Kommune handlede i strid med forvaltningsloven, men det medførte ikke at kommunens afgørelse var ugyldig.

Kommune partshørte ikke inden inddragelse af bevilling til fri kørsel til læge/speciallæge, og afgørelsen var ikke tilstrækkeligt begrundet. Afgørelsen var dog ikke ugyldig af den grund.

Sagsnummer:

20SFP37

Offentliggørelsesdato:

28. april 2020

Juridisk tema:

Kørsel og kørselsgodtgørelse

Kategori:

Patientrettigheder

Kommune har handlet i strid med forvaltningslovens regler:

  • -om partshøring.

  • -om begrundelse.

Styrelsen tiltræder afgørelsen fra Kommune:

  • -om bevilget fri kørsel til læge/speciallæge.

Det betyder, at du ikke havde ret til bevilling til fri kørsel til læge/speciallæge.

Du kan læse mere på de næste sider.

KLAGEN

Du har klaget over:

  • at du fik inddraget din bevilling på fri kørsel til læge/speciallæge.

SAGSFREMSTILLING

Den 16. september 2018 bad du kommunen om fri kørsel til behandling hos læge/speciallæge.

Kommunen bevilgede dig den 3. oktober 2018 fri kørsel.

Kommunen inddragede bevillingen den 22. oktober 2018, da du var mødt op i Borgerservice uden rollator, og kommunen derfor vurderede, at din helbredsmæssige situation ikke forhindrede dig i at benytte offentlig transport.

Du har oplyst, at du den 22. oktober 2018 kom direkte fra undersøgelse på Sygehus, hvor du havde brugt din rollator, men at du blev kørt af din svigerdatter, der satte dig af direkte ved indgangen til rådhuset. Her brugte du ikke din rollator, da du ved tidligere besøg havde haft problemer med at manøvrere i den dørkarrusel, der er i indgangen. Du skrev også, at der er forskel på at gå den korte vej fra rådhusets indgang til skranken i borgerservice, og på at skulle gå en længere strækning, tage to forskellige busser, for til sidst at gå nok en længere strækning for at nå frem til din praktiserende læge, hvilket du ikke er i stand til.

Kommunen har oplyst, at du den 22. oktober 2018 henvendte dig i Borgerservice uden rollator, hvor kommunen observerede din gang som ubesværet uden rollator. Du gik fra Borgerservice via runddelen henover pladsen videre over vejen og fortsatte henover en parkeringsplads, hvorfor kommunen vurderede, at du kunne færdes tilfredsstillende uden rollator og kunne bruge offentlige transportmidler. Kommunen har derfor vurderet, at idet du kunne gå minimum 150 meter uden rollator, ville du med rollator kunne gå 210 meter fra egen bopæl til busstoppested med siddeplads og igen 240 meter fra busstoppestedet til praktiserende læge.

BEGRUNDELSE

En person, som får social pension, har ret til kørsel eller kørselsgodtgørelse til og fra alment praktiserende læge samt til og fra speciallæge. Det er kommunen, der afgør, om man har ret til kørsel eller kørselsgodtgørelse.

Vi vurderer, at du ikke havde ret til bevilling til fri kørsel til læge/speciallæge.

Vi vurderer også, at kommunen ikke lagde vægt på usaglige kriterier.

Vi har lagt vægt på:

  • at du modtager pension. 
  • at det er op til den enkelte kommune i hvert enkelt tilfælde at beslutte, om den pågældende patient har ret til kørsel, eller om patienten skal søge om kørselsgodtgørelse efterfølgende.
  • at vi derfor ikke har kompetence til fuldt at efterprøve kommunens afgørelse. Vi kan dog foretage en begrænset prøvelse af, om kommunen lagde vægt på saglige kriterier.
  • at kommunen traf afgørelse på baggrund af en vurdering af din mulighed for at anvende offentlige transportmidler.

Inddragelse af din bevilling til fri kørsel til læge/speciallæge er en tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt.

En begunstigende forvaltningsakt kan kun tilbagekaldes under ganske særlige omstændigheder.

Der er i almindelighed videregående adgang til tilbagekaldelse af skønsmæssige afgørelser.

En bevilling til fri kørsel til læge/speciallæge er en skønsmæssig afgørelse, da en sådan kørselsordning er et alternativ til kørselsgodtgørelse, som kommunerne ikke er forpligtede til at tilbyde. Det beror endvidere på et skøn, om en borger kan transportere sig selv.

En kommune kan som udgangspunkt lovligt tilbagekalde en bevilling til fri kørsel til læge/speciallæge, såfremt beslutningen om tilbagekaldelse hviler på saglige kriterier, eksempelvis hvis de faktiske forhold har ændret sig siden bevillingstidspunktet, og der gives en rimelig frist.

Vi vurderer, at kommunen var berettiget til at træffe en ny afgørelse den 22. oktober 2018, hvori kommunen tilbagekaldte bevillingen til kørsel til læge/speciallæge.

