Spørgsmål om befordringsgodtgørelse i forbindelse med igangværende behandlingsforløb ved flytning til ny bopælsregion

Styrelsen for Patientsikkerhed tiltræder den afgørelse, der er truffet af Region den 16. marts 2016 om befordringsgodtgørelse til til Sygehus 1. har ikke ret til befordrings-godtgørelse.

Sagsnummer:

16SPS64

Offentliggørelsesdato:

13. oktober 2016

Juridisk tema:

Kørsel og kørselsgodtgørelse

Kategori:

Patientrettigheder

Styrelsen for Patientsikkerhed tiltræder den afgørelse, der er truffet af Region <****> den 16. marts 2016 om befordringsgodtgørelse til <****> til Sygehus 1. <****> har ikke ret til befordrings-godtgørelse.

Klagen

Region meddelte ved afgørelse af 16. marts 2016  afslag på befordringsgodtgørelse. Hun klagede den 12. april 2016 over afgørelsen.

Begrundelse

Indledende oplysninger og afgrænsning af klagen

ansøgte den 15. december 2015 om befordringsgodtgørelse. Det fremgår af ansøgningen, at hun var til behandling den 13. januar og den 7. og 18. november 2014, samt at hun var indlagt fra den 25. til den 26. november 2014 på afdeling på Sygehus 1.

Det fremgår videre af ansøgningen, at hun var til behandling samme sted den 2., 9. og 16. december 2014 samt den 24. februar og den 15. december 2015. Hun ansøgte herefter Region om befordringsgodtgørelse.

Region traf afgørelse den 16. marts 2016. Det fremgår af afgørelsen, at havde benyttet sig af det frie sygehusvalg, idet hun efter Region s sædvanlige visitationspraksis kunne være blevet behandlet på Sygehus 2, hvortil hun ikke ville have været berettiget til befordringsgodtgørelse.

Styrelsen har lagt til grund, at der er tale om en skrivefejl, når det fremgår af ansøgningsskemaet, at ansøgte om befordringsgodtgørelse for behandling den 13. januar 2014, og at der rettelig skulle stå 13. januar 2015.

Styrelsen har herved lagt vægt på, at den 12. maj 2016 telefonisk til styrelsen har oplyst, at hun har modtaget befordringsgodtgørelse for behandlinger foretaget i perioden frem til den 1. juni 2014.

Region traf den 13. april 2015, på baggrund af en anden ansøgning om befordringsgodtgørelse, afgørelse om, at ikke havde ret til befordringsgodtgørelse for behandling foretaget den 13. januar 2015 på afdeling på Sygehus 1.

Styrelsen tager herefter ikke stilling til, om havde ret til befordringsgodtgørelse for behandling foretaget den 13. januar 2015 på afdeling på Sygehus 1, da regionen allerede traf afgørelse om denne behandlingsdato den 13. april 2015.

Styrelsen bemærker videre, at styrelsen ligeledes ikke tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt havde ret til befordringsgodtgørelse for behandling foretaget den 16. december 2014 på afdeling på Sygehus 1.

Styrelsen har herved lagt vægt på, at det fremgår af Region s tidligere afgørelse af 10. februar 2015, at ikke havde ret til befordringsgodtgørelse til behandling på denne dato på afdeling på Sygehus 1, og at den 12. maj 2016 telefonisk har oplyst til styrelsen, at hun alene ønsker at klage over regionens afgørelse af den 16. marts 2016.

Styrelsen har videre lagt vægt på, at ikke har indgivet sin klage vedrørende afgørelserne af 10. februar 2015 og 13. april 2015 inden for 4 uger.

Styrelsen bemærker videre, at styrelsen ikke på det foreliggende grundlag kan behandle spørgsmålet om, hvorvidt havde ret til befordringsgodtgørelse for behandling foretaget den 15. december 2015 på afdeling på Sygehus 1.

