Ikke frit valg til specialsygehus efter sundhedslovens § 79, stk. 2, da bopælsregionen ikke tilbød tilsvarende behandling

Styrelsen for Patientklager ændrer den afgørelse, der er truffet af Region A den 31. juli 2017 om befordringsgodtgørelse til til Sygehus A.

har ret til yderligere befordringsgodtgørelse til Sygehus A.

Region A beregner og udbetaler befordringsgodtgørelse. 

KLAGEN

Region A udbetalte den 31. juli 2017 330,42 kr. i befordringsgodtgørelse til . Hun klagede den 1. august 2017 til Styrelsen for Patientklager over afgørelsen. 

BEGRUNDELSE

var i perioden fra den 20. februar til den 10. marts 2017 til behandling på Sygehus A. Hun ansøgte efterfølgende Region A om befordringsgodtgørelse.

Region A traf mundtlig afgørelse den 31. juli 2017. Det fremgår af afgørelsen, at havde benyttet sig af det frie sygehusvalg, idet hun efter Region As sædvanlige visitationspraksis kunne være blevet behandlet på Sygehus B. Regionen udbetalte derfor 330,42 kr. i befordringsgodtgørelse svarende til befordringsudgiften til Sygehus B.

har i sin klage af 1. august 2017 anført, at hun blev tilbudt tre ugers intensivt ophold på Sygehus A, og at det var Sygehus B, der indstillede hende til opholdet. Hun har hertil anført, at hendes egen læge herefter henviste hende til Sygehus A. Hun har videre anført, at hun er poliopatient, og at hun blev opfordret af en bekendt til at forhøre sig om regler for refusion af transport og diæter hos regionen, før hun accepterede et behandlingstilbud. Hun har videre anført, at hun i den forbindelse fik at vide, at hun selv måtte vælge, om hun tog toget eller selv kørte, og hun blev ligeledes oplyst, at hun blot skulle vedlægge bilag for diæter. Hun har videre anført, at da hun kom hjem efter ophold i ugerne 8-10, indsendte hun bilagene som aftalt. Hun har videre anført, at hun efter at have rykket regionen for svar fik en afgørelse den 31. juli 2017, hvor hun fik bevilliget 330,42 kr. i kørsel til Sygehus B. Hun har videre anført, at hun ifølge afgørelsen ikke var berettiget til diæter, og at begrundelsen var, at hun kunne have valgt nærmeste relevante sygehus Sygehus B. Hun har hertil anført, at hverken Sygehus B eller Sygehus C har tilbud som Sygehus A, da det er den eneste af sin slags i Danmark. Hun har videre anført, at hun er bevilliget delvis refusion af befordringsudgifter til Sygehus B, men at det ikke er relevant selvom kørselskontoret skriver det. Hun har hertil nævnt, at der i afgørelsen er nævnt ”regionens visitationskriterier”, men at hun ikke forstår, hvorfor hun skal visiteres til Sygehus B, når de ikke kan hjælpe hende. Hun har hertil anført, at en post polio krop heller ikke ville kunne klare minimum tre timers transport hver dag. Hun har afslutningsvist anført, at hun havde et udbytterigt ophold på Sygehus A, og at hun håber, hun kan skyde sin dårlige mobilitet nogle år, før hun bliver kørestolsbruger. 

Om reglerne

Regionsrådet yder sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved sit sygehusvæsen og ved andre regioners sygehuse. Regionsrådet yder også sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved bestemte private specialsygehuse m.fl., herunder Sygehus A

Det fremgår af sundhedslovens § 79, stk. 1 og stk. 2.

En person har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.
2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.
3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Det fremgår af § 15 i bekendtgørelse nr. 1206 af 19. september 2016 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

En person, der vælger at blive behandlet på et sygehus efter reglerne om frit sygehusvalg, er berettiget til befordringsgodtgørelse som minimum svarende til afstanden til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationspraksis. Betingelserne for at modtage befordring eller befordringsgodtgørelse til dette behandlingssted skal være opfyldt.

Det fremgår af § 17 i samme bekendtgørelse.

