Manglende dokumentation for dyrere rejse. Befordringsbekendtgørelsens § 30, stk. 3

Styrelsen for Patientsikkerhed tiltræder den afgørelse, der er truffet af Region den 15. december 2016 om befordringsgodtgørelse til Sygehus til . har på det foreliggende grundlag ikke ret til yderligere befordringsgodtgørelse.

Sagsnummer:

17SPS67

Offentliggørelsesdato:

20. november 2017

Juridisk tema:

Kørsel og kørselsgodtgørelse

Kategori:

Patientrettigheder

Styrelsen for Patientsikkerhed tiltræder den afgørelse, der er truffet af Region den 15. december 2016 om befordringsgodtgørelse til Sygehus til .

har på det foreliggende grundlag ikke ret til yderligere befordringsgodtgørelse.

KLAGEN

Region udbetalte den 15. december 2016 160 kr. i befordringsgodtgørelse til . Hun klagede den 16. december 2016 til Styrelsen for Patientsikkerhed over afgørelsen.

BEGRUNDELSE

var den 28. september 2016 til behandling på afdeling , Sygehus . Hun ansøgte efterfølgende Region om befordringsgodtgørelse.

Region udbetalte den 15. december 2016 160 kr. i befordringsgodtgørelse.

Styrelsen bemærker, at styrelsen på baggrund af oplysningerne i klagen om, at Region s afgørelse er truffet den 15. december 2016, har lagt til grund, at beløbet blev udbetalt denne dato, idet regionen har oplyst, at de ikke har nogen skriftlig afgørelse.

har i sin klage af 16. december 2016 anført, at hun har fået 180 kr. i kørselsgodtgørelse fra sin bopæl i til Sygehus i , men at en togbillet koster 244 kr. hver vej.

Det fremgår af udtalelse til sagen fra Region af 20. december 2016, at regionen fastholder sin afgørelse, da har fået udbetalt 160 kr., svarende til billigste offentlige transportmiddel i form af en 24-timers billet. Det fremgår videre, at det er en fejl, når i klagen skriver, at hun har fået udbetalt 180 kr. Det fremgår endvidere af udtalelsen, at på ansøgningsdatoen boede i , og at ansøgningsskemaet er udfyldt med hendes nye adresse, hvilket kørselskontoret beklageligvis ikke havde været opmærksom på, men at prisen er den samme, uanset om det er fra eller fra . Ved senere udtalelse til sagen af 30. august 2017 har Region uddybet, at boede på adressen , i perioden fra den 5. december 2015 til den 14. oktober 2016.

Styrelsen har på baggrund af Region s udtalelser af 20. december 2016 og 30. august 2017 lagt til grund, at behandlingen den 28. september fandt sted i 2016, selvom årstallet ikke fremgår af ansøgningsskemaet.

Styrelsen har på baggrund af regionens udtalelser videre lagt til grund, at fik udbetalt 160 kr. i befordringsgodtgørelse.

En person har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:
1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.
2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.
3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Det fremgår af § 15 i dagældende bekendtgørelse nr. 973 af 28. juni 2016 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

Det er styrelsens opfattelse, at er berettiget til befordringsgodtgørelse i medfør af ovennævnte bekendtgørelses § 15, nr. 2.

Styrelsen kan oplyse, at en patient kun kan få befordringsgodtgørelse svarende til udgiften for det billigste, forsvarlige befordringsmiddel. Dette gælder også, selv om patienten har benyttet et dyrere befordringsmiddel. Befordringsmidler kan eksempelvis være tog, bus, færge, privatbil og taxa.

Det fremgår af den nævnte bekendtgørelses § 30, stk. 1 og 2.

Det fremgår af ansøgningsskemaet, at var i stand til at benytte offentlige transportmidler. Styrelsen har derfor lagt til grund, at offentlig transport var det billigste, forsvarlige befordringsmiddel.

Ved udbetaling af befordringsgodtgørelse efter stk. 1 har patienten ret til at få dækket den reelle udgift til befordring, når patienten har benyttet offentlige transportmidler og i det konkrete tilfælde ikke har benyttet en eventuel rabatordning. Øvrig udbetaling af befordringsgodtgørelse efter stk. 1 sker efter en teknisk beregning, hvori eventuelle rabatordninger medregnes.

Det fremgår af den nævnte bekendtgørelses § 30, stk. 3.

Såfremt ikke har benyttet en 24-timers billet, og som følge heraf har haft en højere udgift til offentlige transportmidler, er det styrelsens opfattelse, at hun vil være berettiget til godtgørelse heraf, såfremt hun kan fremvise dokumentation for en højere udgift end prisen med en 24-timers billet, for eksempel kopi af billet eller betalingskvittering.

har imidlertid ikke indsendt sådan dokumentation til Region i forbindelse med sin ansøgning om befordringsgodtgørelse.

Styrelsen finder på den baggrund, at Region var berettiget til at lægge prisen med en 24-timers billet til grund for beregningen af befordringsgodtgørelse.

Styrelsen har ved opslag på hjemmeside konstateret, at en 24-timers billet fra til , hvor afdeling ligger, for en voksen person koster 160 kr.

På denne baggrund finder styrelsen, at på det foreliggende grundlag ikke er berettiget til yderligere befordringsgodtgørelse i forbindelse med sin behandling på Afdeling , Sygehus .

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven:

§ 171. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 a har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og som modtager social pension. Befordring og befordringsgodtgørelse ydes til behandling på regionale sygehuse og de i § 75 nævnte institutioner samt til behandling på andre sygehuse m.v. efter nærmere af sundheds- og ældreministeren fastsatte regler.
Stk. 2. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, som er henvist til diagnostisk undersøgelse på sygehus, jf. § 79, til brug for udredning hos alment praktiserende læge, jf. § 60, eller hos praktiserende speciallæge, jf. § 64.
Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang personer i øvrigt har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, herunder i hvilket omfang ret hertil tilkommer personer, der efter eget valg behandles på et sygehus uden for bopælsregionen i henhold til reglerne i §§ 86, 87 og 89 a.
Stk. 4. Regionsrådet yder befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, hvis deres tilstand gør det nødvendigt. Regionsrådet yder godtgørelse for befordring til personer, der er omfattet af 1. pkt. og har ret til refusion af udgifter til behandling i andre EU-/EØS-lande i medfør af § 89 a.
Stk. 5. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om godtgørelse efter stk. 4.

Bekendtgørelse nr. 973 af 28. juni 2016 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven:

§ 15. Personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling på sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:
1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.
2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter Regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.
3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

§ 30. Befordringsgodtgørelse efter denne bekendtgørelse ydes med et beløb svarende til befordringsudgiften med det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel.
Stk. 2. Befordringsmidler, der kan ydes godtgørelse til efter stk. 1, omfatter offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, samt taxa og privatbil m.v.
Stk. 3. Ved udbetaling af befordringsgodtgørelse efter stk. 1 har patienten ret til at få dækket den reelle udgift til befordring, når patienten har benyttet offentlige transportmidler og i det konkrete tilfælde ikke har benyttet en eventuel rabatordning. Øvrig udbetaling af befordringsgodtgørelse efter stk. 1 sker efter en teknisk beregning, hvori eventuelle rabatordninger medregnes.

Bekendtgørelse nr. 84 af 17. januar 2017 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de vedrører
…..
14) vilkår for en persons ret til befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling efter § 171 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,
…..