Ret til befordringsgodtgørelse til den valgte praktiserende læge, uanset at denne ikke var den nærmeste med åbent for patienttilgang.

Styrelsen for Patientsikkerhed ændrer den afgørelse, der er truffet af Kommune den 22. december 2016.

har også fremover ret til befordringsgodtgørelse til den valgte, praktiserende læge.

KLAGEN

Kommune meddelte ved brev af 22. december 2016 delvist afslag på befordringsgodtgørelse til egen læge. Kommunen ydede således fuld befordringsgodtgørelse til egen læge for så vidt angik de ansøgte datoer, mens kommunen for fremtiden indskrænkede befordringsgodtgørelsen, så den svarede til afstanden til den praktiserende læge, der var nærmest s bopæl og som havde åbent for tilgang af nye patienter. klagede den 11. januar 2017 til Styrelsen for Patientsikkerhed over kommunens afgørelse.

BEGRUNDELSE

, som modtager pension, søgte den 5. januar 2015 Kommune om befordring til egen læge. Det fremgår af ansøgningen, at han på grund af sin høje alder var varigt bevægelseshandicappet, og at han ikke havde bil eller ganghjælpemidler. Det fremgik videre, at han havde været indlagt flere gange indenfor det sidste år, og at der i forbindelse med befordring skulle tages hensyn til, at han havde KOL og som følge deraf ikke kunne tåle kulde.

Kommune modtog den 16. december 2016 kvitteringer fra for befordring med taxa til og fra hans egen praktiserende læge angående datoerne 14. oktober, 18. november og 13. december 2016. Det samlede beløb udgjorde i alt 846 kr.

Kommune traf afgørelse den 22. december 2016. Kommunen gav afslag på befordringsgodtgørelse til hans faste praktiserende læge i By 1, med den begrundelse, at kommunen ikke skønnede, at der var tale om nødvendig befordring, da ikke havde valgt en læge indenfor en rimelig afstand fra sin egen bopæl. Det fremgik videre af afgørelsen, at kommunen fremadrettet kun ville godtgøre kørsel svarende til 3,8 km, hvilket svarede til afstanden fra s bopælsadresse til den nærmeste praktiserende læge, som var åben for tilgang af nye patienter. Det fremgik endvidere af afgørelsen, at selv kunne vælge, om han ønskede at beholde sin læge i By 1, og dermed selv betale differencen fra de 3,8 km og op til de 7,4 km, som han havde til lægen i By 1. Det fremgik endelig af afgørelsen, at de indsendte kvitteringer ville blive godtgjort med i alt 483 kr.

Det fremgår hertil af en e-mail fra Kommune til samme dag, at det fulde beløb alligevel ville blive godtgjort i denne omgang, hvorfor han ville få udbetalt 846 kr.

Det er styrelsens opfattelse, at Kommune s afgørelse af 22. december 2016 skal betragtes som et delvist afslag på befordringsgodtgørelse, dog med de ændringer, som følger af kommunens e-mail til samme dag.

Styrelsen har lagt til grund, at frem til Kommune s afgørelse den 22. december 2016 havde en bevilling på befordring fra Kommune , og at ordningen bestod i, at han selv betalte for taxakørsel til egen læge og efterfølgende indsendte sine kvitteringer til kommunen med henblik på at få befordringsgodtgørelse.

har i sin klage af 11. januar 2017 blandt andet anført, at Kommune har frataget ham hans fribefordring til hans praktiserende læge, Lægehus , som han har haft siden slutningen af 1940’erne. Han har videre anført, at han har boet i By 2 siden 1999, og at han fik konstateret demens i foråret 2016. Han har endvidere stillet spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt, at han i en alder af 94 år og med diagnosen demens skal skifte praktiserende læge.

Af udtalelsen til sagen fra Kommune af 7. februar 2017 fremgår det, at ikke har fået frataget sin befordring til læge i Lægehus , og at han gerne må beholde sin læge. Af udtalelsen fremgår det videre, at han har mulighed for at vælge en læge i Kommune , hvor der er kortere afstand, og at der ifølge Google Maps er 3,8 km. fra hans bopæl og til nærmeste praktiserende læge med åbent for patienttilgang, og at han derfor fremadrettet ikke vil få dækket det fulde beløb ved befordring med taxa. Det fremgår endvidere af udtalelsen, at såfremt han vælger at beholde sin læge i Lægehuset , By 1, vil han fortsat få dækket hele startgebyret og timetaksten, men at kommunen reducerer kilometerteksten, således at han vil få en egenbetaling på cirka 54 kr. hver vej, svarende til 3,6 km. x 15 kr. pr. kørt km.

