Kritik for manglende journalføring af patientens tilkendegivelser om fravalg af elektronisk indhentning samt videregivelse af helbredsoplysninger mv. i indgangsbilledet til journalen i Sundhedsplatformen.

Styrelsen  for  Patientklager finder grundlag  for  at kritisere, at  Sygehus 1  ikke har journalført s tilkendegivelser om fravalg af elektronisk indhentning samt videregivelse af helbredsoplysninger m.v. i indgangsbilledet  til  hendes journaloplysninger  i  Sundhedsplatformen  i  juli  henholdsvis  august  2017.

Styrelsen  for  Patientklager  finder ikke grundlag  for  at kritisere  Sygehus 1  for at have  videregivet  oplysninger  til  Sygehus 2  om  .

Afgørelsen  træffes  af  Styrelsen  for  Patientklager,  som  den  1.  juli  2018  overtog  al  klagesagsbehandling  fra  Styrelsen  for  Patientsikkerhed.

KLAGEN

Der  er  klaget  over  følgende:

• At Sygehus 1 uden samtykke og under tilsidesættelse af tavshedspligten i forbindelse med overgangen til Sundhedsplatformen gjorde s journal på Sygehus 1 tilgængelig for og dermed videregav den til de øvrige hospitaler i regionen, herunder i et konkret tilfælde til Sygehus 2 den 7. september 2017.

har  blandt  andet  anført,  at  konkret  videregivelse  af  hendes  journal  på  Sygehus 1  til  et  andet  sygehus  i  regionen  eksempelvis  er  sket  for  så  vidt  angår  et  journalnotat,  der  vedrører  hendes  behandling  på  endokrinologisk  afdeling,  Sygehus 1,  den  23.  august  2017  ca.  kl.  13,  idet  dette  journal-notat  -  på  trods  af,  at  det  fremgår  af  journalnotatet,  at  hun  udtrykkeligt  har  frabedt  sig  videre-givelse  (med  undtagelse  af  videregivelse  til  nogle  enkelte,  navngivne  sundhedspersoner)  -  alligevel  er  blevet  gjort  tilgængelig  for  og  dermed  videregivet  til  Sygehus 2,  hvor  det  er  blevet  tilgået  af  en  sundhedsperson  (der  ikke  er  en  af  de  omtalte  undtagelser)  ved  opslag  i  hendes  patientjournal  den  7.  september  2017  ca.  kl.  13.

har  videre  anført,  at  hun  altid  igennem  årene  har  underskrevet  en  samtykkeerklæring  med  nej  til  videregivelse  af  oplysninger/negativt  samtykke.  Desuden  har  hun   fået  oplyst,  at  hendes  e-journal  er  skærmet.

har  endeligt  anført,  at  hun  finder  det  foruroligende,  at  Sygehus 1  åbenbart  ikke  har  gjort  sig  den  ulejlighed  at  notere  hendes  nej  til  videregivelse  af  oplysninger/negative  samtykke,  så  det  har  fremgået  af  ”FYI/Bemærkninger”  i  Sundhedsplatformen,  og  at  hun  som  patient  ikke  har  mulighed  for  at  kontrollere,  om  hendes  tilkendegivelser  herom  rent  faktisk  føres  til  journal.

BEGRUNDELSE

Styrelsen  har,  medmindre  andet  er  anført,  lagt  vægt  på  oplysningerne  i  journalen. 

Indledende oplysninger

klagede  den  12.  juni  2017  til  Region    over,  at  oplysninger  om  hendes  behandlings-forløb  lå  åbent  tilgængelige  mellem  hospitaler  i  regionen,  der  ikke  organisatorisk  var  knyttet  sam-men,  selv  om  hun  udtrykkeligt  havde  frabedt  sig  udveksling  eller  videregivelse  af  oplysninger  om  hende  imellem  forskellige  sygehuse.  Hun  oplyste  i  den  forbindelse,  at  hendes  e-journal  (Sundhedsjournalen  på  sundhed.dk)  var  skærmet.  Samtidig  bad  hun  om  at  få  oplyst,  med  hvilken  lovhjemmel,  hospitalerne  kan  tilgå  hinandens  elektroniske  patientjournaler.

Den  3.  juli  2017 skrev Region    blandt  andet til ,  at  det  var  korrekt,  at  hun efter  sundhedslovens  §  42  a,  stk.  7,  kunne  frabede  sig,  at  sundhedspersoner  indhenter  oplysninger  om  hende.  Det  var  imidlertid  ikke  samme  fremgangsmåde  som  ved  Sundhedsjournalen  på  sundhed.dk.  Det  var  således  ikke  teknisk  muligt  centralt  i  Sundhedsplatformen  at  registrere  hendes  ønske  om,  at  oplysningerne  ikke  må  tilgås  på  tværs  af  hospitalerne.

Region    oplyste  videre,  at  under  henvisning  til  sundhedslovens  §  42  b  skulle  fremsætte  sit  ønske  over  for  den  eller  de  sundhedspersoner,  der  aktuelt  behandlede  hende,  hvorefter  hendes  ønske  ville  blive  indført  i  hendes  elektroniske  journal  på  det  eller  de  pågældende  hospitaler.

Præcisering af klagen

Den  12.  juni  og  den  6.  juli  2017  klagede    til  Styrelsen  for  Patientsikkerhed  over,  at  Region    overtrådte  sundhedsloven  ved  at  stille  hendes  journal  til  rådighed  for  andre  sygehuse  end  det  behandlende  sygehus,  selv  om  hun  ikke  havde  givet  samtykke  til  udveksling  eller  videregivelse  af  hendes  journaler  med  eller  til  andre  sygehuse.  Tværtimod  havde  hun  skriftligt  meddelt,  at  hendes  journaler  ikke  måtte  deles.

