Den digitale selvbetjeningsløsning var indrettet sådan, at der blev truffet afgørelse da borger ikke kunne beholde sin hidtidige læge

Styrelsen for Patientsikkerhed tiltræder den afgørelse, der er truffet af Kommune 1 den 20. juli 2017 om s valg af praktiserende læge.

havde ikke ret til at beholde sin læge.

Regelændring: Den del af afgørelsen, som beskriver lægens samtykke som en forudsætning for lægevalg er pr. 1. januar 2019 ikke længere udtryk for gældende ret. Den øvrige del af afgørelsen er stadig udtryk for styrelsens praksis.

KLAGEN

anmodede den 20. juli 2017 Kommune 1 om at forblive tilknyttet sin hidtidige læge, som havde lukket for patienttilgang, i forbindelse med planlagt flytning til Kommune 1. Kommunen gav afslag herpå. Den 20. juli 2017 indbragte sagen for Styrelsen for Patientsikkerhed.

BEGRUNDELSE

Indledende oplysninger og hændelsesforløb

har i klagen af 20. juli 2017 anført, at hun ikke har mulighed for at beholde sin hidtidige læge, som er beliggende i Kommune 2, i forbindelse med planlagt flytning fra Kommune 3 til Kommune 1, da lægen har lukket for patienttilgang. Hun har videre anført, at hun ved henvendelse til kommunen blev orienteret om, at kommunen ikke kunne hjælpe hende. Hun har yderligere anført, at hun har været tilmeldt lægen hele sit liv og finder det under al kritik, at hun ikke kan få lov til at blive hos lægen.

Kommune 1 anførte ved brev af 14. august 2017, at endnu ikke var flyttet til Kommune 1, hvorfor det måtte være Kommune 3, som skulle behandle klagen.

har den 25. august 2017 telefonisk oplyst, at hun ved henvendelse til Kommune 1 spurgte til skemaet om tilmelding til læge med lukket for tilgang, da hendes læge havde fortalt hende om dette. Hun har hertil anført, at hun blev informeret om, at hvis hun ikke kunne beholde sin læge på den digitale selvbetjening, så kunne hun ikke beholde lægen.

Kommune 1 har i brev af 25. august 2017 anført, at på dette tidspunkt havde bopæl i Kommune 3, og at der ikke var registreret nogen ventende flytninger i systemet. Kommunen har videre anført, at der ikke er noget notat fra s henvendelse til kommunen. Det er yderligere anført, at kommunen henviser til den praksis, styrelsen har fastlagt, og at borgere, der ønsker et skriftligt afslag, altid kan sende en anmodning om at få den ønskede læge. Det er endelig anført, at borgerne ikke kan foretage digital flytning og beholde den nuværende læge med lukket for patienttilgang, hvis der er over 5 km til lægen fra borgerens bopæl, med mindre borgeren opfylder betingelserne i bekendtgørelse nr. 966 af 31. august 2014 om valg og skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissektoren.

De gældende regler om lægevalg

Det fremgår af § 59, stk. 1, i sundhedsloven, at personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, skal vælge alment praktiserende læge og meddele det til kommunen. Nærmere regler om valg af alment praktiserende læge er med hjemmel i sundhedslovens § 59, stk. 5, fastsat ved bekendtgørelse nr. 966 af 29. august 2014 om valg og skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissektoren.

Det følger af § 1, stk. 1, i ovennævnte bekendtgørelse, at personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, skal vælge alment praktiserende læge eller klinik, der virker i henhold til sundhedslovens § 227, stk. 1 – 3, og stk. 5 og 6, og som har åbent for tilgang, og meddele dette valg til bopælskommunen.

Det fremgår af § 1, stk. 6, i bekendtgørelsen, at den sikrede selv har mulighed for at vælge en læge eller klinik, hvor afstanden mellem sikredes bopæl og lægen eller klinikken er større end 15 km ad nærmeste offentlige vej. I disse tilfælde har den sikrede ikke krav på sygebesøg. Kommunen skal informere den sikrede om, at vedkommende ikke har krav på at modtage sygebesøg ved valg af en læge eller klinik, hvor afstanden er større end 15 km ad nærmeste offentlige vej, jf. 1. pkt.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 9, at følgende gruppe 1-sikrede, uanset lukning for tilgang til lægen eller klinikken, kan tilmeldes lægen eller klinikken, medmindre lægen eller klinikken beder sig fritaget herfor:

1) Børn af sikrede, der er tilmeldt lægen, når børnene fylder 15 år og børnene hidtil har været tilmeldt den anden forælders læge eller klinik.
2) Ægtefæller og samboende til sikrede, der er tilmeldt lægen eller klinikken.
3) Sikrede, der overgår fra gruppe 2- eller hvilende sikringsstatus, når lægen er den læge, som sikrede seneste har været tilmeldt som gruppe 1-sikret.
4) Sikrede, der efter endt indkaldelse til værnepligtstjeneste eller tjeneste, der træder i stedet herfor, og personer, der efter optagelse i anstalter og arresthuse under Kriminalforsorgen, hvor der under indkaldelse eller ophold i de nævnte institutioner har været frameldt sikringsgruppe 1, jf. bekendtgørelse nr. 23 af 9. januar 2007 om begrænsning i adgang til ydelser efter sundhedsloven for visse persongrupper, er berettiget til at blive gruppe 1-sikrede, når lægen er patientens hidtidige læge på stedet.
5) Sikrede, der ved flytning ikke har mulighed for at vælge mellem mindst 2 læger eller klinikker inden for en afstand af 15 km ad nærmeste offentlige vej fra deres bopæl.
6) Sikrede, der bor på plejehjem m.v., jf. servicelovens § 192, i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, eller i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger, der har fast tilknyttede læger.

En patient kan således tilmeldes en praksis, der har lukket for tilgang, hvis lægen ikke beder sig fritaget herfor, og hvis en eller flere af betingelserne i bekendtgørelsens § 1, stk. 9, er opfyldt.

Det fremgår af § 1, stk. 10, at den i stk. 4 – 8, omtalte kilometergrænse for Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner udgør 5 km ad nærmeste offentlige vej.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 2 blandt andet, at personer, som tilflytter fra en anden kommune, af bopælskommunen skal opfordres til at vælge læge, og at bopælskommunen tildeler den pågældende en læge, hvis personen ikke har valgt læge inden 8 dage fra tidspunktet for opfordringen hertil.

Styrelsens kompetence

Det fremgår i § 5, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 84 af 17. januar 2017 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, at kommunalbestyrelsens afgørelser om anmeldelse af lægevalg efter sundhedslovens § 59 og regler fast med hjemmel heri kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det er styrelsens opfattelse, at såfremt ansøgningsprocessen om at forblive tilknyttet en læge med lukket for patienttilgang i forbindelse med flytning er fuldt digitaliseret, således at man i praksis ikke har mulighed for at foretage flytning uden at vælge en ny læge, medmindre systemet har registreret, at en af undtagelsesbetingelserne i bekendtgørelsens § 1, stk. 9 er opfyldt, så er den omstændighed, at man ikke kan beholde sin læge, en afgørelse om valg af læge.

Det er ligeledes styrelsens opfattelse, at såfremt en borger henvender sig til en kommune med en anmodning om at beholde sin nuværende læge i forbindelse med en planlagt flytning til kommunen, så må vejledning givet af kommunen, uanset om denne er givet som generel vejledning, anses som en afgørelse truffet af kommunen, hvis borgeren ikke får mulighed for at beholde lægen og borgeren må forstå, at der er gjort endeligt op med borgerens retsstilling.

Det er i den konkrete sag styrelsens opfattelse, at da den digitale selvbetjening er indrettet således, at ikke kunne beholde sin hidtidige læge med lukket for patienttilgang i forbindelse med flytning, traf kommunen allerede afgørelse på det tidspunkt, hvor hun konstaterede, at hun ikke kunne foretage flytning uden at vælge en ny læge.

Det er hertil styrelsens opfattelse, at det er den kommune, som borgeren har planlagt at flytte til, som er part i sagen, da det er denne kommune, som har kompetence til at træffe afgørelse om lægevalg. Dette selvom den digitale selvbetjening måtte være indrettet identisk for alle kommuner, da det er den enkelte kommunes ansvar at tilrettelægge den digitale selvbetjening.

Styrelsen kan ikke tillægge det betydning, om borgeren er flyttet til kommunen på tidspunktet for indgivelse af klagen.

Begrundelse for afgørelsen af sagen

Det følger efter styrelsens opfattelse af § 1, stk. 1, sammenholdt med § 2 i bekendtgørelsen, at en borger, der er omfattet af sikringsgruppe 1, skal foretage nyt lægevalg ved flytning til en ny kommune.

