Kritik for manglende journalføring af patientens tilkendegivelser om fravalg af elektronisk indhentning samt videregivelse af helbredsoplysninger mv. i indgangsbilledet til journalen i Sundhedsplatformen.
Styrelsen for Patientklager finder grundlag for at kritisere, at Sygehus 1 ikke har journalført s tilkendegivelser om fravalg af elektronisk indhentning samt videregivelse af helbredsoplysninger m.v. i indgangsbilledet til hendes journaloplysninger i Sundhedsplatformen i juli henholdsvis august 2017.
Sagsnummer:
18SPS53
Offentliggørelsesdato:
onsdag den 27. marts 2019
Juridisk tema:
Tavshedspligt
Behandlingssted:
Sygehuse/hospitaler
Kategori:
Patientrettigheder
Styrelsen for Patientklager finder grundlag for at kritisere, at Sygehus 1 ikke har journalført s tilkendegivelser om fravalg af elektronisk indhentning samt videregivelse af helbredsoplysninger m.v. i indgangsbilledet til hendes journaloplysninger i Sundhedsplatformen i juli henholdsvis august 2017.
Styrelsen for Patientklager finder ikke grundlag for at kritisere Sygehus 1 for at have videregivet oplysninger til Sygehus 2 om .
Afgørelsen træffes af Styrelsen for Patientklager, som den 1. juli 2018 overtog al klagesagsbehandling fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
KLAGEN
Der er klaget over følgende:
- At Sygehus 1 uden samtykke og under tilsidesættelse af tavshedspligten i forbindelse med overgangen til Sundhedsplatformen gjorde s journal på Sygehus 1 tilgængelig for og dermed videregav den til de øvrige hospitaler i regionen, herunder i et konkret tilfælde til Sygehus 2 den 7. september 2017.
har blandt andet anført, at konkret videregivelse af hendes journal på Sygehus 1 til et andet sygehus i regionen eksempelvis er sket for så vidt angår et journalnotat, der vedrører hendes behandling på endokrinologisk afdeling, Sygehus 1, den 23. august 2017 ca. kl. 13, idet dette journal-notat - på trods af, at det fremgår af journalnotatet, at hun udtrykkeligt har frabedt sig videre-givelse (med undtagelse af videregivelse til nogle enkelte, navngivne sundhedspersoner) - alligevel er blevet gjort tilgængelig for og dermed videregivet til Sygehus 2, hvor det er blevet tilgået af en sundhedsperson (der ikke er en af de omtalte undtagelser) ved opslag i hendes patientjournal den 7. september 2017 ca. kl. 13.
har videre anført, at hun altid igennem årene har underskrevet en samtykkeerklæring med nej til videregivelse af oplysninger/negativt samtykke. Desuden har hun fået oplyst, at hendes e-journal er skærmet.
har endeligt anført, at hun finder det foruroligende, at Sygehus 1 åbenbart ikke har gjort sig den ulejlighed at notere hendes nej til videregivelse af oplysninger/negative samtykke, så det har fremgået af ”FYI/Bemærkninger” i Sundhedsplatformen, og at hun som patient ikke har mulighed for at kontrollere, om hendes tilkendegivelser herom rent faktisk føres til journal.
BEGRUNDELSE
Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.
Indledende oplysninger
klagede den 12. juni 2017 til Region over, at oplysninger om hendes behandlings-forløb lå åbent tilgængelige mellem hospitaler i regionen, der ikke organisatorisk var knyttet sam-men, selv om hun udtrykkeligt havde frabedt sig udveksling eller videregivelse af oplysninger om hende imellem forskellige sygehuse. Hun oplyste i den forbindelse, at hendes e-journal (Sundhedsjournalen på sundhed.dk) var skærmet. Samtidig bad hun om at få oplyst, med hvilken lovhjemmel, hospitalerne kan tilgå hinandens elektroniske patientjournaler.