Dette  havde  Region    tilsidesat  ved  overgangen  til  Sundhedsplatformen,  eksempelvis  i  et  til-fælde,  hvor  en  læge  på  et  andet  sygehus  i  regionen  havde  læst  i  hendes  journal  på  Sygehus 1.

fremsendte sammen med sin klage kopi af de  ovenfor  omtalte  svar  fra  Region  .

Da  styrelsen  ikke  har  kompetence  til  at  tage  stilling  til  klager  over  tilsidesættelse  af  tavshedspligten,  der  er  rettet  mod  en  region,  præciserede  den  14.  september  2017  sin  klage  således,  at  videregivelse  af  hendes  journal  på  Sygehus 1  til  et  andet  sygehus  i  regionen  eksempelvis  var  sket  i  et  konkret  tilfælde,  hvor  en  sundhedsperson  på  Sygehus 2  ved  opslag  i  hendes  patientjournal  den  7.  september  2017  ca.  kl.  13  havde  tilgået  et  journalnotat,  der  vedrørte  hendes  behandling  på  endokrinologisk  afdeling,  Sygehus 1,  den  23.  august  2017  ca.  kl.  13,  idet  dette  journalnotat  -  på  trods  af,  at  det  fremgår  af  journalnotatet,  at  hun  udtrykkelig  havde  frabedt  sig  videregivelse  (med  undtagelse  af  videregivelse  til  nogle  enkelte,  navngivne  sundhedspersoner)  -  alligevel  af  Sygehus 1  var  blevet  gjort  tilgængelig  for  og  dermed  videregivet  til  Sygehus 2.

Styrelsen  antog  herefter  s  klage  som  en  klage  over  tilsidesættelse  af  tavshedspligten  på  Sygehus 1,  jf.  det  ovenfor  anførte.

Hændelsesforløb

Den  23.  august  2017  blev  set  på  endokrinologisk  afdeling,  Sygehus 1.  Det  fremgår  indled-ningsvist  af  journalnotatet,  at  hun  ikke  gav  samtykke  til  udveksling  af  journaloplysninger  på  tværs  af  sygehuse.

Den  7.  september  2017  foretog  en  sygeplejerske  (der  ikke  er  en  af  de  omtalte  undtagelser)  på  Sygehus 2  opslag  i  det  pågældende  notat  i  Sundhedsplatformen.  Det  fremgår  af  klagen  samt  af  logoplysninger,  som  styrelsen  har  modtaget  fra  Sygehus 2.

Det  fremgår  af  klagen,  at    altid  igennem  årene  har  underskrevet  en  samtykkeerklæring  med  nej  til  videregivelse  af  oplysninger/negativt  samtykke.

Det  fremgår  af  s  samtykkeerklæring  afgivet  til  endokrinologisk  afdeling,  Sygehus 1,  der  er  dateret  2017 -  og  så  vidt  ses  juli  2017  -  at  hun  frabad  sig  såvel  indhentning  som  videregivelse  af  helbredsoplysninger  m.v. uanset  modtager  (med  undtagelse  af  videregivelse  til  nogle  enkelte,  navn-givne  sundhedspersoner,  enkelte  navngivne  gejstlige  samt  nærmeste  pårørende).

Tilsvarende  er  der  i  s  indgangsbillede  til hendes journaloplysninger i Sundhedsplatformen  ad  tre  omgange  noteret  restriktioner  i  forhold  til  indhentning  og  udlevering  af  helbredsoplysninger  m.v.  svarende  til  det  ovenfor  anførte.  Det  fremgår  af  en  udskrift  af  indgangsbilledet  dateret  den  6.  april  2018,  som  styrelsen  har  modtaget  fra  Sygehus 1.  Notaterne  om  restriktionerne  er  dog  ikke  indivi-duelt dateret. 

Det  fremgår  imidlertid  af  et  screenshot  af  s  indgangsbillede  til hendes journaloplysninger i  Sundhedsplatformen,  som  styrelsen  den  8.  februar  2018  har  modtaget  fra  Sygehus 2,  at  de  to  første  bemærkninger  (”flag”)  om  restriktion i forhold til udlevering  af  helbredsoplysninger  m.v.  er  tilføjet  den  9.  november  2017  henholdsvis  den  5.  februar  2018.

Det  fremgår  af  en  udtalelse  til  sagen  af  8.  september  2017  fra  Sundhedsplatformens  Program-administration,  at  en  teknisk  skærmning  af  oplysninger  i  Sundhedsplatformen  kun  kan  ske  i  særligt  meget  sensitive  afdelinger,  hvor  oplysningerne  kun  kan  tilgås  af  de  brugere,  der  har  en  særlig  adgang.  En  sådan  skærmning  gælder  alle  afdelingens  patienter,  og  det  er  således  ikke  teknisk  muligt  på  individniveau  at  skærme  en  patients  oplysninger.