Af en anden udtalelse til sagen af 7. februar 2017 fremgår det videre, at Kommune henviser til tilsvarende principper i bekendtgørelse om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedslovens § 7.

Styrelsen har opfattet s klage således, at han klager over, at Kommune vil reducere hans befordringsgodtgørelse svarende til afstanden til den nærmeste praktiserende læge, der er åben for patienttilgang.

Det fremgår af sundhedslovens § 170, stk. 1-3, at der, når betingelserne i øvrigt er opfyldt, ydes befordring eller befordringsgodtgørelse til behandling hos alment praktiserende læge, og til den speciallæge inden for vedkommende speciale, der har konsultationssted nærmest ved patientens opholdssted.

De nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 1206 af 19. september 2016 om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

En person, der modtager pension efter de sociale pensionslove, har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven til og fra alment praktiserende læge samt til og fra speciallæge, hvis personen er henvist til speciallæge af en alment praktiserende læge eller speciallæge, samt uden sådan henvisning ved besøg hos speciallæge i øjensygdomme eller speciallæge i øre-næse-halssygdomme samt hos speciallæge i øjensygdomme eller speciallæge i gynækologi og obstetrik ved svangerskabsafbrydelse inden udløbet af 12. uge, jf. dog § 7.

Det fremgår af §§ 4 og 5 i ovennævnte bekendtgørelse.

Det er kommunen, der afgør, om patienten efter reglerne i §§ 4 og 5 skal tilbydes befordring eller befordringsgodtgørelse.

Det fremgår af § 9 i ovennævnte bekendtgørelse.

Befordringsgodtgørelse ydes med et beløb svarende til befordringsudgiften med det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel. Befordringsmidler, der kan ydes godtgørelse til, omfatter offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, samt taxa og privatbil mv.

Styrelsen kan hertil oplyse, at en kommune, når den modtager en ansøgning om befordringsgodtgørelse, i hvert enkelt tilfælde skal foretage en konkret vurdering af, hvad der var det billigste, forsvarlige befordringsmiddel på det pågældende tidspunkt.

Det fremgår af § 30 i ovennævnte bekendtgørelse.

Styrelsen kan oplyse, at befordringsgodtgørelse kun ydes, hvis udgiften til billigste, forsvarlige befordringsmiddel – frem og tilbage – overstiger 25 kr. for pensionister.

Det følger af den nævnte bekendtgørelses § 31, stk. 1.

Styrelsen har lagt til grund, at det billigste, forsvarlige befordringsmiddel var taxa, idet det fremgår, at havde en ordning med Kommune , hvorefter han anvendte taxa i forbindelse med kørsel til egen læge og efterfølgende indsendte sine kvitteringer til kommunen med henblik på at få dem refunderet.

Styrelsen har videre lagt til grund, at var berettiget til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra alment praktiserende læge, da han er pensionist, jf. den nævnte bekendtgørelses § 4, stk. 1, og da hans udgift ifølge taxakvitteringerne oversteg 25 kr. tur/retur, jf. § 31, stk. 1.

Styrelsen har bemærket, at det af Kommune s udtalelse til sagen af 7. februar 2017 fremgår, at kommunen fastholder deres afgørelse af 22. december 2017, og at de henviser til tilsvarende principper i bekendtgørelse om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedslovens § 7.

Styrelsen kan oplyse, at bekendtgørelsens § 7 omhandler befordring eller befordringsgodtgørelse til speciallæge, og at der ifølge bestemmelsen som udgangspunkt kun ydes befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med besøg hos den speciallæge indenfor vedkommende speciale, der har konsultation nærmest ved patientens opholdssted.

Styrelsen kan videre oplyse, at det fremgår af bekendtgørelsens § 4, at personer, der modtager pension, har ret til befordring eller godtgørelse for befordring til og fra den valgte alment praktiserende læge.

Det er styrelsens opfattelse, at Kommune s fortolkning af bekendtgørelsens § 4 er restriktiv, og at en sådan fortolkning må kræve klare holdepunkter, hvilket der efter styrelsens opfattelse ikke er.

