Region handlede ikke i strid med reglerne om henvisning til højt specialiseret behandling i udlandet, da patient ikke var indstillet hertil

Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at Region ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 89, stk. 2, i forbindelse med s behandling, da der ikke er truffet en afgørelse på et sygehus i regionen om, hvorvidt hun skulle henvises til højt specialiseret behandling i udlandet.

KLAGEN

blev i december 2014 henvist til afdeling , Sygehus , og fik tilbudt kemoterapi, hvilket hun dog afslog. I februar 2015 blev hun i stedet opereret for den samme kræftsygdom i Tyskland. I maj 2015 anmodede hun om refusion af sine udgifter til behandling i Tyskland, hvilket Region efterfølgende gav afslag på med henvisning til sundhedslovens § 89 a.

s datter, , klagede den 5. april 2016 til Regionsrådet i Region over, at ikke i december 2014 fik tilbudt henvisning til behandling i udlandet i henhold til sundhedslovens § 89, stk. 2.

Region fremsendte den 2. juni 2016 s klage til Styrelsen for Patientsikkerhed

BEGRUNDELSE

Hændelsesforløb

Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

blev den 22. december 2014 henvist til behandling på afdeling , Sygehus , på grund af kræft i leveren (adenokarcinom) med mistanke om, at der muligvis var tale om kræft udgået fra leverens galdeveje (kolangiokarcinom). Der var på dette tidspunkt foretaget udredning med henblik på identifikation af andre primær-tumorer, uden at der var fundet sådanne. Det var vurderet, at det ikke var muligt kirurgisk at behandle kræften i leveren, men såfremt der opstod respons på medicinsk behandling, kunne hun genvurderes med henblik på supplerende lokal behandling. Hun blev indkaldt til samtale på afdeling vedrørende kemoterapi.

Den 23. december 2014 var til en samtale på afdeling , Sygehus , hvor det blandt andet blev konstateret, at ultralyds- og CT-skanning havde vist en 7 cm stor kræftknude centralt i leveren og mistanke om en lille satellittumor et andet sted samt spredning til den venstre binyre. Det blev konkluderet, at der formentligt var tale om et kolangiokarcinom, at der var indikation for palliativ behandling med kemoterapi, og at effekten heraf skulle vurderes efter fire behandlingsserier. Hun var i tvivl, om hun ønskede behandlingen, og det blev aftalt, at hun skulle komme til endnu en samtale forud for behandlingen.

Den 29. december 2014 var og hendes pårørende igen til samtale på afdeling , Sygehus . Hun blev informeret om, at diagnosen kolangiokarcinom var fastslået med så stor sikkerhed som muligt, idet det dog drejede sig om en udelukkelsesdiagnose i form af fravær af andre primærtumorer samt det billede, som de udførte undersøgelser gav. Hendes pårørende efterspurgte en behandlingsstrategi, som sigtede på at kurere. Der blev informeret om, at dette stort set var usandsynligt på grund af spredningen, som i sig selv gav en dårlig langtidsprognose, også selvom der blev foretaget operation, hvilket der derfor normalt ikke var indikation for. Videre blev der informeret om, at der også ville blive inddraget kirurgi i behandlingsovervejelserne, men at der på det foreliggende næppe kom en større levereoperation på tale. Hun blev anbefalet at påbegynde kemoterapi samme dag.

meddelte senere samme dag, at hun ønskede at udsætte behandlingen. Det blev dog aftalt, at der skulle foretages en fornyet PET/CT-skanning til vurdering af sygdommens udvikling. Hun skulle komme til svar på skanningen den 8. januar 2015.

Den 8. januar 2015 meddelte s pårørende, at hun var blevet opereret i Tyskland, og hun blev derfor afsluttet fra afdeling , Sygehus , idet hun dog pr. brev blev informeret om, at hun kunne henvende sig, såfremt hun ønskede opfølgning og/eller vurdering af muligheder for supplerende behandling.

Det blev efterfølgende noteret, at den 11. februar 2015 blev opereret i Tyskland, og at der i den forbindelse blev fjernet 75% af leveren og en knude på 9 cm. Endvidere blev den højre binyre samt 12 lymfeknuder fjernet, som alle efterfølgende viste sig at være uden ondartet kræft.

har i klagen blandt andet anført, at i december 2014 ikke fik et reelt behandlingstilbud i Danmark, idet hun kun blev tilbudt livsforlængende behandling i form af kemoterapi. Desuden blev tumoren vurderet teknisk marginalt resektabel, hvilket var udtryk for, at de danske læger ikke var dygtige nok til at foretage operationen. har i den forbindelse henvist til, at efterfølgende blev opereret i Tyskland og fik fjernet kræften, og at hun fortsat er kræftfri.

Reglerne om henvisning til behandling efter sundhedslovens § 89

En region kan tilbyde en patient henvisning til behandling i udlandet.

Dette følger af sundhedslovens § 89, stk. 1, og § 25 i bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling m.v., som var gældende på tidspunktet for s behandling i december 2014.

En patient har ikke et krav på at blive henvist til behandling i udlandet, undtagen i den situation, hvor patienten har behov for højt specialiseret behandling, som ikke kan tilbydes i Danmark, jf. sundhedslovens § 89, stk. 2, og bekendtgørelsens § 26.

