Kommune havde ikke hjemmel til at yde befordring i forbindelse med indlæggelse på et specialhospital.

Styrelsen for Patientsikkerhed tiltræder den afgørelse, der er truffet af Kommune mundtligt i maj samt den 6. juni 2017 om befordring af til Specialhospital .

Kommune havde ikke hjemmel til at befordre til Specialhospital .

KLAGEN

Kommune meddelte ved mundtlige afgørelser i slutningen af maj samt 6. juni 2017 afslag på befordring. Klager klagede den 9. juni 2017 til Styrelsen for Patientsikkerhed over afgørelsen på vegne af .

BEGRUNDELSE

Indledende bemærkninger

Styrelsen skal indledningsvist bemærke, at klager i sin klage af 9. juni 2017 har oplyst, at hun klager over både Kommune og Region , idet hverken kommunen eller regionen ville køre til Specialhospital .

Klagen som vedrører Region bliver behandlet i en selvstændig sag.

Denne afgørelse vedrører således alene klagers klage over Kommune s afgørelse.

Kommune s kompetence i forbindelse med befordring til Specialhospital
blev den 15. maj 2017 indkaldt til indlæggelse på Specialhospital den 7. juni 2017.

Klager, s samlever, kontaktede forud for indlæggelsen Kommune med henblik på befordring af til Specialhospital den 7. juni 2017.

Klager har i sin klage af 9. juni 2017 anført, at kommunen afslog at køre til indlæggelsen med henvisning til bekendtgørelse nr. 293 af 27. marts 2017 om ret til sygehusbehandling m.v. § 15, stk. 3.

Styrelsen kan hertil oplyse, at det fremgår af ovenstående bekendtgørelses § 15, stk. 1, at personer, der henvises af en læge til sygehusbehandling m.v., kan vælge mellem enhver af regionens sygehuse, jf. dog §§ 16-18. Videre fremgår det af § 15, stk. 3, at retten til at vælge behandling efter stk. 1 gælder blandt andet Specialhospital .

Klager har videre anført, at hun forstod det sådan, at det også kom an på, om der var en fast behandlingsplan for . Hun har hertil anført, at hun ved kontakt til Specialhospital fik at vide, at der var en plan, men at den skulle justeres løbende.

Klager har anført, at er førtidspensionist og derfor har ret til at blive kørt til behandling. Hun har hertil anført, at hun ikke kan rejse tre timer med omstigninger, kuffert til 14 dage samt kørestol og hjælpemidler. Hun har endelig anført, at fordi ikke kunne blive kørt den 7. juni 2017, aflyste hun indlæggelsen.

Kommune har i en udtalelse til sagen af 6. juli 2017 oplyst, at kommunen ved s kontakt i uge 21 (22. – 28. maj red.) henviste hende til at kontakte regionen med henblik på befordring med henvisning til bekendtgørelsen om ret til sygehusbehandling m.v. Kommunen har videre oplyst, at s læge efterfølgende kontaktede kommunen, idet lægen ikke kunne forstå, at der ikke var nogen, der kunne køre hende til Specialhospital .

Kommune har anført, at de herefter tog kontakt til andre afdelinger i kommunen samt Regionsbefordringen. Kommunen har hertil anført, at Regionsbefordringen afviste kørslen, idet de mente, at det var en form for genoptræning og derfor henviste til kommunen.

Kommunen har videre anført, at de kontaktede kommunens genoptræning med henblik på undersøgelse af mulighederne for at køre til hospitalet gennem dem.

Kommunen meddelte herefter den 6. juni 2017 mundtligt afslag på befordring til genoptræning efter sundhedslovens § 172, idet der ikke forelå en genoptræningsplan.

Kommune kontaktede herefter Handicapkørsel, som heller ikke kunne stå for kørslen, da de ikke kører til sygehus.

Kommune oplyste endelig , at de havde undersøgt alle muligheder, og at kommunen ikke havde hjemmel i lovgivningen til at køre hende til Specialhospital .