Vi har lagt vægt på:

  • at kommunen fik ny viden om din helbredstilstand ved dit fremmøde på borgerservice den 22. oktober 2018.
  • at du i forbindelse med dit fremmøde på borgerservice den 22. oktober 2018 blev observeret gå ubesværet minimum 150 meter uden rollator.
  • at det var blevet oplyst i forbindelse med afgørelsen den 3. oktober 2018, at du ikke kunne gå særligt langt selv med rollator.
  • at kommunen derfor den 22. oktober 2018 blev blevet bekendt med, at afgørelsen af 3. oktober 2018 hvilede på et forkert grundlag.

Derfor tiltræder vi kommunens afgørelse af 22. oktober 2018 om inddragelse af bevilling til fri kørsel til læge/speciallæge.

Forvaltningsretlige regler

Partshøring

Inden der træffes afgørelse, skal den, der er part i sagen, have lejlighed til at gøre sig bekendt med og kommentere grundlaget for afgørelsen, hvis det er til ugunst for parten.

Vi vurderer, at kommunen burde have partshørt dig inden inddragelsen af bevillingen.

Vi har lagt vægt på:

  • at kommunen ikke partshørte dig forud for inddragelsen af bevillingen den 22. oktober 2018, idet inddragelsen blev sendt samme dag, som du henvendte dig i Borgerservice uden rollator.
  • at oplysningen om observationen af din gang havde væsentlig betydning for kommunens afgørelse.
  • at det at du henvendte dig i Borgerservice uden rollator ikke er ensbetydende med, at du var bekendt med, at det ville kunne medføre en revurdering af din bevilling.

Derfor har kommunen handlet i strid med forvaltningslovens regler om partshøring.

Begrundelse

En begrundelse skal, hvis det er nødvendigt, indeholde en kort gennemgang af de oplysninger, som har været vigtige for afgørelsens resultat.

Vi vurderer, at kommunens begrundelse ikke var tilstrækkelig.

Vi har lagt vægt på:

  • at kommunens afgørelse var baseret på en observation af, at du gik ubesværet minimum 150 meter uden rollator via en runddel, henover en plads og videre over vejen og fortsatte hen over en parkeringsplads.
  • at det alene fremgik af kommunens afgørelse, at begrundelsen var, at du var mødt op i Borgerservice uden rollator, hvorfor kommunen vurderede, at din helbredsmæssige situation ikke forhindrede dig i at benytte offentligt transport.

  • at afgørelsen derfor ikke indeholdt en kort gennemgang af de oplysninger, som var vigtige for sagens afgørelse, idet observationen af din gang ikke var omtalt i afgørelsen.

Derfor har kommunen handlet i strid med forvaltningslovens regler om begrundelse.

Afgørelsen er ikke ugyldig

Vi vurderer, at afgørelsen om inddragelse af bevilling til kørsel til læge/speciallæge er gyldig på trods af, at kommunen har overtrådt forvaltningslovens regler om partshøring og begrundelse.

Vi har lagt vægt på:

  • at du hverken i klagen eller i forbindelse med vores partshøring er kommet med væsentlige nye oplysninger om de faktiske omstændigheder, som har betydning for vores vurdering af afgørelsen.

Derfor tiltræder vi kommunens afgørelse af 22. oktober om inddragelse af bevilling til fri kørsel til læge/speciallæge.

Afsluttende bemærkninger

Kørselsgodtgørelse

Vi har i denne afgørelse ikke taget stilling til, om du har ret til kørselsgodtgørelse ved behandling hos læge eller speciallæge.

Du har mulighed for efter hver enkelt behandling hos læge og speciallæge at søge kommunen om kørselsgodtgørelse. Kommunen skal herefter foretage en konkret vurdering af, hvad der var det billigste, forsvarlige transportmiddel på det pågældende tidspunkt.

Ansøgning om bevilling på ny

Du har også mulighed for at ansøge kommunen på ny om bevilling til fri kørsel til læge/speciallæge, hvis din helbredstilstand forværres, så du ikke længere er i stand til at transportere dig selv.

Afsluttende bemærkninger til kommunen

Det fremgår af kommunens afgørelse af 22. oktober 2018, at hvis ønsker at klage over afgørelsen, skal der senest fire uger fra det tidspunkt, hvor afgørelsen modtages, indgives en klage til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Styrelsen for Patientklager blev oprettet den 1. juli 2018 og har overtaget al klagesagsbehandling fra Styrelsen for Patientsikkerhed, hvorfor klager over patientrettigheder omfattet af klage- og erstatningsloven ikke længere skal indgives til Styrelsen for Patientsikkerhed.

REGLER

Vi har afgjort sagen efter:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 5, nr. 10, om kommunens afgørelser om kørsel og kørselsgodtgørelse 

Bekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 af sundhedsloven:

  • § 170, stk. 1-3, om kørsel eller kørselsgodtgørelse til og fra læge og speciallæge

Bekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 om forvaltningsloven:

  • § 19 om partshøring
  • § 24 om begrundelse

Bekendtgørelse nr. 816 af 18. juni 2018 om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven:

  • § 4 om ret til kørsel eller kørselsgodtgørelse til og fra læge
  • § 5 om ret til kørsel eller kørselsgodtgørelse til og fra speciallæge
  • § 9 om kommunens afgørelse