Ej frit sygehusvalg da behandling på visitationssygehuset ville medføre egenbetaling for patienten

Styrelsen for Patientsikkerhed hjemviser den afgørelse, der er truffet af Region <****> den 18. februar 2016 om befordringsgodtgørelse til <****> til Sygehus 1. Region <****> skal træffe en ny afgørelse i sagen.

Klagen

Region meddelte ved afgørelse af 18. februar 2016 afslag på befordringsgodtgørelse. Hun klagede den 15. marts 2016 over afgørelsen.

Begrundelse

var den 23. og 27. juni, den 4. august, den 23. og 26. september, den 27. oktober og den 2. december 2014 til behandling på Sygehus 1. Hun ansøgte den 17. november 2015 Region om befordringsgodtgørelse.

Region traf afgørelse den 18. februar 2016. Det fremgår af afgørelsen, at havde benyttet sig af det frie sygehusvalg, idet hun efter Region s sædvanlige visitationspraksis kunne være blevet behandlet på enten Sygehus 2, Sygehus 3 eller Sygehus 4, hvortil hun ikke ville have været berettiget til befordringsgodtgørelse.

En person har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Det fremgår af § 11 i bekendtgørelse nr. 959 af 29. august 2014 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

En person, der vælger at blive behandlet på et sygehus efter reglerne om frit sygehusvalg, er berettiget til befordringsgodtgørelse som minimum svarende til afstanden til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationspraksis. Betingelserne for at modtage befordring eller befordringsgodtgørelse til dette behandlingssted skal være opfyldt.

Det fremgår af § 13 i samme bekendtgørelse.

En patient har altså som regel ret til at blive behandlet gratis på et offentligt sygehus efter eget eller den henvisende læges valg. Retten til befordring eller befordringsgodtgørelse følger dog ikke med til det valgte sygehus. Dette gælder også, selv om der er kortere ventetid på det valgte sygehus.

Det er styrelsens opfattelse, at der kan være tale om frit sygehusvalg, selv om patienten ikke vidste det. Den læge, der henviser patienten, bør oplyse patienten om, at patienten muligvis ikke har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse. Lægens manglende information om dette, giver ikke patienten ret til befordring eller befordringsgodtgørelse.

har i sin klage af 15. marts 2016 anført, at hun tidligere har boet i , hvor hun blev henvist til fertilitetsbehandling på Sygehus 1. Hun har videre anført, at der her blev taget æg ud, og at et blev lagt tilbage, mens de resterende blev frosset ned i kryotankene på Sygehus 1. Hun har videre anført, at hun i januar 2013 flyttede til . Hun har hertil anført, at efter hun flyttede skulle en graviditet forsøges med de æg, som var frosset ned på Sygehus 1. Hun har i den forbindelse anført, at det er køreturene i forbindelse med dette, hun har søgt om befordringsgodtgørelse for. Hun har afslutningsvis anført, at hun ikke mener, hun har benyttet sig af det frie sygehusvalg, idet det ikke var muligt at flytte de befrugtede æg fra Sygehus 1 til hendes nærmeste sygehus. Hun har hertil anført, at hun fik oplyst, at æggene ikke kunne tåle transporten, hvorfor hun var tvunget til at tage til Sygehus 1.

Det fremgår af sagens oplysninger, at en overlæge på Sygehus 4 den 25. januar 2016 har vurderet, at behandlingen kunne være foretaget på enten Sygehus 2, Sygehus 3 eller Sygehus 4.

Region har til sagen indsendt en e-mailkorrespondance mellem regionen og overlægen på Sygehus 4,  hvoraf det fremgår, at overlægen har oplyst, at æggene ikke ville have taget skade af at blive transporteret fra Sygehus 1 til et hospital i Region . Videre har overlægen oplyst, at det ville have kostet ca. 1.000 kr. at flytte æggene.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan oplyse, at sygehusbehandling i de fleste tilfælde er gratis i Danmark. Det følger af sundhedslovens § 81, stk. 1. Det kræver udtrykkelig lovhjemmel at opkræve betaling for sygehusbehandling fra en patient. Styrelsen har lagt til grund, at modtog vederlagsfri fertilitetsbehandling.

Styrelsen har på den baggrund kontaktet Region med spørgsmål om, hvorvidt der var hjemmel til at opkræve 1.000 kr. fra i forbindelse med fertilitetsbehandlingen. Region har hertil oplyst, at oplysningen om at der kunne ske flytning af æggene alene var en serviceinformation om, at æggene ikke ville tage skade af at blive flyttet, og at flytningen i så fald skulle ske i privat regi mod betaling.

Region har videre anført, at: [citat] ”befordringsbekendtgørelsens § 11 giver alene patienter mulighed for befordring/befordringsgodtgørelse mellem bopæl og behandlingssted. Der er således i befordringsbekendtgørelsen ikke hjemmel til befordring/befordringsgodtgørelse af æg”.[citat slut]

Region fastholder således, at der var tale om frit sygehusvalg. Regionen har hertil ligeledes anført, at Region tilbyder fertilitetsbehandling på fertilitetsklinikker på henholdsvis Sygehus 2, Sygehus 3 og Sygehus 4. Regionen har hertil anført, at det forhold, at forløbet ved behandling på en af Region s fertilitetsklinikker kan forsinke eller forandre forløbet, ikke fører til en ændret vurdering.

