin fysiske funktionsnedsættelse ikke var i stand til at benytte offentlig transport til og fra Center i forbindelse med de ambulante behandlinger. 

Det fremgår af s ansøgning af 23. september 2014, at hun kørte i egen bil til og fra behandlingen, i alt 615 km.

Styrelsen kan oplyse, at en patient kun kan få befordringsgodtgørelse svarende til udgiften for det billigste, forsvarlige befordringsmiddel. Dette gælder også, selv om patienten har benyttet et dyrere befordringsmiddel. Befordringsmidler kan eksempelvis være tog, bus, færge, privatbil og taxa.

Det fremgår af den nævnte bekendtgørelses § 26.

Det er styrelsens opfattelse, at bekendtgørelsens § 26 forudsætter, at det skal være praktisk muligt for patienten at benytte sig af det befordringsmiddel, der ydes befordringsgodtgørelse til.

Det er herefter styrelsens vurdering, at det billigste, forsvarlige befordringsmiddel, som kunne benytte, var privatbil.

Det er styrelsens opfattelse, at vurderingen af om den ambulante behandling nødvendiggjorde overnatning, skal foretages på baggrund af s muligheder for befordring med privatbil, herunder om det ville være praktisk muligt for at befordre sig til og fra behandling på hver enkelt behandlingsdag.

Det er fast praksis i styrelsen ved beregningen af afstanden mellem patientens bopæl og det sygehus eller behandlingssted, hvor behandlingen skal finde sted, at lægge den korteste afstand i Kraks afstandsberegner til grund. Der er tale om en teknisk beregning af rejsetid og afstanden og ikke en rutevejledning.

Styrelsen har ved opslag i Kraks afstandsberegner beregnet korteste afstand mellem s bopæl og Center til 238,5 km. Den korteste rute inkluderer færge mellem og , og den samlede rejsetid er 3 timer og 34 minutter.

På denne baggrund finder styrelsen, at boede i en sådan afstand  fra Center , , at det ikke ville være praktisk muligt for hende, at modtage den nødvendige daglige behandling, når den samlede daglige rejsetid ville være 7 timer og 8 minutter.  

Det er herefter styrelsens opfattelse, at er berettiget til time- og dagpenge, da den daglige ambulante behandling nødvendiggjorde overnatning.

Satserne for time- og dagpenge fremgår af Finansministeriets cirkulære om time- og dagpenge m.v., jf. ovennævnte bekendtgørelses § 22.

Beregning af time- og dagpenge for perioden fra den 16. april til den 3. maj 2012

Det fremgår af Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2012, at satsen for dagpenge var 390,00 kr., dvs. at satsen for timepenge var 16,25 kr.

s behandlingsophold på Center varede i alt 18 dage.

Center har til sagen oplyst, at s første behandling var den 16. april 2012 kl. 13.30, og at den sidste behandling den 3. maj 2012 sluttede cirka kl. 12.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at er berettiget til dagpenge for i alt 16 dage, samt timepenge for datoerne 16. april og 3. maj 2012, heri er inkluderet transporttiden.

Den 16. april 2012:                     24 timer – 9,93 timer                = 14,07 timer

Den 3. maj 2012:                         24 timer – 8,43 timer                = 15,57 timer

Beregningen ser derfor således ud:

Dagpenge:                                    16 dage x 390,00 kr.                   = 6240,00 kr.

Timepenge:                                  29,64 timer x 16,25 kr.              = 481,65 kr.

I alt:                                                 6240,00 + 481,65 kr.                   =

6721,65 kr.

Beregning af time- og dagpenge for perioden fra den 11. til den 29. august 2014

Det fremgår af Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2014, at satsen for dagpenge er 398,00 kr. (timepenge 16,58 kr.).

Center har til sagen oplyst, at s første behandling var den 11. august 2014 kl. 13.30, og at den sidste behandling 29. august 2014 sluttede cirka kl. 12.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at er berettiget til dagpenge for i alt 17 dage, samt timepenge for datoerne 11. august og 29. august 2014, heri er inkluderet transporttiden.

Den 11. august 2014:                24 timer – 9,93 timer                = 14,07 timer

Den 29. august 2014:                24 timer – 8,43 timer                = 15,57 timer

Beregningen ser derfor således ud:

Dagpenge:                                    17 x 398,00 kr.                              = 6766,00 kr.

Timepenge:                                  29,64 timer x 16,58 kr.              = 491,43 kr.

I alt:                                                 6766,00 + 491,43 kr.                   =

7257,43 kr.

På denne baggrund ændrer styrelsen den del af Region s afgørelse af 5. december 2014, for så vidt angår afslag på udbetaling af diæter til i forbindelse med hendes behandlinger i perioden fra den 16. april til den 3. maj 2012 samt i perioden fra den 11. august til den 29. august 2014.

Region skal udbetale 13.979,08 kr. i time- og dagpenge til .

Styrelsen kan afslutningsvist bemærke, at udgifterne til time- og dagpenge er væsentligt lavere end befordringsudgifterne til og fra hver enkelt behandling, som faktisk ville være berettiget til, hvis hun ikke overnattede på Center .