Af  udtalelsen  fremgår  videre,  at  det  i  Sundhedsplatformen  –  når  en  patient  frabeder  sig  elektronisk  indhentning  af  patientoplysninger  -  markeres  via  et  ”FYI/Bemærkning”  på  indgangsbilledet  til  patient-ens  journaloplysninger.  For  at  synliggøre  ”FYI/Flag”  er  der  desuden  en  farveoverstregning.  Der  er  ingen  ”FYI/Bemærkning”  i  s  journal  om,  at  hun  har  frabedt  sig  specifikke  hospitalers  adgang  til  oplysningerne  eller  udveksling  af  oplysninger  hospitaler  imellem.  Der  er  heller  ingen  bemærk-ninger  om  ”Diskretion  eller  fortrolig”.

Reglerne om tavshedspligt, videregivelse og elektronisk indhentning af helbredsoplysninger m.v. samt om overdragelse af patientjournaler ved overdragelse af praksis m.v.

Styrelsen  kan  oplyse,  at  en  patient  har  krav  på,  at  sundhedspersoner  iagttager  tavshed  om,  hvad  de  under  udøvelsen  af  deres  erhverv  erfarer  eller  får  formodning  om  angående  helbredsforhold,  øvrige  rent  private  forhold  og  andre  fortrolige  oplysninger.  Det  følger  af  sundhedslovens  §  40.  Oplysninger  kan  dog  i  henhold  til  sundhedslovens  §  41,  stk.  1,  videregives  til  andre  sundhedspersoner,  der  skal  behandle  patienten,  når  patienten  har  givet  sit  samtykke  hertil.  Samtykket  kan  være  mundtligt  eller  skriftligt.

Styrelsen  kan  videre  oplyse,  at  der  –  trods  begrebernes  indbyrdes  nære  sammenhæng  -  skal  son-dres  mellem  videregivelse  og  elektronisk  indhentning  af  helbredsoplysninger  m.v.  Videregivelse  er  reguleret  i  sundhedslovens  §§  40-49,  medens  elektronisk  indhentning  er  reguleret  i  sundhedslovens  §§  42  a-e.

Ved  videregivelse  af  helbredsoplysninger  m.v.  forstås  således  efter  styrelsens  opfattelse  videregivelse  af  oplysninger,  der  foregår  under  den  videregivende  sundhedspersons  ansvar,  uanset  om  oplysning-erne  videregives  i  fysisk  eller  elektronisk  form,  hvorimod  der  ved  elektronisk  indhentning  af  hel-bredsoplysninger  forstås  indhentning  af  oplysninger  ved  opslag  i  elektroniske  systemer  foretaget  af  eller  under  ansvar  for  en  læge  eller  en  anden  autoriseret  sundhedsperson  omfattet  af  sundheds-lovens  §  42  a.

En  patient  kan  i  de  fleste  almindeligt  forekommende  situationer  frabede  sig  videregivelse  af  hel-bredsoplysninger  m.v.  Det  fremgår  således  af  sundhedslovens  §  41,  stk.  3,  at  patienten  kan  frabede  sig,  at  oplysninger  efter  sundhedslovens  §  41,  stk.  2,  nr.  1-3,  6  og  7,  videregives.  Patienten  kan  enten  mundtligt  eller  skriftligt  og  enten  til  den  sundhedsperson,  der  videregiver  oplysninger,  eller  til  den  sundhedsperson,  der  modtager  oplysninger,  frabede  sig  videregivelse,  og  patientens  tilkende-givelse  herom  skal  indføres  i  patientjournalen.  Det  fremgår  af  sundhedslovens  §  42,  stk.  1.

Tilsvarende  kan  en  patient  i  de  fleste  almindeligt  forekommende  situationer  frabede  sig  elektronisk  indhentning  af  helbredsoplysninger  m.v. 

Det  fremgår  således  af  sundhedslovens  §  42  a,  stk.  7,  at  patienten  kan  frabede  sig,  at  en  sund-hedsperson  indhenter  oplysninger  i  forbindelse  med  aktuel  behandling  efter  sundhedslovens  §  42  a,  stk.  1-4.  Patientens  tilkendegivelse  herom  skal  meddeles  til  den  sundhedsperson,  som  indhenter  op-lysningerne,  eller  under  hvis  ansvar  oplysningerne  indhentes,  og  tilkendegivelsen  skal  indføres  i  patientjournalen.  Det  fremgår  af  sundhedslovens  §  42  b.

Videre  fremgår  det  af  sundhedslovens  §  42  d,  stk.  3,  at  patienten  kan   frabede  sig,  at  en  sundhedsperson  til  andre  formål  end  behandling  indhenter  oplysninger  efter  sundhedslovens  §  42  d,  stk.  2,  nr.  1  og  2.  Tilkende-givelsen  kan  være  mundtlig  eller  skriftlig  og  skal  indføres  i  patientjournalen.  Tilkendegivelser  om  fravalg  af  indhentning  af  oplysninger  efter  stk.  2,  nr.  1,  skal  meddeles  den  sundhedsperson,  som  indhenter  oplysningerne,  eller  under  hvis  ansvar  oplysningerne  indhentes.  Tilkendegivelser  om  fravalg  af  indhentning  af  oplysninger  efter  stk.  2,  nr.  2,  skal  meddeles  den  sundhedsperson,  der  er  ansvarlig  for  oplysningerne.

Styrelsen  finder  desuden  anledning  til  at  bemærke,  at  patientjournaler  ved  offentlige  strukturelle  omlægninger  kan  overdrages  uden  patientens  samtykke.  Det  følger  af  §  23,  stk.  2,  i  dagældende  bekendtgørelse  nr.  1090  af  28.  juli  2016  om  autoriserede  sundhedspersoners  patientjournaler  (journalføring,  opbevaring,  videregivelse  og  overdragelse  m.v.).

