Gruppe 1-sikrede patienter kan frit søge almen lægehjælp i et andet EU/EØS-land

Region kunne ikke indfortolke et konkurrenceretligt hensyn i forståelsen af ydelsesbekendtgørelsens regler om gruppe 1-sikredes rettigheder til almen lægehjælp i et andet EU/EØS-land. De EU-retlige regler om den frie udveksling af varer og tjenesteydelser finder også anvendelse på sundhedsydelser.

Sagsnummer:

20SFP22

Offentliggørelsesdato:

12. marts 2020

Juridisk tema:

Tilskud til behandling i udlandet

Kategori:

Patientrettigheder

Styrelsen tiltræder med ændret begrundelse Region s afgørelse:

  • om tilskud til behandling i udlandet.

Det betyder, at du ikke har ret til tilskud.

Du kan læse mere på de næste sider.

KLAGEN

Du har klaget over:

  • at du fik afslag på tilskud til behandling i Norge.

SAGSFREMSTILLING

Du søgte den 20. marts 2017 regionen om tilskud til receptfornyelse af p-piller i Norge.

Din ansøgning var vedlagt en regning på 90,56 kr. og dokumentation for betaling af beløbet.

Den 19. april 2017 gav regionen dig afslag på tilskud med den begrundelse, at du havde fået leveret en ydelse, der ikke gives vederlagsfrit i Danmark, medmindre den specifikt gives hos egen praktiserende læge, da man i Danmark som gruppe 1-sikret ikke har ret til vederlagsfri behandling hos enhver alment praktiserende læge, medmindre der er tale om pludselig opstået eller forværret sygdom, og at man opholder sig uden for egen læges praksisområde, eller hvor det er en anden end en selv, der har skaffet adgangen til lægen.

Regionen opfattede ikke dit behov for en receptfornyelse på p-piller som akut.

Regionen lagde ved afgørelsen også vægt på, at der ved e-konsultation ikke honoreres for receptfornyelse, hvorfor din henvendelse om receptfornyelse ved e-konsultation ikke ville udløse honorar til lægen i Danmark.

Du har oplyst, at ydelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 3, betyder, at kriterierne i praksisbekendtgørelsens § 4 ikke finder anvendelse ved køb af sundhedsydelser i udlandet. I relation til ydelsesbekendtgørelsen må e-konsultation og ordination af medicin anses for almen lægehjælp, som derfor er vederlagsfri, uanset om du modtog behandlingen af egen læge i Danmark, en anden læge i Danmark eller i et andet EU/EØS-land.

Du skrev, at Region ikke kunne afvise ansøgningen om tilskud til almen lægehjælp med henvisning til, at sundhedsydelsen ikke var vederlagsfri i Danmark grundet praksisbekendtgørelsens nærmere kriterier for at opnå vederlagsfri behandling.

Du skrev også, at regionens konklusion om, at e-konsultation ikke udløser en fornyet lægelig vurdering og derfor ikke udløser honorar i Danmark, hviler på en forkert opfattelse, da din læge foretog en konkret lægelig vurdering i form af supplerende spørgsmål, som du besvarede, forud for ordinationen.

Regionen har efterfølgende i en udtalelse til sagen oplyst, at det er regionens opfattelse, at ydelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 3, ikke kan forstås sådan, at der kan ydes tilskud til en konstruktion, hvor ansøgeren fysisk befinder sig i Danmark og uden, at der er tale om pludselig opstået eller forværret sygdom via e-konsultation søger receptfornyelse hos en læge i et EU/EØS-land, hvad enten kontakten til den udenlandske læge er etableret ved egen kraft, via en dansk virksomhed eller via en p-pille-app. En sådan forståelse ville medføre, at sygesikringsgrupperne ikke ville kunne opretholdes, og at man af konkurrenceretlige grunde kunne stille danske praktiserende læger dårligere, end praktiserende læger i andre EU-lande.

Regionen har også udtalt, at det følger af overenskomsten for almen praksis, at der ikke ydes honorar for en receptfornyelse ved e-konsultation (ydelse 0105). Honorering af receptfornyelse er betinget af, at der foretages en fornyet lægefaglig vurdering, hvilket en e-konsultation ikke egner sig til, hvorfor honorar ved receptfornyelse ikke finder sted ved e-konsultation.

BEGRUNDELSE 

En afgørelse om tilskud til behandling i et andet EU/EØS-land træffes efter reglerne i ydelsesbekendtgørelsen, hvis behandlingen i Danmark ville være foregået uden for sygehusvæsenet.

