Region var berettiget til at give afslag på kørselsgodtgørelse til et specialsygehus

Styrelsen for Patientklager imødekommer Region s anmodning om genoptagelse af sagen, hvor styrelsen traf afgørelse den 21. juni 2019.

STYRELSENS AFGØRELSE AF DEN 8. marts 2019 

Styrelsen for Patientklager ændrede ved afgørelse af 8. marts 2019

Region s afgørelse af 31. juli 2017 om befordringsgodtgørelse til til Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter. Styrelsen lagde særlig vægt på, at en regions serviceniveau er forudbestemt for behandling på specialsygehusene nævnt i sundhedslovens § 79, stk. 2.

STYRELSENS AFGØRELSE AF DEN 21. JUNI 2019

Styrelsen genoptog af egen drift afgørelsen af 8. marts 2019, idet styrelsen ikke havde taget stilling til spørgsmålet om ret til diæter, som fremgik af den oprindelige klage. Styrelsen tilføjede herefter, at Region skulle tage stilling til spørgsmålet om s ret til diæter, idet regionen allerede på grund af det oprindelige afslag på befordringsgodtgørelse, ikke havde haft lejlighed til at tage stilling til diæter.

ANMODNINGEN OM GENOPTAGELSE

Region henvendte sig første gang den 22. marts 2019 til styrelsen med spørgsmål til styrelsens praksis vedrørende blandt andet afgørelsen af 8. marts 2019. Ved e-mail af den 28. juni 2019 har Region igen henvendt sig til styrelsen med spørgsmål og bemærkninger til styrelsens praksis. Regionen har heri blandt andet anført, at man har kontaktet Sundheds- og Ældreministeriet, som har vejledt regionen om, at der ikke er forskel på frit sygehusvalg i sundhedslovens § 79, stk. 1 og stk. 2, samt at det er tilfældigt, at specialsygehusene fremgår af et særskilt stykke og ikke blot er en fortsættelse af oplistningen i stk. 1. Det fremgår videre, at regionen blev vejledt om, at det frie sygehusvalg er et spørgsmål om, hvorvidt patienten selv har ønsket sig behandlet på et fjernere behandlingssted.

Region har videre anført, at når patienten vælger at blive henvist til et specialsygehus via egen læge, så betyder det ikke, at regionen nødvendigvis mener, at patienten overhovedet er behandlingskrævende. Regionen har videre anført, at en stor del af den behandling der tilbydes på specialsygehusene, i dag er tilbud som udbydes af kommunerne. Hertil er anført, at når regionen kun kan kalde Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter for frit valg, hvis der er et tilsvarende behandlingstilbud tættere på, så betyder det i praksis, at regionen kommer til at betale (ud over behandlingen) ophold og time- og dagpenge for en behandling, som i øvrigt ikke varetages på de offentlige sygehuse, men derimod i kommunerne.

Styrelsen har forstået Region s e-mail af 28. juni 2019 som en anmodning om genoptagelse af afgørelsen af 21. juni 2019.

BEGRUNDELSE FOR GENOPTAGELSE

Om der er grundlag for at genoptage en sag afhænger af, om der i forhold til den oprindelige behandling af sagen er kommet væsentlige nye oplysninger, som må antages at kunne medføre en ændret bedømmelse af sagen. Det skal forstås således, at der skal være tale om nye oplysninger, som ikke allerede forelå i udtalelser, journalnotater eller andre af sagens akter, da der blev truffet afgørelse i sagen. Disse nye oplysninger skal tillige være så væsentlige, at de måske kan føre til et andet resultat.

Væsentlige sagsbehandlingsfejl kan desuden medføre, at styrelsen er forpligtet til at genoptage sagen.

Styrelsen er ved vurderingen af Region s anbringender i e-mail af 28. juni 2019 blevet opmærksom på, at styrelsens hidtidige opfattelse af at regionerne i forhold til befordringsgodtgørelse og hertil tilknyttede rettigheder til privatsygehusene nævnt i sundhedslovens § 79, stk. 2, var bundet til et bestemt serviceniveau, ikke længere kan opretholdes. Det fremgår således af bemærkningerne til den daværende sygehuslov ved indførelsen af det frie sygehusvalg, at behandling på de private specialsygehuse kunne ske under patientens udøvelse af sit frie sygehusvalg, og at der var ikke indikation af, at de daværende amter var forpligtede til at henlægge visse behandlinger på disse private specialsygehuse.