Den 3. juli 2017 skrev Region blandt andet til , at det var korrekt, at hun efter sundhedslovens § 42 a, stk. 7, kunne frabede sig, at sundhedspersoner indhenter oplysninger om hende. Det var imidlertid ikke samme fremgangsmåde som ved Sundhedsjournalen på sundhed.dk. Det var således ikke teknisk muligt centralt i Sundhedsplatformen at registrere hendes ønske om, at oplysningerne ikke må tilgås på tværs af hospitalerne.
Region oplyste videre, at under henvisning til sundhedslovens § 42 b skulle fremsætte sit ønske over for den eller de sundhedspersoner, der aktuelt behandlede hende, hvorefter hendes ønske ville blive indført i hendes elektroniske journal på det eller de pågældende hospitaler.
Præcisering af klagen
Den 12. juni og den 6. juli 2017 klagede til Styrelsen for Patientsikkerhed over, at Region overtrådte sundhedsloven ved at stille hendes journal til rådighed for andre sygehuse end det behandlende sygehus, selv om hun ikke havde givet samtykke til udveksling eller videregivelse af hendes journaler med eller til andre sygehuse. Tværtimod havde hun skriftligt meddelt, at hendes journaler ikke måtte deles.
Dette havde Region tilsidesat ved overgangen til Sundhedsplatformen, eksempelvis i et til-fælde, hvor en læge på et andet sygehus i regionen havde læst i hendes journal på Sygehus 1.
fremsendte sammen med sin klage kopi af de ovenfor omtalte svar fra Region .
Da styrelsen ikke har kompetence til at tage stilling til klager over tilsidesættelse af tavshedspligten, der er rettet mod en region, præciserede den 14. september 2017 sin klage således, at videregivelse af hendes journal på Sygehus 1 til et andet sygehus i regionen eksempelvis var sket i et konkret tilfælde, hvor en sundhedsperson på Sygehus 2 ved opslag i hendes patientjournal den 7. september 2017 ca. kl. 13 havde tilgået et journalnotat, der vedrørte hendes behandling på endokrinologisk afdeling, Sygehus 1, den 23. august 2017 ca. kl. 13, idet dette journalnotat - på trods af, at det fremgår af journalnotatet, at hun udtrykkelig havde frabedt sig videregivelse (med undtagelse af videregivelse til nogle enkelte, navngivne sundhedspersoner) - alligevel af Sygehus 1 var blevet gjort tilgængelig for og dermed videregivet til Sygehus 2.
Styrelsen antog herefter s klage som en klage over tilsidesættelse af tavshedspligten på Sygehus 1, jf. det ovenfor anførte.
Hændelsesforløb
Den 23. august 2017 blev set på endokrinologisk afdeling, Sygehus 1. Det fremgår indled-ningsvist af journalnotatet, at hun ikke gav samtykke til udveksling af journaloplysninger på tværs af sygehuse.
Den 7. september 2017 foretog en sygeplejerske (der ikke er en af de omtalte undtagelser) på Sygehus 2 opslag i det pågældende notat i Sundhedsplatformen. Det fremgår af klagen samt af logoplysninger, som styrelsen har modtaget fra Sygehus 2.
Det fremgår af klagen, at altid igennem årene har underskrevet en samtykkeerklæring med nej til videregivelse af oplysninger/negativt samtykke.
Det fremgår af s samtykkeerklæring afgivet til endokrinologisk afdeling, Sygehus 1, der er dateret 2017 - og så vidt ses juli 2017 - at hun frabad sig såvel indhentning som videregivelse af helbredsoplysninger m.v. uanset modtager (med undtagelse af videregivelse til nogle enkelte, navn-givne sundhedspersoner, enkelte navngivne gejstlige samt nærmeste pårørende).
Tilsvarende er der i s indgangsbillede til hendes journaloplysninger i Sundhedsplatformen ad tre omgange noteret restriktioner i forhold til indhentning og udlevering af helbredsoplysninger m.v. svarende til det ovenfor anførte. Det fremgår af en udskrift af indgangsbilledet dateret den 6. april 2018, som styrelsen har modtaget fra Sygehus 1. Notaterne om restriktionerne er dog ikke indivi-duelt dateret.
