Patient var ikke berettiget til befordringsgodtgørelse svarende til kilometertaksten.

Styrelsen for Patientsikkerhed tiltræder den afgørelse, der er truffet af Region den 27. januar 2017 om befordringsgodtgørelse til til Sygehus 1. har ikke ret til yderligere befordringsgodtgørelse.

Sagsnummer:

18SPS28

Offentliggørelsesdato:

25. juni 2018

Juridisk tema:

Kørsel og kørselsgodtgørelse

Kategori:

Patientrettigheder

Styrelsen for Patientsikkerhed tiltræder den afgørelse, der er truffet af Region den 27. januar 2017 om befordringsgodtgørelse til til Sygehus 1.

har ikke ret til yderligere befordringsgodtgørelse.

KLAGEN

Region udbetalte den 27. januar 2017 232 kr. i befordringsgodtgørelse til . Hun klagede den 7. februar 2017 til Styrelsen for Patientsikkerhed over afgørelsen.

BEGRUNDELSE

var den 11. august 2016 til behandling på Sygehus 1. Hun ansøgte efterfølgende Region om befordringsgodtgørelse.

Region traf afgørelse den 27. januar 2017. Det fremgår af afgørelsen, at havde benyttet sig af det frie sygehusvalg, idet hun efter Region s sædvanlige visitationspraksis kunne være blevet behandlet på Sygehus 2, hvortil hun var berettiget til 232 kr. i befordringsgodtgørelse.

har i sin klage af 7. februar 2017 anført, at hun er kørt fra By 1 til afdeling , Sygehus 1, fordi hendes egen øjenlæge ikke kunne tilbyde samme undersøgelser og derfor henviste til anden øjenlæge. Hun har hertil anført, at de undersøgelser, hun fik, kun tilbydes ét sted i Danmark, og at hun derfor ikke selv har valgt hospitalet. Hun har videre anført, at idet hun er bosat i et udkantsområde gælder der andre regler for kilometertakst, hvorfor hun er berettiget til at få dækket alle sine udgifter til kørsel samtlige kilometer fra sin bopæl til hospitalet. Hun har endelig anført, at hun modtog papirer fra afdeling forud for undersøgelsen, hvoraf det fremgik, at øjenlægen ville dryppe hendes øjne, og at hun derfor ikke måtte køre bil samme dag. Hun var derfor nødt til have chauffør med og sørge for overnatning til dem begge, idet undersøgelsen var kl. 9.30 og det tager ca. tre timer at køre til By 2.

En person har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:
1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.
2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.
3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Det fremgår af § 15 i dagældende bekendtgørelse nr. 973 af 28. juni 2016 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

En person, der vælger at blive behandlet på et sygehus efter reglerne om frit sygehusvalg, er berettiget til befordringsgodtgørelse som minimum svarende til afstanden til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationspraksis. Betingelserne for at modtage befordring eller befordringsgodtgørelse til dette behandlingssted skal være opfyldt.

Det fremgår af § 17 i samme bekendtgørelse.

En patient har altså som regel ret til at blive behandlet gratis på et offentligt sygehus efter eget eller den henvisende læges valg. Retten til befordring eller befordringsgodtgørelse følger dog ikke med til det valgte sygehus. Dette gælder også, selv om der er kortere ventetid på det valgte sygehus.

Det er styrelsens opfattelse, at der kan være tale om frit sygehusvalg, selv om patienten ikke vidste det. Den læge, der henviser patienten, bør oplyse patienten om, at patienten muligvis ikke har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse. Lægens manglende information om dette, giver ikke patienten ret til befordring eller befordringsgodtgørelse.

Region har til sagen indsendt et notat fra Enhed for Sygehusvalgregionens visitationsenhed, hvoraf det fremgår, at den 7. marts 2016 telefonisk kontaktede enheden. Det fremgår af notatet, at hun ønskede en hurtigere tid, og at hun derfor valgte at blive omvisiteret fra Sygehus 2 til Sygehus 1. Det fremgår videre, at hun blev vejledt om frit og udvidet frit sygehusvalg, ventetider samt regler for transport.

Styrelsen har den 11. september 2017 partshørt over disse oplysninger. Hun har ikke haft bemærkninger i den anledning.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at benyttede sig af det frie sygehusvalg, idet hun kunne være blevet behandlet på Sygehus 2.

Idet har mere end 50 km fra sin bopæl til Sygehus 2, hvor hun kunne være blevet behandlet, har hun ret til befordringsgodtgørelse dertil, jf. § 15, nr. 2, jf. § 17 i ovennævnte bekendtgørelse.

har i sin klage oplyst, at hun bor i et udkantsområde, og at der derfor gælder andre regler for kilometertakst.

Styrelsen kan oplyse, at en patient kun kan få befordringsgodtgørelse svarende til udgiften for det billigste, forsvarlige befordringsmiddel. Dette gælder også, selv om patienten har benyttet et dyrere befordringsmiddel. Befordringsmidler kan eksempelvis være tog, bus, færge, privatbil og taxa.

Det fremgår af den nævnte bekendtgørelses § 30, stk. 1 og 2.

Kilometertakst benyttes således, når kørsel i bil er det billigste, forsvarlige transportmiddel. Styrelsen kan hertil vejledende oplyse, at det følger af lang administrativ praksis, at godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel beregnes efter laveste sats i Finansministeriets til enhver tid gældende cirkulære om godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser. Der er således tale om samme takst pr. kilometer uanset hvor i landet, patienten har bopæl.

