Var patienten henvist til behandling eller udredning?

Styrelsen for Patientsikkerhed ændrer den afgørelse, der er truffet af Region den 11. august 2016 om befordringsgodtgørelse til til Sygehus 1. Region beregner og udbetaler befordringsgodtgørelse til .

Sagsnummer:

18SPS23

Offentliggørelsesdato:

22. juni 2018

Juridisk tema:

Kørsel og kørselsgodtgørelse

Kategori:

Patientrettigheder

Styrelsen for Patientsikkerhed ændrer den afgørelse, der er truffet af Region den 11. august 2016 om befordringsgodtgørelse til til Sygehus 1.

Region beregner og udbetaler befordringsgodtgørelse til .

KLAGEN

Region meddelte ved afgørelse af 11. august 2016 afslag på befordringsgodtgørelse. klagede den 4. september 2016 over afgørelsen.

BEGRUNDELSE

, som er pensionist og bosat i Vejle, var den 18. juli 2016 til behandling på Sygehus 1.

Hun ansøgte samme dag Region om befordringsgodtgørelse.

Region traf afgørelse den 11. august 2016. Det fremgår af afgørelsen, at havde benyttet sig af det frie sygehusvalg, idet hun efter Region s sædvanlige visitationspraksis kunne være blevet behandlet på Sygehus 2, hvortil hun ikke ville have været berettiget til befordringsgodtgørelse.

En person har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:
1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.
2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.
3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Det fremgår af § 15 i dagældende bekendtgørelse nr. 973 af 28. juni 2016 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

En person, der vælger at blive behandlet på et sygehus efter reglerne om frit sygehusvalg, er berettiget til befordringsgodtgørelse som minimum svarende til afstanden til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationspraksis. Betingelserne for at modtage befordring eller befordringsgodtgørelse til dette behandlingssted skal være opfyldt.

Det fremgår af § 17 i samme bekendtgørelse.

En patient har altså som regel ret til at blive behandlet gratis på et offentligt sygehus efter eget eller den henvisende læges valg. Retten til befordring eller befordringsgodtgørelse følger dog ikke med til det valgte sygehus. Dette gælder også, selv om der er kortere ventetid på det valgte sygehus.

Det er styrelsens opfattelse, at der kan være tale om frit sygehusvalg, selv om patienten ikke vidste det. Den læge, der henviser patienten, bør oplyse patienten om, at patienten muligvis ikke har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse. Lægens manglende information om dette, giver ikke patienten ret til befordring eller befordringsgodtgørelse.

Styrelsen har bemærket, at det fremgår af henvisningen af 7. juli 2016, at der var tale om udredning for aldersbetinget degeneration af nethinden (Degeneratio maculae luteae et polus posterior retinae).

I den forbindelse kan styrelsen oplyse, at med virkning for henvisninger, som er modtaget den 1. september 2013 eller senere, gælder tillige en ret til udredning inden for 1 måned.

Det fremgår af sundhedslovens § 82 b, og § 14 i bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling m.v.

Det er styrelsens opfattelse, at det forhold, at et sygehus ikke kan udrede en patient inden for en måned, jf. sundhedslovens § 82 b, medfører, at patienten har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til det sygehus, som kan udrede patienten hurtigst, når patienten indkaldes til dette sygehus.

Styrelsen har lagt vægt på, at § 17 i ovennævnte bekendtgørelse om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven ikke henviser til sundhedslovens § 82 b.

Den begrænsning, som gælder i retten til befordringsgodtgørelse, når en patient benytter sig af det frie eller det udvidede frie sygehusvalg, gælder altså ikke, når patienten benytter sin ret til hurtig udredning, eller patienten i øvrigt af regionen er blevet omvisiteret til det sygehus, som kan udrede patienten hurtigst. Når udredningen er foretaget, kan der efter omstændighederne blive tale om frit sygehusvalg, hvis patienten bliver behandlet på det samme sygehus, som patienten er udredt på.

Styrelsen kan oplyse, at fristen på en måned efter sundhedslovens § 82 b, regnes fra den dag, sygehuset modtager henvisningen fra patientens egen læge, til den dag, udredningen kan afsluttes. Det følger af § 20, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling.

Det er på denne baggrund styrelsens opfattelse, at det er en forudsætning for at benytte retten til hurtig udredning, at patientens egen læge har henvist patienten til det nærmeste sygehus i bopælsregionen, der tilbyder behandling.

Såfremt patientens egen læge har henvist direkte til et sygehus, som ikke er det nærmeste, må behandlingen anses som værende omfattet af reglerne om frit sygehusvalg. Lægens manglende information om dette, giver ikke patienten ret til befordring eller befordringsgodtgørelse.

Af udtalelsen fra Region af 25. november 2016 fremgår det, at man betragter patienter med behov for en udredning som den, havde behov for, som værende egentlige behandlingspatienter. Det vil sige, at patienten vurderes til at være henvist med en kendt diagnose og bliver taget i behandling på den første konsultationsdato, hvis der er indikation herfor. Langt de fleste af regionens patienter henvises fra speciallæger, hvor diagnosen er sikker på henvisningstidspunktet.