Det fremgår imidlertid af et screenshot af s indgangsbillede til hendes journaloplysninger i Sundhedsplatformen, som styrelsen den 8. februar 2018 har modtaget fra Sygehus 2, at de to første bemærkninger (”flag”) om restriktion i forhold til udlevering af helbredsoplysninger m.v. er tilføjet den 9. november 2017 henholdsvis den 5. februar 2018.
Det fremgår af en udtalelse til sagen af 8. september 2017 fra Sundhedsplatformens Program-administration, at en teknisk skærmning af oplysninger i Sundhedsplatformen kun kan ske i særligt meget sensitive afdelinger, hvor oplysningerne kun kan tilgås af de brugere, der har en særlig adgang. En sådan skærmning gælder alle afdelingens patienter, og det er således ikke teknisk muligt på individniveau at skærme en patients oplysninger.
Af udtalelsen fremgår videre, at det i Sundhedsplatformen – når en patient frabeder sig elektronisk indhentning af patientoplysninger - markeres via et ”FYI/Bemærkning” på indgangsbilledet til patient-ens journaloplysninger. For at synliggøre ”FYI/Flag” er der desuden en farveoverstregning. Der er ingen ”FYI/Bemærkning” i s journal om, at hun har frabedt sig specifikke hospitalers adgang til oplysningerne eller udveksling af oplysninger hospitaler imellem. Der er heller ingen bemærk-ninger om ”Diskretion eller fortrolig”.
Reglerne om tavshedspligt, videregivelse og elektronisk indhentning af helbredsoplysninger m.v. samt om overdragelse af patientjournaler ved overdragelse af praksis m.v.
Styrelsen kan oplyse, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Det følger af sundhedslovens § 40. Oplysninger kan dog i henhold til sundhedslovens § 41, stk. 1, videregives til andre sundhedspersoner, der skal behandle patienten, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket kan være mundtligt eller skriftligt.
Styrelsen kan videre oplyse, at der – trods begrebernes indbyrdes nære sammenhæng - skal son-dres mellem videregivelse og elektronisk indhentning af helbredsoplysninger m.v. Videregivelse er reguleret i sundhedslovens §§ 40-49, medens elektronisk indhentning er reguleret i sundhedslovens §§ 42 a-e.
Ved videregivelse af helbredsoplysninger m.v. forstås således efter styrelsens opfattelse videregivelse af oplysninger, der foregår under den videregivende sundhedspersons ansvar, uanset om oplysning-erne videregives i fysisk eller elektronisk form, hvorimod der ved elektronisk indhentning af hel-bredsoplysninger forstås indhentning af oplysninger ved opslag i elektroniske systemer foretaget af eller under ansvar for en læge eller en anden autoriseret sundhedsperson omfattet af sundheds-lovens § 42 a.
En patient kan i de fleste almindeligt forekommende situationer frabede sig videregivelse af hel-bredsoplysninger m.v. Det fremgår således af sundhedslovens § 41, stk. 3, at patienten kan frabede sig, at oplysninger efter sundhedslovens § 41, stk. 2, nr. 1-3, 6 og 7, videregives. Patienten kan enten mundtligt eller skriftligt og enten til den sundhedsperson, der videregiver oplysninger, eller til den sundhedsperson, der modtager oplysninger, frabede sig videregivelse, og patientens tilkende-givelse herom skal indføres i patientjournalen. Det fremgår af sundhedslovens § 42, stk. 1.
Tilsvarende kan en patient i de fleste almindeligt forekommende situationer frabede sig elektronisk indhentning af helbredsoplysninger m.v.
Det fremgår således af sundhedslovens § 42 a, stk. 7, at patienten kan frabede sig, at en sund-hedsperson indhenter oplysninger i forbindelse med aktuel behandling efter sundhedslovens § 42 a, stk. 1-4. Patientens tilkendegivelse herom skal meddeles til den sundhedsperson, som indhenter op-lysningerne, eller under hvis ansvar oplysningerne indhentes, og tilkendegivelsen skal indføres i patientjournalen. Det fremgår af sundhedslovens § 42 b.
