Ikke nødvendigt at blive behandlet på et andet sygehus end visitationssygehuset.

Styrelsen for Patientsikkerhed tiltræder den afgørelse, der er truffet af Region den 22. december 2016 om befordringsgodtgørelse til og dennes forældre til Ambulatorie på Sygehus 1.

og dennes forældre har ikke ret til befordringsgodtgørelse.

KLAGEN

Region meddelte ved afgørelse af 22. december 2016 og dennes forældre afslag på befordringsgodtgørelse. Moderen klagede den 30. december 2016 til Styrelsen for Patientsikkerhed over afgørelsen.

BEGRUNDELSE

var den 24. oktober 2016 til behandling på Ambulatorie på Sygehus 1. Moderen ansøgte samme dag Region om befordringsgodtgørelse.

Region traf afgørelse den 22. december 2016. Det fremgår af afgørelsen, at havde benyttet sig af det frie sygehusvalg, idet han efter Region s sædvanlige visitationspraksis kunne være blevet behandlet på Sygehus 2, hvortil han ikke ville have været berettiget til befordringsgodtgørelse.

Moderen har i sin klage af 30. december 2016 anført, at hendes søn blev henvist til Sygehus 1, da det ifølge hende er det eneste sted i Danmark, der er specialister indenfor s diagnose. Hun har videre anført, at de skal komme til kontrol dér hvert halve år fremadrettet indtil teenagealderen, da der er behov for at følge sygdommens udvikling. Moderen har endelig anført, at det således ifølge forældrene og især lægen på Sygehus 1 ikke er korrekt, at kunne være blevet behandlet på Sygehus 2.

En person har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:
1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.
2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.
3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Det fremgår af § 15 i bekendtgørelse nr. 1206 af 19. september 2016 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

En person, der vælger at blive behandlet på et sygehus efter reglerne om frit sygehusvalg, er berettiget til befordringsgodtgørelse som minimum svarende til afstanden til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationspraksis. Betingelserne for at modtage befordring eller befordringsgodtgørelse til dette behandlingssted skal være opfyldt.

Det fremgår af § 17 i samme bekendtgørelse.

En patient har altså som regel ret til at blive behandlet gratis på et offentligt sygehus efter eget eller den henvisende læges valg. Retten til befordring eller befordringsgodtgørelse følger dog ikke med til det valgte sygehus. Dette gælder også, selv om der er kortere ventetid på det valgte sygehus.

Det er styrelsens opfattelse, at der kan være tale om frit sygehusvalg, selv om patienten ikke vidste det. Den læge, der henviser patienten, bør oplyse patienten om, at patienten muligvis ikke har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse. Lægens manglende information om dette, giver ikke patienten ret til befordring eller befordringsgodtgørelse.

Styrelsen har lagt til grund, at var henvist til Sygehus 1.

Ifølge sagens oplysninger har Region forud for deres afgørelse bedt specialeansvarlig klinikchef på Sygehus 3 om at vurdere, om diagnosen vedrørte hovedfunktion, regionsfunktion eller højt specialiseret funktion, samt hvorvidt der var tale om frit sygehusvalg. Det fremgår af meddelelsesbrevet, at den specialeansvarlige klinikchef på Sygehus 3 den 12. december 2016 har vurderet, at der var tale om behandling på regionsfunktionsniveau, og at behandlingen kunne være foretaget på afdeling på Sygehus 2.

Styrelsen kan i denne forbindelse oplyse, at Sygehus 3 og Sygehus 2 er fusionerede og således organisatorisk er ét hospital, fordelt på to matrikler.

Det er styrelsens opfattelse, at vurderingen fra den specialeansvarlige klinikchef på Sygehus 3 i den forbindelse må tillægges afgørende vægt, da klinikchefen må forudsættes at have særlig indsigt i hvilken behandling, der tilbydes på regionens sygehuse.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at benyttede sig af det frie sygehusvalg, idet han kunne være blevet behandlet på Sygehus 2.

Det er i øvrigt styrelsens opfattelse, at en patient efter omstændighederne ikke har ret til befordringsgodtgørelse til det valgte sygehus, selv om patienten eller den henvisende læge mener, at behandlingen på det valgte sygehus var bedre end behandlingen på det sygehus, som patienten sædvanligvis ville være visiteret til.

Styrelsen har lagt vægt på, at , såfremt han havde søgt behandling på Sygehus 2, ikke opfyldte betingelserne for befordring eller befordringsgodtgørelse, jf. § 15, nr. 2, jf. § 17 i ovennævnte bekendtgørelse.

Det bemærkes, at styrelsen efter de foreliggende oplysninger har lagt til grund, at ikke opfylder betingelserne for befordring eller befordringsgodtgørelse efter bekendtgørelsens § 15, nr. 1 eller 3.

På denne baggrund finder styrelsen, at ikke er berettiget til befordringsgodtgørelse i forbindelse med sin behandling på Sygehus 1.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven:

§ 171. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 a har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og som modtager social pension. Befordring og befordringsgodtgørelse ydes til behandling på regionale sygehuse og de i § 75 nævnte institutioner samt til behandling på andre sygehuse m.v. efter nærmere af sundheds- og ældreministeren fastsatte regler.
Stk. 2. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, som er henvist til diagnostisk undersøgelse på sygehus, jf. § 79, til brug for udredning hos alment praktiserende læge, jf. § 60, eller hos praktiserende speciallæge, jf. § 64.
Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang personer i øvrigt har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, herunder i hvilket omfang ret hertil tilkommer personer, der efter eget valg behandles på et sygehus uden for bopælsregionen i henhold til reglerne i §§ 86, 87 og 89 a.
Stk. 4. Regionsrådet yder befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, hvis deres tilstand gør det nødvendigt. Regionsrådet yder godtgørelse for befordring til personer, der er omfattet af 1. pkt. og har ret til refusion af udgifter til behandling i andre EU-/EØS-lande i medfør af § 89 a.
Stk. 5. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om godtgørelse efter stk. 4.

Bekendtgørelse nr. 1206 af 19. september 2016 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven:

§ 15. Personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling på sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:
1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.
2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter Regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.
3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

§ 17. Personer, der opfylder mindst en af betingelserne i § 15, jf. §§ 30 og 31, og som vælger at anvende det frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 86, det udvidede frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 82 a og § 87, har ret til godtgørelse af deres befordringsudgifter som minimum svarende til befordringsudgiften til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier.
Stk. 2. Retten til befordringsgodtgørelse efter stk. 1, jf. § 15, nr. 2, forudsætter, at afstanden til eller fra det sygehus m.v., som patienten har valgt, overstiger 50 km.

Bekendtgørelse nr. 84 af 17. januar 2017 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de vedrører
…..
14) vilkår for en persons ret til befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling efter § 171 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,
…..