I sundhedslovens § 87, stk. 3, om udvidet frit sygehusvalg ved ændring af dato for kirurgisk behandling stilles der ikke krav om, at patienten er henvist

Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at Region har handlet i strid med sundhedslovens § 87, stk. 3, i forbindelse med ændring af s operation planlagt til den 25. maj 2017. Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at Region ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 90 a, stk. 1, i forbindelse med sundhedsfaglig kontaktperson til ved behandlingen på Sygehus i perioden fra den 22. til den 27. maj 2017.

Sagsnummer:

18SPS35

Offentliggørelsesdato:

7. september 2018

Juridisk tema:

Frit og udvidet frit sygehusvalg

Kategori:

Patientrettigheder

Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at Region har handlet i strid med sundhedslovens § 87, stk. 3, i forbindelse med ændring af s operation planlagt til den 25. maj 2017.

Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at Region ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 90 a, stk. 1, i forbindelse med sundhedsfaglig kontaktperson til ved behandlingen på Sygehus i perioden fra den 22. til den 27. maj 2017.

KLAGEN

klagede den 9. juni 2017 til Styrelsen for Patientsikkerhed over Sygehus s tilsidesættelse af hans ret til udvidet frit sygehusvalg i forbindelse med en aflyst operation. Videre klagede han over retten til en sundhedsfaglig kontaktperson.

BEGRUNDELSE

Hændelsesforløb

blev den 22. maj 2017 undersøgt på afdeling 1, Sygehus , fordi han var faldet på cykel. Han fik foretaget en objektiv undersøgelse samt en røntgenundersøgelse, og man fandt, at han havde pådraget sig et venstresidigt kravebensbrud. Det blev vurderet, at der var mulighed for operation, og han blev sendt på orlov i hjemmet, mens han ventede på operationen.

Den 23. maj 2017 blev kontaktet af en læge, som oplyste, at han kunne tilbydes operation den 25. maj 2017, men at der også var mulighed for konservativ behandling. valgte at blive opereret.

Operationen blev imidlertid aflyst den 25. maj 2017 på grund af manglende akutkapacitet og på grund af manglende operatør. blev i stedet tilbudt tid til operation den 27. maj 2017.

Reglerne om udvidet frit sygehusvalg

Det fremgår af sundhedslovens § 87, stk. 2, og § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 293 af 27. marts 2017 om ret til sygehusbehandling, at en person, som er henvist til sygehusbehandling og udredt, kan vælge at blive behandlet på et aftalesygehus, hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for 1 måned kan tilbyde behandling ved egne sygehuse eller et samarbejdssygehus. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor patienten er udredt, jf. § 82 b. I de tilfælde, hvor patienten ved henvisningen er udredt, regnes fristen fra modtagelse af henvisningen på regionsrådets sygehus.

Det fremgår af sundhedslovens § 87, stk. 3, og § 19, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 293 af 27. marts 2017 om ret til sygehusbehandling, at en person, som har fået tilbudt en dato for kirurgisk behandling på et regionalt sygehus, kan vælge at blive behandlet på et aftalesygehus, hvis regionsrådet ændrer datoen.

Styrelsen kan oplyse, at et aftalesygehus er et privathospital, en speciallægeklinik m.v., som Danske Regioner har indgået aftale med om at udføre nærmere angivne undersøgelser og behandlinger.

s ret til udvidet frit sygehusvalg

har i klagen anført, at han var på vej ind på hospitalet den 25. maj 2017, da han telefonisk blev informeret af lægen, som skulle have opereret ham, om, at operationen var aflyst. Han har i klagen videre anført, at han spurgte ind til mulighed for, at operationen kunne foretages på et andet sygehus eller af en anden læge, hvilket dog blev afvist. Han finder det uacceptabelt, at operationen blev aflyst så sent, og at der ikke blev gjort mere for at finde en alternativ mulighed for operation.

Sygehus har i en udtalelse til sagen oplyst, at blev indlagt akut uden forudgående henvisning, og han var efter deres opfattelse derfor ikke omfattet af retten til udvidet frit sygehusvalg.

Styrelsen kan oplyse, at sygehusbehandling som udgangspunkt forudsætter en henvisning af patienten, medmindre patienten skal behandles akut. Det følger af § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 293 af 27. marts 2017 om ret til sygehusbehandling m.v.

Styrelsen kan videre oplyse, at en person, som er henvist til sygehusbehandling og udredt, kan vælge at blive behandlet på et af de sygehuse eller en af de klinikker m.v., som Danske Regioner har indgået aftale med efter stk. 4 (aftalesygehuse), hvis regionen i bopælsregionen ikke inden for 30 dage kan tilbyde behandling ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter (samarbejdssygehuse). Det fremgår af vejledning nr. 9988 af 22. september 2016 om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning og information til henviste patienter.

