Forældelsesfristen afbrudt ved ansøgning om befordringsgodtgørelse hos anden myndighed

Styrelsen for Patientsikkerhed hjemviser Kommune <****>s afgørelse af 26. november 2015 om forældelse af <****>s fordringer på befordringsgodtgørelse for så vidt angår behandlingerne den 11. maj, den 15. juni og den 14. september 2012. Kommune <****> skal træffe en ny afgørelse i sagen. Styrelsen for Patientsikkerhed tiltræder Kommune <****>s afgørelse af 26. november 2015 om forældelse af <****>s fordringer på befordringsgodtgørelse for så vidt angår behandlingerne i 2010, 2011 samt fra januar til og med april 2012. <****>s fordringer var forældede.

Klagen

Kommune meddelte den 27. oktober 2015 mundtligt , at kommunen påtænkte at meddele ham afslag på befordringsgodtgørelse, da han ikke havde søgt rettidigt. Kommune gav ham fire uger til at fremkomme med bemærkninger. meddelte i en e-mail af 27. oktober 2015, at han ønskede at klage, såfremt kommunens endelige afgørelse var et afslag på befordringsgodtgørelse. Kommunen meddelte den 26. november 2015 afslag på befordringsgodtgørelse og oversendte den 4. februar 2016 sagens akter til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Begrundelse

Hændelsesforløb

modtog i perioden fra 2010 til 2013 behandling hos en speciallæge i psykiatri i .

Han ansøgte den 28. september 2015 Kommune om befordringsgodtgørelse til denne speciallæge.

Det fremgår af s ansøgning om befordringsgodtgørelse af 28. september 2015 til Kommune , at han efter telefonisk samtale med kommunen fremsendte det aftalte. Han har i den forbindelse oplyst, at han har haft en sag i Patienterstatningen i forbindelse med speciallægens psykiatriske behandling, som han har fået medhold i. Han har videre oplyst, at han efter kontakt til Patienterstatningen fik oplyst, at Kommune skulle godtgøre hans kørsel til og fra behandling. Han har hertil oplyst, hvor mange gange han har været til behandling hos speciallægen, hvor mange kilometer han i den forbindelse har kørt, og at han på baggrund af oplysningerne mente sig berettiget til i alt 16.183 kr.

Kommune kontaktede den 27. oktober 2015 telefonisk og oplyste ham om, at fordringer normalt forældes efter 3 år, og at kommunen ud fra s indsendte dokumentation ikke kunne se, at han skulle have været til konsultation ved personligt fremmøde hos speciallægen, efter den 14. september 2012, og at hans fordringer således var forældede.

Kommune har noteret, at oplyste, at han under sin klagesag hos det tidligere Patientombuddet fik fortalt, at den godtgørelse, som han mente at have krav på i forbindelse med sine konsultationer hos speciallægen, ville blive udbetalt i forbindelse med afgørelsen af sagen. Kommune har videre noteret, at oplyste, at han fik medhold i sin sag hos det tidligere Patientombuddet, men at han efterfølgende fik at vide af Patientombuddet, at for så vidt angik befordringsgodtgørelsen, skulle han rette henvendelse til Kommune . Kommune har videre noteret, at oplyste, at de pågældende datoer for konsultationerne er forældede, idet der gik halvandet år med sagsbehandlingen i det tidligere Patientombuddet.

har i en e-mail til Kommune af 27. oktober 2015 anført, at han ønsker at klage over, at han ikke kan få befordringsgodtgørelse for 2012, da han har fået forkert vejledning. Videre har han anført, at han har kørt en klagesag mod speciallægen i psykiatri, , ved Patientklagenævnet Region (det daværende Patientombuddet, nu Styrelsen for Patientsikkerhed), og at han fik oplyst, at han i sin klage kunne søge om befordringsgodtgørelse, og at de så ville kigge på det. Han har hertil anført, at sagen efter halvandet år er afsluttet, og at han fik medhold i alt andet end befordringsgodtgørelsen, og at han fik oplyst, at han skulle ansøge sin kommune herom. Han har anført, at han finder det meget forkert, at han ikke fik besked om dette, da sagen startede.

s ansøgning om befordringsgodtgørelse

Styrelsen har på baggrund af s klage undersøgt, hvorvidt han i forbindelse med en tidligere sag i det daværende Patientombuddet har henvendt sig vedrørende befordringsgodtgørelse i forbindelse med behandlingerne i 2010-2013 hos speciallægen. Styrelsen har ikke fundet dokumentation på, at skulle have henvendt sig til det daværende Patientombuddet vedrørende befordringsgodtgørelse. Styrelsen er dog blevet opmærksom på, at i forbindelse med sin tidligere sag i det daværende Patientombuddet ligeledes har sendt en kopi af en udfyldt anmeldelse af patientskade til Patienterstatningen af 14. august 2014.