Videre fremgår det af sundhedslovens § 42 d, stk. 3, at patienten kan frabede sig, at en sundhedsperson til andre formål end behandling indhenter oplysninger efter sundhedslovens § 42 d, stk. 2, nr. 1 og 2. Tilkende-givelsen kan være mundtlig eller skriftlig og skal indføres i patientjournalen. Tilkendegivelser om fravalg af indhentning af oplysninger efter stk. 2, nr. 1, skal meddeles den sundhedsperson, som indhenter oplysningerne, eller under hvis ansvar oplysningerne indhentes. Tilkendegivelser om fravalg af indhentning af oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal meddeles den sundhedsperson, der er ansvarlig for oplysningerne.
Styrelsen finder desuden anledning til at bemærke, at patientjournaler ved offentlige strukturelle omlægninger kan overdrages uden patientens samtykke. Det følger af § 23, stk. 2, i dagældende bekendtgørelse nr. 1090 af 28. juli 2016 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.).
Begrundelse for afgørelsen af klagen
Det er styrelsens opfattelse, at der i det af påklagede tilfælde er tale om, at Sygehus 2 elektronisk har indhentet helbredsoplysninger om hende vedrørende hendes behandling på Sygehus 1. har dog valgt ikke at klage over den elektroniske indhentning på Sygehus 2, men i stedet over videregivelse af helbredsoplysninger fra Sygehus 1.
Styrelsen har derfor ikke med denne afgørelse taget stilling til, om Sygehus 2’s elektroniske indhentning af oplysninger var berettiget.
Styrelsen finder imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at der fra Sygehus 1’s side er sket videre-givelse af oplysninger om til Sygehus 2, da Sygehus 1 efter styrelsens opfattelse i forbindelse med patientbehandling er forpligtet til at anvende det journalføringssystem, der af Region er stillet til rådighed for regionens sygehuse.
Den omstændighed, at Sygehus 1’s anvendelse af Sundhedsplatformen - på grund af delingen af journaloplysninger på tværs af sygehuse/regioner – har muliggjort et eventuelt uberettiget opslag i s helbredsoplysninger på et andet sygehus end det, der har registreret oplysningerne i hendes elektroniske patientjournal, kan ikke føre til et andet resultat.
Styrelsen finder imidlertid, at Sygehus 1’s journalføring i juli og august 2017 af s tilkende-givelser af, at hun (med enkelte undtagelser) frabad sig elektronisk indhentning og videregivelse helbredsoplysninger m.v. må anses som en integreret del af klagen.
Styrelsen har på baggrund af sagens oplysninger lagt til grund, at s tilkendegivelser i sam-tykkeerklæringen af juli 2017 og i forbindelse med konsultation den 23. august 2017 af, at hun (med enkelte undtagelser) frabad sig elektronisk indhentning og videregivelse helbredsoplysninger m.v., først blev noteret med et flag/bemærkning (”FYI/Flag) i indgangsbilledet til hendes journal-oplysninger i Sundhedsplatformen den 9. november 2017.
Det er styrelsens opfattelse, at s tilkendegivelser i samtykkeerklæringen af juli 2017 og i forbindelse med konsultation den 23. august 2017 af, at hun (med enkelte undtagelser) frabad sig elektronisk indhentning og videregivelse helbredsoplysninger m.v., i medfør af sundhedslovens § 42, stk. 1, § 42 b og § 42 d, stk. 3, burde være noteret også med et flag/bemærkning (”FYI/Flag”) i indgangsbilledet til hendes journaloplysninger i Sundhedsplatformen i juli henholdsvis august 2017. Styrelsen har herved lagt vægt på udtalelsen herom fra Sundhedsplatformens Programadministration samt hensynet til at undgå en utilsigtet udhuling af principperne bag patienternes ret til frabede sig elektronisk indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger m.v.
På denne baggrund finder styrelsen, at Sygehus 1 i juli 2017 har handlet i strid med sundhedsloven ved sin journalføring af s tilkendegivelser om fravalg af elektronisk indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger m.v.
