Ikke kritik for, at endelig kræftdiagnose blev givet på flersengsstue med andre svært syge patienter

Styrelsen for Patientsikkerhed finder ikke grundlag for at kritisere, at Sygehus har videregivet oplysninger om til andre patienter den 20. maj 2014.

Styrelsen for Patientsikkerhed finder ikke grundlag for at fastslå, at Sygehus har videregivet oplysninger om til andre patienters pårørende den 20. maj 2014.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At Sygehus den 20. maj 2014 uden samtykke og under tilsidesættelse af tavshedspligten videregav fortrolige oplysninger om til andre patienter på en flersengsstue og disses pårørende.

har anført, at meddelelsen om, at der var fundet kræft, blev givet til og hans familie på en seksmandsstue med tilhørere. Hun har videre anført, at det var en chokerende oplevelse for dem alle og formentligt også for de andre patienter og deres pårørende.

BEGRUNDELSE

Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 16. april 2014 blev , der var kronisk smertepatient efter tidligere operation for diskusprolapser og forsnævring af rygmarvskanalen, af sin egen læge akut indlagt på afdeling 1, Sygehus , hvor der ved berøringsundersøgelse blev fundet en tumor i maven.

blev samme dag overflyttet til afdeling 2, hvor der blev foretaget en ultralydsscanning, som viste galdesten samt en tumor i bugspytkirtlen, svær galdestase og kanalforsnævring. Han blev indlagt til observation samt smertedækket og informeret om, at der nok var tale om en tumor. Der blev ordineret en kikkertundersøgelse af galdegangene og bugspytkirtlen (ERCP), og han blev sat i behandling med antibiotika og smertestillende medicin, ligesom der blev iværksat tiltag for bedre kostindtag.

I perioden fra den 17. april til den 19. maj 2014 var fortsat indlagt til videre udredning og behandling. Der blev herunder foretaget CT-skanning af bugspytkirtlen den 23. april og kikkertundersøgelse med vævsprøvetagning fra maven den 7. maj 2014. Den 8. maj 2014 blev tilbudt, at man kunne forsøge med en Whipples-operation. Såfremt vævsprøverne viste tegn til ondartede svulster, ville det imidlertid ikke være meningsfuldt med denne operation, hvorfor man i stedet ville behandle med symptomlindrende kemoterapi. Den 19. maj 2014 blev det vurderet, at en Whipples-operation på grund af s tilstand var for risikabel, og der blev i stedet lavet en omkørsel fra mavesæk til tarm med henblik på bedre ventrikeltømning og kostindtag. Der blev desuden anlagt epiduralkateter, så smertestillende medicin kunne gives ind i rygmarven.

Den 20. maj 2014 kl. 8.36 blev det noteret, at havde været konfus om natten, og at epiduralkateteret derfor var fjernet. Han og hans familie blev desuden ved stuegangen orienteret om, at han som frygtet havde kræft i bugspytkirtlen, men at forholdene i maven gjorde, at operation ikke kunne komme på tale.

Den 30. maj 2014 blev udskrevet og efter eget ønske overflyttet til hospice, hvor han ifølge oplysningerne i klagen afgik ved døden den 19. juni 2014.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra afdeling 2, Sygehus , at beskeden til og hans familie den 20. maj 2014 blev givet på en flersengsstue, hvilket hospitalet beklager. Af udtalelsen fremgår videre, at afdelingen i den daværende organisation ikke havde ensengsstuer. Afdelingen havde dog et enkelt samtalerum. havde imidlertid været konfus og sengeflygtig, og man skønnede derfor, at det var bedst at videregive beskeden på stuen.

Videre fremgår det af udtalesen, at de andre patienter på afdelingen ligeledes var svært syge patienter, som ikke kunne køres ud af stuen.

Af udtalelsen fremgår det endeligt, at dette problem havde været italesat mange gange, og at problemet ville blive løst ved den snarlige indflytning til nye lokaler i , hvor alle stuer er ensengsstuer.

Det fremgår af en supplerende udtalelse til sagen fra Sygehus , at i de tilfælde, hvor det findes nødvendigt at give information til en patient på en stue, hvor der findes flere patienter, som ikke kan transporteres til et andet sted på afdelingen, vil eventuelle pårørende til disse patienter blive bedt om at forlade stuen.

Styrelsen kan oplyse, at det følger af sundhedsloven § 40, at en sundhedsperson skal iagttage tavshed om, hvad sundhedspersonen under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

Videre kan styrelsen oplyse, at det fremgår af vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at helbredsforhold skal forstås som oplysninger om en patients tidligere, nuværende og fremtidige fysiske og psykiske tilstand, herunder om en persons kontakt med sundhedsvæsenet.

Det er styrelsens opfattelse, at samtalen med og hans familie ved stuegangen den 20. maj 2014 utvivlsomt indeholdt fortrolige oplysninger, der var omfattet af tavshedspligten. Styrelsen har herved lagt vægt på, at oplysningerne vedrørte s endelige kræftdiagnose og behandlingsmulighederne.

Styrelsen har som ubestridt lagt til grund, at samtalen fandt sted på en flersengsstue og kunne overhøres af andre tilstedeværende patienter.

Styrelsen kan oplyse, at en læge i henhold til sundhedslovens § 43, stk. 1, kan videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af § 44, stk. 1.

Styrelsen finder i den forbindelse, at det er utvivlsomt, at ikke havde givet sit skriftlige samtykke til, at Sygehus måtte videregive fortrolige oplysninger om ham til andre patienter på flersengsstuen.