Styrelsen kan videre oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 89, stk. 2, og § 26, stk. 1, i bekendtgørelsen, at et regionsråd skal tilbyde en patient henvisning til behandling i udlandet, hvis den nødvendige behandling ikke kan ydes på et dansk sygehus. Det er i den forbindelse videre en betingelse, at patienten forinden har været undersøgt eller behandlet på en sygehusafdeling her i landet med den højeste specialkundskab på det pågældende sygdomsområde, og at patienten af denne afdeling er indstillet til en nødvendig, specialiseret behandling i udlandet. Sundhedsstyrelsen skal godkende henvisningen. Det følger af bekendtgørelsens § 26, stk. 2.

s ret til henvisning til behandling i udlandet

Styrelsen har ved sin afgørelse lagt til grund, at der i forbindelse med s behandling og undersøgelse på afdeling , Sygehus , ikke blev fundet anledning til at henvise hende til højt specialiseret behandling i udlandet efter bestemmelsen i sundhedslovens § 89, stk. 2.

Styrelsen har lagt vægt på, at der ikke i sagen er oplysninger om, at indstilling til højt specialiseret behandling blev overvejet eller vurderet nødvendig i forbindelse med s behandling, eller at der blev fundet indikation for en behandling, herunder operation, som ikke kunne tilbydes i Danmark. Derimod var der ifølge journalens oplysninger indikation for at tilbyde behandling, som i første omgang skulle bestå i kemoterapi, hvorefter der skulle foretages en vurdering af de videre muligheder for behandling - afhængigt af kemoterapiens effekt.

Det forhold, at af Sygehus blev informeret om, at kurerende behandling ikke var sandsynlig, idet langtidsprognosen var dårlig på grund af spredning, kan ikke ændre herved.

Det er en forudsætning for, at styrelsen kan træffe afgørelse efter sundhedslovens § 89, stk. 2, at den sygehusafdeling med den højeste specialkundskab indenfor det pågældende sygdomsområde har truffet en afgørelse om indstilling til højt specialiseret behandling.

Styrelsen finder på denne baggrund, at Region ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 89, stk. 2, da der ikke på et sygehus i regionen er truffet en afgørelse om, hvorvidt skulle indstilles til højt specialiseret behandling.

Styrelsen finder herefter, at Region ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 89, stk. 2.

Styrelsen kan afslutningsvist oplyse, at bestemmelsen i sundhedslovens § 89, stk. 2, og den ovenfornævnte bekendtgørelsens § 26 tilsigter, at udgiften til behandlingen afregnes direkte mellem regionen og det udenlandske behandlingssted. Bestemmelsen kan imidlertid også anvendes i den situation, hvor en patient har haft udgifter til højt specialiseret behandling i udlandet, som regionen konkret burde have henvist patienten til, og som staten dermed burde have afholdt udgifterne til.

Styrelsen skal i forlængelse heraf bemærke, at styrelsen behandler den sundhedsfaglige del af s klage på sagen med sagsnummer . Heri vil styrelsen blandt andet tage stilling til, hvorvidt hun burde have været indstillet til nødvendig specialiseret behandling i udlandet.

ooo00ooo

Kommentarer fra af 10. marts 2017 er indgået i styrelsens vurdering af sagen.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven:

§ 89. Regionsrådet kan tilbyde en patient henvisning til behandling i udlandet.
Stk. 2. Regionsrådet skal tilbyde en patient henvisning til behandling i udlandet, hvis behandling ikke kan ydes på et dansk sygehus, når patienten er indstillet hertil af den sygehusafdeling, som her i landet har den højeste indenlandske specialkundskab, og indstillingen er godkendt af Sundhedsstyrelsen.
Stk. 3. Regionsrådet kan, når en patient er indstillet hertil af en sygehusafdeling med lands- eller landsdelsfunktion, tilbyde en patient henvisning til forskningsmæssig behandling i udlandet, hvis behandling ikke kan ydes på et dansk sygehus.
Stk. 4. Sundhedsstyrelsen rådgiver sygehusvæsenet om behandling af patienter, som har en livstruende sygdom, der ikke umiddelbart kan tilbydes behandling for på offentlige sygehuse her i landet eller i udlandet efter stk. 1-3.
Stk. 5. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler og betingelser for henvisning af patienter til behandling i udlandet efter stk. 1-4.

Bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling m.v.:

§ 26. Et regionsråd skal tilbyde en patient henvisning til behandling i udlandet, hvis patienten forinden har været undersøgt eller behandlet på en sygehusafdeling her i landet, der inden for det pågældende sygdomsområde besidder den højeste indenlandske specialkundskab, og patienten af denne afdeling er indstillet til en nødvendig behandling på en nærmere angivet specialafdeling m.v. i udlandet, når denne behandling ikke kan ydes på et dansk sygehus.

Stk. 2. Henvisningen efter stk. 1 skal forinden forelægges for Sundhedsstyrelsen til godkendelse. Forelæggelsen kan i hastende tilfælde ske mundtligt.

Bekendtgørelse nr. 84 af 17. januar 2017 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de vedrører
…
6) behandling i udlandet efter § 89 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri, for så vidt angår retlige forhold,
…