Kommunen skal træffe ny afgørelse i sag om kørselsgodtgørelse til behandling med Cannabis.

Kommunen afdækkede ikke en sag tilstrækkeligt, da den alene havde undersøgt, om regionsrådet ydede tilskud til ordination af en specifik behandling, og ikke om selve konsultationen til behandling for diagnosen skete for regionrådets regning.

Sagsnummer:

20SFP09

Offentliggørelsesdato:

18. februar 2020

Juridisk tema:

Kørsel og kørselsgodtgørelse

Kategori:

Patientrettigheder

Styrelsen hjemviser afgørelsen fra Kommune:

om kørselsgodtgørelse.

Det betyder, at kommunen skal behandle din sag igen og træffe en ny afgørelse i sagen.

Du kan læse mere på de næste sider.

KLAGEN

Du har klaget over:

  • at du fik afslag på kørselsgodtgørelse.

SAGSFREMSTILLING

Den 4. juli 2018 var du til behandling hos speciallæge.

På et ikke nærmere specificeret tidspunkt bad du kommunen om kørselsgodtgørelse.

Kommunen traf afgørelse den 22. august 2018 om afslag på kørselsgodtgørelse, da behandling med medicinsk cannabis ikke var omfattet og godkendt som en ydelse omfattet af den offentlige sygesikrings ydelser, jf. sundhedslovens §§ 64-72.

Den 8. september 2018 indgav du en klage over kommunens afgørelse til os.

Du har i din klage skrevet, at du lider af spændingshovedpine, som du har forsøgt uden held at blive behandlet for på . Du har hertil skrevet, at da medicinsk cannabis blev legaliseret, blev du af egen læge henvist til behandling ved speciallægen , idet hun var én af de få sundhedspersoner, der ordinerede medicinsk cannabis til sine patienter. Du har videre skrevet, at en sundhedsperson er fritstillet i sin ordination af medicin, herunder medicinsk cannabis, under en konsultation betalt af den offentlige sygesikring. Du har afslutningsvist skrevet, at det ikke giver mening at blive henvist til en speciallæge med konsultationssted nærmest ved din bopæl, da du allerede har afprøvet alle mulige behandlinger hos denne.

Den 9. januar 2020 kontaktede vi telefonisk Kommune med henblik på afklaring af, hvorvidt kommunen - under sin behandling af ansøgningen om kørselsgodtgørelse – havde undersøgt, om selve konsultationen til behandling for diagnosen spændingshovedpine i smerteklinikken skete for regionrådets regning. Kommunen svarede, at dette ikke var undersøgt, men at de af regionen kun blev oplyst om, at behandling med medicinsk cannabis ikke skete for regionrådets regning.

Vi har på baggrund af det ovenfor beskrevne lagt til grund, at du af egen læge var henvist til smertebehandling ved speciallæge .

BEGRUNDELSE

En person, som får social pension, har ret til kørsel eller kørselsgodtgørelse til speciallæge. Det samme gælder for andre personer, hvis afstanden til og fra speciallægens konsultationssted er over 50 km. Man har dog kun ret til kørselsgodtgørelse svarende til afstanden til den nærmeste speciallæge, som kan give den nødvendige behandling.

Det er en grundlæggende betingelse for at modtage kørsel eller kørselsgodtgørelse i forbindelse med behandling i praksissektoren, at man som patient er omfattet af sikringsgruppe 1, og at behandlingen betales af regionen.

Det er i den forbindelse vores opfattelse, at det afgørende moment i vurderingen af en kommunes forpligtelse til at yde kørsel eller kørselsgodtgørelse er, at konsultationen til behandling af en given diagnose er betalt af regionen. Det er således af underordnet betydning, at regionen ikke yder tilskud til en behandling ordineret under konsultationen.

Vi har ved opslag op på www.min-smerte.com/  konstateret, at den speciallæge, som du har været til behandling hos, er speciallæge i anæstesi og smertebehandling. Det fremgår videre, at speciallægen både modtager sikringsgruppe 1 – patienter efter henvisning fra alment praktiserende læge og sikringsgruppe 2 – patienter uden henvisning i offentligt regi. I forlængelse heraf fremgår det også, at speciallægen modtager patienter til behandling i privat regi mod fuld egen betaling.

Vi skal oplyse, at det er kommunen, der har ansvaret for at oplyse en sag tilstrækkeligt.

Vi vurderer, at kommunen ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt, inden der blev truffet afgørelse.

Vi har lagt vægt på:

  • at kommunen har oplyst til os, at den under sin behandling af ansøgningen om kørselsgodtgørelse ikke undersøgte, om selve konsultationen til behandling for diagnosen spændingshovedpine i smerteklinikken skete for regionrådets regning. 
  • at kommunen alene havde undersøgt, om regionen tilbød tilskud til ordination af den specifikke behandling.
  • at oplysningerne om hvorvidt selve konsultationen til behandling for den specifikke diagnose sker for regionrådets regning, er oplysninger, som kommunen som førsteinstans i første omgang bør tage stilling til.

Derfor hjemviser vi kommunens afgørelse af 22. august 2018 om kørselsgodtgørelse til speciallæge.

Kommunen skal behandle din sag igen og træffe en ny afgørelse i sagen, hvor kommunen undersøger om, selve konsultationen til behandling for diagnosen spændingshovedpine i smerteklinikken skete for regionrådets regning.

Afsluttende bemærkninger

Når en sag bliver hjemvist, skal kommunen træffe ny afgørelse i sagen.

Kommunen skal kun sende den nye afgørelse til borgeren, ikke til os, da sagen ved os bliver afsluttet med hjemvisningen.

Når kommunen træffer en ny afgørelse i en hjemvist sag, gælder den i stedet for den tidligere afgørelse. Borgeren skal i forbindelse med kommunens nye afgørelse oplyses om, at der er mulighed for at klage over den nye afgørelse til Styrelsen for Patientklager inden for den sædvanlige frist på 4 uger.

Vi har bemærket, at det fremgår af Kommunes afgørelse af 22. august 2018, at såfremt klager ønsker at klage over en afgørelse, skal der senest fire uger fra det tidspunkt, hvor afgørelsen modtages, indgives en klage til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Vi skal hertil bemærke, at Styrelsen for Patientklager blev oprettet den 1. juli 2018 og har overtaget al klagesagsbehandling fra Styrelsen for Patientsikkerhed, hvorfor klager over brud på patientrettigheder omfattet af klage- og erstatningsloven ikke længere skal indgives til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Vi finder på denne baggrund anledning til at vejlede Kommune om at henvise til rette klageinstans. 

REGLER

Vi har afgjort sagen efter:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 5, nr. 10, om kommunens afgørelser om kørsel og kørselsgodtgørelse 

Bekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 af sundhedsloven:

  • § 170, stk. 1-3, om kørsel eller kørselsgodtgørelse til og fra læge og speciallæge

Bekendtgørelse nr. 816 af 18. juni 2018 om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven:

  • § 1 om betingelse for befordring efter kapitel 1 i bekendtgørelse
  • § 5 om ret til kørsel eller kørselsgodtgørelse til og fra speciallæge
  • § 6 om afstanden mellem bopæl og speciallægens konsultationssted
  • § 7 om nærmest beliggende speciallæge