Ret til befordringsgodtgørelse fra første videre ambulante behandling, hvor patienten ikke kunne benytte offentlige transportmidler

Styrelsen for Patientsikkerhed ændrer den afgørelse, der er truffet af Region den 9. februar 2017 om befordringsgodtgørelse til til Sygehus 1.

Region skal udbetale 96,31 kr. til .

KLAGEN

Region meddelte ved afgørelse af 9. februar 2017 afslag på befordringsgodtgørelse. klagede den 9. februar 2017 til Styrelsen for Patientsikkerhed over afgørelsen.

BEGRUNDELSE

var den 3. oktober og den 9. december 2016 til behandling på Sygehus 1. Hun ansøgte efterfølgende Region om befordringsgodtgørelse.

Region traf afgørelse den 9. februar 2017. Det fremgår af afgørelsen, at havde benyttet sig af det frie sygehusvalg, idet hun efter Region s sædvanlige visitationspraksis kunne være blevet behandlet på Sygehus 2, hvortil hun ikke ville have været berettiget til befordringsgodtgørelse.
En person har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:
1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.
2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.
3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Det fremgår af § 15 i bekendtgørelse nr. 1206 af 19. september 2016 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

En person, der vælger at blive behandlet på et sygehus efter reglerne om frit sygehusvalg, er berettiget til befordringsgodtgørelse som minimum svarende til afstanden til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationspraksis. Betingelserne for at modtage befordring eller befordringsgodtgørelse til dette behandlingssted skal være opfyldt.

Det fremgår af § 17 i samme bekendtgørelse.

En patient har altså som regel ret til at blive behandlet gratis på et offentligt sygehus efter eget eller den henvisende læges valg. Retten til befordring eller befordringsgodtgørelse følger dog ikke med til det valgte sygehus. Dette gælder også, selv om der er kortere ventetid på det valgte sygehus.

Det er styrelsens opfattelse, at der kan være tale om frit sygehusvalg, selv om patienten ikke vidste det. Den læge, der henviser patienten, bør oplyse patienten om, at patienten muligvis ikke har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse. Lægens manglende information om dette, giver ikke patienten ret til befordring eller befordringsgodtgørelse.

Styrelsen har lagt til grund, at var henvist til Sygehus 1.

Styrelsen har hertil lagt til grund, at Region s afgørelse af 9. februar 2017 omhandlede begge de i ansøgningsskemaet anførte dage, altså både den 3. oktober 2016 og den 9. december 2016.

Styrelsen har i denne forbindelse bemærket, at det af Region s afgørelse af 9. februar 2017 fremgår, at regionen har taget stilling til ”den 3. 10. 2016 med flere”.

har i sin klage af 9. februar 2017 anført, at hun ikke selv valgte at blive behandlet i By 1, men at hun blev henvist direkte dertil, og at hun ikke var klar over, at hun kunne være blevet behandlet i By 2. har videre anført, at hun derfor ikke selv har gjort brug af frit sygehusvalg, men at hun blot fulgte den henvisende læges anvisning.

Det er uanset dette styrelsens opfattelse, at benyttede sig af det frie sygehusvalg, idet hun kunne være blevet behandlet på Sygehus 2.

Styrelsen har lagt vægt på, at der ikke er oplysninger i sagen, der tyder på, at behandlingen ikke kunne være foregået på Sygehus 2.

Styrelsen har lagt til grund, at , såfremt hun havde søgt behandling på Sygehus 2, ikke opfyldte betingelserne for befordring eller befordringsgodtgørelse, jf. § 15, nr. 2, jf. § 17 i ovennævnte bekendtgørelse.

Det bemærkes, at styrelsen efter de foreliggende oplysninger har lagt til grund, at for så vidt angår behandlingen den 3. oktober 2016 ej heller opfylder betingelserne for befordring eller befordringsgodtgørelse efter bekendtgørelsens § 15, nr. 1 eller 3.

For så vidt angår behandlingen den 9. december 2016 finder styrelsen imidlertid, at opfylder betingelserne for at modtage befordringsgodtgørelse i henhold til ovennævnte bekendtgørelses § 15, nr. 3.

Styrelsen har herved lagt vægt på, at det fremgår af ansøgningen om befordringsgodtgørelse, at den 9. december 2016 ifølge ansøgningsskemaet ikke var i stand til at benytte offentlig transport hverken til eller fra behandlingen.

Det er styrelsens opfattelse, at bekendtgørelsens § 15, nr. 3, skal forstås således, at der ikke skal lægges vægt på, om patienten har været indlagt forud for de ambulante behandlinger.

Det er videre styrelsens opfattelse, at der ikke skal lægges vægt på, om patienten har benyttet offentlig transport i forbindelse med tidligere ambulant behandling.

Det er således styrelsens opfattelse, at en patient ikke skal have været indlagt forud for de ambulante behandlinger for at kunne modtage befordringsgodtgørelse i henhold til denne bestemmelse, og at der alene skal være tale om et ambulant forløb og om mere end én indkaldelse. Befordring i forbindelse med den første ambulante behandling skal patienten således selv betale for.

