Et universitetshospital skal ved anmodning yde assistance til almindelige hospitaler, når de ikke selv kan varetage behandlingen af en patient på fuldt forsvarligt fagligt grundlag

Styrelsen for Patientsikkerhed finder grundlag for at kritisere Sygehus 1 for den behandling, som <****> modtog den 11. februar 2014. Styrelsen for Patientsikkerhed finder ikke grundlag for at kritisere Sygehus 2 for den behandling, som <****> modtog i perioden fra den 11. februar til den 21. marts 2014.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.       At ikke modtog en korrekt behandling på afdeling 1, Sygehus 1, i perioden fra den 3. til den 6. februar 2014.

Det er blandt andet anført, at kastede store mængder blod op, efter han var blevet udskrevet efter en kæbe/tandoperation. Det er videre anført, at da han endelig blev udskrevet, efter det som oprindeligt skulle have været en kæbeoperation, havde han tabt 8 kg.

2.       At ikke modtog en korrekt behandling på afdeling 2, Sygehus 2, i perioden fra den 11. februar til den 21. marts 2014.

Det er anført, at flere gange kaldte på hjælp, men personalet havde ikke tid, selvom han havde brug for hjælp til at få noget at drikke og havde smerter i maven. Det er videre anført, at han ikke fik, det han havde brug for, og det var flere gange nødvendigt at ringe hjem, fordi han ikke havde snoren ved siden af sig.

3.       At ikke modtog en korrekt behandling på afdeling 3, Sygehus 1, i perioden fra den 11. til den 21. februar 2014.

Det er oplyst, at blev genindlagt og måtte opereres i maven to gange. Det er videre anført, at han ikke kunne få af vide, hvad han fejlede, og aldrig fik den samme forklaring på hvorfor han kastede op.

Begrundelse

Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

på 21 år blev den 3. februar 2014 opereret for læbeganespalte på afdeling 1, Sygehus 1. Der blev foretaget en operation på over- og underkæben og udført knogletransplantation fra s bækken. Efterfølgende blev der foretaget sammenbinding mellem kæberne med metalskinner.

Det var oplyst, at ikke havde allergier, ikke havde konkurrerende lidelser eller havde noget medicinforbrug.

blev behandlet med NSAID, som er medicin med smertestillende og betændelsesdæmpende effekt. Doseringen var anført til 400 mg tre til fire gange dagligt.

Den 6. februar 2014 blev udskrevet.

Det er styrelsens vurdering, at modtog en relevant behandling på afdeling 1, Sygehus 1.

Styrelsen har lagt vægt på, at behandling med NSAID 400 mg tre til fire gange dagligt er den dosering, der som standard gives til patienter, der har fået foretaget kæbekirurgiske operationer.

Det er videre styrelsens vurdering, at der ikke var helbredsmæssige oplysninger, der burde have medført, at man havde afveget fra at anvende NSAID i den anførte dosering.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 3. til den 6. februar 2014 på afdeling 1, Sygehus 1, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Den 11. februar 2014  kl. 1.59 blev indlagt på afdeling 2, Sygehus 2, på grund af blod i afføringen (melaena) og blødning ud af munden, gener der var opstået efter indgrebet på afdeling 1, Sygehus 1. Ved indlæggelsen var blodprocenten 5,3 (lav). Det blev vurderet, at der var behov for en kikkertundersøgelse af maven (gastroskopi), og blev informeret om indgrebet og samtykkede dertil. Der blev konfereret med afdeling 1, Sygehus 1, der henviste til skånsomhed men samtidig til, at selvfølgelig skulle have undersøgt, hvorfra blødningen kom, uanset at dette kunne forvolde skade på den nyligt overståede operation, hvor kæben nu var ved at hele op. 

Samme nat kl. 3.01 blev der taget kontakt til vagthavende kæbekirurg på Sygehus 1, da s tænder næsten ikke kunne åbnes fra hinanden. Det blev herfra forsøgt forklaret, hvorledes man skulle demontere skinnerne på overmunden for at skabe mere plads. Såvel afdeling 4 som afdeling 2 havde kontakt til kæbekirurgerne, da man forsat var i tvivl, om det ikke var i s interesse at komme på Sygehus 1, hvor kæbekirurgerne kunne hjælpe med at fjerne skinnerne. Det blev herefter aftalt, at man tog kontakt til afdeling 5, Sygehus 1, med henblik på at overtage behandlingen af . Afdeling 5 ønskede imidlertid ikke at overtage og henviste til, at han skulle behandles på Sygehus 2.

Samme nat faldt blodprocent til 5,1, og der blev ordineret blodtransfusion.

Den 11. februar 2014 kl. 9.30 blev det aftalt med afdeling 5, Sygehus 1, at på grund af den nyligt overståede kæbeoperation blev overflyttet med henblik på videre udredning. blev herefter overflyttet under overvågning af en paramediciner.

Den 12. februar 2014 blev tilbageflyttet til afdeling 2, Sygehus 2 Hospital.