Det er uanset dette styrelsens opfattelse, at i relation til retten til befordringsgodtgørelse var at betragte som udredningspatient. Styrelsen har herved lagt vægt på, at det af henvisningen fra den praktiserende læge fremgår, at blev henvist til: ”udredning/flu og OCT os.”

Styrelsen kan hertil oplyse, at flu (fluorescein-angiografi) er en undersøgelse af blodcirkulationen og blodkarrene i øjets nethinde og årehinde, og at OCT er en scanning af øjets nethinde.

Styrelsen har på baggrund af henvisningen lagt til grund, at var henvist til Sygehus 2, fra en praktiserende øjenlæge.

Styrelsen har bemærket, at indkaldelsen til udredning på Sygehus 2, er dateret til den 8. juli 2016, og at hun fik en tid den 3. oktober 2016. Der var således mere end den ovenfor omtalte ene måned mellem indkaldelse og behandlingsdato. Det fremgår videre af indkaldelsen, at man opfordrede til at gøre brug af det frie sygehusvalg og blive omvisiteret til et sygehus, hvor ventetiden var kortere.

har i sin klage af 4. september 2016 anført, at hun valgte at blive behandlet på Sygehus 1, eftersom man ikke ville kunne behandle hende på Sygehus 2, før oktober, hvilket efter hendes opfattelse ville have haft store sundhedsmæssige konsekvenser. Hun har videre anført, at hun på Sygehus 1, blev frarådet at vente med behandlingen, da hun var henvist som akut patient. har endelig anført, at der stod i indkaldelsen fra Sygehus 2, at hun havde krav på behandling indenfor 2 uger, hvilket Sygehus 2, ikke kunne imødekomme.

Det fremgår af henvisningen af 7. juli 2016 til udredning på Sygehus 2, at prioriteringen var ”elektiv”, hvilket vil sige, at der ikke var tale om et akut behandlingsbehov.

Styrelsen har hertil bemærket, at indkaldelsen fra Sygehus 2, af 8. juli 2016 omtalte de lægefaglige retningslinjer på området, som anbefalede behandling indenfor 2 uger.

Det er på denne baggrund ikke styrelsens opfattelse, at der i nærværende sag var tale om et egentligt krav på behandling indenfor 2 uger.

Det fremgår af regionens udtalelse af 25. november 2016, at herefter blev viderehenvist af Sygehus 2, til Sygehus 1, som kunne tilbyde en tid hurtigere.

Det er på denne baggrund styrelsens opfattelse, at ikke benyttede sig af det frie sygehusvalg, men at valget af Sygehus 1, skete i overensstemmelse med retten til hurtig udredning.

Styrelsen har lagt vægt på, at som nævnt blev henvist fra en praktiserende øjenlæge til Sygehus 2, som led i udredning, men at dette sygehus ikke kunne indkalde hende indenfor en måned. Styrelsen har videre lagt vægt på, at Sygehus 2, herefter omvisiterede hende til Sygehus 1.

På denne baggrund ændrer styrelsen den afgørelse, der er truffet af Region den 11. august 2016 om befordringsgodtgørelse til til Sygehus 1.

Region beregner og udbetaler befordringsgodtgørelse til .

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven:

§ 171. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 a har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og som modtager social pension. Befordring og befordringsgodtgørelse ydes til behandling på regionale sygehuse og de i § 75 nævnte institutioner samt til behandling på andre sygehuse m.v. efter nærmere af sundheds- og ældreministeren fastsatte regler.
Stk. 2. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, som er henvist til diagnostisk undersøgelse på sygehus, jf. § 79, til brug for udredning hos alment praktiserende læge, jf. § 60, eller hos praktiserende speciallæge, jf. § 64.
Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang personer i øvrigt har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, herunder i hvilket omfang ret hertil tilkommer personer, der efter eget valg behandles på et sygehus uden for bopælsregionen i henhold til reglerne i §§ 86, 87 og 89 a.
Stk. 4. Regionsrådet yder befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, hvis deres tilstand gør det nødvendigt. Regionsrådet yder godtgørelse for befordring til personer, der er omfattet af 1. pkt. og har ret til refusion af udgifter til behandling i andre EU-/EØS-lande i medfør af § 89 a.
Stk. 5. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om godtgørelse efter stk. 4.

Bekendtgørelse nr. 973 af 28. juni 2016 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven:

§ 15. Personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling på sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:
1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.
2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter Regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.
3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

§ 17. Personer, der opfylder mindst en af betingelserne i § 15, jf. §§ 30 og 31, og som vælger at anvende det frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 86, det udvidede frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 82 a og § 87, har ret til godtgørelse af deres befordringsudgifter som minimum svarende til befordringsudgiften til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier.
Stk. 2. Retten til befordringsgodtgørelse efter stk. 1, jf. § 15, nr. 2, forudsætter, at afstanden til eller fra det sygehus m.v., som patienten har valgt, overstiger 50 km.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet som ændret ved lov nr. 656 af 8. juni 2016:

§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de vedrører
…..
14) vilkår for en persons ret til befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling efter § 171 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,
…..