Det følger dog af § 44, stk. 1, i sundhedsloven, at kravet om skriftligt samtykke i forhold til videregivelse til andre formål end behandling kan fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Det er styrelsens opfattelse, at kravet om skriftligt samtykke til videregivelse af fortrolige oplysninger på en flersengsstue i visse tilfælde kan fraviges. Det er i den forbindelse styrelsens opfattelse, at en patient, der bliver tilset og undersøgt på en flersengsstue, i kraft heraf utvivlsomt afgiver et klart stiltiende samtykke til, at visse typer oplysninger af mindre følsom karakter må overhøres af og dermed videregives til eventuelle andre tilstedeværende patienter.

Såfremt en patient ikke ønsker, at andre patienter skal overhøre en drøftelse med sundhedspersonalet, hvor oplysninger af en sådan mindre følsom karakter omtales, er det styrelsens opfattelse, at det må anses for ubetænkeligt, at patienten udtrykkeligt selv må gøre opmærksom herpå.

Det er imidlertid også styrelsens opfattelse, at samtalen med og hans familie ved stuegangen den 20. maj 2014, som blandt andet vedrørte hans endelige kræftdiagnose og behandlingsmulighederne, omhandlede helbredsoplysninger af særlig følsom karakter.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at de oplysninger, der blev udvekslet under samtalen, ikke kunne anses for omfattet af et stiltiende samtykke.

Styrelsen har herved til grund, at samtalen med og hans familie foregik under de i udtalelsen fra afdeling 2 beskrevne omstændigheder, og at det således ikke var muligt på anden vis at give den lovkrævede information om hans tilstand og behandlingsmulighederne.

I henhold til sundhedslovens § 43, stk. 2, kan der under visse betingelser uden patientens samtykke videregives oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer. Således fremgår det af § 43, stk. 2, nr. 2, at videregivelse kan ske, når det er nødvendigt for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.

Det er styrelsens opfattelse, at det i en situation, hvor det af hensyn til patienternes helbredstilstand ikke vurderes forsvarligt at flytte hverken patienten selv eller dennes medpatienter ud fra en flersengsstue, kan være nødvendigt af væsentlige hensyn til såvel patienten som det involverede sundhedspersonale, at fortrolige oplysninger – også selv om der er tale om oplysninger af særlig følsom karakter - overhøres af og dermed videregives til eventuelle andre tilstedeværende patienter. Det følger efter styrelsens opfattelse af ovennævnte § 43, stk. 2, nr. 2, i sundhedsloven sammenholdt med §§ 15-16 i sundhedsloven, hvorefter en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne blandt andet med henblik på at kunne give informeret samtykke til den videre behandling.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at det under de konkrete omstændigheder var berettiget, at der i forbindelse med samtalen med og hans familie ved stuegangen den 20. maj 2014 blev udvekslet fortrolige oplysninger af særlig følsom karakter uanset, at oplysningerne kunne overhøres af og dermed blive videregivet til andre patienter på stuen. Styrelsen har herved lagt vægt på, at det af hensyn til patienternes helbredstilstand ikke blev vurderet forsvarligt at flytte hverken eller hans medpatienter ud fra stuen.

Det er imidlertid også styrelsens opfattelse, at pårørende til andre patienter aldrig bør kunne overhøre samtaler mellem sundhedspersonalet og en patient.

Ifølge blev meddelelsen om, at der var fundet kræft, givet til og hans familie på en seksmandsstue med tilhørere i form af såvel andre patienter som disses pårørende.

Ifølge Sygehus ville man i de tilfælde, hvor det findes nødvendigt at give information til en patient på en stue, hvor der findes flere patienter, som ikke kan transporteres til et andet sted på afdelingen, bede eventuelle pårørende til disse patienter om at forlade stuen.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og Sygehus om, hvorvidt der var pårørende til andre patienter til stede på stuen under samtalen med og hans familie ved stuegangen den 20. maj 2014. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Styrelsen har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da styrelsen træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Styrelsen kan derfor ikke lægge til grund, at der var pårørende til andre patienter til stede på stuen under samtalen med og hans familie ved stuegangen den 20. maj 2014.

Samlet finder styrelsen på denne baggrund ikke grundlag for at udtale, at Sygehus har handlet i strid med sundhedsloven.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018 af sundhedsloven:

§ 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i denne lov.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for studerende, der som led i en sundhedsvidenskabelig eller sundhedsfaglig uddannelse deltager i behandlingen af en patient uden at være medhjælp.
Stk. 3. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter §§ 41-46 er tillagt beføjelser efter de enkelte bestemmelser, påhviler det overordnede ansvar for, at oplysninger videregives eller indhentes i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed.

§ 43. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til sundhedspersoner, myndigheder, organisationer, private personer m.fl.
Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når
1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling,
2) videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre,
3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver,
4) videregivelsen sker til et myndighedsgodkendt akkrediteringsorgan og er nødvendig med henblik på dokumentation af arbejdsgange til brug for akkreditering eller
5) videregivelsen sker til brug for opfølgning på en utilsigtet hændelse i regionen, kommunen eller et privat sygehus.
Stk. 3. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget.
Stk. 4. Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed, medmindre orientering kan udelades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private interesser svarende til dem, der beskyttes i denne lovgivning.
§ 44. Samtykke efter § 43, stk. 1, skal være skriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Samtykket skal indføres i patientjournalen.
Stk. 2. Samtykke efter stk. 1 bortfalder senest 1 år efter, at det er givet.
Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte samtykke.

Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 1. Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. §§ 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen for Patientsikkerhed kan ikke behandle en klage efter 1. pkt., hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage efter § 2.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed træffer i sager efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9.