Ret til befordringsgodtgørelse til to ledsagere, idet begge ledsagere var nødvendige under behandlingen

Styrelsen for Patientklager ændrer den del af Region s afgørelse af 14. oktober 2017 om befordringsgodtgørelse til , som vedrører befordringsgodtgørelse til to ledsagere.

Styrelsen for Patientklager ændrer den del af Region s afgørelse af 14. oktober 2017 om opgørelsen af befordringsgodtgørelse svarende til udgifterne med offentlige transportmidler til Sygehus 1 .

Regionen  skal udbetale yderligere 596,96 kr. i befordringsgodtgørelse til s ledsagere.

Afgørelsen træffes af Styrelsen for Patientklager, som den 1. juli 2018 overtog al klagesagsbehandling fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

KLAGEN

Region  udbetalte den 14. oktober 2017 1472 kr. i befordringsgodtgørelse til . Faderen klagede den 1. november 2017 til Styrelsen for Patientklager over afgørelsen.

BEGRUNDELSE

Hændelsesforløb

 var i perioden fra den 3. til den 30. august 2017 fire gange til behandling på afdelingen for børn og unge, Sygehus 1 . Hans far, , ansøgte den 24. september 2017 Region  om befordringsgodtgørelse.

Region  traf mundtlig afgørelse den 14. oktober 2017, hvor  fik udbetalt 1.472 kr. i befordringsgodtgørelse for transport til fire behandlinger på afdelingen for børn og unge, Sygehus 1. Beløbet udgør en befordringsgodtgørelse på 368 kr. pr. behandling, som svarer til udgifterne for transport med offentlig transport for  samt én ledsager.

Faderen har i sin klage af 1. november 2017 anført, at der kun er givet ledsagelse til én forælder. Han har videre anført, at Sygehus 1  ønskede, at begge forældre var til stede ved behandlingen af , da det var en meget hård og behandlingskrævende sygdom. Han har endvidere anført, at det ikke var muligt for dem at benytte offentlige transportmidler, idet de skulle med bussen 5 km fra deres bopæl kl 6.10, samt skifte transportmiddel flere gange undervejs med en baby på tre måneder. Han har endeligt anført, at de tog bilen hver gang, da de ikke følte, at der var et reelt alternativ.

Styrelsen anmodede den 15. maj 2018 Sygehus 1 om oplysninger til brug for sagens behandling. I den forbindelse bad styrelsen den behandlende afdeling redegøre for, om det var nødvendigt, at begge forældre skulle være til stede ved behandlingen af . Styrelsen bad videre den behandlende afdeling tage stilling til, hvorvidt  var i stand til at benytte offentlig transport.

Styrelsen modtog den 23. maj 2018 de relevante oplysninger fra Sygehus 1, hvorefter sagens parter blev partshørt over oplysningerne.

Styrelsen bemærker, at sagens parter ikke har haft nogle kommentarer til de nye oplysninger, som styrelsen har indhentet fra Sygehus 1.

Styrelsen vil herefter alene tage stilling til, hvorvidt  kunne transporteres med offentlige transportmidler, og om begge hans forældre havde ret til befordringsgodtgørelse som ledsagere til behandlingerne.

Befordring med offentlige transportmidler

En person har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Det fremgår af § 15 i bekendtgørelse nr. 1206 af 19. september 2016 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

Det fremgår af den mundtlige afgørelse af 14. oktober 2017, at  har ret til befordringsgodtgørelse, idet han opfylder ovenstående bekendtgørelses § 15, nr. 2. Det er herefter styrelsens opfattelse, at han er berettiget til befordringsgodtgørelse.

Styrelsen kan oplyse, at en patient kun kan få befordringsgodtgørelse svarende til udgiften for det billigste, forsvarlige befordringsmiddel. Dette gælder også, selv om patienten har benyttet et dyrere befordringsmiddel. Befordringsmidler kan eksempelvis være tog, bus, færge, privatbil og taxa.

Det fremgår af den nævnte bekendtgørelses § 30, stk. 1 og 2.

