Udgifter til parkering er ej omfattet af reglerne om befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven

Region har handlet i strid med forvaltningslovens § 24, jf. § 22, ved begrundelsen af afgørelserne af 3. og 4. november 2015 til . Styrelsen for Patientsikkerhed tiltræder den afgørelse, der er truffet af Region den 4. november 2015, med den ændring der fulgte af afgørelse af 2. december 2015 om befordringsgodtgørelse til til Sygehus 3. Styrelsen for Patientsikkerhed tiltræder den afgørelse, der er truffet af Region den 3. november 2015 om befordringsgodtgørelse til til Sygehus 2. har ikke ret til yderligere befordringsgodtgørelse.

Sagsnummer:

16SPS17

Offentliggørelsesdato:

11. april 2016

Juridisk tema:

Kørsel og kørselsgodtgørelse

Kategori:

Patientrettigheder

Region <****> har handlet i strid med forvaltningslovens § 24, jf. § 22, ved begrundelsen af afgørelserne af 3. og 4. november 2015 til <****>. Styrelsen for Patientsikkerhed tiltræder den afgørelse, der er truffet af Region <****> den 4. november 2015, med den ændring der fulgte af afgørelse af 2. december 2015 om befordringsgodtgørelse til <****> til Sygehus 3. Styrelsen for Patientsikkerhed tiltræder den afgørelse, der er truffet af Region <****> den 3. november 2015 om befordringsgodtgørelse til <****> til Sygehus 2. <****> har ikke ret til yderligere befordringsgodtgørelse.

Klagen

Region meddelte den 4. november 2015 , at han var berettiget til udbetaling af 183,68 kr. i befordringsgodtgørelse til Sygehus 3. Region ændrede den 2. december 2015 afgørelsen og fandt, at alene var berettiget til 164,82 kr. i befordringsgodtgørelse til Sygehus 3.

Region udbetalte endvidere den 3. november 2015 42,64 kr. i befordringsgodtgørelse til til Sygehus 2. klagede ved brev af 6. november 2015 over afgørelserne samt manglende specifikationer af udbetalingerne.

Begrundelse

Indledende oplysninger

var den 6. oktober 2015 til behandling på Sygehus 3. Han var endvidere den 14. oktober 2015 til behandling på Sygehus 2. Han ansøgte den 19. oktober 2015 Region om befordringsgodtgørelse. medsendte dokumentation for parkeringsudgifter og anmodede om godtgørelse herfor. Han anmodede ligeledes regionen om at sende en specifikation af udbetalingen i forbindelse med de to ansøgninger.

Afgørelse om befordringsgodtgørelse til Sygehus 3

Region traf afgørelse den 4. november 2015. Det fremgår af afgørelsen, at havde benyttet sig af det frie sygehusvalg, idet han efter Region s sædvanlige visitationspraksis kunne være blevet behandlet på Sygehus 4, hvortil han var berettiget til 183,68 kr. i befordringsgodtgørelse.

Region ændrede den 2. december 2015 afgørelsen. Det fremgår af denne nye afgørelse, at Region var blevet opmærksom på, at Sygehus 4 ikke kunne behandle ham, og at nærmeste behandlingssted således var Sygehus 1. Det fremgår, at der ved afgørelse af 4. november 2015 var godtgjort 44,8 km fra hans bopæl til Sygehus 4 til statens laveste takst på 2,05 kr. pr. km. Videre fremgår det, at der fra hans bopæl til Sygehus 1 er 40,2 km, og at han således var berettiget til 164,82 kr. i befordringsgodtgørelse. Endvidere fremgår det, at da fejlen lå hos Region , ville ikke blive opkrævet differencen mellem det beløb, han havde fået udbetalt og det, han var berettiget til. Det fremgår endvidere af afgørelsen, at udgifter til parkering ikke kunne godtgøres, da der ikke er lovhjemmel hertil.

En person har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Det fremgår af § 11 i bekendtgørelse nr. 959 af 29. august 2014 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

En person, der vælger at blive behandlet på et sygehus efter reglerne om frit sygehusvalg, er berettiget til befordringsgodtgørelse som minimum svarende til afstanden til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationspraksis. Betingelserne for at modtage befordring eller befordringsgodtgørelse til dette behandlingssted skal være opfyldt.