Afsluttende bemærkninger
Styrelsen finder anledning til at bemærke, at s klage over Region i et vist omfang vil kunne behandles af Datatilsynet, hvortil hun den 31. maj og 12. juni 2017 har rettet henvendelse vedrørende samkøring af patientoplysninger ved brug af Sundhedsplatformen. Styrelsen har herved bemærket, at Datatilsynet den 29. september 2017 har oversendt s henvendelser til Region til videre foranstaltning, da Region Hovedstanden ikke blev set at have haft lejlighed til at besvare hendes indsigelse.
kan således klage til Datatilsynet igen, såfremt hun ikke er tilfreds med det svar, hun har fået fra Region .
LOVGRUNDLAG
Bekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018 af sundhedsloven:
§ 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for studerende, der som led i en sundhedsvidenskabelig eller sundhedsfaglig uddannelse deltager i behandlingen af en patient uden at være medhjælp.
Stk. 3. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter §§ 41-46 er tillagt beføjelser efter de enkelte bestemmelser, påhviler det overordnede ansvar for, at oplysninger videregives eller indhentes i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed.
§ 41. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner videregive oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten eller behandling af andre patienter.
Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når
1) det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten, og videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov,
2) videregivelsen omfatter et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat i sygehusvæsenet, til patientens alment praktiserende læge eller den praktiserende speciallæge, der har henvist patienten til sygehusbehandling,
3) videregivelsen omfatter et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat på privatejet sygehus, klinik m.v., til de i nr. 2 nævnte læger, når behandlingen er ydet efter aftale med et regionsråd eller en kommunalbestyrelse i henhold til denne lov,
4) videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke selv kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre,
5) videregivelsen sker til patientens alment praktiserende læge fra en læge, der virker som stedfortræder for denne,
6) videregivelsen sker til en læge, tandlæge eller jordemoder om en patient, som modtageren tidligere har deltaget i behandlingen af, når
a) videregivelsen er nødvendig og relevant til brug for evaluering af modtagerens egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb og
b) videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov, eller
7) videregivelsen sker til en studerende, der som led i en sundhedsvidenskabelig eller sundhedsfaglig uddannelse deltager i behandlingen af en patient uden at være medhjælp, når
a) videregivelsen er nødvendig for den studerendes forståelse af behandlingssituationen eller evaluering af den studerendes deltagelse i behandlingssituationen og
b) videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov.
Stk. 3. Patienten kan frabede sig, at oplysninger efter stk. 2, nr. 1-3, 6 og 7, videregives.
Stk. 4. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget.
Stk. 5. Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 4, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed, medmindre orientering kan udelades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private interesser svarende til dem, der beskyttes i denne lovgivning.
Stk. 6. Videregivelse efter stk. 2, nr. 6, må kun ske i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest 6 måneder efter den anmodende læges, tandlæges eller jordemoders afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmindre videregivelsen er påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.
Stk. 7. En vejleder for en læge eller tandlæge under uddannelse til speciallæge eller -tandlæge har samme adgang til helbredsoplysninger m.v. efter stk. 2, nr. 6, som lægen eller tandlægen under uddannelse.
Stk. 8. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. efter denne bestemmelse, herunder om videregivelsens omfang og om gennemførelsen heraf.
§ 42. Samtykke efter § 41, stk. 1, kan være mundtligt eller skriftligt. Samtykket kan afgives til den sundhedsperson, der videregiver oplysninger, eller til den sundhedsperson, der modtager oplysninger. Samtykket skal indføres i patientjournalen. 1.-3. pkt. gælder tilsvarende, når patienten frabeder sig videregivelse af oplysninger, jf. § 41, stk. 3.
Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte samtykke.
§ 42 a. Læger, tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter, radiografer og ambulancebehandlere med særlig kompetence kan ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at andre sundhedspersoner, der som led i deres virksomhed deltager i behandling af patienter, kan indhente oplysninger efter reglerne i 1. pkt.