Ved udbetaling af befordringsgodtgørelse efter stk. 1 har patienten ret til at få dækket den reelle udgift til befordring, når patienten har benyttet offentlige transportmidler og i det konkrete tilfælde ikke har benyttet en eventuel rabatordning. Øvrigt udbetaling af befordringsgodtgørelse efter stk. 1 sker efter en teknisk beregning, hvori eventuelle rabatordninger medregnes.

Det fremgår af den nævnte bekendtgørelses § 30, stk. 3.

Det fremgår af klagen, at  blev kørt i bil til Sygehus 1 .

Det fremgår af ansøgningsskemaet, at  helbredsmæssigt var i stand til at benytte offentlige transportmidler til og fra behandlingen.

Det fremgår videre af en udtalelse fra Sygehus 1 , at  principielt godt kunne transporteres med offentlig transport.

Styrelsen kan oplyse, at vurderingen af, om en patient kan benytte offentlige transportmidler, som udgangspunkt er en sundhedsfaglig vurdering, som den behandlende afdeling foretager.

Styrelsen har ikke fundet grundlag for at tilsidesætte den vurdering, som Sygehus 1  foretog.

Det er styrelsens opfattelse, at det ikke kan tillægges vægt, at befordring med offentlig transport tager lang tid eller er besværlig, med mindre omstændighederne påvirker patientens helbredstilstand, eller gør det umuligt at møde op til en aftalt tid.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at  kunne benytte offentlige transportmidler i forbindelse med sin behandling på Sygehus 1 .

Ledsagelse

En ledsager til en patient, der modtager befordring eller befordringsgodtgørelse efter reglerne i kapitel 1, 3 og 4 (herunder § 15) har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse, når ledsagelsen er nødvendig på grund af patientens alder eller helbredstilstand.

Det fremgår af § 27, stk. 1 i den nævnte bekendtgørelse.

Styrelsen kan oplyse, at vurderingen af, om en patient har behov for ledsagelse, som udgangspunkt er en sundhedsfaglig vurdering, som den behandlende afdeling foretager.

Det er styrelsens opfattelse, at en ledsager er berettiget til befordring eller befordringsgodtgørelse, hvis ledsagelsen er nødvendig i forbindelse med selve befordringen og/eller i forbindelse med behandlingen. Det er dog normalt en forudsætning for retten til ledsagergodtgørelse, at ledsageren rejser sammen med patienten. Det følger forudsætningsvis af bekendtgørelsens § 27, stk. 2, hvoraf fremgår, at hvis ledsagelsen nødvendiggør mere end 12 timers fravær fra hjemmet, har ledsageren også ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til ud- eller hjemrejse uden ledsagelse af patienten.

Det er videre styrelsens opfattelse, at mere end én ledsager vil være berettiget til befordring eller befordringsgodtgørelse efter bekendtgørelsens § 27, hvis den behandlende afdeling vurderer, at disse ledsageres tilstedeværelse er nødvendig i forhold til befordringen og/eller behandlingen.

Det beror på en konkret vurdering, om en eller flere ledsagere i det enkelte tilfælde må anses for nødvendig i forbindelse med en patients befordring eller ophold på et sygehus. Kravet om nødvendigheden af ledsagelse skal være sundhedsfagligt begrundet. Det er således ikke tilstrækkeligt, at det vurderes hensigtsmæssigt, at eksempelvis begge forældre er til stede, hvis dette ikke vurderes at være sundhedsfagligt nødvendigt.

Det fremgår af ansøgningsskemaet, at  skulle have to ledsagere med til behandling på Sygehus 1 .

Region  har i en udtalelse til styrelsen af 6. december 2017 oplyst, at der ikke foreligger lægefaglig dokumentation for, at behandlingen af  nødvendiggør, at begge forældre skal være til stede ved behandlingen.