Det fremgår af § 13 i samme bekendtgørelse.

En patient har altså som regel ret til at blive behandlet gratis på et offentligt sygehus efter eget eller den henvisende læges valg. Retten til befordring eller befordringsgodtgørelse følger dog ikke med til det valgte sygehus. Dette gælder også, selv om der er kortere ventetid på det valgte sygehus.

Det er styrelsens opfattelse, at der kan være tale om frit sygehusvalg, selv om patienten ikke vidste det. Den læge, der henviser patienten, bør oplyse patienten om, at patienten muligvis ikke har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse. Lægens manglende information om dette, giver ikke patienten ret til befordring eller befordringsgodtgørelse.

Styrelsen har lagt til grund, at var henvist til Sygehus 3.

har i sin klage af 6. november 2015 anført, at Region i det delvise afslag til Sygehus 3 havde ydet godtgørelse til Sygehus 4, uden at dokumentere at Sygehus 4 rent faktisk kunne behandle ham. Han har hertil anført, at han ikke selv valgte Sygehus 3 og ikke havde nogen valgmuligheder. Han har videre anført, at der nok var en årsag til, at han blev henvist til Sygehus 3.

mener, at han har ret til at få befordringsgodtgørelse til Sygehus 3 inklusiv hans parkeringsudgifter i den forbindelse, da disse er en del af hans transportudgifter.

Region har i en udtalelse til styrelsen af 2. december 2015 oplyst, at Sygehus 4 rettelig ikke kunne behandle som først antaget. Regionen har videre anført, at nærmeste hospital, der kunne behandle, var Sygehus 1, og at regionen på baggrund heraf har ændret deres afgørelse af 4. november 2015.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at benyttede sig af det frie sygehusvalg, idet Sygehus 1 kunne tilbyde behandling.

Det fremgår af sagens oplysninger, at modtager pension.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at han er berettiget til befordringsgodtgørelse til Sygehus 1 jf. ovennævnte § 13, jf. § 11, nr. 1.

Det fremgår af s ansøgning om befordringsgodtgørelse, at han helbredsmæssigt ikke var i stand til at benytte offentlige transportmidler. Endvidere fremgår det, at han kørte i bil.

Det er fast praksis i styrelsen ved beregningen af afstanden mellem patientens bopæl og det sygehus, hvor behandlingen skal finde sted, at lægge den korteste afstand i Kraks afstandsberegner til grund. Der er tale om en teknisk beregning af afstanden og ikke en rutevejledning.

Styrelsen har beregnet den korteste afstand fra s bopæl til Sygehus 1 og retur til henholdsvis 40,2 km og 41,2 km.

Det følger af lang administrativ praksis, at godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel beregnes efter laveste sats i Finansministeriets til enhver tid gældende cirkulære om godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser.

Efter cirkulære nr. 9252 om satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser er godtgørelsen i 2015 pr. km. 2,05 kr.

Styrelsen finder herefter, at er berettiget til befordringsgodtgørelse som følger:

(40,2 km + 41,2 km) x 2,05 kr./km =

166,87 kr.

Det er styrelsens opfattelse, at parkeringsudgifter ikke er omfattet af bekendtgørelsen om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

Styrelsen har lagt vægt på, at det fremgår af bekendtgørelsen om befordring og befordringsgodtgørelse, at befordring og befordringsgodtgørelse ydes mellem patientens bopæl og behandlingsstedet. Eventuelle udgifter efter ankomst til behandlingsstedet er således ikke omfattet.

Videre har styrelsen lagt vægt på, at det fremgår af cirkulæret, at der godtgøres med 2,05 kr. pr. kilometer. Der er altså alene tale om godtgørelse for antallet af kørte kilometer.

På denne baggrund finder styrelsen, at ikke er berettiget til yderligere befordringsgodtgørelse i forbindelse med sin behandling på Sygehus 3.

