Patient havde ikke ret til refusion, da han i Danmark ikke blev tilbudt samme behandling for kræft (HIPEC)

Styrelsen for Patientsikkerhed tiltræder Region s afgørelse af 15. september 2015 om afslag på refusion af s udgifter til behandling i Tyskland. har ikke ret til refusion.

Sagsnummer:

17SPS51

Offentliggørelsesdato:

14. september 2017

Juridisk tema:

Tilskud til behandling i udlandet

Kategori:

Patientrettigheder

Styrelsen for Patientsikkerhed tiltræder Region s afgørelse af 15. september 2015 om afslag på refusion af s udgifter til behandling i Tyskland.

har ikke ret til refusion.

KLAGEN

blev den 13. maj 2014 opereret for tarmkræft i Tyskland. Han ansøgte efterfølgende Region om refusion af udgifterne til operationen. Regionen afslog at yde tilskud med den begrundelse, at han ikke ville være blevet tilbudt samme eller lignende behandling i Danmark. Han klagede herefter til daværende Patientombuddet (nu Styrelsen for Patientsikkerhed) over regionens afslag.

BEGRUNDELSE

Hændelsesforløb

startede i oktober 2013 i udredning for tarmkræft efter anfald af mavesmerter og opkastning. En koloskopi udført den 21. oktober 2013 viste en tumor i tyktarmens højre side (colon ascendens). Undersøgelsen af biopsien viste ondartet tumor (adenokarcinom). En scanning foretaget den 22. oktober 2013 viste dog ikke tegn på spredning. På den baggrund blev han henvist til fjernelse af tumoren med kikkert (laporaskopisk hemikolektomi). Operationen var planlagt til den 29. oktober 2013, men kunne ikke gennemføres, da det viste sig, at der var gennemvækst af tumoren med metastaser i bughulen. Der var ikke tale om massiv spredning af kræftcellerne (peritoneal karcinose).

blev herefter henvist til Sygehus 1, da man umiddelbart vurderede, at han var kandidat til HIPEC i kurativt øjemed (kirurgi med fjernelse af synligt, kræftramt væv og efterfølgende skylning af bughulen med opvarmet kemoterapeutika). En forudgående kikkertundersøgelse af bughulen (laparaskopi) den 7. november 2013 bekræftede, at han fortsat var kandidat til HIPEC. Operationen blev planlagt til den 13. november 2013. Under operationen konstaterede man dog udbredte elementer i tyndtarmskrøset, en række karcinoseelementer i overgangen mellem tarmkrøset og tarmkanten, elementer i den sidste del af tyndtarmen (terminale ileum) mod bughinden (retroperitoneum) og karcinoseforandringer i tarmnettet (omentet). Hertil kom et invasivt element i bækkenet (pelvis) med mulig indvækst i toppen af blæren. Man vurderede på den baggrund, at han ikke var kandidat til kirurgi eller HIPEC, herunder afstod man fra at fjerne den primære tumor. Da der ikke var noget kurativt tilbud til ham, blev han derfor henvist til palliativ kemoterapi på Sygehus 2.

Den 28. november 2013 startede i kemoterapi. Sideløbende hermed var han i kontakt med en tysk kirurg om andre behandlingsmuligheder. Afdeling 1, Sygehus 2, tog den 3. februar 2014 kontakt til Sundhedsstyrelsens ekspertpanel vedrørende eksperimentel behandling (2. opinionordningen). Sundhedsstyrelsen svarede den 19. februar 2014, at det var panelets anbefaling, at han fortsatte den med igangværende kemoterapi. Panelet havde herved lagt vægt på, at han allerede var vurderet på afdeling 2, Sygehus 1, for at afklare om han var kandidat til kurativt intenderet HIPEC/operativt indgreb, hvor man havde vurderet, at den peritoneale karcinose var for udbredt til at initiere et sådant indgreb. I fald en sådan behandling skulle udføres, ville det være at betragte som højt specialiseret behandling i udlandet, hvilket ville kræve en vurdering på en afdeling i Danmark med den højeste ekspertise på området. Imidlertid havde han været vurderet på en sådan afdeling (afdeling 2, Sygehus 1), der som anført konkluderede, at der forelå en for diffus peritoneal karcinose til, at man kunne anbefale et sådant indgreb.