Den 13. februar 2014 var akut medtaget og smerteforpint. Han oplyste, at han ikke ønskede yderligere smertestillende behandling.

Den 14. februar 2014 var smerteforpint, og det blev besluttet, at han blev sat i fast smertebehandling med supplement af Panodil og Morfin.

Den 15. februar 2014 havde fortsat mavesmerter, og det blev noteret, at han ikke tidligere havde ønsket behandling med Zofran eller yderligere smertestillende behandling, men man vurderede imidlertid, at han skulle behandles med Zofran.

Den 16. februar 2014 havde igen opkastning med frisk blod. Man forsøgte at stoppe blødningen og gav blodtransfusioner, men da blødningen fortsatte, blev han samme dag overflyttet til Sygehus 1.

Den 21. februar 2014 kom tilbage til Sygehus 2 med henblik på postoperativ pleje inklusiv ernæring.

Den 28. februar 2014 blev udskrevet.

Den 2. marts 2014 blev indlagt igen på grund af kraftige mavesmerter og feber. Man mistænkte, at han kunne have clostridier, der er enbakterie, der forårsager diarre eller tambetændelse eller anden bakteriel tarminfektion.

Den 7. marts 2014 blev udskrevet, da han var velbefindende. Det havde ikke været muligt at finde årsagen til infektionen.

Den 14. marts 2014 blev indlagt igen på grund af mavesmerter, feber samt diarre.

Den 16. marts 2014 blev der udført en CT-skanning, der viste en vægfortykkelse i højre side af tyktarmen (colon), ellers blev der ikke fundet abnormaliteter. blev samme dag informeret om CT-skanningen.

Den 20. marts 2014 blev udskrevet til ambulant opfølgning, da han var velbefindende.

Det er styrelsens vurdering, at modtog en tilstrækkelig og relevant behandling på afdeling 2, Sygehus 2, i perioden fra den 11. februar til den 21. marts 2014.

Styrelsen kan oplyse, at melaena (sort tjærelignende afføring) er fordøjet blod, der indikerer en blødning i den øverste del af mavetarmkanalen fra munden til tyktarmen. Blødning ud af munden indikerer blødning fra mundhule, svælg, spiserør, mavesæk og tolvfingertarm.

Det er styrelsens vurdering, at da man ved indlæggelsen den 11. februar 2014 ikke kunne vide, hvorfra blødningen stammede, var det relevant at ordinere en kikkertundersøgelse af maven (gastroskopi), hvorved det var muligt at undersøge tarmsystemet fra mundhulen og til tolvfingertarmen. Man kunne samtidig forsøge at standse en eventuel pågående blødning, hvis man fandt årsagen til blødningen.

Det er videre styrelsens vurdering, at det var relevant at kontakte Sygehus 1 med henblik på hjælp til indgrebet under hensyntagen til den nyligt overståede kæbeoperation og den deraf følgende sammenbinding af kæberne. 

Det er videre styrelsens vurdering, at der under de efterfølgende indlæggelser blev foretaget relevante tiltag med henblik på at finde årsagen til s gentagende blødninger samt behandle ham for følgerne af blødningerne.

har i sin klage anført, at han ikke fik den hjælp han havde behov for, og der var ikke tid til at hjælpe ham, når han havde smerter i maven eller havde behov for at få noget at drikke.

Ved vurderingen af den pleje, fik under sine indlæggelser, har styrelsen lagt vægt på, at der foreligger daglige dokumenterede optegnelser, om de problemer der har været vedrørende hans smerter og ernæring. Det fremgår videre, at der særligt blev sat fokus på vurderingen af hans smerter (VAS-vurdering) og dermed behandling deraf med de ordinerede smertestillende præparater. Det blev endvidere registreret, når ikke ønskede yderligere smertestillende behandling samt dokumenteret, hvad han havde fået af medicin.

Styrelsen har videre lagt vægt på, at der er daglige optegnelser om ernæringstilstand, og der er dokumentation for de tiltag, man har forsøgt i forbindelse med, at havde for lille indtag af næring. Der blev tilbudt supplement i form af proteindrikke, og blev instrueret i selvadministration via ”kanyler”. Der blev endvidere i perioder suppleret med sondeernæring.

Angående klokkesnorens placering i forhold til s mulighed for at tilkalde assistance har styrelsen ikke mulighed for at komme dette nærmere, da der ikke er krav om at journalføre, hvorledes snoren er placeret.

Styrelsen har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da styrelsen træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 11. februar til den 21. marts 2014 på afdeling 2, Sygehus 2, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Begrundelse for afgørelsen af 3. klagepunkt

Behandlingen natten til den 11. februar 2014

Den 11. februar 2014 omkring kl. 3 kontaktede man fra afdeling 2, Sygehus 2, personalet på afdeling 3, Sygehus 1, med henblik på, at man der overtog behandlingen af . Man ønskede imidlertid ikke at overtage behandlingen af og mente, at han skulle behandles på Sygehus 2.