Stk. 2. Andre sundhedspersoner end dem, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan ved opslag i elektroniske systemer, hvori adgangen for den pågældende sundhedsperson teknisk er begrænset til de patienter, der er i behandling på samme behandlingsenhed, som den pågældende sundhedsperson er tilknyttet, i fornødent omfang indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 om aktuel behandling, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten.
Stk. 3. På behandlingssteder med elektroniske systemer, der kun indeholder oplysninger til brug for behandling, som gives på det pågældende behandlingssted, kan andre sundhedspersoner end dem, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., og som er ansat på behandlingsstedet, ved opslag i sådanne systemer i fornødent omfang indhente oplysninger som nævnt i stk. 1, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Dette gælder dog ikke, hvis behandlingsstedet har en sundhedsperson ansat, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt.
Stk. 4. Ledelsen på et behandlingssted kan give tilladelse til, at enkelte eller grupper af sundhedspersoner, der er ansat på det pågældende behandlingssted, kan foretage opslag i elektroniske systemer efter stk. 1. Tilladelse efter 1. pkt. kan kun gives til sundhedspersoner, der har behov for at kunne foretage opslag efter stk. 1 med henblik på at kunne varetage de funktioner og opgaver, vedkommende er beskæftiget med. Beslutninger truffet efter 1. pkt. skal fremgå af en datasikkerhedsinstruks for behandlingsstedet. Beslutninger truffet efter 1. pkt. skal gøres offentligt tilgængelige.
Stk. 5. Sundhedspersoner, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan endvidere indhente oplysninger som nævnt i stk. 1, hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre patienter. Tilsvarende gælder sundhedspersoner med tilladelse efter stk. 4. Tilsvarende gælder endvidere andre sundhedspersoner ved opslag i elektroniske systemer omfattet af stk. 2 og 3 på det behandlingssted, sundhedspersonen er ansat.
Stk. 6. Uden for de i stk. 1 og 5 nævnte tilfælde kan sundhedspersoner, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., med patientens samtykke endvidere ved opslag i elektroniske systemer indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 i forbindelse med behandling af patienter.
Stk. 7. Patienten kan frabede sig, at en sundhedsperson indhenter oplysninger efter stk. 1-4.
Stk. 8. Læger og sygehusansatte tandlæger kan under disses ansvar lade medicinstuderende indhente oplysninger efter stk. 1, 5 og 6 og § 42 d, stk. 2, nr. 1.
Stk. 9. En sundhedsperson kan under dennes ansvar lade sekretærer yde teknisk bistand til opslag i oplysninger, som den pågældende sundhedsperson selv har adgang til, jf. stk. 1-8 og § 42 d, stk. 2, nr. 1.
Stk. 10. Uden for de i stk. 1-9 nævnte tilfælde kan læger og sygehusansatte tandlæger under disses ansvar med patientens samtykke lade andre, der er tilknyttet samme behandlingsenhed, hvor patienten er i behandling, i fornødent omfang indhente oplysninger om patienten som nævnt i stk. 1, 1. pkt., når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten som led i den samlede sundhedsfaglige indsats.
§ 42 b. Samtykke efter § 42 a, stk. 6 og 10, og tilkendegivelse efter § 42 a, stk. 7, kan være mundtligt eller skriftligt. Samtykket eller tilkendegivelsen skal meddeles til den sundhedsperson, som indhenter oplysningerne, eller under hvis ansvar oplysningerne indhentes. Samtykket eller tilkendegivelsen skal indføres i patientjournalen.
§ 42 c. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om private dataansvarliges pligt til at registrere oplysninger om, hvem der har foretaget opslag i en patients elektroniske patientjournal (logning), samt om loggens indhold, opbevaring og sletning.
Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om patientens elektroniske adgang til oplysninger hos offentlige og private dataansvarlige om, hvem der har foretaget opslag i patientens elektroniske patientjournal, og på hvilket tidspunkt opslagene er foretaget.
§ 42 d. Med patientens samtykke kan autoriserede sundhedspersoner til andre formål end behandling ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.
