Der var ikke ret til befordringsgodtgørelse efter sundhedslovens kap 53 til behandling hos regionstandplejen

Styrelsen for Patientsikkerhed tiltræder den afgørelse, der er truffet af Region den 20. december 2017 om befordringsgodtgørelse til til Tandpleje 1.

har ikke ret til befordringsgodtgørelse.

KLAGEN

Tandpleje 2 meddelte ved telefonsamtale af den 20. december 2017 afslag på befordringsgodtgørelse på vegne af Region . klagede den 22. december 2017 til Styrelsen for Patientsikkerhed over afgørelsen.

BEGRUNDELSE

var den 12. december 2017 til behandling ved Tandpleje 1. Det er oplyst i sagen, at hun modtog tandbehandling efter sundhedslovens § 162. Hun ansøgte ved telefonsamtale af 20. december 2017 Tandpleje 2 om befordringsgodtgørelse, hvilket de afslog med oplysning om, at det ikke var muligt.

har anført i sin klage, at hun ikke kan forstå, at hun ikke er blevet ydet befordringsgodtgørelse i forbindelse med visitationen i Tandpleje 1. Hun har videre anført, at hun inden behandlingens start ikke er blevet informeret om, at fremtidige behandlinger skulle foregå i Tandpleje 1. Hun har hertil anført, at hun ønsker befordringsgodtgørelse på lige vilkår med andre, som fx tager fra By til Sygehus .

Styrelsen kan oplyse, at det fremgår af sundhedslovens kapitel 53, at der efter sundhedsloven og regler udstedt i medfør heraf kan ydes befordring eller befordringsgodtgørelse til behandling hos praktiserende læge og speciallæge samt til behandling på et sygehus og til genoptræning efter endt sygehusbehandling, såfremt de øvrige betingelser herfor konkret er opfyldt, jf. sundhedslovens §§ 170-175.

Det er styrelsens opfattelse, at en tandlæge ikke kan betegnes som en speciallæge eller en alment praktiserende læge. Styrelsen kan hertil oplyse, at man kun har ret til at betegne sig som læge, hvis man har autorisation som læge, og at autorisation som læge kun kan meddeles den, der har bestået dansk lægevidenskabelig embedseksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed. Det følger af autorisationslovens § 27.

Det følger heraf, at en person ikke har ret til befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven og regler udstedt i medfør heraf, når behandlingen foregår hos en tandlæge.

Styrelsen kan endvidere oplyse, at det følger af sundhedslovens § 171, at bestemmelsen omfatter befordringsgodtgørelse og befordring til personer som modtager sygehusbehandling efter § 60, § 64, 79-83 og 86-89 a. Det fremgår af sagen, at modtager behandling efter § 162. Styrelsen lægger vægt på, at behandling efter § 162 ikke er nævnt i § 171. Det er i øvrigt heller ikke nævnt i de andre bestemmelser i kapitel 53, at der kan ydes befordringsgodtgørelse til behandling modtaget efter § 162.

Styrelsen vurderer på den baggrund, at behandling hos regionstandplejen bevilget efter sundhedslovens § 162 ikke er sygehusbehandling, som er omfattet af kapitel 53, hvorefter der kan bevilges befordringsgodtgørelse eller befordring.

Styrelsen kan vejledende oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 164, at Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om omfanget af og kravene til den regionale tandpleje.

Styrelsen henviser i den forbindelse til vejledning, nr. 10128 af 30. juni 2006, om omfanget af og kravene til den kommunal og regionale tandpleje, afsnit 9.1, hvori det er anført, at:

”Der er ikke i sundhedsloven fastsat særlige regler vedrørende befordringsgodtgørelse i relation til tandpleje. Kommunen beslutter, i hvilket omfang man ønsker at dække befordringsudgifterne i forbindelse med gennemførelse af børne- og ungdomstandplejen. De fastsatte regler herom bør meddeles de af tandplejen omfattede børn / forældre. Det skal påpeges, at der skal tages vidtgående hensyn til børnenes trafiksikkerhed.

For personer, der har ophold i kommunale eller regionale boformer efter serviceloven eller i kommunale eller regionale almene ældreboliger efter lov om almene boliger m.v., der enten er etableret af kommunen eller af regionen efter aftale med regionen, kan transporten være en del af behandlingstilbuddet.

Personer, som ikke kan få dækket transportudgifter efter de i dag gældende regler, vil ud fra økonomiske kriterier have mulighed for hjælp til betaling efter social- og pensionslovene.”

Vejledningen findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, www.sundhedsstyrelsen.dk

Styrelsen har alene kompetence til at tage stilling til afgørelser truffet efter sundhedslovens kapitel 53. Styrelsen har således ikke taget stilling til, om kunne være berettiget til refusion eller godtgørelse efter et andet regelsæt, herunder lov om social service. På baggrund af afslaget på godtgørelse efter sundhedsloven vil bopælskommunen eventuelt kunne kontaktes for vejledning om, hvorvidt der efter lov om social service eller et andet regelsæt kunne være grundlag for refusion eller godtgørelse.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at ikke er omfattet af reglerne i sundhedsloven, som kan give ret til befordringsgodtgørelse.

På denne baggrund finder styrelsen, at ikke er berettiget til befordringsgodtgørelse.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014 af sundhedsloven:

§ 162. Regionsrådet skal tilbyde børn og unge under 18 år med odontologiske lidelser, der ubehandlede medfører varig funktionsnedsættelse, et vederlagsfrit specialiseret tandplejetilbud. Herudover skal regionsrådet tilbyde vederlagsfrit højt specialiseret behandling til de børn og unge, der har behov for det.
Stk. 2. Det særlige tandplejetilbud skal tilrettelægges i samarbejde med den kommunale børne- og ungdomstandpleje, der har ansvaret for den almindelige forebyggende og behandlende tandpleje til børn og unge under 18 år, jf. § 127.
Stk. 3. Regionsrådet skal til børn og unge, der er omfattet af stk. 1, tilbyde vederlagsfri specialbehandling efter det fyldte 18. år, indtil fysisk modenhed muliggør, at den pågældende behandling kan færdiggøres. Regionsrådet kan beslutte at indgå aftale med privat tandlægepraksis eller den kommunale tandpleje om varetagelse af opgaver, der kan løses af disse.

§ 163. Regionsrådet skal vederlagsfrit tilbyde højt specialiseret odontologisk rådgivning, udredning og behandling af patienter med sjældne sygdomme og handicaps, hos hvem den til grund liggende tilstand giver anledning til specielle problemer i tænder, mund eller kæber, samt højt specialiseret rådgivning eller behandling af børn, jf. § 162, stk. 1, 2. pkt.

§ 164. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om omfanget af og kravene til den regionale tandpleje, jf. §§ 162 og 163.

Bekendtgørelse nr. 433 af den 22. april 2014

§ 7. En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.

Stk. 2. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed.

Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de vedrører
…..
behandling i praksissektoren efter § 60 og §§ 64-72 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,
…..