Påkrævede forberedelser forud for undersøgelse var muligvis ikke forenelige med lang rejsetid med offentlige transportmidler.

Styrelsen for Patientsikkerhed hjemviser den afgørelse, der er truffet af Region den 15. februar 2017 om befordringsgodtgørelse til til Sygehus 1.

Region skal træffe en ny afgørelse.

KLAGEN

Region udbetalte den 15. februar 2017 92 kr. i befordringsgodtgørelse til . Han klagede den 6. marts 2017 til Styrelsen for Patientsikkerhed over afgørelsen.

BEGRUNDELSE

Befordringsgodtgørelse i forbindelse med behandling den 12. januar 2017

var den 12. januar 2017 til behandling på Sygehus 1. Han ansøgte efterfølgende Region om befordringsgodtgørelse.

Region udbetalte den 15. februar 2017 92 kr.

har i sin klage af 6. marts 2017 anført, at han tre gange i slutningen af 2016 blev behandlet på Sygehus 2 for en byld ved endetarmen uden en løsning på, hvad årsagen kunne være. Han blev herefter henvist af egen læge til udredning for, om det kunne være en fistel. Han kunne dog først få en tid på Sygehus 2 den 31. marts 2017. Han valgte herefter Sygehus 1, da han dér kunne få en tid til udredning den 12. januar 2017. Han har oplyst, at mødetiden var kl. 11.30, og at han skulle møde med tømt tarm. Han har hertil anført, at han derfor ikke kunne anvende offentlig transport, da tømning af tarmen og rejsetid ikke stemte overens. Han har endelig anført, at han har fået 92 kr. udbetalt, hvilket ikke dækker udgifter til bil, da der er ca. 130 km frem og tilbage.

Region har den 5. april 2017 oplyst til sagen, at har fået udbetalt befordringsgodtgørelse fra sin bopæl til Sygehus 1, idet han var henvist til udredning. Regionen har hertil oplyst, at beløbet svarer til to enkeltbilletter til pensionist, som koster 46 kr. hver vej. Regionen har til dokumentation herfor indsendt et skærmprint fra www.rejseplanen.dk, hvoraf ovenstående pris fremgår.

En person har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:
1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.
2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.
3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Det fremgår af § 15 i bekendtgørelse nr. 1206 af 19. september 2016 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

Idet modtager pension, opfylder han den nævnte bekendtgørelses § 15, nr. 1, hvorfor han har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse.

Styrelsen kan oplyse, at en patient kun kan få befordringsgodtgørelse svarende til udgiften for det billigste, forsvarlige befordringsmiddel. Dette gælder også, selv om patienten har benyttet et dyrere befordringsmiddel. Befordringsmidler kan eksempelvis være tog, bus, færge, privatbil og taxa.

Det fremgår af den nævnte bekendtgørelses § 30, stk. 1 og 2.

Ved udbetaling af befordringsgodtgørelse efter stk. 1 har patienten ret til at få dækket den reelle udgift til befordring, når patienten har benyttet offentlige transportmidler og i det konkrete tilfælde ikke har benyttet en eventuel rabatordning. Øvrig udbetaling af befordringsgodtgørelse efter stk. 1 sker efter en teknisk beregning, hvori eventuelle rabatordninger medregnes.

Det fremgår af den nævnte bekendtgørelses § 30, stk. 3.

Det fremgår af s ansøgning om befordringsgodtgørelse, at den behandlende afdeling har vurderet, at han var i stand til at benytte offentlige transportmidler.

Region har i forbindelse med regionens udtalelse til sagen ikke forholdt sig til det i klagen anførte om, at ikke kunne benytte offentlige transportmidler til og fra behandling.

Det er styrelsens opfattelse, at bekendtgørelsens § 30 forudsætter, at det skal være praktisk muligt for patienten at benytte sig af det befordringsmiddel, der ydes befordringsgodtgørelse til. Det er hertil styrelsens opfattelse, at et befordringsmiddel ikke er praktisk muligt at benytte sig af, hvis rejsen med det befordringsmiddel forhindrer formålet med undersøgelsen eller behandlingen på sygehuset.

Styrelsen har ved opslag på www.rejseplanen.dk konstateret, at rejsen fra s bopæl til Sygehus 1 tager minimum ca. 1 time og 30 minutter.

Styrelsen har videre ved opslag på www.krak.dk beregnet den korteste afstand mellem bopæl til Sygehus 1, til 1 time og 2 minutter.

Det fremgår Sygehus 1s hjemmeside under ’Kikkertundersøgelse af endetarm og den nederste del af tyktarmen’, at ca. 2 timer før mødetidspunktet skal udtømning af tarmen påbegyndes, og at virkningen kan strække sig over de næste 30 minutter.

Det er således styrelsens opfattelse, at udtømning af tarm kombineret med en lang rejsetid, kan have indflydelse på patientens mulighed for at benytte sig af offentlige transportmidler.