Det fremgår af udtalelsen til styrelsen af 23. maj 2018 fra Sygehus 1 , at cystisk fibrose er en meget indgribende sygdom, som patienten, og dermed forældrene skal håndtere i mange år. Sygdommen kræver flere timers behandling hver dag. Det fremgår videre, at behandlingens effekt er helt afhængig af, at behandlingen gennemføres korrekt og rettidigt af forældrene. Da behandlingen består af mange forskellige aspekter, blandt andet medicin, inhalation, kost, fysisk træning samt lungefysioterapi er det vigtigt, at begge forældre deltager og modtager informationen. Det fremgår endvidere, at forældrene skal deltage i de ambulante kontroller det første leveår, cirka 12 gange samt under eventuel indlæggelse.

Det er på denne baggrund styrelsens opfattelse, at der var et sundhedsfagligt behov for, at  havde to ledsagere i forbindelse med behandlingen, idet begge forældre skulle instrueres i behandlingen af .

Det er herefter styrelsens opfattelse, at  har ret til befordringsgodtgørelse svarende til transportudgifterne for ham selv og begge forældre som nødvendige ledsagere.

Som ovenover nævnt kan en patient kun få befordringsgodtgørelse svarende til udgiften for det billigste forsvarlige befordringsmiddel. Det fremgår af den nævnte bekendtgørelses § 30, stk. 1 og 2.

Det er dog styrelsens opfattelse, at det billigste forsvarlige befordringsmiddel kan være bil, selvom  er i stand til at benytte offentlige transportmidler, idet begge forældre er nødvendige ledsagere og derfor har ret til befordringsgodtgørelse.

Det er desuden styrelsens opfattelse, at hvis der udbetales kilometergodtgørelse til patienten, dækker dette transportudgifterne for både patienten og ledsagere.

Det følger af lang administrativ praksis, at godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel beregnes efter laveste sats i Finansministeriets til enhver tid gældende cirkulære om godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser.

Det er fast praksis i styrelsen ved beregningen af afstanden mellem patientens bopæl og det sygehus, hvor behandlingen skal finde sted, at lægge den korteste afstand i Kraks afstandsberegner til grund. Der er tale om en teknisk beregning af afstanden og ikke en rutevejledning.

Styrelsen kan vejledende oplyse, at Kraks afstandsberegner som udgangspunkt viser den hurtigste rute, og at det hidtil har været muligt at indstille beregningen til at vise den korteste rute.

Valgmuligheden ”Korteste rute” på Kraks ruteplan hedder nu ”Alternativ rute”. Krak har oplyst til styrelsen, at det, der nu hedder ”Alternativ rute”, fortsat bliver opmålt på samme måde som det, der tidligere hed ”Korteste rute”. Krak har videre oplyst, at den ”alternative rute” derfor fortsat er udtryk for den korteste rute. Styrelsen lægger derfor den alternative rute i Kraks af-standsberegner til grund.

Styrelsen har ved opslag i Kraks afstandsberegner beregnet korteste afstand mellem s bopæl og Sygehus 1.

Efter cirkulære nr. 9098 om satsregulering pr. 1. januar 2017 for tjenesterejser er godtgørelsen i 2017 pr. km. 1,93 kr.

Styrelsen finder herefter, at udgifterne for transport med bil i forbindelse med samtlige behandlinger er:

2 x 134 km x 1,93 kr./km                = 517,24 kr.

517,24 x 4 = 2068,96 kr. i alt

Styrelsen bemærker, at det fremgår af sagens oplysninger, at  for hver behandling fik 388 kr. udbetalt i befordringsgodtgørelse.

Styrelsen har lagt til grund, at patienten er mindreårig og derfor rejser gratis med offentlige transportmidler i følgeskab med en ledsager. Styrelsen har videre lagt til grund, at beløbet derfor svarer til transportudgiften med offentlige transportmidler for en enkelt ledsager.

Styrelsen har herefter lagt til grund, at udgifterne for transport  med to ledsagere  ved benyttelse af billigste offentlige transportmiddel er:

388 x 2 = 776 kr.

776 x 4 = 3104 kr. i alt

Det er herefter styrelsens vurdering, at det billigste forsvarlige transportmiddel var bil. Det er på den baggrund styrelsens opfattelse, at s forældre som ledsagere har ret til 2068,96 kr. i alt.