Afgørelse om befordringsgodtgørelse til Sygehus 2

Region udbetalte den 3. november 2015 42,64 kr. i befordringsgodtgørelse til til Sygehus 2.

har i sin klage af 6. november 2015 anført, at han mener at have ret til befordringsgodtgørelse til Sygehus 2 samt at få godtgjort sine parkeringsudgifter i den forbindelse. Han mener videre, at han har ret til at få oplyst, hvordan beløbet er beregnet, da han ikke har mulighed for at se, om han får godtgørelse for parkeringsudgiften. Han har hertil anført, at han ikke har fået afslag på at få godtgjort sin parkeringsudgift.

Region har den 2. december 2015 oplyst til styrelsen, at det udbetalte beløb svarer til kilometergodtgørelse til Sygehus 2, og at der ikke er godtgjort udgifter til parkering.

Som ovenfor anført er det styrelsens opfattelse, at er berettiget til befordringsgodtgørelse efter den nævnte bekendtgørelses § 11, nr. 1.

Det fremgår af s ansøgning om befordringsgodtgørelse vedrørende behandling på Sygehus 2, at han helbredsmæssigt ikke var i stand til at benytte offentlige transportmidler, og at han kørte i bil.

Styrelsen har beregnet Kraks korteste rute fra s bopæl til Sygehus 2 og retur til 10,4 km hver vej.

Som ovenfor anført, er satsen for godtgørelse for kørsel i egen bil 2,05 kr. pr. km.

Styrelsen finder herefter, at er berettiget til befordringsgodtgørelse som følger:

10,4 km x 2 x 2,05 kr./km =

42,64 kr.

Som redegjort for ovenfor er det styrelsens opfattelse, at parkeringsudgifter ikke er omfattet af bekendtgørelsen om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at ikke er berettiget til yderligere befordringsgodtgørelse i forbindelse med sin behandling på Sygehus 2.

Region s begrundelse

har i sin klage af 6. november 2015 anført, at han i forbindelse med sine ansøgninger om befordringsgodtgørelse anmodede Region om at sende en specifikation af de udbetalinger, han ville modtage, idet det var den eneste måde, hvorpå han kunne kontrollere, om udbetalingerne var korrekte. Han har hertil anført, at han ingen specifikationer fik, og at han derfor ikke kunne se, hvilket beløb han har fået pr. km samt om han har fået godtgjort sine udgifter til parkering.

Det fremgår af s ansøgning til Region af 19. oktober 2015, at han ansøgte om befordringsgodtgørelse til de ovennævnte behandlinger, og at han i den forbindelse anmodede Region om at sende en specifikation af udbetalingen. Videre fremgår det, at han anmodede om godtgørelse for sine udgifter til parkering i forbindelse med behandlingerne.

Af sagens oplysninger fremgår det, at Region i det skriftlige delvise afslag af 4. november 2015 alene begrundede det delvise afslag med henvisning til frit sygehusvalg. Det fremgår således ikke, hvordan beløbet på 183,68 kr. er beregnet, ligesom det ikke fremgår, hvorvidt s udgifter til parkering var inkluderet i beløbet.

Videre fremgår det af sagens oplysninger, at , i forbindelse med udbetalingen af 3. november 2015 vedrørende behandling på Sygehus 2, ikke modtog nogen specifikation af det udbetalte beløb, samt oplysning om hvorvidt parkeringsudgiften var inkluderet.

En afgørelse, som meddeles skriftlig, skal være begrundet. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen giver parten fuldt ud medhold.

Det fremgår af forvaltningslovens § 22.

I afgørelsens begrundelse skal angives de retsregler, som afgørelsen hviler på. Begrundelsen skal også angive de hovedhensyn, som har været bestemmende for udøvelsen af et eventuelt skøn. Hvis det er nødvendigt, skal begrundelsen også indeholde en kort gennemgang af de oplysninger, som har været vigtige for afgørelsens udfald.

Det fremgår af forvaltningslovens § 24.

