En patient der deltog i behandlingsskridt til brug for behandling af en anden patient, havde ret til befordringsgodtgørelse på samme vilkår som patienten.

Styrelsen for Patientklager ændrer den afgørelse, der er truf­fet af Region den 5. marts 2018 om befordringsgodtgørelse til til Sygehus 1.

Region beregner og udbetaler befordringsgodtgørelse til .

Afgørelsen træffes af Styrelsen for Patientklager, som den 1. juli 2018 overtog al klagesagsbehandling fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

KLAGEN

Region meddelte ved afgørelse af 5. marts 2018  afslag på befordringsgodtgørelse. Hendes far, , klagede på hendes vegne den 14. marts 2018 til Styrelsen for Patientklager over afgørelsen.

BEGRUNDELSE

 fik den 4. december 2017 taget blodprøver på børneafdelingen, Sygehus 1 . Hendes far ansøgte den 13. december 2017 Region  om befordringsgodtgørelse.

Region  traf afgørelse den 5. marts 2018. Det fremgår af afgørelsen, at  havde benyttet sig af det frie sygehusvalg, idet hun efter Region s sædvanlige visitationspraksis kunne være blevet behandlet på Sygehus 2 , hvortil hun ikke ville have været berettiget til befordringsgodtgørelse.

Faderen har i sin klage af 13. marts 2018 anført, at  fik taget blodprøver på Sygehus 1  som led i en leukæmibehandling af hendes bror. Han har hertil anført, at han eksplicit spurgte de ansvarlige på Sygehus 1  om, hvorvidt blodprøverne ikke kunne tages på et hospital beliggende i deres bopælsregion, Region . Han har hertil anført, at Sygehus 1  insisterede på, at blodprøverne blev taget hos dem. Han har afslutningsvist anført, at han derfor ikke mener, at der er tale om frit sygehusvalg, da der ikke har eksisteret alternative muligheder for at få taget de nødvendige blodprøver.

En person har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Det fremgår af § 15 i bekendtgørelse nr. 1206 af 19. september 2016 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

En person, der vælger at blive behandlet på et sygehus efter reglerne om frit sygehusvalg, er berettiget til befordringsgodtgørelse som minimum svarende til afstanden til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationspraksis. Betingelserne for at modtage befordring eller befordringsgodtgørelse til dette behandlingssted skal være opfyldt.

Det fremgår af § 17 i samme bekendtgørelse.

En patient har altså som regel ret til at blive behandlet gratis på et offentligt sygehus efter eget eller den henvisende læges valg. Retten til befordring eller befordringsgodtgørelse følger dog ikke med til det valgte sygehus. Dette gælder også, selv om der er kortere ventetid på det valgte sygehus.

Det er styrelsens opfattelse, at der kan være tale om frit sygehusvalg, selv om patienten ikke vidste det. Den læge, der henviser patienten, bør oplyse patienten om, at patienten muligvis ikke har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse. Lægens manglende information om dette, giver ikke patienten ret til befordring eller befordringsgodtgørelse.

Styrelsen har lagt til grund, at  var henvist til Sygehus 1 .

Styrelsen har i den forbindelse bemærket, at faderen har anført i klagen, at Sygehus 1  insisterede på, at blodprøverne blev taget hos dem.

Det er styrelsens opfattelse, at en patient efter omstændighederne ikke har ret til befordringsgodtgørelse til det valgte sygehus, selv om patienten eller den henvisende læge mener, at behandlingen på det valgte sygehus var bedre end behandlingen på det sygehus, som patienten sædvanligvis ville være visiteret til.

Det er dog styrelsens opfattelse, at hvis en patient er henvist af egen læge til visitationssygehuset og dette sygehus herefter omvisiterer patienten til et fjernere beliggende sygehus, vil der som udgangspunkt ikke være tale om, at patienten har benyttet sig af det frie sygehusvalg. Omvisiteringen anses da som et led i regionens visitationskriterier.

Styrelsen har bemærket, at det fremgår af en udtalelse fra Sygehus 1, at blodprøverne godt kunne være blevet taget på Sygehus 2 , men at dette praktisk set ikke var muligt, da hele behandlingen af broderen på grund af pladsmangel blev omvisiteret til Sygehus 1. Som følge heraf blev s blodprøver også taget på Sygehus 1 , da blodprøverne var en del af den samlede behandling af hendes bror.

Styrelsen har den 3. september 2018 partshørt Region  over ovennævnte udtalelse fra Sygehus 1. Region  har i et partshøringssvar af 25. september 2018 anført, at regionen ganske vist er enig i, at omvisiteringen af behandlingen af s bror skete på baggrund af pladsmangel og ikke patientens eget ønske. Det er dog regionen opfattelse, at hendes blodprøver ikke skal ses i sammenhæng med broderens behandling på Sygehus 1 , da der er tale om en ansøgning om befordringsgodtgørelse som alene vedrører . Det er derfor Region s opfattelse, at der er tale om frit sygehusvalg, idet blodprøverne kunne være blevet taget på Sygehus 2 .

