En telefonkonsultation eller henvisning til en multidisciplinær konference kan ikke anses som en forundersøgelse efter reglerne om maksimale ventetider

Styrelsen for Patientklager finder, at Region har handlet i strid med sundhedslovens § 88, stk. 1, idet ikke blev tilbudt forundersøgelse inden for de maksimale ventetider.

KLAGEN

blev den 27. oktober 2016 henvist til undersøgelse på Sygehus A. Hun fik tilbudt forundersøgelse i form af en leverbiopsi den 3. november 2016. 

blev den 19. januar 2017 henvist til operation på mave- og tarmkirurgisk afdeling, Sygehus A. Hun blev opereret den 17. februar 2017.

klagede efterfølgende til Styrelsen for Patientsikkerhed over, at Region ikke overholdt de maksimale ventetider for behandling af livstruende sygdomme i forbindelse med sin behandling på Sygehus A.

BEGRUNDELSE

Hændelsesforløb

Den 13. oktober 2016 fik foretaget en kontrol CT-scanning af brystkassen, maven og bækkenet på afdeling for røntgen og skanning, Sygehus A.

Mave- og tarmkirurgisk afdeling, Sygehus A har i telefonsamtale den 19. august 2019 oplyst til styrelsen, at resultatet af CT-scanningen forelå den 14. oktober 2017.

Den 27. oktober 2016 noterede afdeling for mave- og tarmkirurgi, Sygehus A, at tidligere var behandlet for højresidig tyktarmskræft med peritoneal karcinose. Det blev videre noteret, at man tidligere samme dag havde haft en telefonkonsultation med , hvor hun var blevet informeret om, at der ved den seneste kontrolscanning var fundet et 10 mm stort element i venstre lunge, som var metastasesuspekt. Der var endvidere fundet et cirka 2 mm stort element bag livmoderen, som ligeledes kunne være karcinosesuspekt. Hun blev hertil informeret om, at scanningsfundene og den videre behandlingsplan i første omgang skulle drøftes på en multidisciplinærkonference, og at hun ville blive indkaldt til en transvaginal biopsi. Det blev hertil aftalt, at hendes tid til klinisk kontrol den 10. november 2016 blev fastholdt.

Den 31. oktober 2016 blev det vurderet på en multidisciplinærkonference i lungemedicinsk regi, at processen i lungen kunne fjernes, hvilket ville kræve en henvisning til Sygehus B. Forinden skulle der dog tages biopsier af processen i maven, hvilket var planlagt til den 3. november 2016. blev efterfølgende informeret herom ved telefonsamtale den 2. november 2016.

Den 3. november 2016 fik foretaget den planlagte ultralydsvejledte biopsi.

Den 10. november 2016 mødte til svar på biopsien. Denne viste mistanke om metastase udgået fra kræft med oprindelse i tarmslimhinden. Det blev aftalt, at hun i første omgang blev henvist til thoraxkirurgisk afdeling på Sygehus B med henblik på vurdering af, om de kunne fjerne forandringen i lungen. Det skulle herefter vurderes, hvorvidt det ville være mest hensigtsmæssigt at operere i lungen eller i maven først. Det blev aftalt, at ville blive kontaktet den følgende dag.

Den 11. november 2016 blev s CT-scanning gennemgået på en multidisciplinærkonference. Det blev vurderet, at der var indikation for at fjerne processen ved operation, hvilket ville indbefatte en fjernelse af livmoderen via kikkertoperation og muligvis en lille afskæring/bortskæring af den sidste del af tyktarmen i venstre side, alternativt blot en mindre resektion af tarmen. Det blev hertil vurderet, at der alene var grundlag for at foretage operationen i maven, hvis lungemetastasen kunne fjernes.

Senere samme dag blev kontaktet telefonisk, hvor hun blev informeret om konferencebeslutningen. Hun blev herpå henvist til Sygehus B, med henblik på vurdering af, hvorvidt der var indikation for at foretage en kirurgisk fjernelse af lungemetastasen først.