Det er styrelsens opfattelse, at en udbetaling af befordringsgodtgørelse er en afgørelse. Det er endvidere styrelsens opfattelse, at der gælder de samme krav som til en skriftlig begrundelse efter forvaltningslovens § 22, hvis modtageren ikke får fuldt ud medhold.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at en region er forpligtet til at begrunde en udbetaling, medmindre den giver parten fuldt ud medhold.

Styrelsen har lagt vægt på, at det klart fremgik af s ansøgning af 19. oktober 2015, at han anmodede om godtgørelse af sine parkeringsudgifter i forbindelse med ansøgningen om befordringsgodtgørelse.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at Region ved udbetalingen af 3. november 2015 ikke gav fuldt ud medhold, idet parkeringsudgifterne ikke var inkluderede, og at Region således skriftligt burde have begrundet afgørelsen.

Det samme gør sig gældende i Region s delvise afslag af 4. november 2015, hvori regionen ikke oplyste, at parkeringsudgifterne ikke var inkluderede i det beløb, som regionen havde beregnet.

Det er videre styrelsens opfattelse, at Region i henhold til forvaltningslovens § 24 havde pligt til at sende en specifikation af beløbenes beregning, samt henvise til hvilken takst kilometergodtgørelse beregnes ud fra. Styrelsen har herved lagt vægt på, at udtrykkeligt i sin ansøgning anmodede om en sådan specifikation.

På denne baggrund finder styrelsen, at Region har handlet i strid med forvaltningslovens § 24, jf. § 22.

Styrelsen har på trods heraf ikke fundet grundlag for at fastslå, og Region s afgørelser af 3. og 4. november 2015 er ugyldige.

Styrelsen har lagt vægt på, at Region s manglende begrundelse ikke har ført til, at styrelsen har ændret regionens afgørelse. ville således ikke have været berettiget til yderligere befordringsgodtgørelse, selvom Region havde foretaget korrekt sagsbehandling i forbindelse med afgørelserne af 3. og 4. november 2015.

Lovgrundlag

Ordlyden af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet blev ikke ændret, da Patientombuddet blev en del af Styrelsen for Patientsikkerhed den 8. oktober 2015. Derfor refereres der i nedenstående lovgrundlag fortsat til Patientombuddet. De kompetencer, der hørte under Patientombuddet, tilkommer nu Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014 af sundhedsloven:

§ 171. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 a har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og som modtager social pension. Befordring og befordringsgodtgørelse ydes til behandling på regionale sygehuse og de i § 75 nævnte institutioner samt til behandling på andre sygehuse m.v. efter nærmere af ministeren for sundhed og forebyggelse fastsatte regler.

Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang personer i øvrigt har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til sygehusbehandling, herunder i hvilket omfang ret hertil tilkommer personer, der efter eget valg behandles på et sygehus uden for bopælsregionen i henhold til reglerne i §§ 86, 87 og 89 a.

Stk. 3. Regionsrådet yder befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 har ret til vederlagsfri sygehusbehandling, hvis deres tilstand gør det nødvendigt. Regionsrådet yder godtgørelse for befordring til personer, der er omfattet af 1. pkt. og har ret til refusion af udgifter til behandling i andre EU-/EØS-lande i medfør af § 89 a.

Stk. 4. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om godtgørelse efter stk. 3.

Bekendtgørelse nr. 959 af 29. august 2014 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven:

§ 11. Personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling på sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter Regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

§ 13. Personer, der opfylder mindst en af betingelserne i § 11, jf. §§ 26 og 27, og som vælger at anvende det frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 86, det udvidede frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 82 a og § 87, har ret til godtgørelse af deres befordringsudgifter som minimum svarende til befordringsudgiften til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier.

Stk. 2. Retten til befordringsgodtgørelse efter stk. 1, jf. § 11, nr. 2, forudsætter, at afstanden til eller fra det sygehus m.v., som patienten har valgt, overstiger 50 km.

Bekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 af forvaltningsloven:

§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 gælder ikke i de sager, der er nævnt i § 11, stk. 2. Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori oplysninger kan undtages fra aktindsigt, jf. §§ 15-15 b.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 6.Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Patientombuddet, når de vedrører

…..

14) vilkår for en persons ret til befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling efter § 171 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,

…..