På denne baggrund finder styrelsen, at der er begået sagsbehandlingsfejl, der kan begrunde en fornyet realitetsbehandling af sagen.

STYRELSEN FOR PATIENTKLAGERS FORNYEDE BEHANDLING AF KLAGEN

AFGØRELSE 

Styrelsen for Patientklager tiltræder den afgørelse, der er truffet af Region den 31. juli 2017 om befordringsgodtgørelse til til Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, Rødovre .

har ikke ret til yderligere befordringsgodtgørelse til Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, Rødovre .

har ikke ret til diæter og overnatningsgodtgørelse til Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, Rødovre .

KLAGEN

Region udbetalte den 31. juli 2017 330,42 kr. i befordringsgodtgørelse til . Hun klagede den 1. august 2017 til Styrelsen for Patientklager over afgørelsen. 

BEGRUNDELSE 

var i perioden fra den 20. februar til den 10. marts 2017 til behandling på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter . Hun ansøgte efterfølgende Region om befordringsgodtgørelse.

Region traf mundtlig afgørelse den 31. juli 2017. Det fremgår af afgørelsen, at havde benyttet sig af det frie sygehusvalg, idet hun efter Region s sædvanlige visitationspraksis kunne være blevet behandlet på Sygehus A. Regionen udbetalte derfor 330,42 kr. i befordringsgodtgørelse svarende til befordringsudgiften til Sygehus A.

har i sin klage af 1. august 2017 anført, at hun blev tilbudt tre ugers intensivt ophold på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, Rødovre , og at det var afdelingen i Aarhus der indstillede hende til opholdet. Hun har hertil anført, at hendes egen læge herefter henviste hende til Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter. Hun har videre anført, at hun er poliopatient, og at hun blev opfordret af en bekendt til at forhøre sig om regler for refusion af transport og diæter hos regionen, før hun accepterede et behandlingstilbud. Hun har videre anført, at hun i den forbindelse fik at vide, at hun selv måtte vælge, om hun tog toget eller selv kørte, og hun blev ligeledes oplyst, at hun blot skulle vedlægge bilag for diæter. Hun har videre anført, at da hun kom hjem efter ophold i ugerne 8-10, indsendte hun bilagene som aftalt. Hun har videre anført, at hun efter at have rykket regionen for svar fik en afgørelse den 31. juli 2017, hvor hun fik bevilliget 330,42 kr. i kørsel til Sygehus A. Hun har videre anført, at hun ifølge afgørelsen ikke var berettiget til diæter, og at begrundelsen var, at hun kunne have valgt nærmeste relevante sygehus Sygehus A. Hun har hertil anført, at hverken Sygehus A eller Sygehus B har tilbud som Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, da det er den eneste af sin slags i Danmark. Hun har videre anført, at hun er bevilliget delvis refusion af befordringsudgifter til Sygehus A, men at det ikke er relevant selvom kørselskontoret skriver det. Hun har hertil nævnt, at der i afgørelsen er nævnt ”regionens visitationskriterier”, men at hun ikke forstår, hvorfor hun skal visiteres til Sygehus A, når de ikke kan hjælpe hende. Hun har hertil anført, at en post polio krop heller ikke ville kunne klare minimum tre timers transport hver dag. Hun har afslutningsvist anført, at hun havde et udbytterigt ophold på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter , og at hun håber, hun kan skyde sin dårlige mobilitet nogle år, før hun bliver kørestolsbruger.

Region har i en udtalelse til sagen af 30. august 2017 oplyst, at kørselskontoret ikke har et notat, hvor de har lovet transport eller diæter. Kørselskontoret har notatpligt og vil i sådanne tilfælde, altid lave et notat på, hvad der er lovet og aftalt, samt hvilken medarbejder der har talt med patienten.

Om reglerne

Regionsrådet yder sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved sit sygehusvæsen og ved andre regioners sygehuse. Regionsrådet yder også sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved bestemte private specialsygehuse m.fl., herunder Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter . 

Det fremgår af sundhedslovens § 79, stk. 1 og stk. 2.