Senere samme dag modtog Sygehus B henvisningen fra Sygehus A, og den 15. november 2016 blev der sendt et henvisningsnotat til lungemedicinsk afdeling, Sygehus B, med henblik på afklaring af s behandling. Hendes videre udredningsplan blev derefter fastlagt på en lungekonference den 5. december 2016.

Den 8. december 2016 mødte til forundersøgelse på lungemedicinsk afdeling, Sygehus B, hvor hun blev informeret om den kommende plan med foretagelse af en PET-CT-scanning den 12. december 2016 og efterfølgende vurdering på en ny lungekonference den 13. december 2016.

Den 14. december 2016 mødte til samtale på lungemedicinsk afdeling, Sygehus B, hvor hun blev informeret om, at man på baggrund af undersøgelsesfundene havde vurderet, at det var muligt at fjerne den metastasesuspekte forandring i hendes venstre lunge. Det blev dog vurderet, at der var behov for yderligere udredning i form af en undersøgelse af hendes lungers blod- og luftforsyning (lungeskintigrafi), som var planlagt til den følgende dag.

Den 15. december 2016 noterede lungemedicinsk afdeling, Sygehus B, at PET-CT-scanningen havde vist nedsat afløb fra s højre nyre, hvorfor hun blev henvist til en renografi til foretagelse den 22. december 2016 med henblik på afklaring af hendes nyrers funktion og afløb.

Den 19. december 2016 noterede lungemedicinsk afdeling, Sygehus B, at man på baggrund af lungefunktionsundersøgelsen vurderede, at kunne indstilles til den planlagte lungeoperation. 

Den 23. december 2016 blev indlagt på hjerte- lungekirurgisk afdeling, Sygehus B, og den 27. december 2016 blev hun opereret med fjernelse af forandringen i den venstre lunge. Operationen forløb ukompliceret, og hun blev efterfølgende udskrevet til eget hjem den 29. december 2016 med aftale om klinisk og radiologisk kontrol samt histologisvar efter to til tre uger.

Den 3. januar 2017 noterede lungemedicinsk afdeling, Sygehus B, at renografien havde vist, at s nyrefunktion på højre side var stærkt nedsat. Hun blev derfor henvist til en ultralydsscanning af sine nyrer med henblik på afklaring af, hvorvidt der var grundlag for at anlægge nefrostomi eller JJ-kateter.

Den 7. januar 2017 fik foretaget ultralydsscanningen, hvortil det blev vurderet, at der på det foreliggende ikke var behov yderligere behandling.

Den 10. januar 2017 blev der afholdt en multidisciplinærkonference på Sygehus A. På baggrund af den seneste PET-CT-scanning blev det vurderet, at der var to processer, som umiddelbart fortsat kunne fjernes kirurgisk, men at det på baggrund af hendes tidligere behandlingsforløb nærmerede sig palliativ behandling, hvilket dog skulle drøftes med .

Den 12. januar 2017 oplyste ved en telefonkonsultation med mave- og tarmkirurgisk afdeling, Sygehus A, at hun var velbefindende, og at hun var kommet sig godt efter sin lungeoperation. Hun havde fået fjernet clips den pågældende dag og afventede mikroskopisvar den 16. januar 2017. Hun blev informeret om, at man fortsat kunne tilbyde en operativ åbning af bughulen med henblik på fjernelse af de to processer, hvilket hun samtykkede til. Det blev aftalt, at operationen skulle foretages i den første halvdel af februar, således at hun kunne komme sig helt oven på lungeoperationen. Det blev hertil aftalt, at skulle kontaktes telefonisk den 18. januar 2017 med henblik på information om det videre forløb.

Det fremgår af sagsoplysningerne, at den 16. januar 2017 blev tilbagehenvist til Sygehus A med henblik på videre behandling, hvorefter hun blev afsluttet på Sygehus B.

Den 19. januar 2017 blev kontaktet telefonisk af mave- og tarmkirurgisk afdeling, Sygehus A, angående operationen. Hun blev informeret om, at de to processer umiddelbart fortsat virkede resektable, men at der var en risiko for, at der blev fundet mere sygdom ved operationen. Det ville i så fald ikke være muligt at gennemføre den planlagte procedure, hvorfor hun i så fald ville blive henvist til palliativ behandling i onkologisk regi. oplyste, at hun fortsat gerne ville opereres den 9. februar 2017 som planlagt.