Det fremgår endvidere af samme vejledning, at det udvidede frie sygehusvalg omfatter patienter, der er henvist til udredning eller behandling på sygehus, samt til diagnostisk undersøgelse på sygehus til brug for udredning hos egen læge eller speciallæge. Henvisningen kan eksempelvis komme fra en alment praktiserende læge eller praktiserende speciallæge, en anden sygehusafdeling, herunder en akutmodtagelse, andre offentlige sygehuse eller private sygehuse.

Det er således styrelsens opfattelse, at der i reglerne om udvidet frit sygehusvalg som udgangspunkt ligger et krav om, at patienten skal være henvist til sygehusbehandling. En patient er som udgangspunkt ikke omfattet af retten til udvidet frit sygehusvalg, såfremt denne indbringes akut til sygehusbehandling, idet der i reglerne om udvidet frit sygehusvalg ligger, at retten indtræder, hvis patienten må vente mere end 30 dage på behandling, hvilket efter styrelsens opfattelse kategorisk set ikke kan være tilfældet hos en akut patient. Det er dog videre styrelsen opfattelse, at akut indbragte patienter kun er undtaget fra det udvidede frie sygehusvalg i den akutte fase af behandlingen.

Det er imidlertid styrelsens opfattelse, at der i retten til udvidet frit sygehusvalg ved ændring af dato for kirurgisk behandling, som følger af sundhedslovens § 87, stk. 3, ikke kan indfortolkes et krav om, at patienten skal være henvist. Uanset, om en patient er henvist til kirurgisk behandling eller tilbydes dette som følge af at vedkommende er akut patient eller efter omstændighederne skal behandles uden at være henvist, jf. udgangspunktet i sygehusbekendtgørelsens § 11, stk. 1, gælder, at ændring af dato for kirurgisk behandling udløser ret til udvidet frit sygehusvalg, i det omfang dette under hensyntagen til patientens tilstand og behandlingens karakter kan lade sig gøre.

Det fremgår af journalen den 22. maj 2017, at blev undersøgt på afdeling 1, hvor det blev konstateret, at han havde et kravebensbrud. Det blev aftalt, at han skulle gå på orlov, og at han den følgende dag ville blive kontaktet angående behandling.

Det fremgår af journalen den 23. maj 2017, at blev kontaktet telefonisk, hvor han blev informeret om muligheden for konservativ behandling samt muligheden for operation samt de tilhørende risici forbundet hermed. Han blev tilbudt tid til operation den 25. maj 2017 på afdeling 2.

Styrelsen kan i den forbindelse oplyse, at den skade havde pådraget sig, ikke var akut førlighedstruende, og den var derfor heller ikke uopsætteligt behandlingskrævende. Det betyder, at en sådan akut patient må vige pladsen på operationsgangen, hvis der kommer en anden patient med en livstruende eller førlighedstruende tilstand, hvilket er den konstante prioritering, der må foretages af akutte behandlinger. Det betyder, at man på hospitalerne i mange tilfælde tildeler denne type patienter en akut operationstid efter et antal dage, når der med sikkerhed er en plads. Disse patienter kan derfor gå på orlov i den mellemliggende tid. Der er således tale om en akut men prioriteret behandling.

Eftersom s tilstand ikke var livstruende eller førlighedstruende, og idet han på trods af, at han fik konstateret kravebensbrud den 22. maj 2017 først blev indstillet til operation den 25. maj 2017, som efterfølgende blev ændret til den 27. maj 2017, finder styrelsen ikke grundlag for at fastslå, at i forhold til forståelsen af reglerne om udvidet frit sygehusvalg var en akut patient, som ikke var omfattet af disse regler.

Styrelsen har også lagt vægt på, at den 23. maj 2017 fik valget mellem operativ og konservativ behandling, hvorfor styrelsen har lagt til grund, at operation ikke var en påkrævet nødvendig behandling, hvorfor styrelsen finder, at den i relation til reglerne om udvidet frit sygehusvalg ikke kunne anses for at være akut.

Det er endvidere, henset til at blev sendt på orlov, styrelsens vurdering, at hans tilstand tillod, at han kunne blive behandlet på et andet sted end på Sygehus .

Det er således styrelsens opfattelse, at blev omfattet af retten til udvidet frit sygehusvalg, da operationen den 25. maj 2017 blev aflyst og udskudt til den 27. maj 2017. Region var som følge heraf forpligtet til at tilbyde ham behandling på et aftalesygehus i henhold til reglerne om udvidet frit sygehusvalg.