Styrelsen har herved lagt vægt på, at det fremgår af Region s oversendelsesbrev af 3. maj 2016, at Region vil udbetale 550 kr. til i befordringsgodtgørelse til behandling foretaget på denne dato på afdeling på Sygehus 1.

har den 12. maj 2016 telefonisk oplyst til styrelsen, at hun ikke har modtaget eller hørt om, at hun vil få 550 kr. udbetalt i befordringsgodtgørelse fra regionen.

Styrelsen lægger til grund, at efter samtalen den 12. maj 2016 har modtaget 550 kr. i befordringsgodtgørelse. Såfremt ikke har modtaget beløbet, kan hun rette henvendelse til regionen.

Styrelsen tager herefter stilling til s ret til befordringsgodtgørelse for behandlinger foretaget den 7. og 18. november 2014, den 2. og 9. december 2014 og den 24. februar 2015 samt i forbindelse med hendes indlæggelsesperiode fra den 25. til den 26. november 2014 på afdeling på Sygehus 1. 

Begrundelse for afgørelsen af klagen

En person har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Det fremgår af § 11 i dagældende bekendtgørelse nr. 959 af 29. august 2014 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

En person, der vælger at blive behandlet på et sygehus efter reglerne om frit sygehusvalg, er berettiget til befordringsgodtgørelse som minimum svarende til afstanden til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationspraksis. Betingelserne for at modtage befordring eller befordringsgodtgørelse til dette behandlingssted skal være opfyldt.

Det fremgår af § 13 i samme bekendtgørelse.

En patient har altså som regel ret til at blive behandlet gratis på et offentligt sygehus efter eget eller den henvisende læges valg. Retten til befordring eller befordringsgodtgørelse følger dog ikke med til det valgte sygehus. Dette gælder også, selv om der er kortere ventetid på det valgte sygehus.

Det er styrelsens opfattelse, at der kan være tale om frit sygehusvalg, selv om patienten ikke vidste det. Den læge, der henviser patienten, bør oplyse patienten om, at patienten muligvis ikke har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse. Lægens manglende information om dette, giver ikke patienten ret til befordring eller befordringsgodtgørelse.

Styrelsen har lagt til grund, at var henvist til Sygehus 1.

har i klagen af 12. april 2016 anført, at hun boede i , da hun påbegyndte behandlingen på Sygehus 1, og at Sygehus 1 derfor var nærmeste behandlingssted.

Hun har videre i klagen anført, at hun undervejs i behandlingsforløbet flyttede til , men da Sygehus 1 søgte om overflyttelse af behandlingen, afviste Sygehus 2 at overtage behandlingen, uden at hun kunne få en nærmere forklaring herpå.

Hun har telefonisk den 12. maj 2016 oplyst til styrelsen, at hun flyttede fra til den 1. juni 2014.

Det er styrelsens opfattelse, at i tilfælde hvor en patient i et igangværende behandlingsforløb flytter fra en region til en anden, så kan patienten kontakte enten den behandlende afdeling eller den nye bopælsregion med henblik på at få flyttet behandlingen.

Styrelsen kan hertil oplyse, at såfremt patienten ikke kontakter den nye bopælsregion, kan dette dog i praksis have betydning for, om patienten har ret til befordringsgodtgørelse, idet fortsat behandling i den tidligere bopælsregion som udgangspunkt vil blive anset som frit sygehusvalg.

Det fremgår af s journal fra Sygehus 1, at hun den 8. juli 2015 anmodede Sygehus 1 om overflytning til Sygehus 2.

Det fremgår videre af journalen, at Sygehus 1 den 1. september 2015 kontaktede Sygehus 2 for overflyttelse af behandlingen.

Det fremgår videre af journalen, at Sygehus 2 den 11. september 2015 afviste at overtage s behandling, men ikke begrundede dette.

Region har i e-mail af 19. maj 2016 til styrelsen anført, at Sygehus 2 afviste at overtage behandlingen med den begrundelse, at det var mest hensigtsmæssigt, at hun færdiggjorde sin behandling på Sygehus 1.