Det fremgår af sagen, at operationen den 9. februar 2017 efterfølgende blev udskudt til den 17. februar 2017 efter ønske fra , idet hun ønskede at operationen blev udført af en bestemt operatør.

Den 17. februar 2017 blev opereret. Der blev under operationen fundet to processer ned mod bækkenet, som desværre ikke kunne fjernes kirurgisk, da processerne var for udbredte. Idet der ikke forelå andre behandlingsmuligheder i kirurgisk regi, blev hun henvist til palliativ behandling i onkologisk regi.

Afgrænsning af klagen

Det fremgår af s klage af 31. oktober 2017, at hun klager over hele behandlingsforløbet fra oktober 2017 til februar 2018. Styrelsen har forstået klagen således, at hun ønsker at klage over, at hun ikke fik behandling inden for de maksimale ventetider. 

Styrelsen har derfor i det følgende taget stilling til, hvorvidt behandlingen i perioden fra den 14. oktober 2017, hvor fik konstateret recidiv, til den 17. februar 2018, hvor hun blevet opereret, var i overensstemmelse med reglerne om de maksimale ventetider.

Styrelsen har i den følgende ikke taget stilling, om den faglige behandling, som modtog, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Denne del af klagen er behandlet i en selvstændig sag med sagsnummer , som styrelsen traf afgørelse i den 28. februar 2019.

Styrelsen er opmærksom på, at det i styrelsens antagelsesbrev til af 29. november 2017 fremgår, at det på baggrund af hendes klage blev vurderet, at der ligeledes var tale om en klage over oplysningspligten efter sundhedslovens § 90, hvorefter et indkaldelsesbrev skal sendes til patienten inden for 8 hverdage, efter at sygehuset har modtaget henvisningen. Ved en fornyet gennemgang af sagen er det imidlertid styrelsens vurdering, at ikke har klaget herover, hvorfor styrelsen i det følgende ikke har taget stilling hertil.

Sundhedslovens regler om maksimale ventetider ved behandling af kræft

Styrelsen kan oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 88, stk. 1, at regionsrådet i bopælsregionen yder behandling ved sit sygehusvæsen inden for den af Sundhedsstyrelsen fastsatte ventetid til patienter, der lider af livstruende sygdomme, for hvilke Sundhedsstyrelsen har fastsat maksimale ventetider til behandling.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 584 af 28. april 2015 om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme, jf. sundhedslovens § 88, stk. 6.

Det fremgår af sundhedslovens § 88, stk. 2, at et sygehus i bopælsregionen, senest 8 hverdage efter, at det har modtaget en henvisning af en patient til undersøgelse for en livstruende sygdom, skal meddele patienten, om vedkommende kan tilbydes behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid på bopælsregionens sygehuse eller på et andet sygehus, som regionsrådet har indgået aftale med. Hvis dette gør sig gældende, skal patienten have meddelt en dato for forundersøgelsen.

Endvidere fremgår det af sundhedslovens § 88, stk. 2, og bekendtgørelsens § 8, stk. 1, at bopælsregionen, hvis den ikke er i stand til at yde behandling på sine egne sygehuse inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal tilbyde patienten henvisning til et andet sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet, som kan tilbyde behandlingen inden for den fastsatte maksimale ventetid.

Styrelsen kan i øvrigt oplyse, at reglerne om maksimale ventetider, som beskrevet i sundhedslovens § 88 og den dertilhørende bekendtgørelse, ikke fastsætter en grænse for, hvor lang tid selve forløbet må vare (fra den første mistanke om kræft opstår, til den endelige behandling iværksættes). Det fremgår således af den dertilhørende vejledning fra Sundhedsstyrelsen om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme, at reglerne om maksimale ventetider gælder for henholdsvis forundersøgelse, behandling og efterbehandling med stråler eller medicin (adjuverende radio- eller kemoterapi) i den udstrækning, disse behandlinger vurderes at være lægeligt indicerede. Ventetiden for eventuelle afklarende, supplerende undersøgelser forud for den egentlige kræftbehandling er således ikke omfattet af dette regelsæt.

