Ung mand med hovedpine udredt i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard

Styrelsen for Patientsikkerhed finder ikke grundlag for at kritisere afdeling 1, Sygehus , for den behandling, som modtog den 1. april 2015. Styrelsen for Patientsikkerhed finder ikke grundlag for at kritisere afdeling 2, Sygehus , for den behandling, som modtog den 2. og 13. april 2015.

Sagsnummer:

17SPS38

Offentliggørelsesdato:

12. juli 2017

Speciale:

Neurologi, Røntgen (radiologi), Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Sygehuse/hospitaler

Kategori:

Behandlingssager

Styrelsen for Patientsikkerhed finder ikke grundlag for at kritisere afdeling 1, Sygehus , for den behandling, som modtog den 1. april 2015.

Styrelsen for Patientsikkerhed finder ikke grundlag for at kritisere afdeling 2, Sygehus , for den behandling, som modtog den 2. og 13. april 2015.

Styrelsen for Patientsikkerhed tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

  • At ikke modtog en korrekt behandling ved neurologisk tilsyn i akutafdeling , Sygehus , den 1. april 2015.

har blandt andet anført, at han fik en mangelfuld undersøgelse og ikke blev udredt for apopleksi.

  • At ikke modtog en korrekt behandling på afdeling 2, Sygehus , den 2. og 13. april 2015.

har blandt andet anført, at han fik foretaget en CT-skanning uden kontrast, hvorved det ikke var muligt at se apopleksier.

BEGRUNDELSE

Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 1. april 2015 blev 28-årige tilset ved neurologisk tilsyn i akutafdeling , Sygehus , på grund af symptomer med anfaldsvis hovedpine cirka en gang om ugen gennem to måneder. Hovedpinen var lokaliseret i et stribeformet område svarende til baghovedet, og den var af cirka 30 minutters varighed per gang. Ved de to seneste anfald havde dog den ene gang videre haft en generel synssløring og hørenedsættelse, imens anfaldet stod på, og den anden gang var der løbet savl fra begge mundvige. Imellem anfaldene var han fuldstændig velbefindende. Der blev optaget sygehistorie og foretaget en objektiv undersøgelse, som viste, at var alment upåvirket, klar og relevant. Det blev på baggrund af undersøgelserne vurderet, at der var tale om mulig migræne med aurasymptomer. Aurasymptomerne var noget ukarakteristiske, men blev fundet neurologisk helt intakt. Der blev bestilt en subakut CT-skanning af storhjernen med kontrast til gennemførelse indenfor en uge.
Da der er tale om et neurologisk tilsyn, vil styrelsen i det følgende tage stilling til, om behandlingen ved afdeling 1, Sygehus , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Styrelsen kan oplyse, at atypiske aurasymptomer, forud for selve hovedpinen ved et migræneanfald, er forbigående neurologiske symptomer hyppigst ved halvsidige synsforstyrrelser, dernæst halvsidige føleforstyrrelser og i sjældne tilfælde halvsidige lammelser eller talebesvær, alle typisk af omkring en halv times varighed.
Styrelsen kan videre oplyse, at udredning for anfaldsvis hovedpine/migræne gennem et par måneder primært vil bestå i detaljeret anfaldsbeskrivelse og sygehistorie samt en klinisk objektiv neurologisk undersøgelse, eventuelt suppleret med dagbogsoptegnelser i en periode over nogle måneder.

Styrelsen kan videre oplyse, at apopleksi, der omfatter henholdsvis blodpropper og blødninger i hjernen, typisk er en akut indtrædende tilstand, hvorved patienten pludseligt vil blive ramt af neurologiske udfaldssymptomer. Symptomerne afhænger af, hvilken del af hjernen, der rammes. Påvirkes venstre hjernehalvdel af blodproppen, vil symptomerne typisk bestå i, at talen samt motorik og sensoriske gener i den højre side af kroppen påvirkes. Symptomerne vil typisk kun ramme den ene side af kroppen, og halvsidig hovedpine kan således være et symptom på apopleksi. Akutte behandlingsmuligheder for apopleksi skal iværksættes inden for 4,5 timer efter symptomdebut, men disse er forskellige alt afhængigt af, om der skal behandlet for en blodprop eller en blødning.

