Ikke ret til befordringsgodtgørelse fra sygehus til bopæl, da transportudgiften ikke oversteg 60 kr. frem og tilbage

Styrelsen for Patientsikkerhed tiltræder med ændret begrundelse den afgørelse, der er truf¬fet af Region den 15. august 2017 om befordringsgodtgørelse til til Sygehus 1.

har ikke ret til befordringsgodtgørelse.

KLAGEN

Region meddelte ved afgørelse af 15. august 2017 afslag på befordringsgodtgørelse. klagede samme dag til Styrelsen for Patientsikkerhed over afgørelsen.

BEGRUNDELSE

var den 26. juni og den 4. juli 2017 til behandling på Sygehus 1. Hun ansøgte den 20. juli 2017 Region om befordringsgodtgørelse.

Region traf afgørelse den 15. august 2017. Det fremgår af afgørelsen, at havde benyttet sig af det frie sygehusvalg, idet hun efter Region s sædvanlige visitationspraksis kunne være blevet behandlet på Sygehus 2, hvortil hun ikke ville have været berettiget til befordringsgodtgørelse.

har i sin klage af 15. august 2017 anført, at hun ønsker at klage over afslag på befordringsgodtgørelse, idet kørselskontoret mener, at hun kunne være blevet behandlet på Sygehus 2. Hun har hertil anført, at hun snakkede med en patientvejleder i Region , da Sygehus 3, som hun i første omgang var henvist til, ikke kunne overholde ventetiderne. Hun har afslutningsvist anført, at patientvejlederen herefter henviste hende til Sygehus 1, da det var det eneste hospital i hele Region , som kunne overholde ventetiderne.

En person har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:
1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.
2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.
3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Det fremgår af § 15 i bekendtgørelse nr. 1206 af 19. september 2016 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

Frit sygehusvalg

En person, der vælger at blive behandlet på et sygehus efter reglerne om frit sygehusvalg, er berettiget til befordringsgodtgørelse som minimum svarende til afstanden til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationspraksis. Betingelserne for at modtage befordring eller befordringsgodtgørelse til dette behandlingssted skal være opfyldt.

Det fremgår af § 17 i samme bekendtgørelse.

En patient har altså som regel ret til at blive behandlet gratis på et offentligt sygehus efter eget eller den henvisende læges valg. Retten til befordring eller befordringsgodtgørelse følger dog ikke med til det valgte sygehus. Dette gælder også, selv om der er kortere ventetid på det valgte sygehus.

Det er styrelsens opfattelse, at der kan være tale om frit sygehusvalg, selv om patienten ikke vidste det. Den læge, der henviser patienten, bør oplyse patienten om, at patienten muligvis ikke har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse. Lægens manglende information om dette, giver ikke patienten ret til befordring eller befordringsgodtgørelse.

Der er dog efter styrelsens opfattelse ikke tale om frit sygehusvalg, hvis patienten ikke kunne behandles på visitationssygehuset og af dette sygehus blev vurderet til at have et behandlingsbehov, som kun kunne varetages på det valgte sygehus. Dette gælder, uanset hvilket niveau behandlingen sker på.

Styrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af s ansøgningsskema, at hun var henvist til Sygehus 1 af egen læge.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at benyttede sig af det frie sygehusvalg.

Befordringsgodtgørelse svarende til afstanden til Sygehus 2

Det fremgår af s ansøgning om befordringsgodtgørelse, at hun ikke modtager pension, hvorfor hun ikke opfylder betingelsen i den nævnte bekendtgørelses § 15, nr. 1.

Det er fast praksis i styrelsen ved beregningen af afstanden mellem patientens bopæl og det sygehus, hvor behandlingen kunne finde sted, at lægge den korteste afstand i Kraks afstandsberegner til grund. Der er tale om en teknisk beregning af afstanden og ikke en rutevejledning.

Styrelsen kan vejledende oplyse, at Kraks afstandsberegner som udgangspunkt viser den hurtigste rute, og at det hidtil har været muligt at indstille beregningen til at vise den korteste rute.

Valgmuligheden ”Korteste rute” på Kraks ruteplan hedder nu ”Alternativ rute”. Krak har oplyst til styrelsen, at det, der nu hedder ”Alternativ rute”, fortsat bliver opmålt på samme måde som det, der tidligere hed ”Korteste rute”. Krak har videre oplyst, at den ”alternative rute” derfor fortsat er udtryk for den korteste rute. Styrelsen lægger derfor den alternative rute i Kraks afstandsberegner til grund.