Forundersøgelse

Det fremgår videre af den førnævnte vejledning, at patienter med erkendt eller mistænkt kræftsygdom efter en sygdomsfri periode (recidiv) også er omfattet af reglerne om maksimale ventetider.

Det følger af bekendtgørelsens § 2, nr. 1, at en patient med kræft skal tilbydes forundersøgelse 14 kalenderdage fra den dato, hvor sygehuset har modtaget henvisning til forundersøgelse, til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde udredning.

Det er styrelsens opfattelse, at den situation, hvor der i forbindelse med en patients undersøgelse og behandling på sygehus opstår mistanke om kræft, kan sidestilles med modtagelsen af en henvisning, jf. § 2, nr. 1. Det er endvidere styrelsens opfattelse, at patienten herefter skal tilbydes påbegyndelse af et eventuelt udredningsforløb med fremmøde inden 14 kalenderdage, efter at mistanken om kræft er opstået, idet påbegyndelsen af udredningsforløbet efter styrelsens opfattelse kan sidestilles med forundersøgelsen, jf. § 2, nr. 1.

Det er hertil styrelsens opfattelse, at start på udredning i denne sammenhæng forstås som den første dag for fremmøde på afdelingen.

Det er styrelsens vurdering, at den fornyede mistanke om kræft (recidiv) opstod i forbindelse med kontrolundersøgelsen på afdeling for røntgen og skanning, Sygehus A, som blev foretaget den 13. oktober 2017. Resultatet af CT-scanningen forelå den 14. oktober 2017.

Som det fremgår ovenfor, blev den 27. oktober 2016 kontaktet telefonisk af mave- og tarmkirurgisk afdeling, Sygehus A, hvor hun blev informeret om scanningssvaret, og at hun på baggrund heraf blev henvist til vurdering på en multidisciplinærkonference i lungemedicinsk regi på Sygehus A.

Det fremgår videre af sagsoplysningerne, at i brev af 31. oktober 2016 blev indkaldt til undersøgelse den 3. november 2016 på mave- og tarmkirurgisk afdeling, med henblik på foretagelse af leverbiopsien.

Det er styrelsens opfattelse, at telefonkonsultationen den 27. oktober 2016 samt henvisningen til den multidisciplinære konference ikke kan anses som en forundersøgelse efter reglerne om maksimale ventetider.

Det er herefter styrelsens vurdering, at først blev tilbudt forundersøgelse i form af foretagelsen af leverbiopsien den 3. november 2016, hvilket er mere end 14 kalenderdage efter mistanken om kræft opstod den 14. oktober 2016.

Styrelsen finder herefter, at Region har handlet i strid med sundhedslovens § 88, stk. 1, ved ikke at tilbyde forundersøgelsen inden for de maksimale ventetider.

Operation

Det følger af bekendtgørelsens § 2, nr. 2, at en patient med kræft skal tilbydes operation 14 kalenderdage fra den dato, hvor patienten på baggrund af information fra det behandlende sygehus om diagnose og behandlingsmuligheder m.v. har givet samtykke til den konkrete operation, til den dato sygehuset har tilbudt at foretage operationen og senest 28 kalenderdage fra den dato, hvor sygehuset har modtaget henvisning til behandling.

Det fremgår videre af bekendtgørelsens § 2, at de maksimale ventetider for behandling af kræftsygdomme gælder, medmindre hensyn til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet.

gav samtykke til operationen den 19. januar 2017. Hun blev tilbudt operation den 9. februar 2017, hvilket er mere end 14 kalenderdage efter det tidspunkt, hvor hun gav samtykke til operationen.

Det er på baggrund af journaloplysningerne imidlertid styrelsens opfattelse, at årsagen til at ikke blev tilbudt operation på et tidligere tidspunkt skyldtes, at hendes helbredsmæssige tilstand ikke tillod dette.

Styrelsen har herved lagt vægt på, at i slutningen af december 2016 gennemgik en lungeoperation, hvilket øger risikoen for komplikationer både anæstesiologisk og kirurgisk ved en efterfølgende operation.