Styrelsen kan oplyse, at det ikke er muligt at få befordringsgodtgørelse, hvis udgiften til billigste, forsvarlige befordringsmiddel – frem og tilbage – ikke overstiger 60 kr.

Det følger af den nævnte bekendtgørelses § 31, stk. 2.

Det er fast praksis i styrelsen ved beregningen af afstanden mellem patientens bopæl og det sygehus, hvor behandlingen skal finde sted, at lægge den korteste afstand i Kraks afstandsberegner til grund. Der er tale om en teknisk beregning af afstanden og ikke en rutevejledning.

Styrelsen har ved opslag i Kraks afstandsberegner beregnet korteste afstand mellem s bopæl og Sygehus 2 til 24,2 km.

Styrelsen har lagt til grund, at og hendes ledsager kørte i bil til og fra behandlingen den 9. december 2016.
Det følger af lang administrativ praksis, at godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel beregnes efter laveste sats i Finansministeriets til enhver tid gældende cirkulære om godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser.

Efter cirkulære nr. 9009 om satsregulering pr. 1. januar 2016 for tjenesterejser er godtgørelsen i 2016 pr. km. 1,99 kr.

Styrelsen finder herefter, at er berettiget til befordringsgodtgørelse som følger:

2 x 24,2 km x 1,99 kr./km = 96,31 kr.

På denne baggrund ændrer styrelsen den afgørelse, der er truffet af Region den 9. februar 2017 om befordringsgodtgørelse til til behandling på Sygehus 1.

Region skal udbetale 96,31 kr. til .

Styrelsen har afslutningsvis bemærket, at Region i sin afgørelse af 9. februar 2017 henviste til den tidligere gældende bekendtgørelse nr. 973 af 28. juni 2016.

Styrelsen kan oplyse, at den nugældende bekendtgørelse nr. 1206 af 19. september 2016 trådte i kraft den 1. oktober 2016, og at det derfor er denne bekendtgørelse, der finder anvendelse i relation til s ansøgning om befordringsgodtgørelse.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven:

§ 171. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 a har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og som modtager social pension. Befordring og befordringsgodtgørelse ydes til behandling på regionale sygehuse og de i § 75 nævnte institutioner samt til behandling på andre sygehuse m.v. efter nærmere af sundheds- og ældreministeren fastsatte regler.
Stk. 2. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, som er henvist til diagnostisk undersøgelse på sygehus, jf. § 79, til brug for udredning hos alment praktiserende læge, jf. § 60, eller hos praktiserende speciallæge, jf. § 64.
Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang personer i øvrigt har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, herunder i hvilket omfang ret hertil tilkommer personer, der efter eget valg behandles på et sygehus uden for bopælsregionen i henhold til reglerne i §§ 86, 87 og 89 a.
Stk. 4. Regionsrådet yder befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, hvis deres tilstand gør det nødvendigt. Regionsrådet yder godtgørelse for befordring til personer, der er omfattet af 1. pkt. og har ret til refusion af udgifter til behandling i andre EU-/EØS-lande i medfør af § 89 a.
Stk. 5. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om godtgørelse efter stk. 4.

Bekendtgørelse nr. 1206 af 19. september 2016 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven:

§ 15. Personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling på sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:
1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.
2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter Regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.
3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

§ 17. Personer, der opfylder mindst en af betingelserne i § 15, jf. §§ 30 og 31, og som vælger at anvende det frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 86, det udvidede frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 82 a og § 87, har ret til godtgørelse af deres befordringsudgifter som minimum svarende til befordringsudgiften til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier.
Stk. 2. Retten til befordringsgodtgørelse efter stk. 1, jf. § 15, nr. 2, forudsætter, at afstanden til eller fra det sygehus m.v., som patienten har valgt, overstiger 50 km.

§ 31. Befordringsgodtgørelse efter §§ 4 og 5, § 15, nr. 1, og § 23, nr. 1, ydes kun, når udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 25 kr. i alt.
Stk. 2. Befordringsgodtgørelse efter § 6, § 15, nr. 2 og 3, § 23, nr. 2 og 3, og § 27, stk. 1 og 2, ydes kun, når udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 60 kr. i alt.
Stk. 3. Befordringsgodtgørelse efter § 17, § 20, stk. 4, og § 24, stk. 2, ydes kun, når udgiften til og fra det valgte behandlingssted og ligeledes til og fra det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger henholdsvis 25 kr. i alt for pensionister og 60 kr. i alt for andre.
Stk. 4. Befordringsgodtgørelse efter § 24, stk. 1, og § 25, stk. 3, ydes kun, når udgiften til og fra det valgte behandlingssted og ligeledes til og fra det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter kommunalbestyrelsens visitationskriterier, overstiger henholdsvis 25 kr. i alt for pensionister og 60 kr. i alt for andre.
Stk. 5. Befordringsgodtgørelse efter stk. 1-4 kan ikke overstige personens faktiske befordringsudgifter.

Bekendtgørelse nr. 84 af 17. januar 2017 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de vedrører
…..
14) vilkår for en persons ret til befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling efter § 171 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,
…..