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Det  er  styrelsens  opfattelse,  at  der  i  det  af  påklagede  tilfælde  er  tale  om,  at  Sygehus 2  elektronisk  har  indhentet  helbredsoplysninger  om  hende  vedrørende  hendes  behandling  på  Sygehus 1.  har  dog  valgt  ikke  at  klage  over  den  elektroniske  indhentning  på  Sygehus 2,  men  i  stedet  over  videregivelse  af  helbredsoplysninger  fra  Sygehus 1.

Styrelsen  har  derfor  ikke  med  denne  afgørelse  taget  stilling  til,  om  Sygehus 2’s elektroniske  indhentning  af  oplysninger  var  berettiget.

Styrelsen  finder  imidlertid  ikke  grundlag  for  at  fastslå,  at  der  fra  Sygehus 1’s  side  er  sket  videre-givelse  af  oplysninger  om  til  Sygehus 2,  da  Sygehus 1  efter  styrelsens  opfattelse  i  forbindelse  med  patientbehandling  er  forpligtet  til  at  anvende  det  journalføringssystem,  der  af  Region    er  stillet  til  rådighed  for  regionens  sygehuse.

Den  omstændighed,  at  Sygehus 1’s  anvendelse  af  Sundhedsplatformen  -  på  grund  af  delingen  af  journaloplysninger  på  tværs  af  sygehuse/regioner  –  har  muliggjort  et  eventuelt  uberettiget  opslag  i  s  helbredsoplysninger  på  et  andet  sygehus  end  det,  der  har  registreret  oplysningerne  i  hendes  elektroniske  patientjournal,  kan  ikke  føre  til  et  andet  resultat.

Styrelsen  finder  imidlertid,  at  Sygehus 1’s  journalføring  i  juli  og  august  2017  af  s  tilkende-givelser  af,  at  hun  (med  enkelte  undtagelser)  frabad  sig  elektronisk  indhentning  og  videregivelse  helbredsoplysninger  m.v.  må  anses  som  en  integreret  del  af  klagen.

Styrelsen  har  på  baggrund  af  sagens  oplysninger  lagt  til  grund, at s  tilkendegivelser i  sam-tykkeerklæringen  af  juli  2017  og  i  forbindelse  med  konsultation  den  23.  august  2017  af,  at  hun  (med  enkelte  undtagelser)  frabad  sig  elektronisk  indhentning  og  videregivelse  helbredsoplysninger  m.v.,  først  blev  noteret  med  et  flag/bemærkning  (”FYI/Flag)  i  indgangsbilledet  til  hendes journal-oplysninger  i  Sundhedsplatformen  den  9.  november  2017.

Det  er  styrelsens  opfattelse,  at  s  tilkendegivelser  i  samtykkeerklæringen  af  juli  2017  og  i  forbindelse  med  konsultation  den  23.  august  2017  af,  at  hun  (med  enkelte  undtagelser)  frabad  sig  elektronisk  indhentning  og  videregivelse  helbredsoplysninger  m.v.,  i  medfør  af  sundhedslovens  §  42,  stk.  1,  §  42  b  og  §  42  d,  stk.  3,  burde  være  noteret  også  med  et  flag/bemærkning  (”FYI/Flag”)  i  indgangsbilledet  til  hendes journaloplysninger  i  Sundhedsplatformen  i  juli  henholdsvis  august  2017.  Styrelsen  har  herved  lagt  vægt  på  udtalelsen  herom  fra  Sundhedsplatformens  Programadministration  samt  hensynet  til  at  undgå  en utilsigtet udhuling  af  principperne  bag  patienternes  ret  til  frabede  sig  elektronisk  indhentning  og  videregivelse  af  helbredsoplysninger  m.v.

På  denne  baggrund  finder  styrelsen,  at  Sygehus 1  i  juli  2017  har  handlet  i  strid  med  sundhedsloven ved sin journalføring af s tilkendegivelser om fravalg af elektronisk indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger m.v.

Afsluttende bemærkninger

Styrelsen  finder  anledning  til  at  bemærke,  at  s  klage  over  Region    i et vist omfang vil  kunne  behandles  af  Datatilsynet,  hvortil  hun  den  31.  maj  og  12.  juni  2017  har  rettet  henvendelse  vedrørende  samkøring  af  patientoplysninger  ved  brug  af  Sundhedsplatformen.  Styrelsen  har  herved  bemærket,  at  Datatilsynet  den  29.  september  2017  har  oversendt  s  henvendelser  til  Region    til  videre  foranstaltning,  da  Region  Hovedstanden  ikke  blev set at have haft  lejlighed  til  at  besvare  hendes  indsigelse.

kan således klage til Datatilsynet igen, såfremt hun ikke er tilfreds med det svar, hun har fået fra Region .

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse  nr.  191  af  28.  februar  2018  af  sundhedsloven:

§  40.  En  patient  har  krav  på,  at  sundhedspersoner  iagttager  tavshed  om,  hvad  de  under  udøvelsen  af  deres  erhverv  erfarer  eller  får  formodning  om  angående  helbredsforhold,  øvrige  rent  private  forhold  og  andre  fortrolige  oplysninger,  jf.  dog  reglerne  i  dette  kapitel.

Stk.  2.  Stk.  1  finder  tilsvarende  anvendelse  for  studerende,  der  som  led  i  en  sundhedsvidenskabelig  eller  sundhedsfaglig  uddannelse  deltager  i  behandlingen  af  en  patient  uden  at  være  medhjælp.