Det er dog styrelsens opfattelse, at der ikke er tilstrækkelige oplysninger i sagen til at afgøre, hvorvidt det i dette konkrete tilfælde, var umuligt for at benytte sig af offentlige transportmidler til og fra sygehuset.

Styrelsen finder herefter, at Region skal indhente yderligere oplysninger til brug for sagen, herunder hvorvidt s afrejsetid kunne stemme overens med undersøgelsen og de påkrævede forberedelser forud herfor. Styrelsen kan vejledende oplyse, at Region i den forbindelse kan kontakte den behandlende afdeling med henblik på oplysninger om undersøgelsen og de påkrævede forudgående forberedelser.

På denne baggrund hjemviser styrelsen Region s afgørelse af 15. februar 2017. Region skal træffe en ny afgørelse, hvori regionen inddrager det, som har anført.

Befordringsgodtgørelse i forbindelse med behandlinger den 27. januar og den 8. februar 2017

har i sin klage af 6. marts 2017 oplyst, at han ligeledes var til undersøgelse den 27. januar og den 8. februar 2017 på Sygehus 1. Han har oplyst, at han den 27. januar 2017 skulle møde på sygehuset kl. 8.00, hvilket ikke kunne lade sig gøre med offentlige transportmidler, medmindre han rejste hjemmefra dagen forinden. Ligeledes har han oplyst, at han i forbindelse med undersøgelsen den 8. februar 2017 skulle møde med tømt tarm, hvorfor han heller ikke dér havde mulighed for at benytte offentlige transportmidler.

har i sin klage oplyst, at han på tidspunktet for sin klage endnu ikke havde modtaget befordringsgodtgørelse i forbindelse med ovenstående behandlinger.

Region har i forbindelse med sagen oplyst til styrelsen, at regionen efter klagens indgivelse har udbetalt befordringsgodtgørelse svarende til offentlige transportmidler til Sygehus 1 i forbindelse med behandlingerne den 27. januar og den 8. februar 2017.

Styrelsen kan oplyse, at styrelsen efter klage- og erstatningslovens § 6, nr. 13, alene kan behandle klager over regionens afgørelser. Styrelsen kan således ikke behandle en klage, som vedrører forhold, hvor regionen endnu ikke har truffet afgørelse.

Styrelsen kan vejledende oplyse, at har mulighed for at anmode Region om at genoptage afgørelserne om befordringsgodtgørelse i forbindelse med behandlingerne den 27. januar og den 8. februar 2017 på baggrund af de anbringender, han har anført i sin klage. Region skal i det tilfælde tage stilling til, om der er tale om nye og væsentlige oplysninger, som kan begrunde en fornyet vurdering af sagerne.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven:

§ 171. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 a har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og som modtager social pension. Befordring og befordringsgodtgørelse ydes til behandling på regionale sygehuse og de i § 75 nævnte institutioner samt til behandling på andre sygehuse m.v. efter nærmere af sundheds- og ældreministeren fastsatte regler.
Stk. 2. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, som er henvist til diagnostisk undersøgelse på sygehus, jf. § 79, til brug for udredning hos alment praktiserende læge, jf. § 60, eller hos praktiserende speciallæge, jf. § 64.
Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang personer i øvrigt har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, herunder i hvilket omfang ret hertil tilkommer personer, der efter eget valg behandles på et sygehus uden for bopælsregionen i henhold til reglerne i §§ 86, 87 og 89 a.
Stk. 4. Regionsrådet yder befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, hvis deres tilstand gør det nødvendigt. Regionsrådet yder godtgørelse for befordring til personer, der er omfattet af 1. pkt. og har ret til refusion af udgifter til behandling i andre EU-/EØS-lande i medfør af § 89 a.
Stk. 5. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om godtgørelse efter stk. 4.

Bekendtgørelse nr. 1206 af 19. september 2016 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven:

§ 15. Personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling på sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:
1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.
2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter Regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.
3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

§ 30. Befordringsgodtgørelse efter denne bekendtgørelse ydes med et beløb svarende til befordringsudgiften med det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel.
Stk. 2. Befordringsmidler, der kan ydes godtgørelse til efter stk. 1, omfatter offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, samt taxa og privatbil m.v.
Stk. 3. Ved udbetaling af befordringsgodtgørelse efter stk. 1 har patienten ret til at få dækket den reelle udgift til befordring, når patienten har benyttet offentlige transportmidler og i det konkrete tilfælde ikke har benyttet en eventuel rabatordning. Øvrig udbetaling af befordringsgodtgørelse efter stk. 1 sker efter en teknisk beregning, hvori eventuelle rabatordninger medregnes.

Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de vedrører
…..
13) vilkår for en persons ret til befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling efter § 171 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,
…..