Stk. 2. Indhentning af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan ske uden patientens samtykke, når:
1) Indhentningen foretages af en læge, tandlæge eller jordemoder, som tidligere har deltaget i behandlingen af patienten, og
a) indhentningen er nødvendig og relevant til brug for evaluering af den indhentende læges, tandlæges eller jordemoders egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb,
b) indhentningen sker under hensyntagen til patientens interesser og behov, og
c) indhentningen sker i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest 6 måneder efter den indhentende læges, tandlæges eller jordemoders afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmindre indhentningen er påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.
2) Indhentningen foretages af en autoriseret sundhedsperson, og
a) indhentningen er nødvendig i forbindelse med kvalitetssikring eller -udvikling af behandlingsforløb og arbejdsgange,
b) behandlingen af oplysningerne er af væsentlig samfundsmæssig betydning og sker i statistisk øjemed under hensyntagen til patientens integritet og privatliv,
c) ledelsen på behandlingsstedet efter nærmere fastlagte kriterier har givet tilladelse til, at den pågældende autoriserede sundhedsperson kan foretage indhentningen,
d) der er tale om oplysninger, som er registreret i de elektroniske systemer på det pågældende behandlingssted mindre end 5 år forud for indhentningen, og
e) det er muligt efterfølgende at identificere, at indhentningen er sket til brug for kvalitetssikring eller -udvikling.
3) Indhentningen foretages af en sundhedsperson eller en anden person, der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt, og som er ansat hos den dataansvarlige for oplysningerne, og
a) indhentningen er nødvendig i forbindelse med akkreditering eller opfølgning på, at krav fra centrale sundhedsmyndigheder til behandlingen i sundhedsvæsenet opfyldes,
b) ledelsen på behandlingsstedet eller den centrale regionale eller kommunale administrative ledelse for behandlingsstedet har givet tilladelse til, at den pågældende person kan foretage indhentningen, og
c) det er muligt efterfølgende at identificere, at indhentningen er sket i forbindelse med akkreditering eller opfølgning på, om krav fra centrale sundhedsmyndigheder til behandlingen i sundhedsvæsenet opfyldes.
Stk. 3. Patienten kan ved tilkendegivelse frabede sig, at der indhentes oplysninger efter stk. 2, nr. 1 og 2. Tilkendegivelsen kan være mundtlig eller skriftlig og skal indføres i patientjournalen. Tilkendegivelser om fravalg af indhentning af oplysninger efter stk. 2, nr. 1, skal meddeles den sundhedsperson, som indhenter oplysningerne, eller under hvis ansvar oplysningerne indhentes. Tilkendegivelser om fravalg af indhentning af oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal meddeles den sundhedsperson, der er ansvarlig for oplysningerne.
§ 42 e. Samtykke efter § 42 d, stk. 1, skal være skriftligt og skal meddeles den autoriserede sundhedsperson, som indhenter oplysningerne. Samtykket skal indføres i patientjournalen.
Stk. 2. Samtykke efter § 42 d, stk. 1, bortfalder, senest 1 år efter at det er givet.
Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det samtykke, der nævnt i § 42 d, stk. 1.
§ 43. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til sundhedspersoner, myndigheder, organisationer, private personer m.fl.
Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når
1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling,
2) videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre,
3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver,
4) videregivelsen sker til et myndighedsgodkendt akkrediteringsorgan og er nødvendig med henblik på dokumentation af arbejdsgange til brug for akkreditering eller
5) videregivelsen sker til brug for opfølgning på en utilsigtet hændelse i regionen, kommunen eller et privat sygehus.
Stk. 3. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget.
Stk. 4. Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed, medmindre orientering kan udelades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private interesser svarende til dem, der beskyttes i denne lovgivning.
§ 44. Samtykke efter § 43, stk. 1, skal være skriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Samtykket skal indføres i patientjournalen.
Stk. 2. Samtykke efter stk. 1 bortfalder senest 1 år efter, at det er givet.
Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte samtykke.
Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
§ 1. Styrelsen for Patientklager, jf. §§ 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen for Patientklager kan ikke behandle en klage efter 1. pkt., hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage efter § 2.
Stk. 2. Styrelsen for Patientklager træffer i sager efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9.