Det er på denne baggrund styrelsens opfattelse, at begrænsningen i bekendtgørelsens § 7 vedrørende speciallæger ikke kan overføres til bekendtgørelsens § 4 vedrørende alment praktiserende læger, jf. formuleringen i § 4 om ”den valgte alment praktiserende læge”.

Det er på den baggrund styrelsens vurdering, at som følge heraf havde ret til befordringsgodtgørelse svarende til de indsendte taxakvitteringer for behandlingerne den 14. oktober, den 18. november og den 13. december 2016, i alt 846 kr.
Det er videre styrelsens vurdering, at som udgangspunkt også fremadrettet har ret til befordringsgodtgørelse til den valgte, praktiserende læge, uanset at denne ikke er den nærmeste, der er åben for tilgang af nye patienter.

Styrelsen ændrer derfor Kommune s afgørelse af 22. december 2016 vedrørende befordringsgodtgørelse til .

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven:

§ 170. Kommunalbestyrelsen yder befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra alment praktiserende læge til personer, der er omfattet af § 59, stk. 1, og som modtager social pension, hvis personen modtager behandling for regionens regning efter denne lov.
Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om befordring og befordringsgodtgørelse til personer omfattet af stk. 1 og til personer, der har ret til tilskud til ydelser ved alment praktiserende læge efter § 168, stk. 1.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen yder befordring eller befordringsgodtgørelse til de i stk. 1 nævnte personer til og fra speciallæge, hvis personen modtager behandling for regionens regning efter denne lov efter henvisning fra alment praktiserende læge eller speciallæge, eller i særlige tilfælde uden henvisning, jf. § 64, stk. 4, og behandlingen ydes af den speciallæge inden for vedkommende speciale, der har konsultationssted nærmest ved patientens opholdssted. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om befordring og befordringsgodtgørelse ved besøg hos speciallæge for personer omfattet af 1. pkt., personer omfattet af § 59, stk. 1, og personer, der har ret til tilskud til ydelser ved speciallæge efter § 168, stk. 1.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen yder godtgørelse for nødvendig befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til og fra akut skadebehandling hos alment praktiserende læge eller speciallæge til personer, der er omfattet af § 59, stk. 1, hvis behandlingen finder sted for regionens regning efter denne lov.

Bekendtgørelse nr. 1206 af 19. september 2016 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven:

§ 4. Personer, der modtager pension efter de sociale pensionslove, har ret til befordring eller godtgørelse for befordring til og fra den valgte alment praktiserende læge, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Gruppe 1-sikrede personer bosat på øer, hvor der ikke er etableret lægepraksis, og personer, der af registreringsmæssige årsager ikke kan tilmeldes en læge, som i medfør af § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om behandling hos læge i praksissektoren, har adgang til at søge behandling hos enhver alment praktiserende læge, har ret til godtgørelse af deres befordringsudgifter som minimum svarende til befordringsudgiften til den nærmest beliggende alment praktiserende læge, som ikke er forhindret i at yde lægehjælp.

§ 5. Personer, der modtager pension efter de sociale pensionslove, har ret til befordring eller godtgørelse for befordring til og fra speciallæge, hvis personen er henvist dertil af en alment praktiserende læge eller speciallæge, samt uden sådan henvisning ved besøg hos speciallæge i oftalmologi (øjensygdomme) eller speciallæge i oto-rhino-laryngologi (øre-næse-halssygdomme) samt hos speciallæge i gynækologi og obstetrik ved svangerskabsafbrydelse inden udløbet af 12. uge, jf. dog § 7.

§ 6. Personer har ret til befordring eller godtgørelse for befordring til og fra speciallæge, hvis afstanden mellem personens bopæl eller faste opholdssted og speciallægens konsultationssted overstiger 50 km., og personen er henvist dertil af alment praktiserende læge eller speciallæge, samt uden sådan henvisning ved besøg hos speciallæge i oftalmologi (øjensygdomme) eller speciallæge i oto-rhino-laryngologi (øre-næse-halssygdomme) samt hos speciallæge i gynækologi og obstetrik ved svangerskabsafbrydelse inden udløbet af 12. uge, jf. dog § 7.