Styrelsen kan oplyse, at det af ovennævnte vejledning fremgår, at sygehuset samtidig med meddelelse til patienten om ændring af operationsdatoen skal oplyse patienten om, at patienten dermed har ret til at benytte det udvidede frie sygehusvalg.

Det kan hertil oplyses, at det er en forudsætning for, at en patient har ret til udvidet frit sygehusvalg, at der er indgået aftale mellem Danske Regioner og et privathospital eller en speciallægeklinik om at udføre den bestemte type undersøgelse eller behandling, som patienten er henvist til.

Styrelsen kan ud fra sagens oplysninger se, at skulle behandles under procedurekode KNBJ62 - Intern fiksation med plade og skruer af claviculafraktur.

Styrelsen kan oplyse, at det ved opslag på sygehusvalg.dk den 1. juni 2018 fremgår, at der er indgået aftale mellem Danske Regioner og flere privathospitaler om at udføre behandling af patienter under procedurekode KNBJ62.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at havde ret til udvidet frit sygehusvalg, jf. § 87, stk. 3, da Region ændrede datoen for den kirurgiske behandling planlagt til den 25. maj 2017.

Styrelsen har på baggrund af udtalelsen fra Sygehus lagt til grund, at ikke blev informeret om sin ret til udvidet frit sygehusvalg i forbindelse med aflysningen af den planlagte operation, hvilket reelt indebar en tilsidesættelse af hans ret til udvidet frit sygehusvalg.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at Region handlede i strid med sundhedslovens § 87, stk. 3, i forbindelse med ændring af s operation planlagt til den 25. maj 2017.

Reglerne om sundhedsfaglig kontaktperson

Det fremgår af dagældende sundhedslovs § 90 a, stk. 1, at regionsrådet tilbyder en eller flere kontaktpersoner til en patient, der modtages til ambulant behandling eller behandling under indlæggelse på regionens sygehuse, når behandlingsforløbet sammenlagt strækker sig over mere end 2 dage, jf. dog stk. 2. Det fremgår af stk. 2, at regionsrådet, selv om behandlingsforløbet kun strækker sig over 1-2 dage, tilbyder en eller flere kontaktpersoner, hvis en patient har særligt behov for det.

Styrelsen kan hertil oplyse, at patienten, hvis behandlingsforløbet kommer til at strække sig ud over 2 dage, skal have tilbudt en kontaktperson fra 3. dagen. Det har ingen betydning, om der er tale om indlæggelse eller ambulant behandling, idet dagene i alle tilfælde ved opgørelsen efter § 90 a, stk. 1, skal lægges sammen.

Endvidere fremgår det af sundhedslovens § 90 b, stk. 1, at regionsrådet samme dag, en patient tager imod et tilbud om en kontaktperson efter § 90 a, mundtligt og skriftligt skal oplyse patienten om kontaktpersonens navn og funktion, og af stk. 2, at kontaktpersonen skal være en sundhedsperson, som medvirker ved behandlingen af patienten.

Styrelsen kan oplyse, at navnet på patientens sundhedsfaglige kontaktperson skal indføres i patientens journal. Det fremgår af § 10, stk. 3, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1090 af 28. juli 2016 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler.

Kontaktpersonordningen blev ophævet ved lov nr. 689 af 8. juni 2017 om ændring af sundhedsloven med virkning fra den 1. oktober 2017. Ved samme lov blev klageadgangen på området ophævet. Da var i et behandlingsforløb på Sygehus forud for ændringslovens ikrafttræden, var han omfattet af ordningen, hvorfor styrelsen finder sig kompetent til at behandle hans klage vedrørende dette.

s ret til sundhedsfaglig kontaktperson

Det er i klagen anført, at i behandlingsforløbet ikke fik en fast kontaktperson eller rådgiver.

Styrelsen kan oplyse, at patienten, hvis behandlingsforløbet kommer til at strække sig ud over 2 dage, skal have tilbudt en kontaktperson fra 3. dagen. Det har ingen betydning, om der er tale om indlæggelse eller ambulant behandling, idet dagene i alle tilfælde ved opgørelsen efter § 90 a, stk. 1, skal lægges sammen.

