Region var berettiget til at give delvist afslag på kørselsgodtgørelse

Styrelsen for Patientklager tiltræder den afgørelse, der er truf­fet af Region den 23. september 2019 om befordringsgodtgørelse til til Sygehus A.

har ikke ret til yderligere befordringsgodtgørelse. 

KLAGEN

Region udbetalte 984,52 kr. i befordringsgodtgørelse til . Han klagede den 30. september 2019 til Styrelsen for Patientklager over afgørelsen.

BEGRUNDELSE

Indledende

var til behandling på Sygehus A den 3., 10., 17., 24. og 31. juli samt 16. september 2019.

Regionens afgørelse

Region vurderede, at havde benyttet sig af det frie sygehusvalg, idet han efter Region s sædvanlige visitationspraksis kunne være blevet behandlet på et af regionens egne hospitaler. Han havde derfor ikke ret til befordringsgodtgørelse mellem bopælen og Sygehus A.

Regionen vurderede videre, at han var berettiget til befordringsgodtgørelse mellem bopælen og Sygehus B, hvor han kunne have fået behandling. Det indgik i vurderingen, at han var pensionist og derfor opfyldte betingelserne for at være berettiget til befordringsgodtgørelse.

Region vurderede på den baggrund, at han var berettiget til befordringsgodtgørelse på 244 kr. med rejsekort for behandlingsdatoerne den 3. og 10. juli 2019. Han var videre berettiget til 740,52 kr. i kilometertakst for behandlingerne foretaget den 17., 24., 31. juli og 16. september 2019. Det svarer til en samlet befordringsgodtgørelse på 984,52 kr.

Klagen

har anført, at han efter henvisning fra egne læge blev henvist til behandling for erektionsproblemer på Sygehus A, Urinvejskirurgisk Ambulatorium. På Sygehus A tilbydes behandling med trykbølger 5 x ESWT-behandlinger i Sexologisk Klinik samt en afsluttende samtale. 

har videre anført, at Sygehus A er det tætteste behandlingssted i forhold til hans bopæl, eftersom behandlingen ikke tilbydes inden for Region . Behandlingen tilbydes alene på Sygehus A og Sygehus C, hvorfor der ikke er tale om frit sygehusvalg. Han burde derfor få befordringsgodtgørelse til Sygehus A

har videre anfægtet beregningen af befordringsgodtgørelsen, idet han burde have været bevilliget kilometertakst for behandlingerne den 3. og 10. juli 2019. Han har 177 km fra bopælen til Sygehus A. Herudover har han en udgift til Storebæltsbroen på 310 kr. per gang, som er billigere for ham, idet han har et handicapskilt.

har endelig anført, at han er uforstående overfor, at regionen ikke har undersøgt, at behandlingen ikke kan udføres inden for Region .

Om reglerne

En person har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser: 

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og er i øvrigt omfattet af en af følgende situationer:

a) personen indkaldes i forbindelse med sygehusbehandling til videre ambulant behandling, eller

     b) personen hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Det fremgår af § 15 i bekendtgørelse nr. 816 af 18. juni 2018 om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

En person, der vælger at blive behandlet på et sygehus efter reglerne om frit sygehusvalg, er berettiget til befordringsgodtgørelse som minimum svarende til afstanden til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationspraksis. Betingelserne for at modtage befordring eller befordringsgodtgørelse til dette behandlingssted skal være opfyldt.

Det fremgår af § 17 i samme bekendtgørelse.

En patient har altså som regel ret til at blive behandlet gratis på et offentligt sygehus efter eget eller den henvisende læges valg. Retten til befordring eller befordringsgodtgørelse følger dog ikke med til det valgte sygehus. Dette gælder også, selv om der er kortere ventetid på det valgte sygehus.

Det er styrelsens opfattelse, at der kan være tale om frit sygehusvalg, selv om patienten ikke vidste det. Den læge, der henviser patienten, bør oplyse patienten om, at patienten muligvis ikke har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse. Lægens manglende information om dette, giver ikke patienten ret til befordring eller befordringsgodtgørelse.

Styrelsens begrundelse for tiltrædelse af regionens afgørelse

Styrelsen har lagt til grund, at blev henvist til Sygehus A for behandling af erektionsproblemer via egen læge. 

har i forbindelse med telefonnotat af den 17. oktober 2019 oplyst, at han efterfølgende har været i kontakt med Sygehus A, hvor han har fået oplyst på ny at behandlingen med trykbølger kun tilbydes der og på Sygehus C. Han mener videre, at Region burde have taget kontakt til urologisk afdeling på Sygehus A for at afklare, om behandlingen kunne gives andre steder. Han har endelig tidligere været i behandling for erektionsproblemer på Sygehus D uden effekt.