Styrelsen kan hertil oplyse, at apopleksi er sjældent forekommende hos folk på 28 år. Udredning af apopleksi gøres i første omgang ud fra patientens sygehistorie, neurologiske undersøgelse samt typisk en derpå følgende akut CT-skanning og en MR-skanning.

Det er styrelsens vurdering, at blev undersøgt relevant og tilstrækkeligt den 1. april 2015, idet der blev optaget sygehistorie og undersøgt neurologiske forhold.

Det er videre styrelsens vurdering, at det var relevant ikke at mistænke apopleksi, men derimod migræne med atypiske aurasymptomer, på baggrund af, at der var tale om en ung mand, der havde haft hovedpine gennem en længere periode, men uden at der var tale om tydeligt halvsidige symptomer, som havde kunnet give mistanke om en blodprop. Videre var der ikke konstateret klassiske symptomer på apopleksi i hans sygehistorie og ved den foretagne objektive undersøgelse.

Det er hertil styrelsens vurdering, at det ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at ikke blev henvist til en akut CT-skanning, idet der klinisk ikke var fundet mistanke om apopleksi.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 1. april 2015 ved afdeling 1, Sygehus , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Den 13. april 2015 fik foretaget en CT-skanning af hjernen uden kontrast, efter henvisning af 1. april 2015. Indikationen for henvisningen var nyligt debuteret anfaldsvis migrænehovedpine med ledsagende synssløring og et enkelt tilfælde med mulig ansigtslammelse i venstre side. Det fremgik videre af henvisningen, at var neurologisk intakt. Der kunne ved skanningen ikke påvises blødninger, vævsdød eller rumopfyldende processer, og det blev konkluderet, at undersøgelsen var normal.

Afdeling 2 har til sagen oplyst, at henvisningen blev visiteret på afdeling 2 den 2. april 2015, og at det i den forbindelse blev noteret, at der skulle foretages en CT-skanning uden kontrast, eventuelt med kontrast.

Styrelsen kan oplyse, at CT-skanning uden kontrast af hjernen typisk anvendes akut til udelukkelse af blødninger i hjernen eller større vævshenfald i hjernen, som følge af en blodprop. CT-skanning med kontrast blev tidligere brugt særligt til påvisning af kræft i hjernen, men kontrastanvendelse har ingen væsentlig betydning ved påvisning af en blodprop i hjernen.

Styrelsen kan videre oplyse, at en MR-skanning anvendes til diagnosticering af apopleksi, da det er den mest sikre undersøgelse til diagnosticeringen. Er der mistanke om en blodprop i hjernestammen, der har meget fine strukturer lokaliseret dybt i hjernen, bør der foretages en MR-skanning til diagnosticering heraf, og i tilfælde af længerevarende symptomer vil en MR-skanning videre være at foretrække, da den giver langt flere informationer om hjernen sammenholdt med en CT-skanning. Forud for en MR-skanning vil der typisk foretages en klinisk neurologisk vurdering, for at MR-skanningen kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. Der vil imidlertid typisk være ventetid på at få foretaget en MR-skanning, hvorfor der ofte foretages en CT-skanning i ventetiden på en MR-skanning eller en klinisk revurdering, for at sikre at der ikke overses større uventede forandringer.

Det er på denne baggrund styrelsens vurdering, at det ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at fik foretaget CT-skanningen uden kontrast, da kontrastanvendelse ikke måtte antages at være nødvendig til diagnostisk afklaring på baggrund af hans symptomer.

Det er hertil styrelsens vurdering, at det ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at der ikke blev iværksat akut udredning ved MR-skanning, da der på baggrund af s symptomer ikke var fundet mistanke om blodpropper i hjernen.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 2. og 13. april 2015 på afdeling 2, Sygehus , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

ooo00ooo

Kommentarer fra af den 22. oktober 2015 og fra afdeling 2, Sygehus af den 30. maj 2016 er indgået i styrelsens vurdering af sagen.

LOVGRUNDLAG

Ordlyden af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet blev ikke ændret, da Patientombuddet blev en del af Styrelsen for Patientsikkerhed den 8. oktober 2015. Derfor refereres der i nedenstående lovgrundlag fortsat til Patientombuddet. De kompetencer, der hørte under Patientombuddet, tilkommer nu Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 1. Patientombuddet, jf. §§ 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 og afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Patientombuddet kan ikke behandle en klage efter 1. pkt., hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage efter § 2.
Stk. 2. Patientombuddet træffer i sager efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9 og afsnit IV.