Stk.  3.  I  de  tilfælde,  hvor  en  sundhedsperson  efter  §§  41-46  er  tillagt  beføjelser  efter  de  enkelte  bestemmelser,  påhviler  det  overordnede  ansvar  for,  at  oplysninger  videregives  eller  indhentes  i  overensstemmelse  med  loven,  den  driftsansvarlige  myndighed.

§  41.  Med  patientens  samtykke  kan  sundhedspersoner  videregive  oplysninger  til  andre  sundhedspersoner  om  patientens  helbredsforhold,  øvrige  rent  private  forhold  og  andre  fortrolige  oplysninger  i  forbindelse  med  behandling  af  patienten  eller  behandling  af  andre  patienter.

Stk.  2.  Videregivelse  af  de  i  stk.  1  nævnte  oplysninger  kan  uden  patientens  samtykke  ske,  når

1)  det  er  nødvendigt  af  hensyn  til  et  aktuelt  behandlingsforløb  for  patienten,  og  videregivelsen  sker  under  hensyntagen  til  patientens  interesse  og  behov,

2)  videregivelsen  omfatter  et  udskrivningsbrev  fra  en  læge,  der  er  ansat  i  sygehusvæsenet,  til  patientens  alment  praktiserende  læge  eller  den  praktiserende  speciallæge,  der  har  henvist  patienten  til  sygehusbehandling,

3)  videregivelsen  omfatter  et  udskrivningsbrev  fra  en  læge,  der  er  ansat  på  privatejet  sygehus,  klinik  m.v.,  til  de  i  nr.  2  nævnte  læger,  når  behandlingen  er  ydet  efter  aftale  med  et  regionsråd  eller  en  kommunalbestyrelse  i  henhold  til  denne  lov,

4)  videregivelsen  er  nødvendig  til  berettiget  varetagelse  af  en  åbenbar  almen  interesse  eller  af  væsentlige  hensyn  til  patienten,  herunder  en  patient,  der  ikke  selv  kan  varetage  sine  interesser,  sundhedspersonen  eller  andre,

5)  videregivelsen  sker  til  patientens  alment  praktiserende  læge  fra  en  læge,  der  virker  som  stedfortræder  for  denne,

6)  videregivelsen  sker  til  en  læge,  tandlæge  eller  jordemoder  om  en  patient,  som  modtageren  tidligere  har  deltaget  i  behandlingen  af,  når

a)  videregivelsen  er  nødvendig  og  relevant  til  brug  for  evaluering  af  modtagerens  egen  indsats  i  behandlingen  eller  som  dokumentation  for  erhvervede  kvalifikationer  i  et  uddannelsesforløb  og

b)  videregivelsen  sker  under  hensyntagen  til  patientens  interesse  og  behov,  eller

7)  videregivelsen  sker  til  en  studerende,  der  som  led  i  en  sundhedsvidenskabelig  eller  sundhedsfaglig  uddannelse  deltager  i  behandlingen  af  en  patient  uden  at  være  medhjælp,  når

a)  videregivelsen  er  nødvendig  for  den  studerendes  forståelse  af  behandlingssituationen  eller  evaluering  af  den  studerendes  deltagelse  i  behandlingssituationen  og

b)  videregivelsen  sker  under  hensyntagen  til  patientens  interesse  og  behov.

Stk.  3.  Patienten  kan  frabede  sig,  at  oplysninger  efter  stk.  2,  nr.  1-3,  6  og  7,  videregives.

Stk.  4.  Den  sundhedsperson,  der  er  i  besiddelse  af  en  fortrolig  oplysning,  afgør,  hvorvidt  videregivelse  efter  stk.  2  er  berettiget.

Stk.  5.  Såfremt  der  videregives  oplysninger  efter  stk.  2,  nr.  4,  skal  den,  oplysningen  angår,  snarest  muligt  herefter  orienteres  om  videregivelsen  og  formålet  hermed,  medmindre  orientering  kan  udelades  efter  anden  lovgivning  eller  af  hensyn  til  offentlige  eller  private  interesser  svarende  til  dem,  der  beskyttes  i  denne  lovgivning.

Stk.  6.  Videregivelse  efter  stk.  2,  nr.  6,  må  kun  ske  i  umiddelbar  forlængelse  af  behandlingsforløbet  og  senest  6  måneder  efter  den  anmodende  læges,  tandlæges  eller  jordemoders  afslutning  af  behandlingen  eller  viderehenvisning  af  patienten,  medmindre  videregivelsen  er  påkrævet  som  led  i  speciallæge-  eller  specialtandlægeuddannelsen.

Stk.  7.  En  vejleder  for  en  læge  eller  tandlæge  under  uddannelse  til  speciallæge  eller  -tandlæge  har  samme  adgang  til  helbredsoplysninger  m.v.  efter  stk.  2,  nr.  6,  som  lægen  eller  tandlægen  under  uddannelse.

Stk.  8.  Sundhedsministeren  fastsætter  nærmere  regler  om  videregivelse  af  helbredsoplysninger  m.v.  efter  denne  bestemmelse,  herunder  om  videregivelsens  omfang  og  om  gennemførelsen  heraf.

§  42.  Samtykke  efter  §  41,  stk.  1,  kan  være  mundtligt  eller  skriftligt.  Samtykket  kan  afgives  til  den  sundhedsperson,  der  videregiver  oplysninger,  eller  til  den  sundhedsperson,  der  modtager  oplysninger.  Samtykket  skal  indføres  i  patientjournalen.  1.-3.  pkt.  gælder  tilsvarende,  når  patienten  frabeder  sig  videregivelse  af  oplysninger,  jf.  §  41,  stk.  3.