Styrelsen har ved opslag i Kraks afstandsberegner beregnet korteste afstand mellem s bopæl og Sygehus 2 til 15,7 km.

Styrelsen har ved endnu et opslag beregnet den korteste afstand mellem Sygehus 2 og s bopæl til 15,7 km.

Det er på denne baggrund styrelsens opfattelse, at ikke opfylder betingelsen i bekendtgørelsens § 15, nr. 2., jf. § 17, da der er mindre end 50 km fra s bopæl til Sygehus 2.

Det fremgår af s ansøgning om befordringsgodtgørelse, at der var tale om et ambulant behandlingsforløb, og at vurderingen af, hvorvidt hun kunne tage offentlig transport ikke var ens for begge datoer.

Styrelsen kan i den forbindelse oplyse, at bekendtgørelsens § 15, nr. 3, skal forstås således, at der ikke skal lægges vægt på, om patienten har været indlagt forud for de ambulante behandlinger.

Det er således styrelsens opfattelse, at en patient ikke skal have været indlagt forud for de ambulante behandlinger for at kunne modtage befordringsgodtgørelse i henhold til denne bestemmelse, og at der alene skal være tale om et ambulant forløb og om mere end én indkaldelse. Befordring i forbindelse med den første ambulante behandling skal patienten således selv betale for.

Styrelsen har bemærket, at var indkaldt til to ambulante behandlinger, og det er på den baggrund styrelsens opfattelse, at der var tale om et videre ambulant forløb.

Styrelsen har videre bemærket, at det fremgår af ansøgningsskemaet, at den 4. juli 2017 var vurderet til ikke at være i stand til at benytte offentlig transport hjem fra sygehuset, idet hun var blevet opereret for brok.

Det er derfor på denne baggrund styrelsens opfattelse, at opfylder bekendtgørelsens § 15, nr. 3, forudsat at hun opfylder de andre betingelser i bekendtgørelsen.

Styrelsen kan oplyse, at det ikke er muligt at få befordringsgodtgørelse, hvis udgiften til billigste, forsvarlige befordringsmiddel – frem og tilbage – ikke overstiger 60 kr.

Det følger af den nævnte bekendtgørelses § 31, stk. 2.

Styrelsen kan videre oplyse, at en patient kun kan få befordringsgodtgørelse svarende til udgiften for det billigste, forsvarlige befordringsmiddel. Dette gælder også, selv om patienten har benyttet et dyrere befordringsmiddel. Befordringsmidler kan eksempelvis være tog, bus, færge, privatbil og taxa.

Det fremgår af den nævnte bekendtgørelses § 30, stk. 1 og 2.

Ved udbetaling af befordringsgodtgørelse efter stk. 1 har patienten ret til at få dækket den reelle udgift til befordring, når patienten har benyttet offentlige transportmidler og i det konkrete tilfælde ikke har benyttet en eventuel rabatordning. Øvrig udbetaling af befordringsgodtgørelse efter stk. 1 sker efter en teknisk beregning, hvori eventuelle rabatordninger medregnes.

Det fremgår af den nævnte bekendtgørelses § 30, stk. 3.

Styrelsen har ud fra oplysningerne i sagen lagt til grund, at det billigste forsvarlige befordringsmiddel for var kørsel i bil.

Det følger af lang administrativ praksis, at godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel beregnes efter laveste sats i Finansministeriets til enhver tid gældende cirkulære om godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser.

Efter cirkulære nr. 9009 om satsregulering pr. 1. januar 2017 for tjenesterejser er godtgørelsen i 2017 pr. km. 1,93 kr.

Styrelsen finder herefter, at beregningen for hjemturen fra sygehuset den 4. juli 2017 er som følger:

15,7 km x 1,93 kr./km = 30,3 kr.

Det er hertil styrelsens opfattelse, at ikke havde ret til befordringsgodtgørelse for turen fra hendes bopæl til Sygehus 1, idet hun ikke opfylder bekendtgørelsens § 15, nr. 3, da hun kunne benytte offentlige transportmidler inden operationen.