En person har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., hvis personen

opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter

regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og

færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Det fremgår af § 15 i bekendtgørelse nr. 1206 af 19. september 2016 om befordring og

befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

En person, der vælger at blive behandlet på et sygehus efter reglerne om frit sygehusvalg, er

berettiget til befordringsgodtgørelse som minimum svarende til afstanden til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationspraksis. Betingelserne for at modtage befordring eller befordringsgodtgørelse til dette behandlingssted skal være opfyldt.

Det fremgår af § 17 i samme bekendtgørelse.

En patient har altså som regel ret til at blive behandlet gratis på et offentligt sygehus efter eget eller den henvisende læges valg. Retten til befordring eller befordringsgodtgørelse følger dog ikke med til det valgte sygehus. Dette gælder også, selv om der er kortere ventetid på det valgte sygehus.

Det er styrelsens opfattelse, at der kan være tale om frit sygehusvalg, selv om patienten ikke vidste det. Den læge, der henviser patienten, bør oplyse patienten om, at patienten muligvis ikke har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse. Lægens manglende information om dette, giver ikke patienten ret til befordring eller befordringsgodtgørelse.

Om s ret til befordring

Styrelsen har lagt til grund, at var henvist til Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter af egen læge. 

Det fremgår af en udtalelse fra Region af 30. august 2017 til styrelsen, at regionen

har vurderet, at der er tale om frit sygehusvalg. Det fremgår videre, at Specialhospitalet har oplyst til regionen, at de tilbyder tværfaglig rehabilitering til polio- og ulykkespatienter. Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter  har hertil oplyst, at der er tale om intensive trænings- og behandlingsforløb med tilbud om svømmebassin, psykologsamtaler og terapigrupper. Det fremgår videre, at den behandling, der tilbydes på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, ikke tilbydes tilsvarende i Region eller på andre offentlige sygehuse. Det fremgår hertil, at behandlingen på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter i et vist omfang svarer til træning og forebyggelse i kommunalt regi, men at dette vil foregå efter andre regelsæt.

Det fremgår videre af udtalelsen, at Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter er omfattet af sundhedslovens § 79, stk. 2, og dermed også omfattet af reglerne om frit sygehusvalg. Det fremgår dog, at regionen førhen har anset behandlingssteder nævnt i sundhedslovens § 79, stk. 2, som visitationssygehuset, da regionen ikke tilbyder tilsvarende behandling, og patienterne har derfor fået befordringsgodtgørelse udbetalt. Det fremgår videre, at regionen efter styrelsens offentliggørelse af en afgørelse om behandling på et livsstilscenter har ændret praksis, og at det nu er regionens vurdering, at patienter ikke er berettiget til eksempelvis fribefordring til behandlingsstederne nævnt i sundhedslovens § 79, stk. 2, alene af den årsag, at der ikke er tilsvarende behandlingstilbud andetsteds i det offentlige sygehusvæsen. Det fremgår videre, at regionen ikke har behandlingstilbud til , men at Sygehus A ifølge specialevejledningen har de faglige kompetencer til at behandle polio. Det fremgår afslutningsvis, at regionen har bemærket, at Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter  også har en afdeling i Aarhus og at dette derfor må være denne afdeling, der er nærmeste relevante for patienter fra Region .

Styrelsen kan oplyse, at klager i den omtalte offentliggjorte afgørelse modtog behandling for livsstilssygdomme, herunder overvægt, på et behandlingssted, som ikke er omfattet af sundhedslovens § 79, stk. 2.

Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter har i en udtalelse til styrelsen af 22. februar 2019 oplyst, at det er specialhospitalets visitationsudvalg der vurderer, om en henvisning

kan imødekommes ud fra de kriterier, der er aftalt med Region .

Det fremgår videre af udtalelsen, at specialsygehuset dels yder ambulant behandling til patienter, der er bosiddende i rimelig afstand fra Rødovre henholdsvis Aarhus dels behandling på tre-ugers ophold i Rødovre. Ophold i Rødovre tilbydes patienter, der på grund af patientens generelle sundhedsfaglige og øvrige situation vurderes ikke at kunne få udbytte af et ambulant tilbud, og som samtidig vurderes at kunne få betydeligt udbytte af et tre-ugers ophold. Det kan således både dreje sig om patienter, der er bosiddende så langt fra specialhospitalets behandlingssteder, at transporten i sig selv forhindrer udbytte af det ambulante tilbud og om patienter, som kan bo tæt på behandlingsstederne, men har behov for en samlet koncentreret indsats.

