Et barnebarn til en afdød havde ikke ret til aktindsigt i journalmateriale til brug for sin slægtsforskning

Styrelsen for Patientklager finder ikke grundlag for at kritisere Sygehus 1 for håndteringen den 8. maj 2017 af Klagers anmodning om at modtage helbredsoplysninger om sin afdøde farmor, .

Styrelsen for Patientklager finder ikke grundlag for at kritisere Sygehus 1 for håndteringen af Klagers anmodning om aktindsigt i sin afdøde farmor, s journal den 2. februar 2017.

Afgørelsen træffes af Styrelsen for Patientklager, som den 1. juli 2018 overtog al klagesagsbehandling fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At Klager ikke fik aktindsigt i sin afdøde farmor, s journal, da han bad om en sådan på Sygehus 1 den 2. februar 2017.

BEGRUNDELSE

Indledende oplysninger

Klager  er barnebarn af , som afgik ved døden den 28. september 1922 på ”<***> ”, nuværende Sygehus 1 .

Klager anmodede den 2. februar 2017 Sygehus 1  om aktindsigt i sin farmors journal, herunder oplysninger om hendes død, behandling og diagnose, til brug for sin private slægtsforskning.

Den 5. marts 2017 rykkede han for svaret.

Sygehus 1  gav ved afgørelse af den 9. maj 2017 Klager  afslag på videregivelse af oplysninger om s sygdomsforløb, diagnose og behandling. Sygehus 1 begrundende afgørelsen med, at der efter sundhedslovens § 45, stk. 1, alene kunne videregives oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsmåde og dødsårsag til afdødes nærmeste pårørende. Afdødes nærmeste pårørende defineres som ægtefælle/samlever og/eller børn. Derudover var Sygehus 1  kun forpligtet til at opbevare patientjournaler i 10 år efter sidste behandling.

Den 15. maj 2017 anmodede Klager Sygehus 1 om at genoverveje sin beslutning. I den forbindelse henviste han til, at der i  Sygehus 1s  jubilæumsskrift blev citeret fra en patientjournal. Det var derfor hans opfattelse, at det måtte være muligt for institutionen at meddele oplysninger fra denne type arkivalier, hvis man selv ønskede det.

Denne 22. maj 2017 fastholdt Sygehus 1 sin afgørelse af 9. maj 2017. Vedrørende Sygehus 1s  jubilæumsskrift oplyste Sygehus 1 , at man fik udarbejdet et festskrift med en historisk gennemgang af hospitalets virke og med uddrag af patienthistorier som dokumentationen herfor. Produktionen af festskriftet var et internt anliggende og havde intet at gøre med Sygehus 1s sagsbehandling af anmodninger om videregivelse af informationer fra patientjournalen.  

Den 10. juni 2017 skrev Klager , at Sygehus 1  senest den 1. juni 2017 begrundede sit afslag med, at det ville være i strid med hospitalets retlige brug af bevillinger at bruge offentlige ressourcer til andre formål end udredning og behandling af patienter. Det var han ikke enig i og i den forbindelse henviste han til, at § 3 i lov om offentlighed i forvaltningen også omhandlede selvejende institutioners pligt.

Den 26. juni 2017 skrev Sygehus 1 , at oplysningerne om  ikke kunne udleveres til ham, og at henvisning til § 3 i lov om offentlighed i forvaltningen ikke kunne anses for aktuel i denne sammenhæng, idet den tilsigter indsigt i forhold, som er væsentlige for offentligheden, det vil sige almenvellet.

Den 29. juni 2017 skrev Klager, at oplysningerne var over 75 år gamle og derfor ikke længere var beskyttede. Hvis Sygehus 1  havde afleveret disse arkivalier til Rigsarkivet (arkivloven), ville oplysningerne være tilgængelige.  

