Kritik af tandlægeklinik for utilstrækkelig behandling af et dybt cariesangreb

Der gives kritik til:

• tandlægeklinikken, , for behandlingen og for indhentelse af informeret samtykke den 5. marts 2018 og den 25. september 2018.

Det betyder, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det betyder videre, at der ikke blev indhentet samtykke på grundlag af fyldestgørende information.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Styrelsen for Patientklager har modtaget en klage fra .

1. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling i tandlægeklinikken, , i perioden fra den 19. februar til den 25. september 2018.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

• at ikke modtog sundhedsfaglig forsvarlig fyldningsterapi af anden store kindtand i højre side af overkæben (7+)
• at den operative fjernelse af tanden 7+ ikke forløb på sundhedsfaglig forsvarlig vis.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

I perioden fra den 19. februar til den 5. marts 2018 modtog 59-årige behandling i tandlægeklinikken, , i forbindelse med en statusundersøgelse, hvorefter hun fik foretaget fyldningsterapi i tanden 7+.

Den 25. september 2018 henvendte sig med smerter, og hun fik fjernet tanden 7+. har til sagen anført, at det tog en time at fjerne tanden, og at tanden knækkede under fjernelsen.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket udledes af autorisationslovens § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Styrelsen har til brug for sagen indhentet røntgenbilleder fra klageperioden.

Styrelsen vurderer, at der er grundlag for at kritisere tandlægeklinikken, , for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at ikke modtog sundhedsfaglig forsvarlig fyldningsterapi i tanden 7+, idet hun havde et dybt hul, hvorfor tandlægen burde have ilagt Dycal i bunden af hullet (kaviteten) mod den væg, som var tæt på nerven. Dycal er et bunddækningsmateriale, der virker ved at irritere nerven, så denne trækker sig tilbage, hvorved der dannes nyt tandvæv mellem nerven og hullet, hvorfor rodbehandling i mange tilfælde kan undgås. Tandlægen kunne desuden have undladt at skrabe hullet helt rent i bunden og ilægge en midlertidig fyldning og derefter gå videre med udskrabningen efter 4 til 6 måneder (gradvis excavering). Ved hjælp af denne metode kan nerven også trække sig tilbage, således at tandlægen kan skrabe tanden ren, uden at nerven tager skade. Ingen af disse behandlingsmuligheder blev anvendt for at forsøge at bevare nerven.

Styrelsen kan oplyse, at det er sædvanligt at afvente resultatet af fyldningsterapi, før en eventuel rodbehandling påbegyndes, idet tandnerven og dermed blodforsyningen til tanden fjernes ved en rodbehandling, hvorfor tanden vil blive svækket. En rodbehandling foretages derfor først, hvis en tandnerve har taget skade og forvolder smerter.

• at den operative fjernelse af tanden 7+ ikke forløb på sundhedsfaglig forsvarlig vis, idet oplyste, at hun indtog blodfortyndende medicin, og der burde have været fulgt op det på dette, herunder burde der have været rettet henvendelse til hendes læge for at undersøge, om tandudtrækning ville være sundhedsfagligt forsvarligt, da der er en risiko for øget blødning ved sådanne indgreb, afhængig af hvilken type medicin, der indtages.
  
  Styrelsen kan oplyse, at det ikke er usædvanligt, at det kan tage op til en time at fjerne en tand, især i tilfælde som dette, hvor tanden 7+ var trerodet med bøjede rødder. En tand kan, såfremt nerven er helt død, være udtørret og sprød som en æggeskal og kan i uheldige tilfælde knække ned til tandens rodspids.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 5. marts 2018 og den 25. september 2018 i tandlægeklinikken, , var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

2. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at der ikke blev indhentet et tilstrækkeligt informeret samtykke fra forud for behandlingen i tandlægeklinikken, , den 5. marts 2018 og den 25. september 2018.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

• at ikke blev tilstrækkeligt informeret om risici forud for henholdsvis fyldningsterapi og fjernelse af anden store kindtand i højre side af overkæben (7+).

SAGSFREMSTILLING

Den 5. marts 2018 modtog fyldningsterapi af tanden 7+. Hun har til sagen anført, at hun ikke blev informeret om risikoen for, at der gik bakterier i tanden på grund af, at hullet var så dybt.

Den 25. september 2018 fik fjernet tanden 7+. Hun har til sagen anført, at hun ikke blev informeret om risikoen for, at der kunne opstå øget blødning, idet hun fik blodfortyndende medicin.

BEGRUNDELSE

Det fremgår af sundhedslovens § 15, at ingen behandling som udgangspunkt må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Samtykket skal være givet til en konkret behandling og på baggrund af fyldestgørende information fra en sundhedsperson.

En patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger. Dette fremgår af sundhedslovens § 16, stk. 1 og 4.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om information og samtykke punkt 2.3 og 3.3, at sundhedspersonen som udgangspunkt skal give information om alvorlige og ofte forekommende komplikationer. Når der er tale om alvorlige og sjældent forekommende eller bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer, skal sundhedspersonen ofte give information herom. Der kan som udgangspunkt ikke stilles krav om, at sundhedspersonen skal informere om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer. Vurderingen, af hvornår der skal gives information, beror dermed på sundhedspersonens skøn.

Styrelsen vurderer, at der er grundlag for at kritisere tandlægeklinikken, , for indhentelsen af informeret samtykke.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at ikke blev tilstrækkeligt informeret om bivirkninger ved fyldningsterapi forud behandlingen den 5. marts 2018, idet hun burde have været informeret om, at tandnerven kunne være skadet som følge af, at der havde været et dybt hul i tanden.

• at ikke blev tilstrækkeligt informeret om bivirkninger ved tandudtrækning forud for behandlingen den 25. september 2018, idet hun burde have været informeret om, at der kunne opstå øget blødning afhængig af typen af blodfortyndende lægemiddel.

Styrelsen finder på den baggrund, at indhentelse af informeret samtykke forud for den behandling, som modtog den 5. marts 2018 og den 25. september 2018 i tandlægeklinikken, , var i strid med sundhedsloven.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 1, stk. 3 om omgørelse og tilbagebetaling af privatpraktiserende tandlægers arbejde

Bekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 af sundhedsloven:

• § 15 om informeret samtykke
• § 16 om informeret samtykke

Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.

• Punkt 2.3 om samtykkets indhold
• Punkt 3.3. om risiko for komplikationer og bivirkninger