Det er styrelsens opfattelse, at en patient, der deltager i et behandlingsskridt til brug i en behandling af en anden patient, er berettiget til befordringsgodtgørelse på samme vilkår som den anden patient, idet behandlingsskridtet må anses som en integreret del af behandlingen.

Det er hertil styrelsens opfattelse, at en patient, der deltager i et behandlingsskridt til brug i et behandlingsforløb for en anden patient, derfor ikke vil være omfattet af reglerne om frit sygehusvalg, såfremt hele behandlingsforløbet af visitationssygehuset er blevet omvisiteret til et fjernere beliggende sygehus.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at  ikke benyttede sig af det frie sygehusvalg, idet Sygehus 2  på grund af pladsmangel omvisiterede hendes brors samlede behandling, herunder blodprøvetagning af , til Sygehus 1 .

Styrelsen har i den forbindelse lagt afgørende vægt på, at omvisiteringen af behandlingen skete på baggrund af pladsmangel og ikke patientens eget ønske.

Styrelsen har herefter lagt vægt på, at  opfyldte betingelserne for befordring eller befordringsgodtgørelse, jf. § 15, nr. 2, jf. § 17 i ovennævnte bekendtgørelse.

På denne baggrund ændrer styrelsen den afgørelse, der er truf­fet af Region  den 5. marts 2018 om befordringsgodtgørelse til  til Sygehus 1 .

Region  beregner og udbetaler befordringsgodtgørelse til .

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018 af sundhedsloven

§ 171. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 a har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og som modtager social pension. Befordring og befordringsgodtgørelse ydes til behandling på regionale sygehuse og de i § 75 nævnte institutioner samt til behandling på andre sygehuse m.v. efter nærmere af sundheds- og ældreministeren fastsatte regler.

Stk. 2. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, som er henvist til diagnostisk undersøgelse på sygehus, jf. § 79, til brug for udredning hos alment praktiserende læge, jf. § 60, eller hos praktiserende speciallæge, jf. § 64.

Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang personer i øvrigt har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, herunder i hvilket omfang ret hertil tilkommer personer, der efter eget valg behandles på et sygehus uden for bopælsregionen i henhold til reglerne i §§ 86, 87 og 89 a.

Stk. 4. Regionsrådet yder befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, hvis deres tilstand gør det nødvendigt. Regionsrådet yder godtgørelse for befordring til personer, der er omfattet af 1. pkt. og har ret til refusion af udgifter til behandling i andre EU-/EØS-lande i medfør af § 89 a.

Stk. 5. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om godtgørelse efter stk. 4.

Bekendtgørelse nr. 1206 af 19. september 2016 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven

§ 15. Personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling på sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter Regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

§ 17. Personer, der opfylder mindst en af betingelserne i § 15, jf. §§ 30 og 31, og som vælger at anvende det frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 86, det udvidede frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 82 a og § 87, har ret til godtgørelse af deres befordringsudgifter som minimum svarende til befordringsudgiften til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier.

Stk. 2. Retten til befordringsgodtgørelse efter stk. 1, jf. § 15, nr. 2, forudsætter, at afstanden til eller fra det sygehus m.v., som patienten har valgt, overstiger 50 km.

§ 30. Befordringsgodtgørelse efter denne bekendtgørelse ydes med et beløb svarende til befordringsudgiften med det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel

Stk. 2. Befordringsmidler, der kan ydes godtgørelse til efter stk. 1, omfatter offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, samt taxa og privatbil m.v.

Stk. 3. Ved udbetaling af befordringsgodtgørelse efter stk. 1 har patienten ret til at få dækket den reelle udgift til befordring, når patienten har benyttet offentlige transportmidler og i det konkrete tilfælde ikke har benyttet en eventuel rabatordning. Øvrig udbetaling af befordringsgodtgørelse efter stk. 1 sker efter en teknisk beregning, hvori eventuelle rabatordninger medregnes.

§ 31. Befordringsgodtgørelse efter §§ 4 og 5, § 15, nr. 1, og § 23, nr. 1, ydes kun, når udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 25 kr. i alt.

Stk. 2. Befordringsgodtgørelse efter § 6, § 15, nr. 2 og 3, § 23, nr. 2 og 3, og § 27, stk. 1 og 2, ydes kun, når udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 60 kr. i alt.

Stk. 3. Befordringsgodtgørelse efter § 17, § 20, stk. 4, og § 24, stk. 2, ydes kun, når udgiften til og fra det valgte behandlingssted og ligeledes til og fra det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger henholdsvis 25 kr. i alt for pensionister og 60 kr. i alt for andre.

Stk. 4. Befordringsgodtgørelse efter § 24, stk. 1, og § 25, stk. 3, ydes kun, når udgiften til og fra det valgte behandlingssted og ligeledes til og fra det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter kommunalbestyrelsens visitationskriterier, overstiger henholdsvis 25 kr. i alt for pensionister og 60 kr. i alt for andre.

Stk. 5. Befordringsgodtgørelse efter stk. 1-4 kan ikke overstige personens faktiske befordringsudgifter.

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientklager, når de vedrører

…..

13) vilkår for en persons ret til befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling efter § 171 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,

…..