Den 16. august 2017 skrev Sygehus 1 , at den selvejende institution Sygehus 1  ikke var omfattet af arkivloven, idet loven kun omfatter virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning og domstolene. Sygehus 1  var imidlertid forpligtet til at opbevare og udlevere informationer efter  sundhedsloven og journalføringsbekendtgørelsen. Sygehus 1  havde opbevaret et meget stort antal patientjournaler til brug for forskning. En del patientjournaler var dog gået tabt på grund af brand o.a. Det ville derfor være tids- og ressourcekrævende for Sygehus 1  at gennemsøge det ganske omfattende arkivmateriale - ligesom de ønskede oplysninger ikke med sikkerhed længere fandtes. Afslutningsvis gav Sygehus 1  klagevejledning.     

Klager  har i klagen anført, at Sygehus 1  tilbageholder patientjournalen uretmæssigt. Oplysningerne er over 75 år gamle og derfor ikke omfattet af reglerne om privatlivets fred. Sygehus 1  bryder desuden reglerne i arkivloven ved ikke have afleveret dokumenterne til Rigsarkivet, hvor han ville have haft tilgang til de ønskede oplysninger. 

Sygehus 1  har udtalt til sagen, at Klager ikke tilhører personkredsen af nærmeste pårørende. Desuden er Sygehus 1s historiske dokumenter ikke omfattet af arkivlovgivningen og skal derfor på nuværende tidspunkt ikke videregives til Rigsarkivet.

Begrundelse for afgørelse af klagen

Oplysninger om sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde

Styrelsen kan oplyse, at helbredsoplysninger vedrørende afdøde patienter som udgangspunkt er omfattet af sundhedspersonens tavshedspligt efter sundhedslovens § 40. Denne tavshedspligt gælder også overfor patientens nærmeste pårørende. Et sygehus kan derfor som udgangspunkt ikke efter patientens død give aktindsigt i journalen til de pårørende uden derved at overtræde tavshedspligten.

Styrelsen kan videre oplyse, at det af sundhedsloven § 45, stk. 1, fremgår, at der kan – og efter anmodning skal - videregives oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod. 

Styrelsen kan endvidere oplyse, at det fremgår af vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt mv. i helbredsoplysninger, at der ved nærmeste pårørende forstås først og fremmest patientens samlevende ægtefælle eller samlever, slægtninge i lige linie, og alt efter de konkrete forhold, søskende. Det fremgår videre, at begrebet »nærmeste pårørende« bør fortolkes udvidende afhængigt af den konkrete situation.

Styrelsen kan endelig oplyse, at det fremgår af bemærkningerne til § 28 (nuværende § 45) i lovforslaget nr. 128 af 1997/1 om patienters retsstilling, at bestemmelsen ikke præcist angiver personkredsen for de efterladte, der efter bestemmelsen kan modtage oplysninger om afdøde, udover at de skal være nærmeste pårørende. Det vil således bero på et skøn ud fra den konkrete situation, hvilke personer der i hvert enkelt tilfælde må anses for nærmeste pårørende. Der henvises til bemærkningerne til § 9, hvor begrebet »nærmeste pårørende« er uddybet. Det fremgår heraf, at slægtninge, som patienten er nært knyttet til eller nært besvogret med, også kan betragtes som nærmeste pårørende, navnlig når der ikke er en ægtefælle, samlever eller børn.  

Det er hertil styrelsens opfattelse, at den afdødes nærmeste pårørende har en egentlig ret til indsigt i oplysninger om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, såfremt betingelserne i § 45 er opfyldt. Det er videre styrelsens opfattelse, at denne ret modsvares af en pligt for vedkommende sundhedsperson til at give de omhandlede oplysninger. Der er dog ikke pligt til at give oplysningerne i form af egentlig aktindsigt. Oplysningerne kan således også gives mundtligt eller i form af et skriftlig resume af journalen m.v.

Klager har begrundet sin aktindsigtsanmodning med, at han skulle bruge s helbredsoplysninger til sin private slægtsforskning. 

Det fremgår af de i sagen foreliggende oplysninger, at Klager er s barnebarn. De har dog aldrig mødt hinanden, fordi hun afgik ved døden i 1922, og Klager blev født i 1946. 