Vi vurderer, at der er tale om behandling uden for sygehusvæsenet, da der er tale om behandling hos praktiserende læge.

Vi har lagt vægt på:

  • at der er søgt om tilskud til e-konsultation hos alment praktiserende læge.

Afgørelsen om retten til refusion skal derfor træffes efter reglerne i ydelsesbekendtgørelsen.

Tilskud

En patient har ret til tilskud til behandling i et andet EU/EØS-land, når der er tilskud til den samme behandling efter reglerne i Danmark, eller når behandlingen er gratis i Danmark.

Patienter, der er gruppe 1-sikrede i Danmark, er ikke underlagt de begrænsninger, der gælder for adgang til almen lægehjælp i Danmark, når disse patienter søger almen lægehjælp i et andet EU/EØS-land.

Gruppe 1-sikrede patienter kan således frit søge almen lægehjælp i et andet EU/EØS-land og opnå tilskud, selvom der i Danmark gælder betingelser om pludselig opstået eller forværret sygdom og ulykkestilfælde eller lignende, hvor patienten midlertidigt er uden for egen læges praksisområde.

Der er ikke krav om, at læge og patient fysisk skal opholde sig i samme land, før reglerne finder anvendelse. Det afgørende for, om reglerne om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande finder anvendelse er, at der er en grænseoverskridende aktivitet mellem to medlemslande.

Vi vurderer, at regionens afgørelse er et udtryk for en forkert anvendelse af reglerne.

Vi har lagt vægt på:

  • at der ikke kan indfortolkes et konkurrenceretligt hensyn i forståelsen af ydelsesbekendtgørelsens regler om undtagelse af gruppe 1-sikrede for de begrænsninger, der gælder i Danmark. 
  • at de EU-retlige regler om den frie udveksling af varer og tjenesteydelser også finder anvendelse på sundhedsydelser. Regler i medlemsstaters lovgivning, der tilskynder de sikrede til at erhverve disse ydelser i hjemlandet frem for i andre medlemsstater er en hindring for den frie udveksling af varer og tjenesteydelser mellem staterne, hvorfor de kun i særlige tilfælde kan opretholdes.

Vi vurderer også, at du frit kunne vælge en læge i et andet EU/EØS-land.

Vi har lagt vægt på:

  • at gruppe 1-sikrede patienter, der søger almen lægehjælp i et andet EU/EØS-land, er undtaget de begrænsninger, der gælder for gruppe 1-sikrede i Danmark.
  • at du har opsøgt en læge i Norge via en webløsning.
  • at der er tale om en grænseoverskridende aktivitet, da du har benyttet dig af en læge i et andet EU/EØS-land, og der således er to medlemslande involveret.
  • at der ikke kan stilles krav om, at læge og patient fysisk skal befinde sig i samme land.

Vi vurderer også, at du ikke havde ret til tilskud til ydelsen i Norge.

Vi har lagt vægt på:

  • at en e-konsultation er kendetegnet ved enkle, konkrete forespørgsler af ikke-hastende karakter, der ikke kræver supplerende spørgsmål fra lægens side.
  • at der ikke ydes honorar for receptfornyelse ved e-konsultation. 
  • at du derfor ikke ville have ret til tilskud til den samme ydelse i Danmark.

Derfor tiltræder vi med ændret begrundelse regionens afgørelse af 19. april 2017 om tilskud til behandling i udlandet.

REGLER

Vi har afgjort sagen efter:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 6, stk. 1, nr. 12, om klager over regionens afgørelser om tilskud til ydelser i et andet EU/EØS-land 

Bekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 af sundhedsloven:

  • § 60, stk. 1, om vederlagsfri behandling hos alment praktiserende læge for personer omfattet af sikringsgruppe 1
  • § 168, stk. 1, om tilskud til ydelser købt eller leveret i et andet EU/EØS-land

Bekendtgørelse nr. 470 af 23. maj 2016 om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande:

  • § 1, stk. 2, nr. 4, om tilskud til almenlægehjælp
  • § 8, stk. 1, om betingelserne for tilskud
  • § 9, stk. 1, nr. 3, om undtagelse af gruppe 1-sikredes begrænsninger i adgang til almenlægehjælp i Danmark

Vejledninger

Dagældende Overenskomst om almen praksis af 3. juni 1991, ændret ved aftale af 1. marts 2014.

  • § 64, stk. 2, om taksering af receptfornyelser
  • Vejledning i anvendelse af overenskomstens ydelser
    • Pkt. 8 om e-konsultation, ydelse 0105