Styrelsen har på den baggrund kontaktet Patienterstatningen den 10. marts 2016. Styrelsen har forespurgt, om Patienterstatningen, i forbindelse med behandlingen af anmeldelse, har modtaget en anmodning om godtgørelse af befordringsudgifter i forbindelse med hans behandlinger hos speciallægen i 2010-2013. Styrelsen forespurgte ligeledes Patienterstatningen, hvilken vejledning i givet fald fik vedrørende befordringsgodtgørelse.

Patienterstatningen har den 15. marts 2016 oplyst til styrelsen, at Patienterstatningen har behandlet s krav om befordringsgodtgørelse. Patienterstatningen modtog den 3. maj 2015 en opgørelse fra . Patienterstatningen har sendt en kopi heraf til styrelsen. Det fremgår heraf, hvor mange gange han har været til behandling hos speciallægen, hvor mange kilometer han har kørt, og at han på den baggrund mente sig berettiget til 18.889 kr.

Patienterstatningen har videre oplyst, at de traf afgørelse i sagen den 17. juli 2015. Videre har Patienterstatningen oplyst, at de i afgørelsen blandt andet anførte, at Patienterstatningen ikke ville erstatte udgiften til kørsel, idet afstanden til behandlingsstedet var mere end 50 km. Patienterstatningen oplyste i afgørelsen, at derfor havde mulighed for at søge refusion for sine transportudgifter ved kommunen.

Styrelsen har herefter lagt til grund, at ansøgte om befordringsgodtgørelse den 3. maj 2015, idet Patienterstatningen i medfør af forvaltningslovens § 7, stk. 2 umiddelbart efter modtagelsen af s opgørelse af kørsel til speciallæge i perioden 2010-2013, burde have videresendt ansøgningen til Kommune , da kommunen var rette myndighed til at behandle ansøgningen.

Det er hertil styrelsens opfattelse, at Patienterstatningen ikke allerede ved s anmeldelse den 14. august 2014 burde have vidst, at en del af anmeldelsen vedrørte befordringsgodtgørelse, idet dette ikke fremgik klart af den indsendte anmeldelse.

Afgørelse om forældelse

Styrelsen kan oplyse, at en fordring defineres som kreditors ret til at kræve en ydelse af debitor, typisk en ydelse i penge – her befordringsgodtgørelse i forbindelse med behandling hos speciallæge, der kan opnås ved ansøgning herom, hvis kravet ikke er forældet, og grundlaget for tilskud i øvrigt er opfyldt.

Styrelsen kan oplyse, at reglerne om forældelse af fordringer findes i forældelsesloven, og at en fordring efter denne lov almindeligvis forældes efter tre år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Forældelsesfristen løber som udgangspunkt fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1.

Det er styrelsens opfattelse, at forældelsesfristen løber fra den dato, hvor var til behandling, idet det er på dette tidspunkt, et eventuelt krav opstår.

Efter forældelsesloven gælder dog en absolut forældelsesfrist på 10 år, jf. § 3, stk. 3, nr. 3. Den treårige forældelsesfrist kan suspenderes, såfremt patienten er ubekendt med sit krav.

Det er styrelsens opfattelse, at var bekendt med sit krav, men at han sendte sin ansøgning til den forkerte myndighed, som imidlertid burde have oversendt ansøgningen til Kommune . Det er herefter styrelsens opfattelse, at med sit brev til Patienterstatningen den 3. maj 2015 afbrød forældelsesfristen på 3 år.

Behandlingerne i 2010, 2011 samt januar til og med april 2012

Det fremgår af opgørelsen, som sendte til Patienterstatningen, at han var til behandling 23 gange i 2010, 12 gange i 2011, 21 gange i 2012 og 2 gange i 2013.

Det fremgår af en udtalelse fra speciallægeklinikken , at i 2012 var til behandling i klinikken den 13., 20. og 27. januar, den 17. februar, den 8. marts, den 13. og 20. april, den 11. maj, den 15. juni og den 14. september. Det fremgår ikke af udtalelsen, at han skulle have været til behandling i klinikken efter den 14. september 2012.

Idet afbrød forældelsesfristen i maj 2015, er det styrelsens opfattelse, at fordringerne i forbindelse med behandling i 2010, 2011 samt januar til og med april 2012 er forældede.

Styrelsen tiltræder på den baggrund Kommune s afgørelse af 26. november 2015 for så vidt angår behandlingsdatoerne i 2010, 2011 og til og med den 20. april 2012.

Behandlingerne fra maj 2012 og frem

Det er styrelsens opfattelse, at s eventuelle krav om befordringsgodtgørelse vedrørende behandlingerne den 11. maj, den 15. juni og den 14. september 2012 ikke var forældede, idet han afbrød den 3-årige forældelsesfrist den 3. maj 2015.