Styrelsen finder herefter, at beregningen for turen frem og tilbage fra s bopæl til Sygehus 1 er som følger:

0 kr. + 30,3 kr. = 30,3 kr.

Det er på den baggrund styrelsens opfattelse, at ikke opfylder bekendtgørelsens § 31, stk. 2, idet udgiften til Sygehus 2 frem og tilbage ikke overstiger 60 kr.

På denne baggrund finder styrelsen, at ikke er berettiget til befordringsgodtgørelse i forbindelse med sin behandling på Sygehus 1.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven:

§ 171. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 a har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og som modtager social pension. Befordring og befordringsgodtgørelse ydes til behandling på regionale sygehuse og de i § 75 nævnte institutioner samt til behandling på andre sygehuse m.v. efter nærmere af sundheds- og ældreministeren fastsatte regler.
Stk. 2. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, som er henvist til diagnostisk undersøgelse på sygehus, jf. § 79, til brug for udredning hos alment praktiserende læge, jf. § 60, eller hos praktiserende speciallæge, jf. § 64.
Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang personer i øvrigt har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, herunder i hvilket omfang ret hertil tilkommer personer, der efter eget valg behandles på et sygehus uden for bopælsregionen i henhold til reglerne i §§ 86, 87 og 89 a.
Stk. 4. Regionsrådet yder befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, hvis deres tilstand gør det nødvendigt. Regionsrådet yder godtgørelse for befordring til personer, der er omfattet af 1. pkt. og har ret til refusion af udgifter til behandling i andre EU-/EØS-lande i medfør af § 89 a.
Stk. 5. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om godtgørelse efter stk. 4.

Bekendtgørelse nr. 1206 af 19. september 2016 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven:

§ 15. Personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling på sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:
1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.
2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter Regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.
3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

§ 17. Personer, der opfylder mindst en af betingelserne i § 15, jf. §§ 30 og 31, og som vælger at anvende det frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 86, det udvidede frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 82 a og § 87, har ret til godtgørelse af deres befordringsudgifter som minimum svarende til befordringsudgiften til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier.
Stk. 2. Retten til befordringsgodtgørelse efter stk. 1, jf. § 15, nr. 2, forudsætter, at afstanden til eller fra det sygehus m.v., som patienten har valgt, overstiger 50 km.

§ 30. Befordringsgodtgørelse efter denne bekendtgørelse ydes med et beløb svarende til befordringsudgiften med det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel.
Stk. 2. Befordringsmidler, der kan ydes godtgørelse til efter stk. 1, omfatter offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, samt taxa og privatbil m.v.
Stk. 3. Ved udbetaling af befordringsgodtgørelse efter stk. 1 har patienten ret til at få dækket den reelle udgift til befordring, når patienten har benyttet offentlige transportmidler og i det konkrete tilfælde ikke har benyttet en eventuel rabatordning. Øvrig udbetaling af befordringsgodtgørelse efter stk. 1 sker efter en teknisk beregning, hvori eventuelle rabatordninger medregnes.

§ 31. Befordringsgodtgørelse efter §§ 4 og 5, § 15, nr. 1, og § 23, nr. 1, ydes kun, når udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 25 kr. i alt.
Stk. 2. Befordringsgodtgørelse efter § 6, § 15, nr. 2 og 3, § 23, nr. 2 og 3, og § 27, stk. 1 og 2, ydes kun, når udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 60 kr. i alt.
Stk. 3. Befordringsgodtgørelse efter § 17, § 20, stk. 4, og § 24, stk. 2, ydes kun, når udgiften til og fra det valgte behandlingssted og ligeledes til og fra det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger henholdsvis 25 kr. i alt for pensionister og 60 kr. i alt for andre.
Stk. 4. Befordringsgodtgørelse efter § 24, stk. 1, og § 25, stk. 3, ydes kun, når udgiften til og fra det valgte behandlingssted og ligeledes til og fra det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter kommunalbestyrelsens visitationskriterier, overstiger henholdsvis 25 kr. i alt for pensionister og 60 kr. i alt for andre.
Stk. 5. Befordringsgodtgørelse efter stk. 1-4 kan ikke overstige personens faktiske befordringsudgifter.

Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de vedrører
…..
13) vilkår for en persons ret til befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling efter § 171 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,
…..