Region har i forbindelse med telefonnotat af den 17. oktober 2019 uddybet, at man i regionen har iværksat et pilotprojekt vedrørende urologiske patienter. Regionen har i den forbindelse været i dialog med speciallæger på området og fået oplyst, at Region tilbyder relevant behandling inden for alle diagnoser med udtagelse af diagnose DN35 urinrørsforsnævring. Det betyder dermed, at patienter, der ikke har diagnosen DN35, og som har valgt behandling i en anden region, som altovervejende udgangspunkt har benyttet sig af det frie sygehusvalg. Der er derfor på baggrund af pilotprojektet ikke behov for at indhente en lægelig vurdering i hver enkel sag.

Det er herefter styrelsens vurdering, at ikke er berettiget til befordringsgodtgørelse til Sygehus A, idet han kunne have fået behandling for erektionsproblemer på et af Region s egne sygehuse, herunder Sygehus B. Behandlingen på Sygehus A var derfor frit sygehusvalg.

Styrelsen har lagt vægt på, at ifølge Sundhedsstyrelsens senest gældende specialeplan for urologi af 10. juni 2018, foregår behandling for erektiv dysfunktion som udgangspunkt på hovedfunktionsniveau. Det betyder, at samtlige sygehuse i Danmark med en urologisk afdeling kan tilbyde behandlingen. Styrelsen kan videre konstatere, at Sygehus A ifølge specialeplanen ikke tilbyder højspecialiseret behandling for erektiv dysfunktion. Det fremgår endeligt, at eventuel højspecialiseret behandling tilbydes på Sygehus B.

Styrelsen har videre lagt vægt på Region s udtalelse af den 17. oktober 2019, hvorefter regionen generelt har klarlagt, hvilke urologiske diagnoser regionen kan tilbyde behandling inden for.

Styrelsen er i den forbindelse opmærksom på, at har anført, at han tidligere har fået behandling uden virkning mod lidelsen på et af Region s sygehuse.

Styrelsen kan i den forbindelse bemærke, at en patient heller ikke har ret til befordringsgodtgørelse til det valgte sygehus, selv om patienten og/eller den henvisende læge mener, at behandlingen på det valgte sygehus er bedre end behandlingen på det sygehus, som patienten sædvanligvis ville være visiteret til (visitationssygehuset). Det afgørende er, hvorvidt regionen kan tilbyde en behandling for diagnosen, ligesom der heller ikke er krav om, at visitationssygehuset skal tilbyde samme behandlingsform som det valgte sygehus.

Det er videre styrelsens vurdering, at er berettiget til befordringsgodtgørelse mellem bopælen og Sygehus B.

Styrelsen har herved lagt vægt på, at er pensionist og dermed opfylder betingelsen for at være berettiget til befordringsgodtgørelse efter befordringsbekendtgørelsens § 15.

Vedrørende beregning af befordringsgodtgørelsen

har i sin klage anfægtet Region s beregning af befordringsgodtgørelsen, idet han burde være bevilliget kilometertakst for behandlingerne den 3. og 10. juli 2019. Han har 177 km fra bopælen til Sygehus A. Herudover har han en udgift til Storebæltsbroen på 310 kr. per gang, som er billigere for ham, idet han har et handicapskilt.

Region har ved telefonisk henvendelse til Movia den 23. september 2019 fået oplyst, at prisen mellem es bopæl og Sygehus B med en afrejsetid kl. 8 udgør i alt 10 zoner, hvor prisen er 61 kr. hver vej for en pensionistbillet med rejsekort.

Styrelsen kan oplyse, at en patient kun kan få befordringsgodtgørelse svarende til udgiften for det billigste, forsvarlige befordringsmiddel. Dette gælder også, selv om patienten har benyttet et dyrere befordringsmiddel. Befordringsmidler kan eksempelvis være tog, bus, færge, privatbil og taxa. Kilometertakst benyttes således, når kørsel i bil er det billigste, forsvarlige transportmiddel. Det fremgår af den nævnte bekendtgørelses § 30, stk. 1 og 2.

Styrelsen kan videre oplyse, at vurderingen af, om en patient kan benytte offentlige transportmidler, som udgangspunkt er en lægefaglig vurdering, som den behandlende afdeling foretager.