En person har ret til befordringsgodtgørelse til speciallæge, hvis personen er henvist til speciallægen og opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til og fra speciallægens konsultationssted overstiger 50 km.

Det fremgår af §§ 5 og 6 i dagældende bekendtgørelse nr. 1496 af 16. december 2009 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

En person har kun ret til befordringsgodtgørelse svarende til afstanden til den nærmeste speciallæge, som kan give den nødvendige behandling.

Det følger af § 7 i samme bekendtgørelse.

Styrelsen kan oplyse, at når en praktiserende læge udfærdiger en henvisning, kan patienten konsultere en hvilken som helst speciallæge med det relevante speciale, uanset at patientens praktiserende læge har anbefalet en navngiven speciallæge. Styrelsen kan ved sin afgørelse ikke lægge vægt på, at den henvisende læge eventuelt ikke har oplyst patienten om, at henvisningen ikke skete til nærmest beliggende speciallægepraksis.

Det følger af styrelsens hidtidige praksis, at nærmeste speciallæge som udgangspunkt ikke kan anses for at være forhindret, selvom en fjernere beliggende speciallægepraksis har kortere ventetid til behandling. Det følger dog tillige af praksis, at der skal tages hensyn til lidelsens karakter og patientens generelle helbredstilstand ved vurderingen af, om der i det konkrete tilfælde foreligger en forhindring.

Det fremgår ikke af sagens oplysninger, hvorvidt konkret blev behandlet af den nærmeste speciallæge inden for psykiatri, som ikke var forhindret.

Styrelsen har derfor ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt opfylder betingelserne i ovennævnte §§ 5-7.

På denne baggrund hjemviser styrelsen den afgørelse, der er truf­fet af Kommune den 26. november 2015 om befordringsgodtgørelse til til behandling hos speciallæge i psykiatri, , for så vidt angår behandlingsdatoerne den 11. maj, den 15. juni og den 14. september 2012. Kommune skal træffe en ny afgørelse i sagen, hvor kommunen inddrager det, som ovenfor er anført.

Afsluttende bemærkninger

Styrelsen skal afslutningsvis bemærke, at Kommune i afgørelse af 26. november 2015, har bedt om at indsende klage herover til kommunen.

Styrelsen kan hertil oplyse, at en kommune, der modtog en klage over befordringsgodtgørelse efter de indtil 1. januar 2011 gældende regler, var forpligtet til at revurdere afgørelsen, inden kommunen kunne oversende klagen til det daværende Patientklagenævn, nu Styrelsen for Patientsikkerhed. Der var således tidligere tale om en lovfastsat regulering af klagesystemet, således at Kommune skulle have eventuelle klager til revurdering, førend disse kunne overgives til den overordnede klagemyndighed. 

Dette fulgte af § 6, nr. 7, jf. § 10, stk. 1-2, i klage- og erstatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 21. januar 2009.

Styrelsen kan imidlertid oplyse, at lovgivningen er ændret med virkning fra 1. januar 2011 således, at kommunerne ikke længere er forpligtet til at revurdere afgørelser om befordringsgodtgørelse, ligesom borgerne nu selv i disse tilfælde kan indgive deres klager direkte til styrelsen.

Korrekt klagevejledning på afgørelsestidspunktet var derfor, at klagen skulle sendes til Styrelsen for Patientsikkerhed, Finsensvej 15, 2000 Frederiksberg, inden for 4 uger efter modtagelsen af kommunens afgørelse. En klage kunne også indgives via NemID på styrelsens hjemmeside www.patientombuddet.dk.

Styrelsen kan hertil videre oplyse, at det pr. 1. februar 2016 er et lovkrav, at en klage skal indgives via vores digitale klageskema.

Korrekt klagevejledning er derfor nu, at klagen skal indgives digitalt til Styrelsen for Patientsikkerhed, inden for 4 uger efter modtagelsen af kommunens afgørelse. Klageskemaerne findes på www.borger.dk under ”Sundhed og sygdom” > ”Klage over sundhedsvæsenet” > ”Klage over brud på patientrettighed” eller på www.stps.dk.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015 af lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven):

§ 3. Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Stk. 2. Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen i stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil.

Stk. 3. Forældelse indtræder senest

1) 30 år efter den skadevoldende handlings ophør for fordringer på erstatning eller godtgørelse i anledning af personskade og for fordringer på erstatning for skade forvoldt ved forurening af luft, vand, jord eller undergrund eller ved forstyrrelser ved støj, rystelser el.lign.,

2) 10 år efter den skadevoldende handlings ophør for fordringer på erstatning for skade forvoldt uden for kontraktforhold, som ikke er omfattet af nr. 1, og

3) 10 år efter begyndelsestidspunktet i henhold til § 2 for andre fordringer.

