Frit valg, da patient ikke kontaktede den nye bopælsregion med henblik på at flytte behandlingen

Styrelsen for Patientklager tiltræder den afgørelse, der er truffet af Region 1 den 19. december 2017 om befordringsgodtgørelse til til Sygehus 1. har ikke ret til befordringsgodtgørelse.

Sagsnummer:

18SPS43

Offentliggørelsesdato:

7. september 2018

Juridisk tema:

Befordring og befordringsgodtgørelse

Kategori:

Patientrettigheder

Styrelsen for Patientklager tiltræder den afgørelse, der er truffet af Region 1 den 19. december 2017 om befordringsgodtgørelse til til Sygehus 1.

har ikke ret til befordringsgodtgørelse.

Afgørelsen træffes af Styrelsen for Patientklager, som den 1. juli 2018 overtog al klagesagsbehandling fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

KLAGEN

Region 1 meddelte ved afgørelse af 19. december 2017 afslag på befordringsgodtgørelse. Hun klagede den 3. januar 2018 til Styrelsen for Patientklager over afgørelsen.

BEGRUNDELSE

Hændelsesforløb og klageafgrænsning

var fra den 29. november 2016 til den 3. november 2017 i et behandlingsforløb på afdeling , Sygehus 1. Hun ansøgte den 10. november 2017 Region 2 om befordringsgodtgørelse.

Det fremgår hertil af sagens oplysninger, at flyttede til Region 1 den 1. maj 2017. Region 2 oversendte derfor hendes ansøgning om befordringsgodtgørelse i forbindelse med hendes fertilitetsbehandling til Region 1.

Region 1 traf afgørelse den 19. december 2017. Det fremgår af afgørelsen, at Region 1 kun tog stilling til ansøgningen om befordringsgodtgørelse for behandlinger tidsmæssigt beliggende efter den 1. maj 2017, idet først flyttede til Region 1 denne dato. Region 1 har videre anført, at en sagsbehandling af forhold tidmæssigt beliggende før denne dato efter deres vurdering ville blive foretaget af Region 2. Det fremgår videre af afgørelsen, at Region 1 gav afslag på ansøgningen om befordringsgodtgørelse med den begrundelse, at ved sin tilflytning til regionen ville kunne behandles på Sygehus 2. Region 1 har i den forbindelse anført, at havde benyttet sig af frit sygehusvalg, idet hun fortsatte sin behandling på Sygehus 1 efter sin tilflytning til Region 1.

har i sin klage af 3. januar 2018 anført, at hun og hendes mand havde bopæl i beliggende i Region 2, da de blev henvist til fertilitetsbehandling på Sygehus 1. Hun har videre anført, at ved behandlingens påbegyndelse boede de fortsat det samme sted. Hun har hertil anført, at de på et senere tidspunkt flyttede til og efterfølgende til , hvorfor Region 1 var blevet deres nye bopælsregion. Hun har endvidere anført, at de var blevet informeret inden flytningen om, at en flytning af behandlingen ville forudsætte, at de skulle starte forfra på behandlingen med en ventetid på over et år til følge. På grund af disse forhold valgte de derfor at fortsætte behandlingen på Sygehus 1. Hun har afslutningsvist anført, at hun derfor ikke kan være omfattet af frit sygehusvalg.

Styrelsen har bemærket, at den indsendte ansøgning om befordringsgodtgørelse af 10. november 2017 til Region 2 indeholder en bemærkning om, at fra den 1. maj 2017 henhører under Region 1. Det fremgår videre af den indsendte ansøgning, at behandlinger foretaget efter denne dato er blevet overstreget med gult.

Styrelsen har videre bemærket, at Region 2 har videresendt ansøgningen om befordringsgodtgørelse til Region 1. Region 2 har i den forbindelse gjort Region 1 opmærksom på, at hører til Region 1 fra den 1. maj 2017, og at sagsbehandling af ansøgningen om befordringsgodtgørelse for behandlinger foretaget fra den 2. maj til den 20. oktober 2017 derfor henhører under dem.

Styrelsen har desuden bemærket, at ansøgningen om befordringsgodtgørelse er blevet påført behandlinger foretaget fra den 29. november 2016 til den 3. november 2017. Dette er også anført i Region 1s afgørelse.

Styrelsen kan videre oplyse, at klagen vedrører Region 1s afgørelse af 19. december 2017.

Styrelsen har derfor lagt til grund, at ikke har klaget over Region 2s behandling af ansøgningen om befordringsgodtgørelse for behandlinger foretaget før den 1. maj 2017.