Det fremgår af s ansøgning om befordringsgodtgørelse, at hun kunne benytte sig af offentlige transportmidler.

Styrelsen kan oplyse, at vurderingen af, om en patient kan benytte offentlige transportmidler, som udgangspunkt er en lægefaglig vurdering, som den behandlende afdeling foretager.

Styrelsen har ikke fundet grundlag for at tilsidesætte den vurdering, der blev foretaget på Sygehus 1.

Styrelsen finder herefter, at har ret til befordringsgodtgørelse svarende til udgiften med offentlige transportmidler. Region har allerede udbetalt dette.

En ledsager til en patient, der modtager befordring eller befordringsgodtgørelse efter reglerne i kapitel 1-3 (herunder § 15) har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse, når ledsagelsen er nødvendig på grund af patientens alder eller helbredstilstand.

Det fremgår af § 27, stk. 1, i den nævnte bekendtgørelse.

Styrelsen kan oplyse, at vurderingen af, om en patient har behov for ledsagelse, som udgangspunkt ligeledes er en lægefaglig vurdering, som den behandlende afdeling foretager.

Det fremgår af s ansøgning om befordringsgodtgørelse, at ledsager ikke var påkrævet i forbindelse med hendes behandling.

Styrelsen har ikke fundet grundlag for at tilsidesætte den vurdering, der blev foretaget på Sygehus 1.

På denne baggrund finder styrelsen, at ikke er berettiget til yderligere befordringsgodtgørelse i forbindelse med sin behandling på Sygehus 1.

Afsluttende bemærkninger

Styrelsen har bemærket, at i sin klage har anført, at hun måtte sørge for overnatning til hende og hendes chauffør i forbindelse med behandlingen på Sygehus 1.

Styrelsen kan alene tage stilling til regionens afgørelser, jf. klage- og erstatningslovens § 6. Det fremgår ikke af sagens oplysninger, at har søgt om overnatningsgodtgørelse, eller at Region har truffet afgørelse om dette. Styrelsen har derfor ikke i afgørelsen taget stilling til, om havde ret til overnatning eller overnatningsgodtgørelse.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven:

§ 171. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 a har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og som modtager social pension. Befordring og befordringsgodtgørelse ydes til behandling på regionale sygehuse og de i § 75 nævnte institutioner samt til behandling på andre sygehuse m.v. efter nærmere af sundheds- og ældreministeren fastsatte regler.
Stk. 2. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, som er henvist til diagnostisk undersøgelse på sygehus, jf. § 79, til brug for udredning hos alment praktiserende læge, jf. § 60, eller hos praktiserende speciallæge, jf. § 64.
Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang personer i øvrigt har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, herunder i hvilket omfang ret hertil tilkommer personer, der efter eget valg behandles på et sygehus uden for bopælsregionen i henhold til reglerne i §§ 86, 87 og 89 a.
Stk. 4. Regionsrådet yder befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, hvis deres tilstand gør det nødvendigt. Regionsrådet yder godtgørelse for befordring til personer, der er omfattet af 1. pkt. og har ret til refusion af udgifter til behandling i andre EU-/EØS-lande i medfør af § 89 a.
Stk. 5. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om godtgørelse efter stk. 4.

Bekendtgørelse nr. 973 af 28. juni 2016 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven:

§ 15. Personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling på sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:
1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.
2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter Regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.
3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

§ 17. Personer, der opfylder mindst en af betingelserne i § 15, jf. §§ 30 og 31, og som vælger at anvende det frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 86, det udvidede frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 82 a og § 87, har ret til godtgørelse af deres befordringsudgifter som minimum svarende til befordringsudgiften til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier.
Stk. 2. Retten til befordringsgodtgørelse efter stk. 1, jf. § 15, nr. 2, forudsætter, at afstanden til eller fra det sygehus m.v., som patienten har valgt, overstiger 50 km.

§ 27. En ledsager til en patient, der modtager befordring eller befordringsgodtgørelse efter reglerne i kapitel 1-3, har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse, når ledsagelsen er nødvendig på grund af patientens alder eller helbredstilstand.
Stk. 2. Nødvendiggør ledsagelsen mere end 12 timers fravær fra hjemmet, har ledsageren også ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til ud- eller hjemrejse uden ledsagelse af patienten.
Stk. 3. En ledsager, der har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse, har ved rejser, der nødvendiggør, at ledsageren overnatter uden for hjemmet, også ret til overnatning eller overnatningsgodtgørelse (hoteldispositionsbeløb) og time- og dagpenge efter laveste sats i Finansministeriets cirkulære om time- og dagpenge m.v.

§ 30. Befordringsgodtgørelse efter denne bekendtgørelse ydes med et beløb svarende til befordringsudgiften med det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel.
Stk. 2. Befordringsmidler, der kan ydes godtgørelse til efter stk. 1, omfatter offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, samt taxa og privatbil m.v.
Stk. 3. Ved udbetaling af befordringsgodtgørelse efter stk. 1 har patienten ret til at få dækket den reelle udgift til befordring, når patienten har benyttet offentlige transportmidler og i det konkrete tilfælde ikke har benyttet en eventuel rabatordning. Øvrig udbetaling af befordringsgodtgørelse efter stk. 1 sker efter en teknisk beregning, hvori eventuelle rabatordninger medregnes.

Bekendtgørelse nr. 84 af 17. januar 2017 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de vedrører
…..
14) vilkår for en persons ret til befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling efter § 171 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,
…..