§ 8. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor patienten opholder sig, når befordringen rekvireres, yder befordringsgodtgørelse efter §§ 3-7, jf. §§ 26 og 27.
Stk. 2. Til patienter, som i medfør af regler fastsat med hjemmel i sundhedslovens § 168, stk. 1, modtager tilskud fra regionsrådet til behandling hos alment praktiserende læge eller speciallæge i et andet EU/EØS-land, yder kommunalbestyrelsen godtgørelse af befordringsudgifter som minimum svarende til det behandlingssted i Danmark, hvortil vedkommende ville være berettiget til godtgørelse efter dette kapitel.

§ 9. Kommunalbestyrelsen afgør, om patienten efter reglerne i §§ 1 og 2 samt §§ 4-7 skal tilbydes befordring eller befordringsgodtgørelse.

§ 26. Befordringsgodtgørelse efter denne bekendtgørelse ydes med et beløb svarende til befordringsudgiften med det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel.
Stk. 2. Befordringsmidler, der kan ydes godtgørelse til efter stk. 1, omfatter offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, samt taxa og privatbil m.v.

§ 27. Befordringsgodtgørelse efter §§ 4 og 5, § 11, nr. 1, og § 19, nr. 1, ydes kun, når udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 25 kr. i alt.
Stk. 2. Befordringsgodtgørelse efter § 6, § 11, nr. 2 og 3, § 19, nr. 2 og 3, og § 23, stk. 1 og 2, ydes kun, når udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 60 kr. i alt.
Stk. 3. Befordringsgodtgørelse efter § 13, § 16, stk. 4, og § 20, stk. 2, ydes kun, når udgiften til og fra det valgte behandlingssted og ligeledes til og fra det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger henholdsvis 25 kr. i alt for pensionister og 60 kr. i alt for andre.
Stk. 4. Befordringsgodtgørelse efter § 20, stk. 1, og § 21, stk. 3, ydes kun, når udgiften til og fra det valgte behandlingssted og ligeledes til og fra det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter kommunalbestyrelsens visitationskriterier, overstiger henholdsvis 25 kr. i alt for pensionister og 60 kr. i alt for andre.
Stk. 5. Befordringsgodtgørelse efter stk. 1-4 kan ikke overstige personens faktiske befordringsudgifter.
§ 30. Befordringsgodtgørelse efter denne bekendtgørelse ydes med et beløb svarende til befordringsudgiften med det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel.
Stk. 2. Befordringsmidler, der kan ydes godtgørelse til efter stk. 1, omfatter offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, samt taxa og privatbil m.v.
Stk. 3. Ved udbetaling af befordringsgodtgørelse efter stk. 1 har patienten ret til at få dækket den reelle udgift til befordring, når patienten har benyttet offentlige transportmidler og i det konkrete tilfælde ikke har benyttet en eventuel rabatordning. Øvrig udbetaling af befordringsgodtgørelse efter stk. 1 sker efter en teknisk beregning, hvori eventuelle rabatordninger medregnes.
§ 31. Befordringsgodtgørelse efter §§ 4 og 5, § 15, nr. 1, og § 23, nr. 1, ydes kun, når udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 25 kr. i alt.
Stk. 2. Befordringsgodtgørelse efter § 6, § 15, nr. 2 og 3, § 23, nr. 2 og 3, og § 27, stk. 1 og 2, ydes kun, når udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 60 kr. i alt.
Stk. 3. Befordringsgodtgørelse efter § 17, § 20, stk. 4, og § 24, stk. 2, ydes kun, når udgiften til og fra det valgte behandlingssted og ligeledes til og fra det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger henholdsvis 25 kr. i alt for pensionister og 60 kr. i alt for andre.
Stk. 4. Befordringsgodtgørelse efter § 24, stk. 1, og § 25, stk. 3, ydes kun, når udgiften til og fra det valgte behandlingssted og ligeledes til og fra det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter kommunalbestyrelsens visitationskriterier, overstiger henholdsvis 25 kr. i alt for pensionister og 60 kr. i alt for andre.
Stk. 5. Befordringsgodtgørelse efter stk. 1-4 kan ikke overstige personens faktiske befordringsudgifter.

Bekendtgørelse nr. 84 af 17. januar 2017 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de vedrører
…..
10) befordring og befordringsgodtgørelse efter § 170 og § 172 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,
…..