Region skal udbetale kørselsgodtgørelse ved standardmæssig viderehenvisning.

Region kunne tilbyde patienten behandling, men viderehenviste standardmæssigt patienten til behandling i en anden region. Behandlingen var derfor en del af bopælsregionens visitationspraksis, og patienten var berettiget til kørselsgodtgørelse.

Sagsnummer:

20SFP108

Offentliggørelsesdato:

12. november 2020

Juridisk tema:

Kørsel og kørselsgodtgørelse

Kategori:

Patientrettigheder

Styrelsen ændrer afgørelsen fra Region :

  • ·om kørselsgodtgørelse

Det betyder, at du havde ret til kørselsgodtgørelse.

Regionen skal beregne og udbetale kørselsgodtgørelse til dig.

Du kan læse mere på de næste sider.

KLAGEN

Du har klaget over:

  • at du fik afslag på kørselsgodtgørelse til sygehusbehandling.

SAGSFREMSTILLING

Den 19. september og den 11. december 2019 samt fra den 26. til den 28. maj 2020 modtog du behandling på Hospital A. Du bad i den forbindelse regionen om kørselsgodtgørelse.

Regionen traf afgørelse den 26. juni 2020 om kørselsgodtgørelse. Du fik afslag med den begrundelse, at du havde benyttet dig af frit sygehusvalg, fordi du kunne være blevet behandlet på Hospital B. Du var ude af stand til at benytte offentlig transport til dine behandlinger den 18. september og den 11. december 2019, hvor du modtog ambulante behandlinger. Du var berettiget til kørselsgodtgørelse til Hospital B, hvis prisen med offentlig transport oversteg 102 kr. i alt frem og tilbage, hvilket ikke var tilfældet. Du var ikke berettiget til kørselsgodtgørelse den 26. og den 28. maj 2020, da du kunne benytte offentlige transportmidler.

skriver, at afgørelsen var truffet ud fra, at du kunne få samme eller tilsvarende behandling på Hospital B, hvilket hun ikke finder korrekt. skriver også, at Hospital A er de eneste, som tilbyder neurostimulation mod Hortons hovedpine, og at det var Afdeling A, Hospital B, som havde henvist dig til behandling på Hospital A.

Afdeling A havde sendt et brev til dig, hvor det fremgår, at det ikke var muligt at tilbyde dig behandling med SPG neurostimulation. Leverandøren af SPG neurostimulatorer var gået konkurs, og de kunne derfor ikke levere produktet. Det fremgår også af brevet, at du ville blive indkaldt til en ny kontrol med henblik på andre behandlingsmuligheder på Afdeling A.

Afdeling A har udtalt, at du har været igennem medicinsk behandling, som du ikke kunne tåle, og at du har fået blokader, som ikke havde den ønskede effekt. Lægerne på Afdeling A kunne ikke tilbyde dig videre behandling. Afdeling A henviste dig derfor til vurdering og mulig behandling på Hospital A, hvor du fik behandling på højt specialiseret niveau med ONS neurostimulation mod Hortons hovedpine.

En overlæge fra Afdeling B, Hospital A har udtalt, at den form for behandling, som du havde behov for, ikke længere tilbydes på Hospital B. De har tidligere foretaget en lignede/tilsvarende behandling, men leverandøren af produktet er gået konkurs. Afdeling B, Hospital A modtager og behandler patienter fra hele landet, som skal have implanteret ONS neurostimulation.

Neurokirurgisk ambulatorium, Hospital B har udtalt, at Hospital B kunne have tilbudt dig tilsvarende behandling for Hortons hovedpine på højt specialiseret niveau.

Afdeling A har udtalt, at der ikke er nogen aftale med neurokirurgisk afdeling, om at operere patienter med din lidelse.

Afdeling B på Hospital A har udtalt, at der var sat forkert kryds på dit ansøgningsskema for den 26. til den 28 maj 2020. De har også udtalt, at du til alle dine behandlinger for Hortons hovedpine på Hospital A var ude af stand til at benytte offentlig transport.

Vi lægger derfor til grund, at du ikke kunne benytte offentlige transportmidler til dine behandlinger.

BEGRUNDELSE

En person har ret til kørsel eller kørselsgodtgørelse til og fra sygehus, hvis man opfylder én af betingelserne herfor, blandt andet hvis afstanden til sygehuset, hvor den nødvendige behandling kan finde sted, er over 50 km.

Hvis reglerne om frit sygehusvalg er benyttet, er der mindst ret til kørselsgodtgørelse svarende til afstanden til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionens visitationspraksis. Betingelserne for at få kørsel eller kørselsgodtgørelse til dette behandlingssted skal dog være opfyldt. Retten til kørsel eller kørselsgodtgørelse følger altså ikke med til det valgte sygehus, heller ikke selvom der er kortere ventetid her.

En person har ret til kørselsgodtgørelse, hvis man er henvist til regionens sædvanlige sygehus og derfra bliver omvisiteret til et andet sygehus.

En behandling som kan tilbydes i regionen, men som ikke anvendes, eksempelvis på grund af manglende aftaler internt i regionen, kan ikke anses som et faktisk behandlingstilbud.

Vi vurderer, at du havde ret til kørselsgodtgørelse til sygehusbehandling på Hospital A.

Vi har lagt vægt på:

  • at den behandlende og henvisende overlæge på Afdeling A, Hospital B fandt indikation for at omvisitere dig til vurdering og mulig behandling på Afdeling B, Hospital A.
  • at overlægen på Afdeling A, Hospital B henviste dig til behandling på Hospital A på eget initiativ, da han vurderede, at du havde et behandlingsbehov, som ikke kunne varetages i Region .
  • at du derfor var henvist til Hospital A som led i regionens visitationspraksis, og at du derfor ikke har benyttet dig af frit sygehusvalg.
  • at du ikke var i stand til at benytte offentlig transport til dine behandlinger.

    Derfor ændrer vi regionens afgørelse af 26. juni 2020 om kørselsgodtgørelse til sygehusbehandling. Regionen skal beregne og udbetale kørselsgodtgørelse til det efter forholdene billigst forsvarlige befordringsmiddel til dine behandlinger på Hospital A.

REGLER

Vi har afgjort sagen efter:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 6, nr. 13, om regionens afgørelser om kørsel og kørselsgodtgørelse

Bekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 af sundhedsloven:

  • § 171 om kørsel eller kørselsgodtgørelse til sygehusbehandling

Bekendtgørelse nr. 816 af 18. juni 2018 om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven:

  • § 15 om kørsel eller kørselsgodtgørelse til sygehusbehandling
  • § 16 om kørsel eller kørselsgodtgørelse ved sygehusbehandling
  • § 30 om billigst forsvarlige transportmiddel