sendte herefter sine CT-scanninger til Tyskland, hvor man beskrev udtalte metastaseforandringer på scanningen fra den 22. oktober 2013, som imidlertid var reduceret på scanningen foretaget den 20. januar 2014. En PET/CT-scanning foretaget den 22. april 2014 viste ligeledes aftagende vægtykkelse af den primære tumor og regression af den peritoneale karcinose. Den tyske kirurg var derfor positiv overfor operation.

Den 11. maj 2014 blev indlagt på Sygehus 3, , i Tyskland, hvor han den 13. maj 2014 blev opereret. Under operationen, som var vellykket, fjernede man den primære tumor (højre hemikolektomi), kræftvæv i bughulen (peritonektomi), omentet og lymfeknuder, hvorefter man udførte HIPEC-behandling med to slags kemoterapeutika i bughulen. Han betalte i alt 17.590 euro, svarende til 131.300,55 kr. (kurs 7,4645 pr. 13. maj 2014) for operationen. Hertil kom en udgift på 700 euro til et værelse til patient/pårørende og udgifter til transport.

Fra juli 2014 og to måneder frem fik kemoterapi i Danmark. Fra september 2014 var han medicinfri. Han blev fulgt hver tredje måned med CT-scanninger, som i marts 2015 ikke viste noget unormalt. En scanning i juni vist dog små forandringer.

Den 5. august 2015 søgte Region om refusion af den udgift, som han havde haft til operationen i Tyskland. Han skrev i den forbindelse, at han efter indgrebet den 13. november 2013 på Sygehus 1 spurgte ind til eventuelt senere kirurgi, hvorefter han blev meddelt, at der heller ikke var grundlag for dette - selv hvis tumorbyrden kunne nedbringes af kemoterapi. Han blev derfor henvist til palliativ kemoterapi. Han har videre anført, at der blev begået en alvorlig fejl i den danske beskrivelse af CT-scanningerne, da man den 22. oktober 2013 fandt, at der ikke var tegn på spredning, hvilket efterfølgende viste sig ikke var tilfældet. Sundhedsstyrelsens panel har desuden - kort tid før at han fik foretaget en makroskopisk radikal operation i Tyskland - vurderet, at der ikke var yderligere behandlingstilbud til trods for, at man i Tyskland har mangeårig erfaring med denne type operation. Han vedlagde sin ansøgning en epikrise fra Sygehus 3, , i Tyskland, dateret den 23. maj 2014. Desuden vedlagde han et patologisvar dateret den 19. maj 2014, svar på blod- og urinprøver samt seks bilag med regningsmateriale.

Den 10. august 2015 kvitterede Region for modtagelsen. Regionen bad om s samtykke til indhentelse af yderligere oplysninger, herunder journaloplysninger. Desuden blev han bedt om at fremsende en lægehenvisning til behandlingen i Tyskland, hvis han havde en sådan. Den 11. august 2015 svarede han, at han ikke havde anden lægehenvisning til behandlingen i Tyskland end den, som han selv havde sørget for. Han henviste til, at man den 3. februar 2014 sendte en forespørgsel til Sundhedsstyrelsens panel, bl.a. med forespørgsel om betaling af operation i Tyskland.

Region traf afgørelse den 15. september 2015 og fandt ikke grundlag for at yde refusion af udgifterne til s behandling i Tyskland. Regionen begrundede sit afslag med, at regionen kun refunderer udgifter til samme eller lignende behandling, som patienten ville være tilbudt i det offentlige sygehusvæsen i Danmark. Regionen lagde vægt på, at man fra den højst specialiserede afdeling i Danmark på Sygehus 1 ikke fandt indikation for at tilbyde denne operation til patienter med hans sygdomsbillede, idet man konkluderede, at der var for diffus peritoneal karcinose.

klagede den 6. oktober 2015 til daværende Patientombuddet over regionens afgørelse. Han anførte i den forbindelse, at afgørelsen fra Region alene er begrundet i formalia og ikke tager hensyn til, at det helt oplagt var den rigtige behandling for ham at blive opereret i udlandet med kurativt sigte.