Stk.  2.  Sundhedsministeren  fastsætter  nærmere  regler  om  det  i  stk.  1  nævnte  samtykke.

§  42  a.  Læger,  tandlæger,  jordemødre,  sygeplejersker,  sundhedsplejersker,  social-  og  sundhedsassistenter,  radiografer  og  ambulancebehandlere  med  særlig  kompetence  kan  ved  opslag  i  elektroniske  systemer  i  fornødent  omfang  indhente  oplysninger  om  en  patients  helbredsforhold,  øvrige  rent  private  forhold  og  andre  fortrolige  oplysninger,  når  det  er  nødvendigt  i  forbindelse  med  aktuel  behandling  af  patienten.  Sundhedsministeren  kan  fastsætte  regler  om,  at  andre  sundhedspersoner,  der  som  led  i  deres  virksomhed  deltager  i  behandling  af  patienter,  kan  indhente  oplysninger  efter  reglerne  i  1.  pkt.

Stk.  2.  Andre  sundhedspersoner  end  dem,  der  er  omfattet  af  stk.  1,  1.  pkt.,  eller  af  regler  udstedt  i  medfør  af  stk.  1,  2.  pkt.,  kan  ved  opslag  i  elektroniske  systemer,  hvori  adgangen  for  den  pågældende  sundhedsperson  teknisk  er  begrænset  til  de  patienter,  der  er  i  behandling  på  samme  behandlingsenhed,  som  den  pågældende  sundhedsperson  er  tilknyttet,  i  fornødent  omfang  indhente  oplysninger  som  nævnt  i  stk.  1  om  aktuel  behandling,  når  det  er  nødvendigt  i  forbindelse  med  aktuel  behandling  af  patienten.

Stk.  3.  På  behandlingssteder  med  elektroniske  systemer,  der  kun  indeholder  oplysninger  til  brug  for  behandling,  som  gives  på  det  pågældende  behandlingssted,  kan  andre  sundhedspersoner  end  dem,  der  er  omfattet  af  stk.  1,  1.  pkt.,  eller  af  regler  udstedt  i  medfør  af  stk.  1,  2.  pkt.,  og  som  er  ansat  på  behandlingsstedet,  ved  opslag  i  sådanne  systemer  i  fornødent  omfang  indhente  oplysninger  som  nævnt  i  stk.  1,  når  det  er  nødvendigt  i  forbindelse  med  aktuel  behandling  af  patienten.  Dette  gælder  dog  ikke,  hvis  behandlingsstedet  har  en  sundhedsperson  ansat,  som  er  omfattet  af  stk.  1,  1.  pkt.,  eller  af  regler  udstedt  i  medfør  af  stk.  1,  2.  pkt.

Stk.  4.  Ledelsen  på  et  behandlingssted  kan  give  tilladelse  til,  at  enkelte  eller  grupper  af  sundhedspersoner,  der  er  ansat  på  det  pågældende  behandlingssted,  kan  foretage  opslag  i  elektroniske  systemer  efter  stk.  1.  Tilladelse  efter  1.  pkt.  kan  kun  gives  til  sundhedspersoner,  der  har  behov  for  at  kunne  foretage  opslag  efter  stk.  1  med  henblik  på  at  kunne  varetage  de  funktioner  og  opgaver,  vedkommende  er  beskæftiget  med.  Beslutninger  truffet  efter  1.  pkt.  skal  fremgå  af  en  datasikkerhedsinstruks  for  behandlingsstedet.  Beslutninger  truffet  efter  1.  pkt.  skal  gøres  offentligt  tilgængelige.

Stk.  5.  Sundhedspersoner,  som  er  omfattet  af  stk.  1,  1.  pkt.,  eller  af  regler  udstedt  i  medfør  af  stk.  1,  2.  pkt.,  kan  endvidere  indhente  oplysninger  som  nævnt  i  stk.  1,  hvis  indhentningen  er  nødvendig  til  berettiget  varetagelse  af  en  åbenbar  almen  interesse  eller  af  væsentlige  hensyn  til  patienten,  herunder  en  patient,  der  ikke  kan  varetage  sine  interesser,  sundhedspersonen  eller  andre  patienter.  Tilsvarende  gælder  sundhedspersoner  med  tilladelse  efter  stk.  4.  Tilsvarende  gælder  endvidere  andre  sundhedspersoner  ved  opslag  i  elektroniske  systemer  omfattet  af  stk.  2  og  3  på  det  behandlingssted,  sundhedspersonen  er  ansat.

Stk.  6.  Uden  for  de  i  stk.  1  og  5  nævnte  tilfælde  kan  sundhedspersoner,  som  er  omfattet  af  stk.  1,  1.  pkt.,  eller  af  regler  udstedt  i  medfør  af  stk.  1,  2.  pkt.,  med  patientens  samtykke  endvidere  ved  opslag  i  elektroniske  systemer  indhente  oplysninger  som  nævnt  i  stk.  1  i  forbindelse  med  behandling  af  patienter.

Stk.  7.  Patienten  kan  frabede  sig,  at  en  sundhedsperson  indhenter  oplysninger  efter  stk.  1-4.

Stk.  8.  Læger  og  sygehusansatte  tandlæger  kan  under  disses  ansvar  lade  medicinstuderende  indhente  oplysninger  efter  stk.  1,  5  og  6  og  §  42  d,  stk.  2,  nr.  1.