Det er styrelsens vurdering, at ikke var berettiget til kilometertakstgodtgørelse i forbindelse med behandlingerne den 3. juli og 10. juli 2019. Han var i forbindelse med behandlingerne berettiget til befordringsgodtgørelse fastsat efter rejsekortstaksten mellem bopælen og Sygehus B tur/retur på 244 kr.

Styrelsen har lagt vægt på, at ifølge ansøgningsskemaerne fra det behandlende sygehus var i stand til at benytte offentlig transport den 3. juli og 10. juli 2019. Dermed var offentlig transport var det billigste, forsvarlige befordringsmiddel. Beregning af befordringsgodtgørelse skal derfor ske efter en teknisk beregning, hvori eventuelle rabatordninger medregnes, herunder prisen med et rejsekort.

Det er videre styrelsens vurdering, at i forbindelse med behandlingerne den 17., 24., 31. juli og 16. september 2019 var berettiget til befordringsgodtgørelse fastsat efter kilometertakst mellem bopælen og Sygehus B på 740,52 kr.

Styrelsen har herved lagt vægt på, at det ifølge ansøgningsskemaerne fra Sygehus A fremgår, at han ikke var i stand til at benytte offentlig transport den 17., 24., 31. juli og 16. september 2019. Dermed var kørsel i egen bil det billigste, forsvarlige befordringsmiddel, hvorfor befordringsgodtgørelsen skal beregnes efter kilometertaksten.

Styrelsen har i øvrigt ikke fundet grundlag for at tilsidesætte vurderingerne af es helbredsmæssige tilstand, der blev foretaget på Sygehus A.

På denne baggrund finder styrelsen, at ikke er berettiget til yderligere befordringsgodtgørelse i forbindelse med sin behandling på Sygehus A.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 af sundhedsloven

§ 171. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 a har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og som modtager social pension. Befordring og befordringsgodtgørelse ydes til behandling på regionale sygehuse og de i § 75 nævnte institutioner samt til behandling på andre sygehuse m.v. efter nærmere af sundhedsministeren fastsatte regler.

Stk. 2. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, som er henvist til diagnostisk undersøgelse på sygehus, jf. § 79, til brug for udredning hos alment praktiserende læge, jf. § 60, eller hos praktiserende speciallæge, jf. § 64.

Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang personer i øvrigt har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, herunder i hvilket omfang ret hertil tilkommer personer, der efter eget valg behandles på et sygehus uden for bopælsregionen i henhold til reglerne i §§ 86, 87 og 89 a.

Stk. 4. Regionsrådet yder befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, hvis deres tilstand gør det nødvendigt. Regionsrådet yder godtgørelse for befordring til personer, der er omfattet af 1. pkt. og har ret til refusion af udgifter til behandling i andre EU-/EØS-lande i medfør af § 89 a.

Stk. 5. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om godtgørelse efter stk. 4.

Bekendtgørelse nr. 816 af 18. juni 2018 om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven:

§ 15. Personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling på sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og er i øvrigt omfattet af en af følgende situationer:

a) personen indkaldes i forbindelse med sygehusbehandling til videre ambulant behandling, eller

b) personen hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

§ 17. Personer, der opfylder mindst en af betingelserne i § 15, jf. §§ 30 og 31, og som vælger at anvende det frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 86, det udvidede frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 82 a og § 87, har ret til godtgørelse af deres befordringsudgifter som minimum svarende til befordringsudgiften til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier.

Stk. 2. Retten til befordringsgodtgørelse efter stk. 1, jf. § 15, nr. 2, forudsætter, at afstanden til eller fra det sygehus m.v., som patienten har valgt, overstiger 50 km.

§ 30. Befordringsgodtgørelse efter denne bekendtgørelse ydes med et beløb svarende til befordringsudgiften med det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel.

Stk. 2. Befordringsmidler, der kan ydes godtgørelse til efter stk. 1, omfatter offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, samt taxa og privatbil m.v.

Stk. 3. Ved udbetaling af befordringsgodtgørelse efter stk. 1 har patienten ret til at få dækket den reelle udgift til befordring, når patienten har benyttet offentlige transportmidler og i det konkrete tilfælde ikke har benyttet en eventuel rabatordning. Øvrig udbetaling af befordringsgodtgørelse efter stk. 1 sker efter en teknisk beregning, hvori eventuelle rabatordninger medregnes.

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 730 af 8. juni 2018:

§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientklager, når de vedrører

…..

13) vilkår for en persons ret til befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling efter § 171 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,

…..