Styrelsen kan videre oplyse, at kontaktpersonordningens formål er at medvirke til at sikre sammenhæng i patientforløbet, herunder at sikre koordinering af de sundhedsfaglige ydelser, bl.a. mellem afdelinger og sygehuse, samt sikre information til patienten om behandlingsforløbet. Den enkelte kontaktpersons nærmere opgaver og funktioner tilrettelægges af regionen og vil afhænge af det enkelte patientforløb, herunder behandlingens kompleksitet, indlæggelsens varighed og antallet af ambulante forløb. Det fremgår af lovbemærkningerne til sundhedslovens § 90 a-c.

Styrelsen kan hertil oplyse, at en kontaktpersons virksomhed skal udgøre en del af behandlingen, som ifølge lovbemærkningerne til sundhedslovens § 90 a skal forstås i overensstemmelse med sundhedslovens § 5. Det betyder efter styrelsens opfattelse, at en kontaktperson skal være en del af behandlingsforløbet, som omfatter undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient.

Det er styrelsens opfattelse, at det ikke af reglerne om sundhedsfaglig kontaktperson kan udledes, i hvor høj grad kontaktpersonen skal medvirke ved patientens behandling. Der skal dog efter styrelsens opfattelse være tale om faktisk medvirken.

Det er i en udtalelse af 23. oktober 2017 fra Sygehus til sagen oplyst, at fik tildelt en navngiven læge som sundhedsfaglig kontaktperson.

Det fremgår imidlertid ikke af udtalelsen, hvornår fik tildelt den sundhedsfaglige kontaktperson.

Da styrelsen ved gennemgang af journalen ikke kunne finde oplysningen om tildeling af sundhedsfaglig kontaktperson, kontaktede styrelsen den 13. marts 2018 afdeling 2, Sygehus , herom.

En ledende overlæge fra Sygehus har i en udtalelse af 22. marts 2018 oplyst, at der i det tidligere elektroniske journalsystem, OPUS, var en fast rubrik, som blev udfyldt med navnet på den person, der var patientens kontaktperson. Det er hertil oplyst, at en sådan rubrik ikke findes i det aktuelle patientjournalsystem (Sundhedsplatformen). Det fremgår dog af behandlingskontakterne, hvem der er patientens kontaktperson (patientansvarlig).

Det fremgår videre af udtalelsen, at den navngivne læge var anført som kontakt på det aktuelle indledende forløb for , hvilket fremgår af et vedhæftet bilag. Hertil er det oplyst, at det af journalnotaterne fremgår, at samme navngivne læge varetog den initiale planlægning af patientens operation og kontaktede ham telefonisk.

Styrelsen kan af det medfølgende bilag, som er en udskrift fra et it-system, se, at den navngivne læge var involveret i behandlingen af fra den 22. maj 2017.

Styrelsen lægger på baggrund af ovenstående til grund, at den pågældende navngivne læge medvirkede ved behandlingen af og var hans sundhedsfaglige kontaktperson fra den 22. maj 2017.

Styrelsen finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at Region har handlet i strid med sundhedslovens § 90 a, stk. 1, ved tildeling af sundhedsfaglig kontaktperson til .

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven:

§ 87. En person, som er omfattet af § 82 b, kan vælge at blive helt eller delvist udredt på et af de sygehuse eller en af de klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 4 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen af kapacitetsmæssige årsager ikke inden for 1 måned kan tilbyde personen endelig udredning ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter. Kan bopælsregionen af faglige årsager, jf. § 82 b, ikke inden for 1 måned tilbyde en henvist person, jf. 1. pkt., endelig udredning ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter, kan personen vælge at få dele af udredningsforløbet, hvor ventetiden forlænges af kapacitetsmæssige årsager, udført på et aftalesygehus, jf. stk. 4.
Stk. 2. En person, som er henvist til sygehusbehandling og udredt, kan vælge at blive behandlet på et af de sygehuse eller en af de klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 4 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for 1 måned kan tilbyde behandling ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor patienten er udredt, jf. § 82 b. I de tilfælde, hvor patienten ved henvisningen er udredt, regnes fristen fra modtagelse af henvisningen på regionsrådets sygehus.
Stk. 3. En person, som har fået tilbudt en dato for kirurgisk behandling på et regionalt sygehus, kan vælge at blive behandlet på et aftalesygehus, hvis regionsrådet ændrer datoen.
Stk. 4. Danske Regioner indgår aftale med de privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark og sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter efter stk. 1-3 og § 82 a.
Stk. 5. Regionsrådene kan bemyndige Danske Regioner til på deres vegne at indgå aftaler efter stk. 4.
Stk. 6. Sundheds- og ældreministeren fastsætter regler om
1) afgrænsning af og vilkår for udredning og behandling, der er omfattet af stk. 1-3, og kan herunder undtage bestemte udrednings- og behandlingsformer,
2) krav til indhold og udformning af informationsmateriale vedrørende udredning og behandling samt regionsrådenes forpligtelser til at oplyse om udredning og behandling, der er omfattet af stk. 1-3, og
3) krav til dokumentation m.v. fra de privatejede sygehuse, klinikker m.v., der indgår aftale efter stk. 4.