Reglerne om forhåndsgodkendelse og refusion
Styrelsen kan oplyse, at reglerne om retten til refusion af udgifter til behandling i et andet EU- eller EØS-land dels er fastsat ved dagældende bekendtgørelse nr. 1660 af 27. december 2013 om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande (ydelsesbekendtgørelsen), udstedt med hjemmel i sundhedslovens § 168, dels ved §§ 31-41 i dagældende bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling m.v. (sygehusbekendtgørelsen), udstedt med hjemmel i sundhedslovens § 89 a.

Ydelsesbekendtgørelsen regulerer blandt andet retten til refusion af udgifter til behandling i blandt andet praksissektoren, mens §§ 31-41 i sygehusbekendtgørelsen regulerer retten til refusion af udgifter til sygehusbehandling.

Det afgørende for, hvilke regler der skal anvendes, er, om behandlingen i Danmark ville være foregået i praksissektoren eller på sygehus. Det er altså ikke afgørende, hvor behandlingen foregik i det andet medlemsland.

Det fremgår af sygehusbekendtgørelsens § 31, stk. 6, at der ved sygehusbehandling forstås behandling, som i Danmark udelukkende er sygehusbehandling.

Hvis der i Danmark – som betingelse for vederlagsfri eller tilskudsberettiget behandling – stilles krav om, at patienten er henvist til behandlingen af en læge, kan det tilsvarende kræves, at patienten er henvist til behandlingen i det andet medlemsland.

Når der er tale om sygehusbehandling, kan regionen i nogle tilfælde kræve, at patienten har ansøgt om og fået forhåndsgodkendelse, som betingelse for, at patienten kan få refusion. Sundhedsstyrelsen offentliggør en liste over sygehusbehandlinger, hvortil retten til refusion er betinget af forhåndsgodkendelse.

Hvis der er tale om en behandling, hvortil der kan kræves forhåndsgodkendelse, kan regionen give afslag på forhåndsgodkendelse, hvis behandlingen eller en tilsvarende behandling kan gives rettidigt i Danmark. Kan behandlingen ikke gives rettidigt i Danmark, er regionen ikke berettiget til at give afslag på forhåndsgodkendelse.

En behandling er rettidig, hvis den kan gives inden for en frist, der er lægeligt forsvarlig under hensyn til den pågældende patients aktuelle helbredstilstand og udsigterne for sygdommens udvikling. Afgørelsen af, om en region kan tilbyde rettidig behandling, beror således på en konkret lægelig vurdering af den pågældende patients sygdomstilstand, baggrunden for sygdommen samt den udvikling, som den pågældende patient må forventes at undergå i forhold til f.eks. smerter eller udvikling af eventuelle handicaps.

Patienten har ret til refusion, selv om patienten ikke havde søgt om og fået forhåndsgodkendelse, hvis regionen ved ansøgning ikke kunne have krævet forhåndsgodkendelse, eller hvis det efter omstændighederne ikke var muligt for patienten af afvente regionsrådets forhåndsgodkendelse forud for behandlingen.

Refusion til

Regelvalg

Det er styrelsens opfattelse, at en operation for tarmkræft i Danmark udelukkende er sygehusbehandling.

Styrelsen har herved lagt vægt på, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens dagældende specialevejledning for kirurgi af 11. december 2014, at peritonektomi ved peritoneal carcinose er højt specialiseret sygehusbehandling, som foregår på Sygehus 2 og Sygehus 1.

Afgørelsen af, om har ret til refusion, skal derfor foretages efter reglerne i sygehusbekendtgørelsen.

Samme eller lignende behandling

Regionen kan og skal kun refundere udgifter til samme behandling eller lignende behandling, som patienten ville være blevet tilbudt i det offentlige sygehusvæsen i Danmark.

Det fremgår af sygehusbekendtgørelsens § 31, stk. 2.