En patient har altså som regel ret til at blive behandlet gratis på et offentligt sygehus efter eget eller den henvisende læges valg. Retten til befordring eller befordringsgodtgørelse følger dog ikke med til det valgte sygehus. Dette gælder også, selv om der er kortere ventetid på det valgte sygehus.
Det er styrelsens opfattelse, at der kan være tale om frit sygehusvalg, selv om patienten ikke vidste det. Den læge, der henviser patienten, bør oplyse patienten om, at patienten muligvis ikke har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse. Lægens manglende information om dette, giver ikke patienten ret til befordring eller befordringsgodtgørelse.

Om s ret til befordring

Styrelsen har lagt til grund, at var henvist til Sygehus A af egen læge.

Det fremgår af en udtalelse fra Region A af 30. august 2017 til styrelsen, at regionen har vurderet, at der er tale om frit sygehusvalg. Det fremgår videre, at Sygehus A har oplyst til regionen, at de tilbyder tværfaglig rehabilitering til polio- og ulykkespatienter. Sygehus A har hertil oplyst, at der er tale om intensive trænings- og behandlingsforløb med tilbud om svømmebassin, psykologsamtaler og terapigrupper. Det fremgår videre, at den behandling, der tilbydes på Sygehus A, ikke tilbydes tilsvarende i Region A eller på andre offentlige sygehuse. Det fremgår hertil, at behandlingen på Sygehus A i et vist omfang svarer til træning og forebyggelse i kommunalt regi, men at dette vil foregå efter andre regelsæt.

Det fremgår videre af udtalelsen, at Sygehus A er omfattet af sundhedslovens § 79, stk. 2, og dermed også omfattet af reglerne om frit sygehusvalg. Det fremgår dog, at regionen førhen har anset behandlingssteder nævnt i sundhedslovens § 79, stk. 2, som visitationssygehuset, da regionen ikke tilbyder tilsvarende behandling, og patienterne har derfor fået befordringsgodtgørelse udbetalt. Det fremgår videre, at regionen efter styrelsens offentliggjorte afgørelse 17SPS22 har ændret praksis, og at det nu er regionens vurdering, at patienter ikke er berettiget til eksempelvis fribefordring til behandlingsstederne nævnt i sundhedslovens § 79, stk. 2, alene af den årsag, at der ikke er tilsvarende behandlingstilbud andetsteds i det offentlige sygehusvæsen. Det fremgår videre, at regionen ikke har behandlingstilbud til poliopatienter, men at Sygehus B ifølge specialevejledningen har de faglige kompetencer til at behandle polio. Det fremgår afslutningsvis, at regionen har bemærket, at Sygehus A også har en afdeling i Sygehus B, og at dette derfor må være denne afdeling, der er nærmeste relevant for patienter fra Region A.

Styrelsen kan oplyse, at klager i den omtalte offentliggjorte afgørelse 17SPS22 modtog behandling for livsstilssygdomme, herunder overvægt, på et behandlingssted, som ikke er omfattet af sundhedslovens § 79, stk. 2.

Sygehus  A har i en udtalelse til styrelsen af 28. februar 2019 oplyst, at det er Sygehus As visitationsudvalg der vurderer, om en henvisning kan imødekommes ud fra de kriterier, der er aftalt med Region B. 

Det fremgår videre af udtalelsen, at Sygehus A dels yder ambulant behandling til patienter, der er bosiddende i rimelig afstand fra Sygehus A henholdsvis Sygehus B, dels behandling på tre-ugers ophold i Sygehus A. Ophold i Sygehus A tilbydes patienter, der på grund af patientens generelle sundhedsfaglige og øvrige situation vurderes ikke at kunne få udbytte af et ambulant tilbud, og som samtidig vurderes at kunne få betydeligt udbytte af et tre-ugers ophold. Det kan således både dreje sig om patienter, der er bosiddende så langt fra Sygehus As behandlingssteder, at transporten i sig selv forhindrer udbytte af det ambulante tilbud og om patienter, som kan bo tæt på behandlingsstederne, men har behov for en samlet koncentreret indsats. 

Det fremgår endelig af udtalelsen, at er visiteret til behandling på Sygehus A, af sin egen læge, samt at hun derefter blev undersøgt af en speciallæge i reumatologi. Speciallægen har vurderet, at de seneste år har oplevet tiltagende gener i form af kraftnedsættelse og øget faldtendens på grund af polio, samt tiltagende smerter. Speciallægen har på den baggrund vurderet, at der er behov for et samlet tilbud med et særligt fokus på patientens smerteproblematik i relation til polioen, herunder at hun på baggrund af dette er visiteret til et ophold i Sygehus A. 
Styrelsen finder, at ikke benyttede sig af det frie sygehusvalg, da hun fik behandling på Sygehus A.