Styrelsen har herefter lagt til grund, at Sygehus 2 afviste at overtage s behandling med den begrundelse, at det var mest hensigtsmæssigt, at hun færdiggjorde sin behandling på Sygehus 1.

Det er styrelsens opfattelse, at de behandlinger, der lå forud for den 1. september 2015, hvor Sygehus 2 blev bekendt med s ønske om overflytning, må anses som frit sygehusvalg.

Styrelsen har herved lagt vægt på, at Region ikke før s henvendelse til Sygehus 2 havde mulighed for at tage stilling til, om man kunne tilbyde hende behandling i regionen.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at benyttede sig af det frie sygehusvalg indtil den 1. september 2015, hvor Sygehus 2 modtog anmodningen om at flytte s behandling.

Det er på denne baggrund styrelsens opfattelse, at ikke har ret til befordringsgodtgørelse til behandlingerne den 7. og 18. november 2014, den 2. og 9. december 2014, den 24. februar 2015 samt i forbindelse med hendes indlæggelsesperiode fra den 25. til den 26. november 2014 på afdeling på Sygehus 1, idet behandlingerne ligger forud for den 1. september 2015.

Styrelsen har lagt vægt på, at , såfremt hun havde søgt behandling på Sygehus 2, ikke opfyldte betingelserne for befordring eller befordringsgodtgørelse, jf. § 11, nr. 2, jf. § 13 i ovennævnte bekendtgørelse.

Det bemærkes, at styrelsen efter de foreliggende oplysninger har lagt til grund, at ikke opfylder betingelserne for befordring eller befordringsgodtgørelse efter bekendtgørelsens § 11, nr. 1 eller 3.

På denne baggrund finder styrelsen, at ikke er berettiget til befordringsgodtgørelse i forbindelse med sine behandlinger på Sygehus 1.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014 af sundhedsloven som ændret ved lov nr. 129 af 16. februar 2016:

§ 171. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 a har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og som modtager social pension. Befordring og befordringsgodtgørelse ydes til behandling på regionale sygehuse og de i § 75 nævnte institutioner samt til behandling på andre sygehuse m.v. efter nærmere af ministeren for sundhed og forebyggelse fastsatte regler.

Stk. 2. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, som er henvist til diagnostisk undersøgelse på sygehus, jf. § 79, til brug for udredning hos alment praktiserende læge, jf. § 60, eller hos praktiserende speciallæge, jf. § 64.

Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang personer i øvrigt har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, herunder i hvilket omfang ret hertil tilkommer personer, der efter eget valg behandles på et sygehus uden for bopælsregionen i henhold til reglerne i §§ 86, 87 og 89 a.

Stk. 4. Regionsrådet yder befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, hvis deres tilstand gør det nødvendigt. Regionsrådet yder godtgørelse for befordring til personer, der er omfattet af 1. pkt. og har ret til refusion af udgifter til behandling i andre EU-/EØS-lande i medfør af § 89 a.

Stk. 5. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om godtgørelse efter stk. 4.

Bekendtgørelse nr. 959 af 29. august 2014 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven:

§ 11. Personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling på sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter Regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

§ 13. Personer, der opfylder mindst en af betingelserne i § 11, jf. §§ 26 og 27, og som vælger at anvende det frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 86, det udvidede frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 82 a og § 87, har ret til godtgørelse af deres befordringsudgifter som minimum svarende til befordringsudgiften til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier.

Stk. 2. Retten til befordringsgodtgørelse efter stk. 1, jf. § 11, nr. 2, forudsætter, at afstanden til eller fra det sygehus m.v., som patienten har valgt, overstiger 50 km.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet som ændret ved lov nr. 656 af 8. juni 2016:

§ 6.Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de vedrører

…..

14) vilkår for en persons ret til befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling efter § 171 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,

…..