Styrelsen kan oplyse, at sundhedslovens kapitel 53 udtømmende opregner de situationer, hvor en patient efter omstændighederne har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse efter denne lov. En patient kan efter sundhedsloven få befordringsgodtgørelse til behandling hos alment praktiserende læge og speciallæge og befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med sygehusbehandling og genoptræning.

Det fremgår således af sundhedslovens § 170, at kommunalbestyrelsen yder befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra alment praktiserende læge og speciallæge efter nærmere angivne betingelser.

Videre fremgår det af sundhedslovens § 171, at regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 a har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og som modtager social pension. Hertil fremgår det, at befordring og befordringsgodtgørelse ydes til behandling på regionale sygehuse og de i § 75 nævnte institutioner samt til behandling på andre sygehuse m.v. efter nærmere af sundheds- og ældreministeren fastsatte regler.

Af sundhedslovens § 172 fremgår det, at kommunalbestyrelsen yder befordring eller befordringsgodtgørelse til genoptræning til personer, der har behov for genoptræning efter endt behandling på sygehus, jf. § 140 og § 168, stk. 1.

Det følger af ovenstående bestemmelser, at kommunen i henhold til reglerne i sundhedsloven skal yde befordring eller befordringsgodtgørelse til læge og speciallæge samt til genoptræning efter endt behandling på sygehus, jf. § 140 og § 168, stk. 1, såfremt de øvrige betingelser for befordring eller befordringsgodtgørelse er opfyldt.

Styrelsen kan hertil oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 140, stk. 1, at kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. § 84 om genoptræningsplaner.

Styrelsen kan hertil oplyse, at de nærmere regler om befordring og befordringsgodtgørelse er fastsat i bekendtgørelse nr. 1206 af 19. september 2016 om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

Styrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke var tale om behandling i praksissektoren. Styrelsen har videre lagt vægt på, at der efter det til sagen oplyste ikke var tale om genoptræning efter endt behandling på sygehus, jf. sundhedslovens § 140.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at Kommune ikke havde hjemmel til at yde befordring eller befordringsgodtgørelse til efter sundhedslovens § 170 eller § 172.

På denne baggrund finder styrelsen, at Kommune var berettiget til at afslå at yde befordring til i forbindelse med hendes indlæggelse på Specialhospital den 7. juni 2017.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven:

§ 140. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. § 84 om genoptræningsplaner.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens indsats efter stk. 1 tilrettelægges i sammenhæng med de kommunale træningstilbud m.v. i henhold til anden lovgivning.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om genoptræning i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner.
Stk. 4. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om patienternes mulighed for at vælge mellem genoptræningstilbud.

§ 170. Kommunalbestyrelsen yder befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra alment praktiserende læge til personer, der er omfattet af § 59, stk. 1, og som modtager social pension, hvis personen modtager behandling for regionens regning efter denne lov.
Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om befordring og befordringsgodtgørelse til personer omfattet af stk. 1 og til personer, der har ret til tilskud til ydelser ved alment praktiserende læge efter § 168, stk. 1.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen yder befordring eller befordringsgodtgørelse til de i stk. 1 nævnte personer til og fra speciallæge, hvis personen modtager behandling for regionens regning efter denne lov efter henvisning fra alment praktiserende læge eller speciallæge, eller i særlige tilfælde uden henvisning, jf. § 64, stk. 4, og behandlingen ydes af den speciallæge inden for vedkommende speciale, der har konsultationssted nærmest ved patientens opholdssted. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om befordring og befordringsgodtgørelse ved besøg hos speciallæge for personer omfattet af 1. pkt., personer omfattet af § 59, stk. 1, og personer, der har ret til tilskud til ydelser ved speciallæge efter § 168, stk. 1.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen yder godtgørelse for nødvendig befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til og fra akut skadebehandling hos alment praktiserende læge eller speciallæge til personer, der er omfattet af § 59, stk. 1, hvis behandlingen finder sted for regionens regning efter denne lov.