Stk.  9.  En  sundhedsperson  kan  under  dennes  ansvar  lade  sekretærer  yde  teknisk  bistand  til  opslag  i  oplysninger,  som  den  pågældende  sundhedsperson  selv  har  adgang  til,  jf.  stk.  1-8  og  §  42  d,  stk.  2,  nr.  1.

Stk.  10.  Uden  for  de  i  stk.  1-9  nævnte  tilfælde  kan  læger  og  sygehusansatte  tandlæger  under  disses  ansvar  med  patientens  samtykke  lade  andre,  der  er  tilknyttet  samme  behandlingsenhed,  hvor  patienten  er  i  behandling,  i  fornødent  omfang  indhente  oplysninger  om  patienten  som  nævnt  i  stk.  1,  1.  pkt.,  når  det  er  nødvendigt  i  forbindelse  med  aktuel  behandling  af  patienten  som  led  i  den  samlede  sundhedsfaglige  indsats.

§  42  b.  Samtykke  efter  §  42  a,  stk.  6  og  10,  og  tilkendegivelse  efter  §  42  a,  stk.  7,  kan  være  mundtligt  eller  skriftligt.  Samtykket  eller  tilkendegivelsen  skal  meddeles  til  den  sundhedsperson,  som  indhenter  oplysningerne,  eller  under  hvis  ansvar  oplysningerne  indhentes.  Samtykket  eller  tilkendegivelsen  skal  indføres  i  patientjournalen.

§  42  c.  Sundhedsministeren  fastsætter  nærmere  regler  om  private  dataansvarliges  pligt  til  at  registrere  oplysninger  om,  hvem  der  har  foretaget  opslag  i  en  patients  elektroniske  patientjournal  (logning),  samt  om  loggens  indhold,  opbevaring  og  sletning.

Stk.  2.  Sundhedsministeren  fastsætter  nærmere  regler  om  patientens  elektroniske  adgang  til  oplysninger  hos  offentlige  og  private  dataansvarlige  om,  hvem  der  har  foretaget  opslag  i  patientens  elektroniske  patientjournal,  og  på  hvilket  tidspunkt  opslagene  er  foretaget.

§  42  d.  Med  patientens  samtykke  kan  autoriserede  sundhedspersoner  til  andre  formål  end  behandling  ved  opslag  i  elektroniske  systemer  i  fornødent  omfang  indhente  oplysninger  om  patientens  helbredsforhold,  øvrige  rent  private  forhold  og  andre  fortrolige  oplysninger.

Stk.  2.  Indhentning  af  de  oplysninger,  der  er  nævnt  i  stk.  1,  kan  ske  uden  patientens  samtykke,  når:

1)  Indhentningen  foretages  af  en  læge,  tandlæge  eller  jordemoder,  som  tidligere  har  deltaget  i  behandlingen  af  patienten,  og

a)  indhentningen  er  nødvendig  og  relevant  til  brug  for  evaluering  af  den  indhentende  læges,  tandlæges  eller  jordemoders  egen  indsats  i  behandlingen  eller  som  dokumentation  for  erhvervede  kvalifikationer  i  et  uddannelsesforløb,

b)  indhentningen  sker  under  hensyntagen  til  patientens  interesser  og  behov,  og

c)  indhentningen  sker  i  umiddelbar  forlængelse  af  behandlingsforløbet  og  senest  6  måneder  efter  den  indhentende  læges,  tandlæges  eller  jordemoders  afslutning  af  behandlingen  eller  viderehenvisning  af  patienten,  medmindre  indhentningen  er  påkrævet  som  led  i  speciallæge-  eller  specialtandlægeuddannelsen.

2)  Indhentningen  foretages  af  en  autoriseret  sundhedsperson,  og

a)  indhentningen  er  nødvendig  i  forbindelse  med  kvalitetssikring  eller  -udvikling  af  behandlingsforløb  og  arbejdsgange,

b)  behandlingen  af  oplysningerne  er  af  væsentlig  samfundsmæssig  betydning  og  sker  i  statistisk  øjemed  under  hensyntagen  til  patientens  integritet  og  privatliv,

c)  ledelsen  på  behandlingsstedet  efter  nærmere  fastlagte  kriterier  har  givet  tilladelse  til,  at  den  pågældende  autoriserede  sundhedsperson  kan  foretage  indhentningen,

d)  der  er  tale  om  oplysninger,  som  er  registreret  i  de  elektroniske  systemer  på  det  pågældende  behandlingssted  mindre  end  5  år  forud  for  indhentningen,  og

e)  det  er  muligt  efterfølgende  at  identificere,  at  indhentningen  er  sket  til  brug  for  kvalitetssikring  eller  -udvikling.

3)  Indhentningen  foretages  af  en  sundhedsperson  eller  en  anden  person,  der  efter  lovgivningen  er  underlagt  tavshedspligt,  og  som  er  ansat  hos  den  dataansvarlige  for  oplysningerne,  og

a)  indhentningen  er  nødvendig  i  forbindelse  med  akkreditering  eller  opfølgning  på,  at  krav  fra  centrale  sundhedsmyndigheder  til  behandlingen  i  sundhedsvæsenet  opfyldes,

b)  ledelsen  på  behandlingsstedet  eller  den  centrale  regionale  eller  kommunale  administrative  ledelse  for  behandlingsstedet  har  givet  tilladelse  til,  at  den  pågældende  person  kan  foretage  indhentningen,  og

c)  det  er  muligt  efterfølgende  at  identificere,  at  indhentningen  er  sket  i  forbindelse  med  akkreditering  eller  opfølgning  på,  om  krav  fra  centrale  sundhedsmyndigheder  til  behandlingen  i  sundhedsvæsenet  opfyldes.