Det fremgår af bemærkningerne til sundhedslovens § 89 a, at der ved vurderingen af, om den behandling, som patienten søger om refusion af udgifterne til i et andet EU-/EØS-land, er samme eller lignende behandling, som patienten ville være blevet tilbudt i det offentlige sygehusvæsen i Danmark, skal tages udgangspunkt i serviceniveauet i det offentlige, danske sygehusvæsen. På områder, hvor der eksempelvis er fastsat en ens praksis for regionernes serviceniveau, eksempelvis ved retningslinjer for visitation, vil disse retningslinjer danne grundlag for afgørelsen.

Styrelsen kan hertil oplyse, at det fremgår af Danish Colerectal Cancer Groups (DCCG’s) nationale retningslinjer for diagnostik og behandling af kolorektal cancer, som er gældende fra den 15. juni 2013, og som vedrører peritoneal karcinose og HIPEC, at der hidtil kun har været palliative behandlingstilbud til patienter med peritoneal karcinose, herunder palliativ systemisk kemoterapi og behovsorienteret kirurgi. Cytoreduktiv kirurgi (CRS) kombineret med hyperterm intraperitoneal kemoterapi (HIPEC) er et nyt behandlingsregime for udvalgte patienter med peritoneal karcinose, og er den eneste behandling med kurativ intention. Behandlingen har eksisteret i Danmark siden 2006 og foregår på afdeling 2, Sygehus 1.

Videre fremgår det af retningslinjerne, at patienter med peritoneal karcinose under 75 år, en ASA score (sygdomsklassificering) under eller lig 2 og uden fjernmetastaser bør henvises til vurdering og eventuel behandling på HIPEC center. Videre fremgår det, at egnede patienter til HIPEC er patienter med peritoneal karcinose udgået fra kolorektal cancer.

Endvidere fremgår det af retningslinjerne, at det på afdeling 2, Sygehus 1, vurderes, om der er kontraindikationer, herunder blandt andet karcinose i mere end 5 af de 7 regioner i bughulen eller udbredt karcinose på tyndtarmen og dets tarmkrøs.

Det er på den baggrund styrelsens opfattelse, at ikke ville være blevet tilbudt HIPEC-behandling i Danmark. Styrelsen har herved lagt vægt på, at man den 13. november 2014 konstaterede karcinose i fem ud af syv regioner i bughulen, hvilket ifølge de nævnte retningslinjer kontraindicerer cytoreduktiv kirurgi kombineret med HIPEC.

fik derfor efter styrelsens opfattelse ikke den samme eller lignende behandling i Tyskland, som han ville være blevet tilbudt i det offentlige sygehusvæsen i Danmark.

På denne baggrund tiltræder styrelsen den afgørelse, som blev truffet af Region den om afslag på refusion af s udgifter til behandling i Tyskland. Styrelsen kan ikke herved lægge vægt på, at behandlingen konkret viste sig at være den rette for ham.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven:

§ 89 a. Regionsrådet yder refusion af patienters udgifter til behandling på et sygehus i et andet EU-/EØS-land.
Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om og vilkår for regionsrådets refusion af udgifter i medfør af stk. 1. Ministeren fastsætter desuden regler om begrænsning af retten til refusion i medfør af stk. 1 som følge af tvingende almene hensyn m.v.

Bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling m.v.:

§ 31. Regionsrådet skal refundere patienters udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Regionsrådet refunderer udgifter til samme behandling eller lignende behandling, som patienten ville være blevet tilbudt i det offentlige sygehusvæsen her i landet, herunder medicinudgifter som i Danmark er omfattet af den pågældende sygehusydelse.
Stk. 3. Regionsrådets refusion af udgifter til ikke-akut sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land efter stk. 1 er betinget af, at patienten er henvist til sygehusbehandling efter reglerne i § 11, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Regionsrådet kan efter en konkret vurdering yde refusion for sygehusbehandling til en person, der ikke er henvist til behandling, jf. stk. 3, når omstændighederne taler derfor.
Stk. 5. For visse sygehusbehandlinger er retten til refusion betinget af regionsrådets forhåndsgodkendelse, jf. nærmere reglerne i §§ 33-35.
Stk. 6. Ved sygehusbehandling efter reglerne i dette kapitel forstås behandling, som i Danmark udelukkende er sygehusbehandling.