Det er derfor styrelsens opfattelse, at det ikke er godtgjort, at der mellem Klager og  havde været en sådan faktisk tilknytning, at Klager  kunne anses som nærmeste pårørende i lovens forstand, og dermed som udgangspunkt var berettiget til at modtage helbredsoplysninger om hende efter sundhedslovens § 45.

På denne baggrund finder styrelsen, at Sygehus 1 ikke handlede i strid med sundhedslovens § 45 ved ikke den 9. maj 2017 at tilbyde Klager oplysninger om s sygdomsforløb, dødsårsag, dødsmåde i det omfang, han ikke allerede var bekendt med dem.

Yderligere oplysninger

Styrelsen kan oplyse, at det af sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, fremgår, at der uden en patients samtykke kan videregives oplysninger om patientens helbredsforhold, såfremt videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre. Bestemmelsen er en såkaldt "værdispringsregel", der forudsætter en konkret vurdering af interessen i hemmeligholdelse af fortrolige oplysninger overfor interessen i at blive gjort bekendt med oplysningerne. Det er en forudsætning for videregivelse, at interessen i at blive gjort bekendt med oplysningerne vejer væsentligt tungere end interessen i hemmeligholdelse.

Styrelsen kan videre oplyse, at sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, ikke indebærer en pligt for sundhedspersonen til at videregive de oplysninger, som kan videregives. Sundhedspersonen er derfor ikke forpligtet til at give aktindsigt, uanset at dette vurderes ikke at indebære et brud på tavshedspligten i forhold til den afdøde.

Det er styrelsens opfattelse, at sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, skal fortolkes i overensstemmelse med art. 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvorefter enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og korrespondance.

Det antages, at staten i et vist omfang har positive forpligtelser til at yde den enkelte person bistand til at realisere sine rettigheder efter artikel 8. En af disse positive forpligtelser er "at give adgang til informationer af central betydning for individets forståelse af sin situation med hensyn til de af artikel 8 omfattede rettigheder", jf. side 383 i den kommenterede Menneskerettighedskonvention art. 1-10, Jurist og Økonomforbundets forlag 2003.

Som nævnt ovenfor skal interessen, for at der kan gives aktindsigt efter sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, veje væsentligt tungere i forhold til afdødes interesse i hemmeligholdelse af sine helbredsoplysninger.

Styrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at det følger af vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger, at det er en fundamental regel, at de oplysninger, som en patient betror en sundhedsperson bliver mellem patienten og den pågældende sundhedsperson og ikke videregives til uvedkommende. Reglerne om tavshedspligt er i loven udformet som en egentlig patientrettighed forstået både som en ret for patienten til at kræve fortrolighed fra sundhedspersonens side og som en ret til at bestemme over egne oplysninger.

Det fremgår af sagen, at Klager  har brug for oplysningerne i s journal til sin private slægtsforskning.

Styrelsen finder efter en konkret vurdering, at Klagers  interesse i at modtage helbredsoplysninger i form af en udlevering af en kopi af s journal ikke overstiger hensynet til s interesser.

Styrelsen har herved lagt vægt på, at Klagers interesse i at modtage oplysninger om  er begrundet i forskning.

Det er styrelsens opfattelse, at Klager ikke har en konkret, individuel og personlig interesse i at modtage oplysninger.

Styrelsen finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at Sygehus 1  handlede i strid med sundhedsloven ved håndteringen den 9. maj 2017 af Klagers  anmodning om aktindsigt i sin afdøde farmor, s journal.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven

§ 43. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når

1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling,

2) videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre eller

3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver.

Stk. 3. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget.
Stk. 4. Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed.

§ 45. En sundhedsperson kan og skal efter anmodning videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, afdødes alment praktiserende læge og den læge, der havde afdøde i behandling, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde, eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod. Der kan endvidere videregives oplysninger til afdødes nærmeste pårørende efter reglen i § 43, stk. 2, nr. 2.

Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 558 af 29. maj 2018 og 730 af 8. juni 2018

§ 1. Styrelsen for Patientklager, jf. §§ 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen for Patientklager kan ikke behandle en klage efter 1. pkt., hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage efter § 2.

Stk. 2. Styrelsen for Patientklager træffer i sager efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9.