§ 171. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 a har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og som modtager social pension. Befordring og befordringsgodtgørelse ydes til behandling på regionale sygehuse og de i § 75 nævnte institutioner samt til behandling på andre sygehuse m.v. efter nærmere af sundheds- og ældreministeren fastsatte regler.
Stk. 2. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, som er henvist til diagnostisk undersøgelse på sygehus, jf. § 79, til brug for udredning hos alment praktiserende læge, jf. § 60, eller hos praktiserende speciallæge, jf. § 64.
Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang personer i øvrigt har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, herunder i hvilket omfang ret hertil tilkommer personer, der efter eget valg behandles på et sygehus uden for bopælsregionen i henhold til reglerne i §§ 86, 87 og 89 a.
Stk. 4. Regionsrådet yder befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, hvis deres tilstand gør det nødvendigt. Regionsrådet yder godtgørelse for befordring til personer, der er omfattet af 1. pkt. og har ret til refusion af udgifter til behandling i andre EU-/EØS-lande i medfør af § 89 a.
Stk. 5. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om godtgørelse efter stk. 4.

§ 172. Kommunalbestyrelsen yder befordring eller befordringsgodtgørelse til genoptræning til personer, der har behov for genoptræning efter endt behandling på sygehus, jf. § 140 og § 168, stk. 1. Befordringen eller befordringsgodtgørelsen ydes efter reglerne i § 171.

Bekendtgørelse nr. 293 af 27. marts 2017 om ret til sygehusbehandling m.v.:

§ 15. Personer, der henvises af en læge til sygehusbehandling m.v., kan vælge mellem enhver regions sygehuse, jf. dog §§ 16-18.
Stk. 2. Retten til at vælge behandling efter stk. 1 gælder også følgende private specialsygehuse m.fl.: Sankt Lukas Hospice, Diakonissestiftelsens Hospice, Sct. Maria Hospice Center, rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge OASIS, RCT-Jylland og DIGNITY, Epilepsihospitalet Filadelfia, sclerosehospitalerne i Haslev og Ry, PTU’s RehabiliteringsCenter, Center for sundhed og træning i Middelfart, Center for sundhed og træning i Århus, Center for sundhed og træning i Skælskør, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, Vejlefjord og Center for Hjerneskade, jf. § 49, stk. 1.
Stk. 3. Retten til at vælge behandling efter stk. 1 gælder endvidere KamillianerGaardens Hospice, Hospice Fyn, Arresødal Hospice, Hospice Sjælland, Hospice Sønderjylland, Anker Fjord Hospice, Hospice Limfjord og Hospice Sydvestjylland, Hospice Vendsyssel, Hospice Djursland, Hospice Søndergård, Svanevig Hospice, Hospicegården Filadelfia, Hospice Sydfyn, Hospice Søholm, jf. § 49, stk. 2, samt Kong Chr. X's Gigthospital i Gråsten.
Stk. 4. Retten til at vælge sygehusbehandling efter stk. 1-3 gælder uanset bopælsregionens behandlingstilbud og kriterier for sygehusbehandling i sit sygehusvæsen, jf. dog § 16 og § 18.
Stk. 5. En læge, der henviser en person til sygehusbehandling, skal henvise til det sygehus, som personen vælger efter stk. 1-3, hvis sygehuset kan varetage behandlingen af personen.

Bekendtgørelse nr. 1206 af 19. september 2016 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven:

§ 6. Personer har ret til befordring eller godtgørelse for befordring til og fra speciallæge, hvis afstanden mellem personens bopæl eller faste opholdssted og speciallægens konsultationssted overstiger 50 km., og personen er henvist dertil af alment praktiserende læge eller speciallæge, samt uden sådan henvisning ved besøg hos speciallæge i oftalmologi (øjensygdomme) eller speciallæge i oto-rhino-laryngologi (øre-næse-halssygdomme) samt hos speciallæge i gynækologi og obstetrik ved svangerskabsafbrydelse inden udløbet af 12. uge, jf. dog § 7.

§ 22. Kommunalbestyrelsen yder befordring eller befordringsgodtgørelse til genoptræning efter reglerne i dette kapitel til personer, der har behov for genoptræning efter endt behandling på sygehus, når sygehuset i forbindelse med udskrivningen har udarbejdet en genoptræningsplan til patienten.

Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de vedrører
…..
10) befordring og befordringsgodtgørelse efter § 170 og § 172 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,
…..