Styrelsen vil derfor alene tage stilling til s klage over manglende udbetaling af befordringsgodtgørelse i forbindelse med behandling foretaget fra den 2. maj til den 3. november 2017.

Begrundelse for afgørelsen

En person har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:
1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.
2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.
3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Det fremgår af § 15 i bekendtgørelse nr. 1206 af 19. september 2016 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

En person, der vælger at blive behandlet på et sygehus efter reglerne om frit sygehusvalg, er berettiget til befordringsgodtgørelse som minimum svarende til afstanden til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationspraksis. Betingelserne for at modtage befordring eller befordringsgodtgørelse til dette behandlingssted skal være opfyldt.

Det fremgår af § 17 i samme bekendtgørelse.

En patient har altså som regel ret til at blive behandlet gratis på et offentligt sygehus efter eget eller den henvisende læges valg. Retten til befordring eller befordringsgodtgørelse følger dog ikke med til det valgte sygehus. Dette gælder også, selv om der er kortere ventetid på det valgte sygehus.

Det er styrelsens opfattelse, at der kan være tale om frit sygehusvalg, selv om patienten ikke vidste det. Den læge, der henviser patienten, bør oplyse patienten om, at patienten muligvis ikke har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse. Lægens manglende information om dette, giver ikke patienten ret til befordring eller befordringsgodtgørelse.

Det er videre styrelsens opfattelse, at en patient efter omstændighederne ikke har ret til befordringsgodtgørelse til det valgte sygehus, selv om patienten eller den henvisende læge mener, at behandlingen på det valgte sygehus var bedre end behandlingen på det sygehus, som patienten sædvanligvis ville være visiteret til.

Det er desuden styrelsens opfattelse, at i tilfælde hvor en patient i et igangværende behandlingsforløb flytter fra en region til en anden, så kan patienten kontakte enten den behandlende afdeling eller den nye bopælsregion med henblik på at få flyttet behandlingen.

Styrelsen kan hertil oplyse, at såfremt patienten ikke kontakter den nye bopælsregion, kan dette i praksis have betydning for, om patienten har ret til befordringsgodtgørelse, idet fortsat behandling i den tidligere bopælsregion som udgangspunkt vil blive anset som frit sygehusvalg.

Styrelsen kan endvidere oplyse, at det er en forudsætning for, at en region kan tilbyde behandling på sit visitationssygehus, at fortsat behandling af patienten i den konkrete situation er praktisk muligt.

Det er styrelsens opfattelse, at en behandling ikke kan anses som værende praktisk mulig, hvis en patient herved skal starte forfra på sin behandling, da det vil indebære et unødvendigt indgreb i patientens integritet.

Det fremgår af Region 1s afgørelse af 19. december 2017, at kunne behandles på Sygehus 2 i Region 1.

har i sin klage anført, at hun var blevet informeret om muligheden for at få flyttet behandlingsstedet til sin bopælsregion, dog med den konsekvens at behandlingen i så fald vil starte forfra med en ventetid på mere end ét år til følge.

Det fremgår ikke af sagens oplysninger, at denne information var givet af Region 1, hvorfor styrelsen har lagt til grund, at Region 2 oplyste herom.

Region 1 har til styrelsen oplyst, at spørgsmålet, om hvorvidt en patient kan tilbydes fortsat behandling, beror på en konkret lægefaglig vurdering. Det er hertil anført, at det blandt andet afhænger af, hvor god henvisningen er, og hvorvidt der er foretaget udredning eller ej. Region 1 har videre oplyst, at når den lægefaglige vurdering i forbindelse med modtagelsen af henvisningen er sket, så vil den behandlende læge endnu engang foretage en konkret vurdering af, hvilket behandlingsskridt der skal ske og i den forbindelse ligeså tage stilling til, om der er behov for at starte noget af behandlingen forfra eller ej. Regionen er derfor af den opfattelse, at det beror på en konkret vurdering af den pågældende patient, hvorfor det ikke uden nærmere undersøgelse kan konkluderes, hvorvidt det er muligt at tilbyde fortsat behandling eller ej.

Styrelsen skal hertil bemærke, at det ikke fremgår af sagens oplysninger, at kontaktede Region 1 med henblik på at få flyttet behandlingen til sin nye bopælsregion. Styrelsen kan videre bemærke, at det ikke fremgår af sagens oplysninger, at Region 1 havde mulighed for at foretage en konkret lægefaglig vurdering af, hvorvidt kunne tilbydes fortsat behandling.