På denne baggrund ændrer styrelsen den afgørelse, der er truffet af Region  den 14. oktober 2017 om befordringsgodtgørelse til  og hans ledsagere i forbindelse med behandling foretaget i perioden fra den 3.  til 30. august 2017.

Styrelsen har bemærket, at Region  ved sin afgørelse af 14. oktober 2017 har udbetalt 1472 kr. i befordringsgodtgørelse svarende til transportudgiften for én ledsager. Region  skal derfor udbetale yderligere 596,96 kr. i befordringsgodtgørelse til s ledsagere.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018 af sundhedsloven

§ 171. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 a har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og som modtager social pension. Befordring og befordringsgodtgørelse ydes til behandling på regionale sygehuse og de i § 75 nævnte institutioner samt til behandling på andre sygehuse m.v. efter nærmere af sundheds- og ældreministeren fastsatte regler.

Stk. 2. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, som er henvist til diagnostisk undersøgelse på sygehus, jf. § 79, til brug for udredning hos alment praktiserende læge, jf. § 60, eller hos praktiserende speciallæge, jf. § 64.

Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang personer i øvrigt har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, herunder i hvilket omfang ret hertil tilkommer personer, der efter eget valg behandles på et sygehus uden for bopælsregionen i henhold til reglerne i §§ 86, 87 og 89 a.

Stk. 4. Regionsrådet yder befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, hvis deres tilstand gør det nødvendigt. Regionsrådet yder godtgørelse for befordring til personer, der er omfattet af 1. pkt. og har ret til refusion af udgifter til behandling i andre EU-/EØS-lande i medfør af § 89 a.

Stk. 5. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om godtgørelse efter stk. 4.

Bekendtgørelse nr. 1206 af 19. september 2016 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven

§ 15. Personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling på sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter Regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

§ 17. Personer, der opfylder mindst en af betingelserne i § 15, jf. §§ 30 og 31, og som vælger at anvende det frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 86, det udvidede frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 82 a og § 87, har ret til godtgørelse af deres befordringsudgifter som minimum svarende til befordringsudgiften til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier.

Stk. 2. Retten til befordringsgodtgørelse efter stk. 1, jf. § 15, nr. 2, forudsætter, at afstanden til eller fra det sygehus m.v., som patienten har valgt, overstiger 50 km.

§ 23. En ledsager til en patient, der modtager befordring eller befordringsgodtgørelse efter reglerne i kapitel 1-3, har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse, når ledsagelsen er nødvendig på grund af patientens alder eller helbredstilstand.

Stk. 2. Nødvendiggør ledsagelsen mere end 12 timers fravær fra hjemmet, har ledsageren også ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til ud- eller hjemrejse uden ledsagelse af patienten.

Stk. 3. En ledsager, der har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse, har ved rejser, der nødvendiggør, at ledsageren overnatter uden for hjemmet, også ret til overnatning eller overnatningsgodtgørelse (hoteldispositionsbeløb) og time- og dagpenge efter laveste sats i Finansministeriets cirkulære om time- og dagpenge m.v.

§ 27. En ledsager til en patient, der modtager befordring eller befordringsgodtgørelse efter reglerne i kapitel 1, 3 og 4, har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse, når ledsagelsen er nødvendig på grund af patientens alder eller helbredstilstand.

Stk. 2. Nødvendiggør ledsagelsen mere end 12 timers fravær fra hjemmet, har ledsageren også ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til ud- eller hjemrejse uden ledsagelse af patienten.

Stk. 3. En ledsager, der har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse, har ved rejser, der nødvendiggør, at ledsageren overnatter uden for hjemmet, også ret til overnatning eller overnatningsgodtgørelse (hoteldispositionsbeløb) og time- og dagpenge efter laveste sats i Finansministeriets cirkulære om time- og dagpenge m.v.

Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de vedrører

…..

13) vilkår for en persons ret til befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling efter § 171 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,

…..