Ikke ret til befordringsgodtgørelse, da udfærdigelse af speciallægeerklæring ikke var vederlagsfri sygehusbehandling

Styrelsen for Patientsikkerhed tiltræder den afgørelse, der er truffet af Region den 22. juni 2017 om befordringsgodtgørelse til til Sygehus .

har ikke ret til befordringsgodtgørelse.

KLAGEN

Region meddelte ved afgørelse af 22. juni 2017 afslag på befordringsgodtgørelse. s advokat klagede den 14. juli 2017 til Styrelsen for Patientsikkerhed over afgørelsen.

BEGRUNDELSE

I forbindelse med en retssag mod et forsikringsselskab blev det den 23. december 2016 blesluttet, at en speciallæge skulle foretage en ny speciallægeundersøgelse af samt udfærdige en ny speciallægeerklæring.

I forbindelse med speciallægeundersøgelsen, som fandt sted på Sygehus s matrikel, ansøgte Region om befordringsgodtgørelse.

Region traf afgørelse den 22. juni 2017. Det fremgår af afgørelsen, at ikke var berettiget til befordringsgodtgørelse, da Region ikke var rette myndighed til at udbetale befordringsgodtgørelse. Regionen lagde vægt på, at der var tale om en speciallægeerklæring, som led i en retssag, og at ikke var henvist til vederlagsfri sygehusbehandling.

Advokat har i sin klage af 14. juli 2017 anført, at har ret til vederlagsfri sygehusbehandling efter sundhedsloven, også i dette tilfælde, hvor der er tale om indhentelse af en speciallægeerklæring, idet indhentelsen af erklæringen sker til brug for dels fastsættelse af méngrad, men også til fastlæggelse af, hvorvidt der kan iværksættes et videre behandlingsforløb under den sædvanlige sygehusbehandling efter sundhedsloven.

Det fremgår blandt andet af sundhedslovens § 171, at regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, der har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og som modtager social pension. Befordring og befordringsgodtgørelse ydes til behandling på regionale sygehuse og til behandling på andre sygehuse m.v. efter nærmere af sundheds- og ældreministeren fastsatte regler.

En person har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:
1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.
2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.
3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Det fremgår af § 15 i dagældende bekendtgørelse nr. 973 af 28. juni 2016 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

Styrelsen kan oplyse, at en speciallægeundersøgelse foretaget af en speciallæge med henblik på udfærdigelse af en erklæring er privat virksomhed, også selvom undersøgelse og udfærdigelse er foretaget på et offentligt hospitals matrikel. Speciallægen betaler typisk klinikleje og sekretærløn til det offentlige hospital, når speciallægeerklæringen udfærdiges dér. Denne type speciallægeundersøgelser er således ikke vederlagsfri behandling, der er omfattet af sundhedslovens regler om befordringsgodtgørelse.

Det fremgår af udskrift af retsbogen den 23. december 2016, at advokat og forsikringsselskabets advokat var enige i, at der skulle anmodes om, at speciallægen skulle foretage en ny speciallægeundersøgelse af samt udfærdige en ny speciallægeerklæring.

Styrelsen har på baggrund af udskriften af retsbogen af 23. december 2016 lagt til grund, at ikke var henvist til behandling af en læge, men at undersøgelsen skete på foranledning af retten i forbindelse med en retssag.

Styrelsen har lagt vægt på, at undersøgelsen skete på foranledning af retten i forbindelse med en retssag med henblik på fastsættelse af en méngrad.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at ikke opfyldte betingelserne for befordring eller befordringsgodtgørelse, jf. sundhedslovens § 171 samt § 15, i ovennævnte bekendtgørelse, idet der ikke var tale om vederlagsfri behandling efter sundhedsloven.

På denne baggrund finder styrelsen, at ikke er berettiget til befordringsgodtgørelse i forbindelse med speciallægeundersøgelsen på Sygehus .

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven:

§ 171. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 a har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og som modtager social pension. Befordring og befordringsgodtgørelse ydes til behandling på regionale sygehuse og de i § 75 nævnte institutioner samt til behandling på andre sygehuse m.v. efter nærmere af sundheds- og ældreministeren fastsatte regler.
Stk. 2. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, som er henvist til diagnostisk undersøgelse på sygehus, jf. § 79, til brug for udredning hos alment praktiserende læge, jf. § 60, eller hos praktiserende speciallæge, jf. § 64.
Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang personer i øvrigt har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, herunder i hvilket omfang ret hertil tilkommer personer, der efter eget valg behandles på et sygehus uden for bopælsregionen i henhold til reglerne i §§ 86, 87 og 89 a.
Stk. 4. Regionsrådet yder befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, hvis deres tilstand gør det nødvendigt. Regionsrådet yder godtgørelse for befordring til personer, der er omfattet af 1. pkt. og har ret til refusion af udgifter til behandling i andre EU-/EØS-lande i medfør af § 89 a.
Stk. 5. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om godtgørelse efter stk. 4.

Bekendtgørelse nr. 973 af 28. juni 2016 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven:

§ 15. Personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling på sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:
1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.
2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter Regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.
3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

§ 17. Personer, der opfylder mindst en af betingelserne i § 15, jf. §§ 30 og 31, og som vælger at anvende det frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 86, det udvidede frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 82 a og § 87, har ret til godtgørelse af deres befordringsudgifter som minimum svarende til befordringsudgiften til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier.
Stk. 2. Retten til befordringsgodtgørelse efter stk. 1, jf. § 15, nr. 2, forudsætter, at afstanden til eller fra det sygehus m.v., som patienten har valgt, overstiger 50 km.

Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de vedrører
…..
13) vilkår for en persons ret til befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling efter § 171 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,
…..