Forhåndsgodkendelse af refusion af udgifter til visse sygehusbehandlinger

Ansøgning når forhåndsgodkendelse af refusion for sygehusbehandling ikke er påkrævet
§ 32. Ansøgning om refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU-/EØS-land efter § 31 kan rettes til regionsrådet forud for behandlingen.
Stk. 2. Regionsrådet træffer afgørelse om refusion efter stk. 1 senest 2 uger efter, ansøgningen er modtaget af regionen, og i øvrigt under hensyntagen til patientens behov for fremskyndet behandling. Såfremt patienten ikke med ansøgningen har indsendt alle de i § 40, stk. 1, anførte oplysninger, kan regionsrådet anmode patienten herom og udsætte afgørelsen med det antal dage, det tager patienten at fremsende de manglende oplysninger til regionsrådet.

Ansøgning når forhåndsgodkendelse af refusion for sygehusbehandling er påkrævet
§ 33. Ansøgning om refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land efter § 31 skal rettes til regionsrådet forud for behandlingen, såfremt behandlingsbehovet ikke er akut, og såfremt behandlingen er opført på en af Sundhedsstyrelsen offentliggjort liste, jf. § 34.
Stk. 2. Hvis betingelserne for forhåndsgodkendelse efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen er opfyldt, giver regionsrådet forhåndsgodkendelsen i overensstemmelse hermed, medmindre patienten anmoder om andet.
Stk. 3. Regionsrådet træffer afgørelse om refusion senest 2 uger efter, ansøgningen er modtaget af regionen, og i øvrigt under hensyntagen til patientens behov for fremskyndet behandling. Såfremt patienten ikke med ansøgningen har indsendt alle de i § 40, stk. 1, anførte oplysninger, kan regionsrådet anmode patienten herom og udsætte afgørelsen med det antal dage, det tager patienten at fremsende de manglende oplysninger til regionsrådet.
Stk. 4. Har patienten ikke fået regionsrådets godkendelse af refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land forud for behandlingen, jf. stk. 1, refunderer regionsrådet dog patientens udgifter efter ansøgning, såfremt det efter omstændighederne ikke var muligt for patienten at afvente regionsrådets forhåndsgodkendelse forud for behandlingen, eller regionen ikke efter reglerne i § 35 kunne have givet afslag på ansøgning. Regionsrådet kan endvidere yde refusion, såfremt det efter omstændighederne ikke skønnes rimeligt at afslå refusion.

§ 34. Sundhedsstyrelsen offentliggør en liste over sygehusbehandlinger, hvortil retten til refusion er betinget af forhåndsgodkendelse, jf. § 33.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte behandlinger skal opfylde et af nedenstående kriterier:
1) Behandlingen kræver planlægning med det formål at sikre, at der i Danmark er en tilstrækkelig og vedvarende adgang til et afbalanceret udbud af behandling af høj kvalitet, eller ud fra et ønske om at styre omkostningerne og i videst muligt omfang undgå ethvert spild af økonomiske, tekniske og menneskelige ressourcer, og behandlingen indebærer enten sygehusindlæggelse mindst en nat, eller kræver brug af højt specialiseret og omkostningskrævende medicinsk infrastruktur eller medicinsk udstyr.
2) Behandlingen udgør en særlig risiko for patienten eller befolkningen.
3) Behandlingen ydes af en sundhedstjenesteyder, der i det enkelte tilfælde kan give anledning til alvorlig og konkret bekymring for så vidt angår kvaliteten og sikkerheden af sundhedsydelsen, med undtagelse af sundhedsydelser, der er underlagt en EU-lovgivning, der sikrer et mindsteniveau for sikkerhed og kvalitet.