Stk. 4. Stk. 3, nr. 1, finder ikke anvendelse på fordringer på erstatning eller godtgørelse i anledning af en erhvervssygdom, jf. § 7 i lov om arbejdsskadesikring.

§ 30.Loven finder anvendelse også på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden ikrafttrædelsesdagen er forældet efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 2 og 4. Forældelse indtræder dog tidligst den 1. januar 2011, medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville være forældet såvel efter denne lovs bestemmelser som efter de hidtil gældende bestemmelser. I det sidstnævnte tilfælde anvendes det seneste tidspunkt for forældelsens indtræden.

Stk. 2. Indtil den 31. december 2017 er fristen efter lovens § 3, stk. 3, nr. 3, dog 20 år efter tidspunktet for fordringens stiftelse for fordringer på forholdsmæssigt afslag i købesummen vedrørende fast ejendom på grund af forurening af jord.

Stk. 3. Afbrydelse af forældelse, der har fundet sted før lovens ikrafttræden, har virkning som afbrydelse efter denne lov, selv om den ikke er sket på den i loven foreskrevne måde.

Stk. 4. Lovens § 26, stk. 2, finder alene anvendelse på aftaler, der indgås eller forlænges efter lovens ikrafttræden.

 

Bekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014 af sundhedsloven:

§ 170. Kommunalbestyrelsen yder i sygdomstilfælde godtgørelse for nødvendig befordring til og fra alment praktiserende læge til personer, der er omfattet af § 59, stk. 1, og som modtager social pension, hvis personen modtager behandling for regionens regning efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om befordringsgodtgørelse til personer omfattet af stk. 1 og til personer, der har ret til tilskud til ydelser ved alment praktiserende læge efter § 168, stk. 1.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen yder i sygdomstilfælde godtgørelse til de i stk. 1 nævnte personer for nødvendig befordring til og fra speciallæge, hvis personen modtager behandling for regionens regning efter denne lov efter henvisning fra alment praktiserende læge eller speciallæge, eller i særlige tilfælde uden henvisning, jf. § 64, stk. 4, og behandlingen ydes af den speciallæge inden for vedkommende speciale, der har konsultationssted nærmest ved patientens opholdssted. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om befordringsgodtgørelse ved besøg hos speciallæge for personer omfattet af 1. pkt., personer omfattet af § 59, stk. 1, og personer, der har ret til tilskud til ydelser ved speciallæge efter § 168, stk. 1.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen yder godtgørelse for nødvendig befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til og fra akut skadebehandling hos alment praktiserende læge eller speciallæge til personer, der er omfattet af § 59, stk. 1, hvis behandlingen finder sted for regionens regning efter denne lov.

Bekendtgørelse nr. 1496 af 16. december 2009 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven:

§ 5. Personer, der modtager pension efter de sociale pensionslove, har ret til godtgørelse for befordring til og fra speciallæge, hvis personen er henvist dertil af en alment praktiserende læge eller speciallæge, samt uden sådan henvisning ved besøg hos speciallæge i oftalmologi (øjensygdomme) eller speciallæge i oto-rhino-laryngologi (øre-næse-halssygdomme) samt hos speciallæge i gynækologi og obstetrik ved svangerskabsafbrydelse inden udløbet af 12. uge, jf. dog § 7.

§ 6. Personer har ret til godtgørelse for befordring til og fra speciallæge, hvis afstanden mellem den sikredes bopæl eller faste opholdssted og speciallægens konsultationssted overstiger 50 km. , og personen er henvist dertil af alment praktiserende læge eller speciallæge, samt uden sådan henvisning ved besøg hos speciallæge i oftalmologi (øjensygdomme) eller speciallæge i oto-rhino-laryngologi (øre-næse-halssygdomme) samt hos speciallæge i gynækologi og obstetrik ved svangerskabsafbrydelse inden udløbet af 12. uge, jf. dog § 7.

§ 7. Befordringsgodtgørelse efter §§ 5 og 6 ydes kun i forbindelse med besøg hos den speciallæge inden for vedkommende speciale, der har konsultation nærmest ved patientens opholdssted. Hvis denne speciallæge er forhindret i at yde lægehjælp, ydes der befordringsgodtgørelse til den nærmeste, som ikke er forhindret. Søger patienten fjernere beliggende speciallæge, kan der ydes befordringsgodtgørelse med det beløb, patienten havde ret til, hvis denne havde søgt den nærmest beliggende speciallæge.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 1638 af 26. december 2013:

§ 5.Kommunalbestyrelsens afgørelser m.v. kan påklages til Patientombuddet, når de vedrører

…..

9) befordring og befordringsgodtgørelse efter § 170 og § 172 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,

…..