§ 90. Regionsrådet skal, senest 8 hverdage efter at et af rådets sygehuse har modtaget henvisning af en patient eller har udredt en patient, jf. § 82 b, oplyse patienten
1) om dato og sted for undersøgelse eller behandling,
2) om patienten kan tilbydes diagnostisk undersøgelse, jf. § 82 a, udredning, jf. § 82 b, eller behandling efter reglerne i § 87, stk. 1 og 2, inden for den gældende frist,
3) om retten til at vælge sygehus efter §§ 86 og 87,
4) om ventetiden på behandling ved regionens egne og andre regioners sygehuse samt ved de i § 79, stk. 2, nævnte private specialsygehuse m.fl.,
5) om, at patienten ved henvendelse til sygehuset kan få oplyst antal behandlinger, der foretages på de i nr. 4 nævnte sygehuse, og
6) om, at sygehuset tilbyder at henvise patienten til et andet sygehus efter §§ 86 og 87.
Stk. 2. Regionsrådet skal senest 8 hverdage efter ændring af dato for kirurgisk behandling på et regionalt sygehus oplyse patienten om retten til at vælge sygehus efter § 87, stk. 3.
Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om regionsrådenes oplysningspligt.

§ 90 a. Regionsrådet tilbyder en eller flere kontaktpersoner til en patient, der modtages til ambulant behandling eller behandling under indlæggelse på regionens sygehuse, når behandlingsforløbet sammenlagt strækker sig over mere end 2 dage, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Selv om behandlingsforløbet kun strækker sig over 1-2 dage, tilbyder regionsrådet en eller flere kontaktpersoner, hvis en patient har særligt behov for det.
Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke patientgrupper der skal tilbydes kontaktpersoner efter stk. 2, og på hvilket tidspunkt i behandlingsforløbet tildeling af kontaktpersoner skal ske.

§ 90 b. Samme dag en patient tager mod et tilbud om en kontaktperson efter § 90 a, skal regionsrådet mundtligt og skriftligt oplyse patienten om kontaktpersonens navn og funktion.
Stk. 2. Kontaktpersonen skal være en sundhedsperson, jf. dog stk. 3, som medvirker ved behandlingen af patienten.
Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om kontaktpersoners funktioner og regler om, at andre end sundhedspersoner kan udpeges som kontaktpersoner.

Bekendtgørelse nr. 293 af 27. marts 2017 om ret til sygehusbehandling m.v.:

§ 11. Med mindre behandling sker akut, hvor henvisning ikke kan indhentes forinden, skal personen være henvist til behandling af en læge eller tandlæge, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Personen kan også være henvist af andre autoriserede sundhedspersoner eller myndigheder, hvor regionsrådet forinden har offentliggjort, at disse har adgang til henvisning.
Stk. 3. Regionsrådet kan endvidere efter en konkret vurdering yde sygehusbehandling til en person, der ikke er henvist til behandling, jf. stk. 1, når omstændighederne taler derfor.

§ 19. Personer, der er henvist til sygehusbehandling og udredt, kan vælge at blive behandlet på et af de sygehuse, klinikker m.v. her i landet eller i udlandet, som Danske Regioner har indgået aftale med herom (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for 1 måned, kan tilbyde både forundersøgelse og behandling ved regionens egne sygehuse (regionssygehuse) eller et af de sygehuse, som regionen samarbejder med eller sædvanligvis benytter (samarbejdssygehuse), jf. dog §§ 21 og 22.
Stk. 2. Personer, som har fået tilbudt en dato for kirurgisk behandling på et regionalt sygehus, kan vælge at blive behandlet på et aftalesygehus, hvis det regionale sygehus ændrer datoen.
Stk. 3. Regionssygehuset skal henvise personer til det aftalesygehus, de anmoder om, når betingelserne efter stk. 1-2 er opfyldt.

Bekendtgørelse nr. 84 af 17. januar 2017 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de vedrører
…..
4) diagnostiske undersøgelser efter § 82 a i sundhedsloven, udredning efter § 82 b i sundhedsloven og frit og udvidet frit sygehusvalg efter §§ 86 og 87 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,
…..
8) kontaktperson på sygehuset efter §§ 90 a-c i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,