Styrelsen har hertil lagt vægt på, at den operation, som var planlagt til at få foretaget i maven på Sygehus A, var et meget omfattende indgreb, ligesom styrelsen har lagt vægt på, at det fremgår af en udtalelse fra mave- og tarmkirurgisk afdeling, Sygehus A, at man efter det kirurgiske indgreb i lungen diskuterede, hvorvidt s almene tilstand ville kunne tåle fornyet operation, da hun i forvejen var kendt som respiratorisk marginal.

Styrelsen kan derfor ikke lægge til grund, at ikke kunne være blevet tilbudt operation for sin kræftsygdom inden for de maksimale ventetider, hvis hendes helbredsmæssige tilstand havde muliggjort en tidligere operationsdato.

Styrelsen bemærker i øvrigt, at operationen ikke blev udført som planlagt den 9. februar 2017, idet ønskede at blive opereret af en bestemt operatør. Operationen blev derfor udskudt til den 17. februar 2017.

Styrelsen finder herefter, at Region ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 88, stk. 1, i forbindelse med operationen den 17. februar 2017.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 af sundhedsloven:

§ 88. Til patienter, der lider af livstruende sygdomme, for hvilke Sundhedsstyrelsen har fastsat maksimale ventetider til behandling, yder regionsrådet i bopælsregionen behandling ved sit sygehusvæsen inden for den af Sundhedsstyrelsen fastsatte ventetid.

Stk. 2. Bopælsregionsrådet skal senest 8 hverdage efter, at et af regionens sygehuse har modtaget henvisning af en patient, meddele patienten, om regionsrådet kan tilbyde behandling ved sit sygehusvæsen inden for den fastsatte maksimale ventetid, og i bekræftende fald meddele patienten en dato for forundersøgelsen. Såfremt regionsrådet i bopælsregionen ikke er i stand til at tilbyde behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal patienten om muligt tilbydes behandling på et sygehus i en anden region, på et privat sygehus her i landet eller på et sygehus i udlandet, som kan tilbyde behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid.

Stk. 3. Kan regionsrådet i bopælsregionen ikke tilvejebringe et behandlingstilbud som nævnt i stk. 2, skal regionsrådet, hvis patienten ønsker det, hurtigst muligt meddele det til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen henviser herefter om muligt patienten til behandling på et sygehus i en anden region eller på et privat sygehus her i landet eller på et sygehus i udlandet. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde pålægge et offentligt sygehus her i landet at varetage behandling af patienten.

Stk. 4. Kan Sundhedsstyrelsen ikke tilvejebringe et behandlingstilbud efter stk. 3, og finder patienten selv et privat sygehus her i landet eller i udlandet, der kan foretage den behandling, som patienten er henvist til, ydes der tilskud til denne behandling svarende til den gennemsnitlige udgift til en tilsvarende behandling på et dansk offentligt sygehus, dog højst svarende til den faktiske betaling for behandlingen. Der kan ikke ydes tilskud efter denne bestemmelse til alternativ behandling eller til behandling, der har forskningsmæssig eller eksperimentel karakter.

Stk. 5. Pligten til at henvise patienter til behandling efter stk. 2 og 3 gælder dog ikke til sygehus, hvor Sundhedsstyrelsen skønner, at behandlingstaksten er urimeligt høj, eller at udgifterne til befordring og ophold er uforholdsmæssigt høje.

Stk. 6. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til behandling og regionsrådenes forpligtelser efter stk. 2-5.

Bekendtgørelse nr. 584 af 28. april 2015 om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme:

§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter maksimale ventetider for behandling af patienter med kræftsygdomme og visse tilstande ved iskæmisk hjertesygdom.

Stk. 2. Kræftsygdomme, som kræver knoglemarvstransplantation, og hudkræft, som ikke er modermærkekræft, er ikke omfattet af bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen omfatter endvidere ikke forskningsmæssig og eksperimentel behandling.