Det er styrelsens opfattelse, at det er en forudsætning for at en region kan tilbyde behandling på sit visitationssygehus, at fortsat behandling af patienten i den konkrete situation er praktisk mulig. Det er hertil styrelsens opfattelse, at behandlingen af ikke kan anses som værende praktisk mulig, hvis det var en forudsætning for behandling på regionens visitationssygehuse, at hun skulle starte forfra på sin behandling og dermed have udtaget nye æg.

Det er videre styrelsens opfattelse, at for at kunne fortsætte sin behandling på et af Region s sygehuse, var det en forudsætning, at hendes æg blev flyttet fra Sygehus 1 til Sygehus 2, Sygehus 3 eller Sygehus 4. Som oplyst af regionen ville dette have været til udgift for patienten. Det er herefter styrelsens opfattelse, at for at behandlingen konkret kunne finde sted på et af Region s sygehuse, var det en forudsætning, at betalte en udgift herfor. Idet der var tale om vederlagsfri fertilitetsbehandling, er der ikke hjemmel til opkrævning af en sådan udgift.

Det er således styrelsens opfattelse, at ikke benyttede sig af frit sygehusvalg i forbindelse med opsætning af æg på Sygehus 1.

Det er dog styrelsens opfattelse, at såfremt det konkret er muligt at foretage eventuelle efterbehandlinger på et sygehus i Region , kan der blive tale om frit sygehusvalg. Det skal dog være godtgjort, at det var praktisk muligt at fortsætte behandlingen på et andet hospital end Sygehus 1, hvor æggene blev sat op.

Styrelsen kan på baggrund af det indsendte materiale ikke fastlægge, om det var praktisk muligt at foretage nogle af s behandlinger på et sygehus i Region , herunder eventuelt efterbehandlinger som beskrevet ovenfor.

På denne baggrund hjemviser styrelsen den afgørelse, der er truffet af Region den 18. februar 2016 om befordringsgodtgørelse til . Region skal træffe en ny afgørelse, hvor regionen inddrager det, som er anført ovenfor.

Lovgrundlag

Ordlyden af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet blev ikke ændret, da Patientombuddet blev en del af Styrelsen for Patientsikkerhed den 8. oktober 2015. Derfor refereres der i nedenstående lovgrundlag fortsat til Patientombuddet. De kompetencer, der hørte under Patientombuddet, tilkommer nu Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014 af sundhedsloven:

§ 81. Sygehusbehandling efter bestemmelserne i afsnit VI, VII og VIII er vederlagsfri for patienten, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Regionsrådet kan opkræve betaling af patienten for behandling efter § 80, stk. 2. Behandlingen kan dog ydes vederlagsfrit, når regionsrådet under de foreliggende omstændigheder skønner det rimeligt.

Stk. 3. Hvor særlige forhold taler herfor, kan ministeren for sundhed og forebyggelse uanset reglerne i §§ 79 og 80, fastsætte nærmere regler om, at regionsrådene vederlagsfrit skal yde visse behandlinger, uanset hvor patienten bor.

Stk. 4. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler, hvorefter der ydes personer, som midlertidigt opholder sig her i landet, vederlagsfri behandling ved det regionale sygehusvæsen.

§ 171. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 a har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og som modtager social pension. Befordring og befordringsgodtgørelse ydes til behandling på regionale sygehuse og de i § 75 nævnte institutioner samt til behandling på andre sygehuse m.v. efter nærmere af ministeren for sundhed og forebyggelse fastsatte regler.

Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang personer i øvrigt har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til sygehusbehandling, herunder i hvilket omfang ret hertil tilkommer personer, der efter eget valg behandles på et sygehus uden for bopælsregionen i henhold til reglerne i §§ 86, 87 og 89 a.

Stk. 3. Regionsrådet yder befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 har ret til vederlagsfri sygehusbehandling, hvis deres tilstand gør det nødvendigt. Regionsrådet yder godtgørelse for befordring til personer, der er omfattet af 1. pkt. og har ret til refusion af udgifter til behandling i andre EU-/EØS-lande i medfør af § 89 a.

Stk. 4. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om godtgørelse efter stk. 3.

Bekendtgørelse nr. 959 af 29. august 2014 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven:

§ 11. Personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling på sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter Regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

§ 13. Personer, der opfylder mindst en af betingelserne i § 11, jf. §§ 26 og 27, og som vælger at anvende det frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 86, det udvidede frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 82 a og § 87, har ret til godtgørelse af deres befordringsudgifter som minimum svarende til befordringsudgiften til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier.

Stk. 2. Retten til befordringsgodtgørelse efter stk. 1, jf. § 11, nr. 2, forudsætter, at afstanden til eller fra det sygehus m.v., som patienten har valgt, overstiger 50 km.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 6.Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Patientombuddet, når de vedrører

…..

14) vilkår for en persons ret til befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling efter § 171 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,

…..