Det fremgår endelig af udtalelsen, at er visiteret til behandling på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, Rødovre,, af sin egen læge, samt at hun derefter blev undersøgt af en speciallæge i reumatologi. Speciallægen har vurderet, at de seneste år har oplevet tiltagende gener i form af kraftnedsættelse og øget faldtendens på grund af polio, samt tiltagende smerter. Speciallægen har på den baggrund vurderet, at der er behov for et samlet tilbud med et særligt fokus på patientens smerteproblematik i relation til polioen, herunder at hun på baggrund af dette er visiteret til et ophold Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, Rødovre.

Region har i e-mail af 9. august 2019 oplyst til styrelsen, at Region umiddelbart ikke har foretaget henvisning til Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, Rødovre.

Styrelsen forstår Region s samlede udtalelser til sagen således, at regionen har valgt et serviceniveau i regionen, således at der ikke tilbydes behandling tilsvarende den, der tilbydes på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, Rødovre, hvorfor sådan behandling må anses som frit sygehusvalg.

Beskrivelse af styrelsens hidtidige praksis

Styrelsen fandt i de to tidligere afgørelser, som er beskrevet øverst, at ikke benyttede sig af det frie sygehusvalg, da hun fik behandling på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, Rødovre.

Styrelsen lagde vægt på, at der var tale om et behandlingsforløb, som ikke tilbydes andre steder end på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, Rødovre, og at var henvist og visiteret til dette behandlingsforløb efter en sundhedsfaglig vurdering. Det havde efter styrelsens opfattelse i denne forbindelse ingen betydning, om der var enkelte dele af behandlingen, som kunne være foretaget på et nærmere sygehus.

Styrelsen lagde samtidig vægt på, at der er tale om behandling på et sygehus omfattet af sundhedslovens § 79, stk. 2. Regionen havde således ikke mulighed for at vælge et lavere serviceniveau, idet der er tale om et behandlingssted, hvor behandlingen er sikret direkte ved sundhedsloven.

Styrelsen fandt herefter, at var berettiget til yderligere befordringsgodtgørelse og at Region samtidig skulle tage stilling til i hvilket omfang hun havde ret til diæter.

Beskrivelse af styrelsens nye praksis

I anledning af Region s anbringender i e-mail af 28. juni 2019, har styrelsen foretaget en fornyet undersøgelse af reglerne om frit sygehusvalg i forbindelse med behandling på de private specialsygehuse, der er nævnt i sundhedslovens § 79, stk. 2.

Styrelsen har i den forbindelse bemærket, at det af de specielle bemærkninger til reglerne om befordringsgodtgørelse til lovforslag til sundhedsloven fremsat den 24. februar 2005 fremgår at der var tilsigtet en videreførelse af reglerne på befordringsområdet.

Styrelsen kan hertil oplyse, at det fremgår af bekendtgørelse nr. 1176 af 21. december 1995 om ydelse af befordring eller befordringsgodtgørelse i henhold til lov om sygehusvæsenet og lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, som var gældende indtil 1. januar 2007, hvor sundhedsloven trådte i kraft, at for personer, der i henhold til § 5 b i lov om sygehusvæsenet vælger at blive behandlet på et behandlingssted uden for bopælsamtskommunen eller en midlertidig opholdsamtskommune, er amtskommunen højst forpligtet til at afholde befordringsudgifter i henhold til denne bekendtgørelse svarende til afstanden til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter amtskommunens visitationspraksis. Befordringsudgifter herudover afholdes af patienten. Amtskommunens betaling kan ikke overstige de faktiske befordringsudgifter. 

Det fremgår af § 5 b, stk. 4, i dagældende bekendtgørelse nr. 687 af 16. august 1995 af lov om sygehusvæsenet, at en person, der henvises til sygehusbehandling, kan vælge at blive behandlet på de private specialsygehuse.