Stk. 3. Ved visse tilstande ved iskæmisk hjertesygdom forstås iskæmisk hjertesygdom med behov for genåbning af kar (revaskulariserende indgreb) efter afsluttet udredning, og hvor der er

1) påvist venstre hovedstammesygdom,

2) dokumenteret ustabil angina pectoris eller

3) angina pectoris smerter umiddelbart efter akut myokardieinfarkt.

Stk. 4. Ved behandling forstås udredning, behandling og efterbehandling, jf. kapitel 2.

§ 2. Medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet, gælder for behandling af kræftsygdomme følgende maksimale ventetider:

1) Til udredning ved mistanke om kræft: 14 kalenderdage fra den dato, hvor sygehuset har modtaget henvisning til forundersøgelse, til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde udredning.

2) Til operation efter afsluttet udredning: 14 kalenderdage fra den dato, hvor patienten på baggrund af information fra det behandlende sygehus om diagnose og behandlingsmuligheder m.v. har givet samtykke til den konkrete operation, til den dato sygehuset har tilbudt at foretage operationen og senest 28 kalenderdage fra den dato, hvor sygehuset har modtaget henvisning til behandling.

3) Til medicinsk behandling, som er initialbehandling: 14 kalenderdage fra den dato, hvor patienten på baggrund af information fra det behandlende sygehus om diagnose og behandlingsmuligheder m.v. har givet samtykke til den konkrete medicinske kræftbehandling, til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde behandlingen, og senest 28 kalenderdage fra den dato, hvor sygehuset har modtaget henvisning til behandling.

4) Til strålebehandling, som er initialbehandling: 14 kalenderdage fra den dato, hvor patienten på baggrund af information fra det behandlende sygehus om diagnose og behandlingsmuligheder m.v. har givet samtykke til den konkrete strålebehandling, til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde behandlingen, og senest 28 kalenderdage fra den dato, hvor sygehuset har modtaget henvisning til strålebehandling.

5) Til medicinsk behandling eller strålebehandling efter initial behandling: 14 kalenderdage fra den dato, hvor patienten på baggrund af information fra det behandlende sygehus om diagnose og behandlingsmuligheder m.v. har givet samtykke til den konkrete adjuverende medicinske kræftbehandling eller strålebehandling, til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde behandlingen, og senest 28 kalenderdage fra den dato, hvor sygehuset har modtaget henvisning til medicinsk eller stråle behandling efter initial behandling.

§ 4. Tidsfristerne efter § 2 og § 3 beregnes fra og med dagen efter, at sygehuset har modtaget henvisning, eller patienten har afgivet informeret samtykke. Patientens første fremmøde på afdelingen markerer første dag i udredningsfasen.

§ 5. Har patienten afvist en af sygehuset tilbudt dato for behandling, som ligger inden for de i §§ 2-3 fastsatte maksimale ventetider, har patienten ikke ret til at få et nyt behandlingstilbud inden for denne maksimale ventetid. Bopælsregionen skal dog tilbyde patienten behandling hurtigst muligt derefter.

§ 7. Ansvaret for at tilbyde behandling inden for de fastsatte maksimale ventetider påhviler bopælsregionen, jf. dog § 5 og § 7.

Stk. 2. Senest 11 kalenderdage efter, at sygehuset har modtaget en henvisning af en patient til undersøgelse for sygdom i henhold til § 1, skal sygehuset meddele patienten, om vedkommende kan tilbydes behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid på bopælsregionens sygehuse eller på et andet sygehus, som regionsrådet har indgået aftale med. I bekræftende fald skal patienten have meddelt en dato for forundersøgelsen.

§ 8. Er bopælsregionen ikke i stand til at yde behandling på sine egne sygehuse inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal regionen med patientens samtykke tilbyde patienten henvisning til et andet sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet, som kan tilbyde behandlingen inden for den fastsatte maksimale ventetid.

Stk. 2. Har bopælsregionen indgået aftale om, at patienter skal henvises til behandling i en anden region, har den behandlende region ansvar for at tilbyde patienten behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid. Tilsvarende har bopælsregionen ligeledes ansvaret for, at der foreligger aftale om, at det behandlende sygehus indhenter informeret samtykke til den konkrete behandling.

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientklager, når de vedrører

…..

…..