Styrelsen kan i den forbindelse oplyse, at det ikke er tilstrækkeligt at kontakte den behandlende afdeling med henblik på at flytte behandlingsforløbet til det nærmeste sygehus i patientens nye bopælsregion.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at benyttede sig af det frie sygehusvalg ved at forsætte behandlingen på Sygehus 1, idet Sygehus 2 kunne tilbyde behandling.

På denne baggrund finder styrelsen, at ikke er berettiget til befordringsgodtgørelse i forbindelse med sin behandling på afdeling , Sygehus 1.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018 af sundhedsloven:

§ 171. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 a har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og som modtager social pension. Befordring og befordringsgodtgørelse ydes til behandling på regionale sygehuse og de i § 75 nævnte institutioner samt til behandling på andre sygehuse m.v. efter nærmere af sundheds- og ældreministeren fastsatte regler.
Stk. 2. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, som er henvist til diagnostisk undersøgelse på sygehus, jf. § 79, til brug for udredning hos alment praktiserende læge, jf. § 60, eller hos praktiserende speciallæge, jf. § 64.
Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang personer i øvrigt har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, herunder i hvilket omfang ret hertil tilkommer personer, der efter eget valg behandles på et sygehus uden for bopælsregionen i henhold til reglerne i §§ 86, 87 og 89 a.
Stk. 4. Regionsrådet yder befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, hvis deres tilstand gør det nødvendigt. Regionsrådet yder godtgørelse for befordring til personer, der er omfattet af 1. pkt. og har ret til refusion af udgifter til behandling i andre EU-/EØS-lande i medfør af § 89 a.
Stk. 5. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om godtgørelse efter stk. 4.

Bekendtgørelse nr. 1206 af 19. september 2016 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven:

§ 15. Personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling på sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:
1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.
2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter Regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.
3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.
§ 17. Personer, der opfylder mindst en af betingelserne i § 15, jf. §§ 30 og 31, og som vælger at anvende det frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 86, det udvidede frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 82 a og § 87, har ret til godtgørelse af deres befordringsudgifter som minimum svarende til befordringsudgiften til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier.
Stk. 2. Retten til befordringsgodtgørelse efter stk. 1, jf. § 15, nr. 2, forudsætter, at afstanden til eller fra det sygehus m.v., som patienten har valgt, overstiger 50 km.
§ 30. Befordringsgodtgørelse efter denne bekendtgørelse ydes med et beløb svarende til befordringsudgiften med det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel.
Stk. 2. Befordringsmidler, der kan ydes godtgørelse til efter stk. 1, omfatter offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, samt taxa og privatbil m.v.
Stk. 3. Ved udbetaling af befordringsgodtgørelse efter stk. 1 har patienten ret til at få dækket den reelle udgift til befordring, når patienten har benyttet offentlige transportmidler og i det konkrete tilfælde ikke har benyttet en eventuel rabatordning. Øvrig udbetaling af befordringsgodtgørelse efter stk. 1 sker efter en teknisk beregning, hvori eventuelle rabatordninger medregnes.
§ 31. Befordringsgodtgørelse efter §§ 4 og 5, § 15, nr. 1, og § 23, nr. 1, ydes kun, når udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 25 kr. i alt.
Stk. 2. Befordringsgodtgørelse efter § 6, § 15, nr. 2 og 3, § 23, nr. 2 og 3, og § 27, stk. 1 og 2, ydes kun, når udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 60 kr. i alt.
Stk. 3. Befordringsgodtgørelse efter § 17, § 20, stk. 4, og § 24, stk. 2, ydes kun, når udgiften til og fra det valgte behandlingssted og ligeledes til og fra det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger henholdsvis 25 kr. i alt for pensionister og 60 kr. i alt for andre.
Stk. 4. Befordringsgodtgørelse efter § 24, stk. 1, og § 25, stk. 3, ydes kun, når udgiften til og fra det valgte behandlingssted og ligeledes til og fra det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter kommunalbestyrelsens visitationskriterier, overstiger henholdsvis 25 kr. i alt for pensionister og 60 kr. i alt for andre.
Stk. 5. Befordringsgodtgørelse efter stk. 1-4 kan ikke overstige personens faktiske befordringsudgifter.

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientklager, når de vedrører
…..
13) vilkår for en persons ret til befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling efter § 171 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,
…..