Det er styrelsens vurdering, at ikke modtog en korrekt behandling på afdeling 3, Sygehus 1, natten til den 11. februar 2014.

Styrelsen har lagt vægt på, at var blevet indlagt med blødning ud af munden og melaena og med en blodprocent på 5,3, hvilket tydede på et stort blodtab, og dermed at der var tale om kraftig og potentiel livstruende blødning.

Styrelsen har videre lagt vægt på, at otte dage forinden havde gennemgået en operation for læbeganespalte på Sygehus 1.

Det er styrelsens vurdering, at det ikke kunne udelukkes, at blødningen kunne være en senfølge til den tidligere udførte kæbeoperation.

Styrelsen har videre lagt vægt på, at en operation for læbeganespalt er en højt specialiseret behandling og at eventuelle komplikationer til højt specialiserede behandlinger bør henvises og varetages af det hospital, som er ansvarlig for behandlingen.

Det er videre styrelsens vurdering, at almindelig anerkendt faglig standard tilsiger, at et universitetshospital yder assistance ved anmodning fra almindelige hospitaler, der ikke ser sig i stand til at varetage behandlingen af en patient på fuldt forsvarligt fagligt grundlag.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling modtog den 11. februar 2014 på afdeling 3, Sygehus 1, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Behandlingen fra den 11. til den 21. februar 2014

Den 11. februar 2014 omkring kl. 11 blev flyttet fra Sygehus 2 til afdeling 3, Sygehus 1. Det blev vurderet, at der var grundlag for akut gastroskopi.

Kl. 12 fik foretaget en gastroskopi, der krævede blodtransfusion. Man konstaterede, at mavesækken var fuld af blod, og man kunne ikke afgøre, hvorfra blødningen kom. Det blødte massivt, og i løbet af gastroskopien havde det blødt næsten 1,5 liter. Man valgte derfor at skifte over til en åben operation, hvor der blev fundet et blødende kar i mavesækkens slimhinde såkaldt Dieulafoy læsion, der er en sjælden form for blødende mavesår, der kan opstå ved en medfødt anomali af blodkarrene i mavesækken. Blødningen blev standset ved oversyning af det blødende kar.

Den 12. februar 2014 var s tilstand helt stabil, og der var ikke tegn på blødning. Blodprocenten var 5,5, og det blev vurderet, at s tilstand var så stabil, at han kunne flyttes tilbage til afdeling 2, Sygehus 2, til yderligere observation og behandling.

Den 16. februar 2014 blev indlagt på afdeling 6, Sygehus 1, på grund af fornyet blødning fra et kar i mavesækken. Det blev vurderet, at der var behov for reoperation, og at det drejede sig om en Dieulafoy malformation. blev informeret om operationen og om de risici, der var forbundet dermed, og operationen blev udført samme dag.

Den 17. februar 2014 blev tilbageflyttet til afdeling 2, Sygehus 2.

Det er styrelsens vurdering, at den øvrige behandling modtog på afdeling 3, Sygehus 1, var relevant og tilstrækkelig.

Det er styrelsens vurdering, at det var relevant, at man den 11. februar 2014 foretog en kikkertundersøgelse af mavesækken, og da man ikke kunne afgøre, hvorfra det blødte, var det relevant at ændre til en åben operation. Da man fandt, at blødningen stammede fra en sprængt blodåre, blev blødningen på relevant vis standset ved syning af blodåren.

Det er videre styrelsens vurdering, at da det igen begyndte at bløde, hvilket kan ske om end sjældent, reagerede man på relevant vis ved igen at sy blødningsstedet og dermed standse blødningen.

Det fremgår af s klage, at han ikke blev informeret om årsagen til blødningen.

Styrelsen kan oplyse, at der ikke er absolutte krav til, hvad en patient kan forvente at blive informeret om under sin indlæggelse. Patienten har imidlertid ret til at få information om sin helbredstilstand og behandlingsmuligheder.

Styrelsen har lagt vægt på, at der den 16. februar 2014 forud for operationen var tilsyn, hvor blev informeret om operationen, og de risici der var forbundet dermed.

Det er styrelsens vurdering, at i den forbindelse havde mulighed for at spørge om årsagen til sin tilstand, og de blødninger han havde fra maven.

Styrelsen finder på den baggrund, at den øvrige behandling, som modtog i perioden fra den 11. til den 16. februar 2014 på afdeling 3, Sygehus 1, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Lovgrundlag

Ordlyden af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet blev ikke ændret, da Patientombuddet blev en del af Styrelsen for Patientsikkerhed den 8. oktober 2015. Derfor refereres der i nedenstående lovgrundlag fortsat til Patientombuddet. De kompetencer, der hørte under Patientombuddet, tilkommer nu Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 1. Patientombuddet, jf. §§ 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 og afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Patientombuddet kan ikke behandle en klage efter 1. pkt., hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage efter § 2.

Stk. 2. Patientombuddet træffer i sager efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9 og afsnit IV.