Ved flytning til en ny kommune skal en borger således – selv om borgeren i forvejen er tilmeldt en alment praktiserende læge – foretage nyt lægevalg. Borgeren skal vælge en læge, som har åbent for tilgang. Borgeren kan kun vælge en læge, som har lukket for tilgang, hvis der er hjemmel til dette efter reglerne i bekendtgørelsens § 1, stk. 9.

Borgeren kan i princippet frit vælge enhver læge eller klinik, uanset hvilken afstand der er fra lægen eller klinikken til borgerens nye bopæl. Hvis afstanden mellem bopæl og lægen eller klinikken er mere end 15 km ad nærmeste offentlige vej, har borgeren dog ikke krav på at modtage sygebesøg i hjemmet, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 6.

Styrelsen har på baggrund af det til sagen oplyste, lagt til grund, at ikke opfylder betingelserne i bekendtgørelsens § 1, stk. 9, som er beskrevet i afsnittet ovenfor.

har herefter ikke ret til at beholde sin hidtidige læge, da hun planlægger at flytte fra Kommune 3 til Kommune 1.

Styrelsen kan oplyse, at en kommune ikke kan give videre adgang til at vælge en læge med lukket for patienttilgang, end hvad der fremgår af de ovenfor beskrevne regler.

På denne baggrund tiltræder styrelsen den afgørelse, der er truf¬fet af Kommune 1 den 20. juli 2017 om s valg af praktiserende læge.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven:

§ 59. Personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, skal vælge alment praktiserende læge og meddele det til kommunen.
Stk. 2. Meddelelse om valg af alment praktiserende læge skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som bopælskommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Meddelelser om valg af alment praktiserende læge, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog 3. og 5. pkt. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at meddelelsen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en meddelelse omfattet af 3. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i 3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en meddelelse om valg af alment praktiserende læge, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt.
Stk. 3. En digital meddelelse om valg af alment praktiserende læge anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. Personer mellem 15 og 18 år kan vælge alment praktiserende læge uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller værge.
Stk. 5. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om gruppe 1-sikrede personers valg af læge, herunder i forbindelse med lægeskift.

Bekendtgørelse nr. 966 af 29. august 2014 om valg og skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissektoren, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1073 af 5. juli 2016:

§ 1. Personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, skal vælge alment praktiserende læge eller klinik, der virker i henhold til sundhedslovens § 227, stk. 1 – 3, og stk. 5 og 6, og som har åbent for tilgang, og meddele dette valg til bopælskommunen.
Stk. 2. For et gruppe 1-sikret barn gælder følgende regler om valg af alment praktiserende læge eller klinik:
1) Er barnet mellem 15 og 18 år, kan barnet vælge alment praktiserende læge eller klinik uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller værge.
2) Er barnet under 15 år, har barnet som udgangspunkt samme læge som forældremyndighedens indehaver (eller værge). Har forældre fælles forældremyndighed og fælles bopæl, men valgt hver sin læge eller klinik, kan forældrene imidlertid beslutte, hvilken af disse læger eller klinikker, barnet skal være tilmeldt. Har forældre fælles forældremyndighed, men hver sin bopæl, har barnet samme læge eller klinik som den forælder, hvor barnet er bopælsregisteret.
Stk. 3. Dog er børn i aldersgruppen 0-15 år selvstændigt sikrede, og kan derfor med forældremyndighedens indehaver eller værgens samtykke vælge en anden læge.
Stk. 4. En læge, hvis praksis er tilrettelagt som enkeltmandspraksis, jf. § 21, i Overenskomst om almen praksis, kan ikke vælge sig selv som læge.
Stk. 5. Den sikrede har ret til at vælge mellem to læger eller klinikker. I det omfang der ikke inden for en afstand af 15 km fra den sikredes bopæl er mindst to læger eller klinikker, der har åben for tilgang, at vælge imellem, er bopælsregionen snarest muligt forpligtet til at anvise den sikrede lægevalgsmuligheder. Dette kan også omfatte læger eller klinikker, der er lukket for tilgang, og hvor lægen eller klinikken indvilger i at have den pågældende sikrede tilmeldt, eller læger eller klinikker, som ligger mere end 15 km fra sikredes bopæl.
Stk. 6. Den sikrede har selv mulighed for at vælge en læge eller klinik, hvor afstanden mellem sikredes bopæl og lægen eller klinikken er større end 15 km ad nærmeste offentlige vej. I disse tilfælde har den sikrede ikke krav på sygebesøg. Kommunen skal informere den sikrede om, at vedkommende ikke har krav på at modtage sygebesøg ved valg af en læge eller klinik, hvor afstanden er større end 15 km ad nærmeste offentlige vej, jf. 1. pkt.
Stk. 7. Hvis det ikke er muligt at tilbyde den sikrede lægevalg inden for 15 km grænsen, jf. stk. 4, kan regionen tilbyde vedkommende en læge eller praksis, der er beliggende længere væk end 15 km, og som har åbent for patienttilgang. Den sikrede skal i disse tilfælde informeres om, at vedkommende ikke har krav på sygebesøg fra den tilbudte læge eller klinik. Regionen stiller i disse tilfælde sygebesøgstilbud eller transportordning til rådighed.
Stk. 8. Bevægelseshæmmede personer, som i forvejen oppebærer en kommunal bevilling til et hjælpemiddel, der skal medvirke til at kompensere for bevægelseshæmningen, har ret til at vælge mellem mindst to læger eller klinikker, der har en beliggenhed og indretning, der gør klinikken anvendelig for den pågældende. I det omfang, der ikke inden for en afstand af 15 km fra den sikredes bopæl er mindst to åbne praksis med en sådan indretning at vælge imellem, er regionen forpligtet til snarest muligt at anvise vedkommende andre lægevalgsmuligheder. Dette kan også omfatte læger eller klinikker, der er lukket for tilgang, og hvor lægen eller klinikken indvilger i at have den pågældende sikrede tilmeldt, eller læger eller praksis, der ligger mere end 15 km fra den sikredes bopæl.
Stk. 9. Uanset lukning for tilgang til lægen eller klinikken kan følgende gruppe 1-sikrede tilmeldes lægen eller klinikken, medmindre lægen eller klinikken beder sig fritaget herfor:
1) Børn af sikrede, der er tilmeldt lægen, når børnene fylder 15 år og børnene hidtil har været tilmeldt den anden forælders læge eller klinik.
2) Ægtefæller og samboende til sikrede, der er tilmeldt lægen eller klinikken.
3) Sikrede, der overgår fra gruppe 2- eller hvilende sikringsstatus, når lægen er den læge, som sikrede seneste har været tilmeldt som gruppe 1-sikret.
4) Sikrede, der efter endt indkaldelse til værnepligtstjeneste eller tjeneste, der træder i stedet herfor, og personer, der efter optagelse i anstalter og arresthuse under Kriminalforsorgen, hvor der under indkaldelse eller ophold i de nævnte institutioner har været frameldt sikringsgruppe 1, jf. bekendtgørelse nr. 23 af 9. januar 2007 om begrænsning i adgang til ydelser efter sundhedsloven for visse persongrupper, er berettiget til at blive gruppe 1-sikrede, når lægen er patientens hidtidige læge på stedet.
5) Sikrede, der ved flytning ikke har mulighed for at vælge mellem mindst 2 læger eller klinikker inden for en afstand af 15 km ad nærmeste offentlige vej fra deres bopæl.
6) Sikrede, der bor på plejehjem m.v., jf. servicelovens § 192, i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, eller i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger, der har fast tilknyttede læger.
Stk. 10. Den i stk. 4 – 8 omtalte kilometergrænse udgør for Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner 5 km ad nærmeste offentlige vej.
Stk. 11. Ved valg af kompagniskabspraksis, der praktiserer i henhold til Overenskomst om almen praksis, i klinikker der drives efter udbud, jf. sundhedslovens § 227, stk. 3, og klinikker, som regionen selv har etableret, jf. sundhedslovens § 227, stk. 5 og 6, er sikrede tilmeldt klinikken som sådan.

§ 2. Personer, der ved tilflytning fra udlandet vælger sikringsgruppe 1, og personer, der overflyttes til sikringsgruppe 1 fra anden sikringsgruppe eller som tilflytter fra en anden kommune, skal af bopælskommunen opfordres til at vælge læge. Har den gruppe 1-sikrede person ikke valgt læge inden 8 dage fra tidspunktet for opfordringen hertil, tildeler bopælskommunen den pågældende en læge.

Bekendtgørelse nr. 84 af 17. januar 2017 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de vedrører
3) anmeldelse om lægevalg efter § 59 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,
….