Styrelsen har lagt vægt på, at der var tale om et behandlingsforløb, som ikke tilbydes andre steder end på Sygehus A, og at var henvist og visiteret til dette behandlingsforløb efter en sundhedsfaglig vurdering. Det har efter styrelsens opfattelse i denne forbindelse ingen betydning, om der var enkelte dele af behandlingen, som kunne være foretaget på et nærmere sygehus. 

Styrelsen har videre lagt vægt på, at der er tale om behandling på et sygehus omfattet af sundhedslovens § 79, stk. 2. Regionen har således ikke mulighed for at vælge et lavere serviceniveau, idet der er tale om et behandlingssted, hvor behandlingen er sikret direkte ved sundhedsloven.  

På denne baggrund ændrer styrelsen Region As afgørelse af 31. juli 2017 således, at er berettiget til yderligere befordringsgodtgørelse til Sygehus A. 

Region A beregner og udbetaler befordringsgodtgørelse. 

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1286 af 2. november 2018 af sundhedsloven:

§ 79. Regionsrådet yder sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved sit sygehusvæsen og ved andre regioners sygehuse. Medmindre behandling sker akut, hvor henvisning ikke kan indhentes forinden, skal personen være henvist til behandling af en læge eller tandlæge. Personen kan også være henvist af andre autoriserede sundhedspersoner eller myndigheder, når regionsrådet forinden har offentliggjort, at disse har adgang til henvisning. Regionsrådet kan endvidere efter en konkret vurdering yde sygehusbehandling til en person, der ikke er henvist til behandling, jf. 2. og 3. pkt., når omstændighederne taler derfor.

Stk. 2. Regionsrådet yder endvidere sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved følgende private specialsygehuse m.fl.: Sankt Lukas Hospice, Diakonissestiftelsens Hospice, Sct. Maria Hospice, rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge OASIS, DIGNITY-Dansk Institut Mod Tortur og RCT-Jylland, Epilepsihospitalet i Dianalund, Sclerosehospitalet Haslev, Sclerosehospitalet Ry, Sygehus A, Sano Middelfart, Sano Sygehus B, Sano Skælskør, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, Vejlefjord Rehabilitering og Center for Hjerneskade.

Stk. 3. Regionsrådet yder tillige specialiseret ambulant behandling til henviste patienter, der har bopæl i de regioner, hvor afdelinger af Øfeldt Centret er beliggende.

§ 171. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 a har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og som modtager social pension. Befordring og befordringsgodtgørelse ydes til behandling på regionale sygehuse og de i § 75 nævnte institutioner samt til behandling på andre sygehuse m.v. efter nærmere af sundheds- og ældreministeren fastsatte regler.

Stk. 2. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, som er henvist til diagnostisk undersøgelse på sygehus, jf. § 79, til brug for udredning hos alment praktiserende læge, jf. § 60, eller hos praktiserende speciallæge, jf. § 64.

Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang personer i øvrigt har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, herunder i hvilket omfang ret hertil tilkommer personer, der efter eget valg behandles på et sygehus uden for bopælsregionen i henhold til reglerne i §§ 86, 87 og 89 a.

Stk. 4. Regionsrådet yder befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, hvis deres tilstand gør det nødvendigt. Regionsrådet yder godtgørelse for befordring til personer, der er omfattet af 1. pkt. og har ret til refusion af udgifter til behandling i andre EU-/EØS-lande i medfør af § 89 a.

Stk. 5. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om godtgørelse efter stk. 4.

Bekendtgørelse nr. 1206 af 19. september 2016 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven:

§ 15. Personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling på sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter Regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

§ 17. Personer, der opfylder mindst en af betingelserne i § 15, jf. §§ 30 og 31, og som vælger at anvende det frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 86, det udvidede frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 82 a og § 87, har ret til godtgørelse af deres befordringsudgifter som minimum svarende til befordringsudgiften til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier.

Stk. 2. Retten til befordringsgodtgørelse efter stk. 1, jf. § 15, nr. 2, forudsætter, at afstanden til eller fra det sygehus m.v., som patienten har valgt, overstiger 50 km.

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 730 af 8. juni 2018:

§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de vedrører
…..
13) vilkår for en persons ret til befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling efter § 171 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,
…..