Der var således, henset til sammenhængen mellem de to ovenfor nævnte bestemmelser, efter de regler der var gældende forud for sundhedslovens ikrafttræden den 1. januar 2007, ikke et krav om, at regionerne skulle afholde udgifterne til befordring til de private specialsygehuse.

Styrelsen finder herefter, at styrelsens hidtidige praksis, hvorefter de enkelte regioner ikke har mulighed for at vælge et lavere serviceniveau – i forhold til ydelse af befordringsgodtgørelse m.v., end det der tilbydes på specialsygehusene, ikke kan opretholdes. Styrelsen har herved lagt særlig vægt på de umiddelbart ovenfor beskrevne bestemmelser sammenholdt med det beskrevne fra de specielle bemærkninger til sundhedsloven.

Styrelsen finder således, at det forhold, at Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, Rødovre,, har et andet (og højere) serviceniveau, og dermed tilbyder andre former for behandling, end Region generelt har valgt at tilbyde medfører, at der er tale om frit sygehusvalg, når patienten benytter et af disse sygehuse jf. den nugældende befordringsbekendtgørelses § 17, stk. 1., jf. § 16.

På denne baggrund tiltræder styrelsen Region s afgørelse af 31. juli 2017 således, at

ikke er berettiget til yderligere befordringsgodtgørelse til Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, Rødovre,.

er ligeledes ikke berettiget til diæter (time og dagpenge), idet det efter bekendtgørelsens § 21, er en betingelse for at være berettiget til time og dagpenge, at patienten modtager behandling, til hvilken der er nødvendigt at overnatte uden for hjemmet. Idet regionen har valgt ikke at tilbyde behandling på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, Rødovre,, finder styrelsen, at denne betingelse ikke kan anses som opfyldt.

Afsluttende bemærkninger

Styrelsen finder anledning til at bemærke, at det er uklart på hvilken baggrund Region har udbetalt befordringsgodtgørelse, henset til at regionen efter styrelsens forståelse har besluttet at have et serviceniveau, hvor der ikke tilbydes tilsvarende behandling, som den modtog på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, Rødovre. 

Styrelsen har imidlertid ikke fundet grundlag for at tage stilling til udbetalingen på 330,42 kr., som ikke ses at være omfattet af de i afgørelsen beskrevne regler om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven. 

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 af sundhedsloven:

§ 79. Regionsrådet yder sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved sit sygehusvæsen og ved andre regioners sygehuse. Medmindre behandling sker akut, hvor henvisning ikke kan indhentes forinden, skal personen være henvist til behandling af en læge eller tandlæge. Personen kan også være henvist af andre autoriserede sundhedspersoner eller myndigheder, når regionsrådet forinden har offentliggjort, at disse har adgang til henvisning. Regionsrådet kan endvidere efter en konkret vurdering yde sygehusbehandling til en person, der ikke er henvist til behandling, jf. 2. og 3. pkt., når omstændighederne taler derfor.

Stk. 2. Regionsrådet yder endvidere sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved følgende private specialsygehuse m.fl.: Sankt Lukas Hospice, Diakonissestiftelsens Hospice, Sct. Maria Hospice, rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge OASIS, DIGNITY-Dansk Institut Mod Tortur og RCT-Jylland, Epilepsihospitalet i Dianalund, Sclerosehospitalet Haslev, Sclerosehospitalet Ry, , Sano Middelfart, Sano , Sano Skælskør, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, Vejlefjord Rehabilitering og Center for Hjerneskade.

Stk. 3. Regionsrådet yder tillige specialiseret ambulant behandling til henviste patienter, der har bopæl i de regioner, hvor afdelinger af Øfeldt Centret er beliggende.

§ 171. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 a har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og som modtager social pension. Befordring og befordringsgodtgørelse ydes til behandling på regionale sygehuse og de i § 75 nævnte institutioner samt til behandling på andre sygehuse m.v. efter nærmere af sundheds- og ældreministeren fastsatte regler.

Stk. 2. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, som er henvist til diagnostisk undersøgelse på sygehus, jf. § 79, til brug for udredning hos alment praktiserende læge, jf. § 60, eller hos praktiserende speciallæge, jf. § 64.

Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang personer i øvrigt har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, herunder i hvilket omfang ret hertil tilkommer personer, der efter eget valg behandles på et sygehus uden for bopælsregionen i henhold til reglerne i §§ 86, 87 og 89 a.

Stk. 4. Regionsrådet yder befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, hvis deres tilstand gør det nødvendigt. Regionsrådet yder godtgørelse for befordring til personer, der er omfattet af 1. pkt. og har ret til refusion af udgifter til behandling i andre EU-/EØS-lande i medfør af § 89 a.

Stk. 5. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om godtgørelse efter stk. 4.

Bekendtgørelse nr. 1206 af 19. september 2016 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven:

§ 15. Personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling på sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter Regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

§ 17. Personer, der opfylder mindst en af betingelserne i § 15, jf. §§ 30 og 31, og som vælger at anvende det frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 86, det udvidede frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 82 a og § 87, har ret til godtgørelse af deres befordringsudgifter som minimum svarende til befordringsudgiften til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier.

Stk. 2. Retten til befordringsgodtgørelse efter stk. 1, jf. § 15, nr. 2, forudsætter, at afstanden til eller fra det sygehus m.v., som patienten har valgt, overstiger 50 km.

Bekendtgørelse nr. 687 af 16. august 1995 af lov om sygehusvæsenet

§ 5 b.  En person, der henvises til sygehusbehandling, kan blandt de sygehuse, som er omfattet af § 5, stk. 1-2, selv vælge, hvilket sygehus den pågældende vil behandles på.

Stk. 2.  Adgangen til at vælge i henhold til stk. 1 omfatter ikke sygehusafdelinger uden for bopælsamtskommunen, der varetager lands- og landsdelsfunktioner, medmindre det efter en lægelig vurdering er nødvendigt, at den pågældende bliver behandlet på en sådan afdeling.

Stk. 3.  For psykiatriske patienter kan adgangen til at vælge efter stk. 1 begrænses, hvis hensynet til den pågældende taler herfor.

Stk. 4.  En person, der henvises til sygehusbehandling, kan desuden vælge behandling på et af de i § 5, stk. 3, nævnte private specialsygehuse m.fl. Bopælsamtskommunen afholder udgiften herved inden for den i § 5, stk. 4, nævnte økonomiske ramme.

Stk. 5.  Sundhedsministeren kan efter forhandling med justitsministeren og socialministeren fastsætte bestemmelser om, at personer ikke har ret til selv at vælge sygehus i henhold til stk. 1, 2 og 4, når de

1) er optaget i Kriminalforsorgens institutioner,

2) er anbragt i institution i henhold til retsplejeloven, kapitel 11 i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien eller straffeloven,

3) er anbragt på sikret afdeling i henhold til lov om social bistand eller

4) er frihedsberøvet eller deres handlefrihed i øvrigt er undergivet begrænsninger i henhold til udlændingeloven.

Bekendtgørelse nr. 1176 af 21. december 1995 om ydelse af befordring eller befordringsgodtgørelse i henhold til lov om sygehusvæsenet og lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp

§ 1.  Amtskommunerne yder befordring eller befordringsgodtgørelse m.v. efter reglerne i denne bekendtgørelse til personer, der har ret til vederlagsfri ydelser i henhold til lov om sygehusvæsenet og lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp.

Stk. 2.  Reglerne i denne bekendtgørelse om amtskommuner gælder tillige for Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Stk. 3.  Befordring eller befordringsgodtgørelse ydes ved transport mellem bopælen (eller det midlertidige opholdssted) og behandlingsstedet. Befordringen skal ske med det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel.

Stk. 4.  For personer, der i henhold til § 5 b i lov om sygehusvæsenet vælger at blive behandlet på et behandlingssted uden for bopælsamtskommunen eller en midlertidig opholdsamtskommune, er amtskommunen højst forpligtet til at afholde befordringsudgifter i henhold til denne bekendtgørelse svarende til afstanden til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter amtskommunens visitationspraksis. Befordringsudgifter herudover afholdes af patienten. Amtskommunens betaling kan ikke overstige de faktiske befordringsudgifter.

Bekendtgørelse nr. 9995 af 14. juni 2018 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de vedrører

…..

13) vilkår for en persons ret til befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling efter § 171 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,

…..