§ 35. Regionsrådet kan kun afslå ansøgninger om refusion af udgifter til sygehusbehandling omfattet af § 34, stk. 1, af følgende grunde:
1) Regionsrådet kan tilbyde patienten rettidig behandling på egne sygehuse, andre offentlige sygehuse, samarbejdssygehuse eller aftalesygehuse.
2) Patienten vil i henhold til en klinisk vurdering med rimelig vished blive udsat for en patientsikkerhedsrisiko, der ikke kan betragtes som acceptabel, idet der tages hensyn til den ønskede behandlings mulige gavn for patienten.
3) Befolkningen vil med rimelig vished blive udsat for en væsentlig sikkerhedsrisiko som følge af den pågældende behandling.
4) Den pågældende behandling leveres af en sundhedstjenesteyder, som giver anledning til alvorlig og konkret bekymring for så vidt angår standarder for sundhedsydelsernes kvalitet og patientsikkerheden, herunder bestemmelser om tilsyn.

Refusionsbeløbet
§ 38. Regionsrådet refunderer et beløb, der svarer til, hvad samme eller lignende behandling koster i det offentlige sygehusvæsen her i landet. I de tilfælde, hvor der er fastsat takster for den pågældende behandling i bekendtgørelse om betaling for sygehusbehandling ved en anden regions sygehusvæsen, anvendes disse takster.
Stk. 2. Refusion af udgifter til sygehusbehandling efter stk. 1, kan ikke overstige personens faktiske udgifter.
Afgørelseskompetence

Afgørelseskompetence
§ 39. Ansøgning om refusion af udgifter til sygehusbehandling efter § 31 skal rettes til regionsrådet i bopælsregionen, jf. dog stk. 2 - 4.
Stk. 2. For personer omfattet af § 37, stk. 1, nr. 1 træffes afgørelse om refusion af regionsrådet i den region, hvor kommunen, der har udstedt det særlige sundhedskort til den sikrede, er beliggende.
Stk. 3. For pensionister og deres familiemedlemmer omfattet af § 37, stk. 1, nr. 2, træffes afgørelse om refusion af regionsrådet i pensionistens seneste bopælsregion.
Stk. 4. For grænsearbejderes familiemedlemmer omfattet af § 37, stk. 1, nr. 2, træffes afgørelse om refusion af regionsrådet i den region, hvor kommunen, der har udstedt grænsearbejderens særlige sundhedskort, er beliggende.
Oplysninger i forbindelse med ansøgning om forhåndsgodkendelse og efterfølgende refusion

Oplysninger i forbindelse med ansøgning om forhåndsgodkendelse og efterfølgende refusion
§ 40. Ved ansøgning om refusion efter § 32 eller § 33 forud for behandling skal der medfølge følgende oplysninger:
1) kopi af lægehenvisning til sygehusbehandling, jf. § 31, stk. 3,
2) patientens tilladelse til, at regionsrådet kan indhente yderligere oplysninger om helbredsforhold m.v., som er nødvendige for vurdering af ansøgningen,
3) beskrivelse af det udenlandske behandlingssted af den behandling, som ansøgningen omfatter,
4) pristilbud fra det udenlandske sygehus,
5) dato for behandlingen på det udenlandske sygehus,
6) for de under § 37, stk. 1, nr. 1, anførte personer vedlægges ansøgningen en kopi af ansøgerens særlige sundhedskort,
7) for de under § 37, stk. 1, nr. 2, anførte pensionister og deres familiemedlemmer vedlægges ansøgningen en kopi af ansøgerens EU sygesikringskort og
8) for de under § 37, stk. 1, nr. 2 anførte familiemedlemmer til en grænsearbejder vedlægges ansøgningen en kopi af grænsearbejderens særlige sundhedskort og en kopi af ansøgerens EU sygesikringskort.
Stk. 2. En patient, der har fået godkendt ansøgning om refusion efter § 32 eller § 33, skal for at få udbetalt refusionen efter § 31, indsende følgende oplysninger til regionsrådet:
1) beskrivelse fra det udenlandske sygehus af den behandling, som patienten har modtaget,
2) specificeret og kvitteret regning, og
3) oplysninger til brug for udbetalingen.

Bekendtgørelse nr. 84 af 17. januar 2017 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de vedrører:
….
16) refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land efter regler fastsat med hjemmel i §§ 76 og 89 a i sundhedsloven eller.
….