Stk.  3.  Patienten  kan  ved  tilkendegivelse  frabede  sig,  at  der  indhentes  oplysninger  efter  stk.  2,  nr.  1  og  2.  Tilkendegivelsen  kan  være  mundtlig  eller  skriftlig  og  skal  indføres  i  patientjournalen.  Tilkendegivelser  om  fravalg  af  indhentning  af  oplysninger  efter  stk.  2,  nr.  1,  skal  meddeles  den  sundhedsperson,  som  indhenter  oplysningerne,  eller  under  hvis  ansvar  oplysningerne  indhentes.  Tilkendegivelser  om  fravalg  af  indhentning  af  oplysninger  efter  stk.  2,  nr.  2,  skal  meddeles  den  sundhedsperson,  der  er  ansvarlig  for  oplysningerne.

§  42  e.  Samtykke  efter  §  42  d,  stk.  1,  skal  være  skriftligt  og  skal  meddeles  den  autoriserede  sundhedsperson,  som  indhenter  oplysningerne.  Samtykket  skal  indføres  i  patientjournalen.

Stk.  2.  Samtykke  efter  §  42  d,  stk.  1,  bortfalder,  senest  1  år  efter  at  det  er  givet.

Stk.  3.  Sundhedsministeren  fastsætter  nærmere  regler  om  det  samtykke,  der  nævnt  i  §  42  d,  stk.  1.

§  43.  Med  patientens  samtykke  kan  sundhedspersoner  til  andre  formål  end  behandling  videregive  oplysninger  om  patientens  helbredsforhold,  øvrige  rent  private  forhold  og  andre  fortrolige  oplysninger  til  sundhedspersoner,  myndigheder,  organisationer,  private  personer  m.fl.

Stk.  2.  Videregivelse  af  de  i  stk.  1  nævnte  oplysninger  kan  uden  patientens  samtykke  ske,  når

1)  det  følger  af  lov  eller  bestemmelser  fastsat  i  henhold  til  lov,  at  oplysningen  skal  videregives  og  oplysningen  må  antages  at  have  væsentlig  betydning  for  den  modtagende  myndigheds  sagsbehandling,

2)  videregivelsen  er  nødvendig  for  berettiget  varetagelse  af  en  åbenbar  almen  interesse  eller  af  væsentlige  hensyn  til  patienten,  sundhedspersonen  eller  andre,

3)  videregivelsen  er  nødvendig  for,  at  en  myndighed  kan  gennemføre  tilsyns-  og  kontrolopgaver,

4)  videregivelsen  sker  til  et  myndighedsgodkendt  akkrediteringsorgan  og  er  nødvendig  med  henblik  på  dokumentation  af  arbejdsgange  til  brug  for  akkreditering  eller

5)  videregivelsen  sker  til  brug  for  opfølgning  på  en  utilsigtet  hændelse  i  regionen,  kommunen  eller  et  privat  sygehus.

Stk.  3.  Den  sundhedsperson,  der  er  i  besiddelse  af  en  fortrolig  oplysning,  afgør,  hvorvidt  videregivelse  efter  stk.  2  er  berettiget.

Stk.  4.  Såfremt  der  videregives  oplysninger  efter  stk.  2,  nr.  2,  skal  den,  oplysningen  angår,  snarest  muligt  herefter  orienteres  om  videregivelsen  og  formålet  hermed,  medmindre  orientering  kan  udelades  efter  anden  lovgivning  eller  af  hensyn  til  offentlige  eller  private  interesser  svarende  til  dem,  der  beskyttes  i  denne  lovgivning.

§  44.  Samtykke  efter  §  43,  stk.  1,  skal  være  skriftligt.  Kravet  om  skriftlighed  kan  dog  fraviges,  når  sagens  karakter  eller  omstændighederne  i  øvrigt  taler  derfor.  Samtykket  skal  indføres  i  patientjournalen.

Stk.  2.  Samtykke  efter  stk.  1  bortfalder  senest  1  år  efter,  at  det  er  givet.

Stk.  3.  Sundhedsministeren  fastsætter  nærmere  regler  om  det  i  stk.  1  nævnte  samtykke.

Bekendtgørelse  nr.  995  af  14.  juni  2018  om  klage-  og  erstatningsadgang  inden  for  sundhedsvæsenet

§  1.  Styrelsen  for  Patientklager,  jf.  §§  11  og  12,  behandler  klager  fra  patienter  over  sundhedsvæsenets  sundhedsfaglige  virksomhed  og  forhold  omfattet  af  sundhedslovens  kapitel  4-9  med  undtagelse  af  klager,  hvor  der  i  den  øvrige  lovgivning  er  foreskrevet  en  anden  klageadgang.  Styrelsen  for  Patientklager  kan  ikke  behandle  en  klage  efter  1.  pkt.,  hvis  den  faglige  virksomhed  eller  det  forhold,  klagen  vedrører,  helt  eller  delvis  er  omfattet  af  en  klage  efter  §  2.

Stk.  2.  Styrelsen  for  Patientklager  træffer  i  sager  efter  stk.  1  afgørelse  om,  hvorvidt  den  sundhedsfaglige  virksomhed  har  været  kritisabel,  eller  om  sundhedsvæsenet  har  handlet  i  strid  med  sundhedslovens  kapitel  4-9.