Sygehus får ikke kritik for overset kræftsygdom på grund af sjælden spredning

Sygehus får ikke kritik for at overse meningeal karcinomatose hos en tidligere kræftpatient. Kræftsygdommen er en sjælden form for spredning med dårlig prognose, og som er svær at diagnosticere, selvom de relevante undersøgelser bliver udført.

Sagsnummer:

20SFP76

Offentliggørelsesdato:

19. august 2020

Speciale:

Neurologi

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Sygehuse/hospitaler

Kategori:

Behandlingssager

Der gives ikke kritik til:

  • Regionshospitalet , for behandlingen på Neurologisk Afdeling.

Det betyder, at behandlingen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Styrelsen for Patientklager har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling på Neurologisk Afdeling, Regionshospitalet , i perioden fra den 18. juli til den 19. september 2018.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at der ikke blev reageret tilstrækkeligt på s symptomer, herunder at hun ikke blev tilstrækkeligt undersøgt.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

var i 2008 blevet opereret for venstresidig brystkræft og gennemgik et kemobehandlingsforløb herfor. I 2013 blev hun erklæret færdigbehandlet for kræftsygdommen.

Den 18. juli 2018 var 68-årige til undersøgelse på Neurologisk Afdeling, Regionshospitalet , idet hun tre måneder tidligere havde oplevet nedsat kraft i begge ben. Der blev optaget sygehistorie, og der blev udført neurologiske undersøgelser. På baggrund heraf blev henvist til en MR-scanning af sin hjerne og en neurofysiologisk undersøgelse.

Den 30. juli 2018 blev indlagt på afdelingen, fordi hun oplevede en forværring af sin tilstand, idet hun ikke længere selv var i stand til at gå. fik foretaget en objektiv undersøgelse og MR-scanningen fra den 20. juli 2018 blev gennemgået. Da der ikke kunne findes en forklaring på s symptomer, blev hun henvist til en MR-scanning af ryggen, samt en ENG-undersøgelse og en lumbalpunktur, som blev foretaget under indlæggelsen.  

Den 7. august 2018 om morgenen blev overflyttet fra afdelingen til at andet hospital med henblik på nærmere udredning af hendes symptomer. Om aftenen den 7. august 2018 blev indlagt på afdelingen igen.

Under indlæggelsen i perioden fra den 7. august til den 13. august blev der foretaget blodprøver og en fornyet lumbalpunktur, og herefter overgik til et ambulant forløb.

Den 10. september 2018 blev Neurologisk Afdeling kontaktet af en afdeling på et andet sygehus, idet der i forbindelse med en undersøgelse på dette hospital var fundet kræftceller i s spinalvæske. blev derfor henvist til yderligere undersøgelser, for at undersøge for kræft.

Den 19. september 2019 blev det besluttet, at skulle drøftes på en konference.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Styrelsen har til brug for sagen indhentet billeddiagnostisk materiale fra MR-scanningerne foretaget den 20. og den 31. juli 2018.

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Neurologisk Afdeling, Regionshospitalet , for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

  • at ved indlæggelsen den 18. juli 2018 havde symptomer i form af kraftnedsættelse i begge ben, nedsatte reflekser samt føleforstyrrelser i fødder og underben, hvorfor det var relevant at mistænke, at hendes symptomer kunne være forårsaget af enten tryk på hjernen fra en blodansamling under den yderste hjernehinde (et traumatisk subduralt hæmatom) eller tryk på en nerve i rygmarven, forårsaget af f.eks. en discusprolaps i lænderyggen (nerverodstryk).
  • at ved indlæggelsen den 18. juli 2018 blev tilstrækkeligt undersøgt, idet der blev optaget sygehistorie, og hun fik foretaget en objektiv undersøgelse, og at hun på baggrund heraf blev henvist til en MR-scanning af sin hjerne, samt to neurofysiologiske undersøgelser (ENG og EMG).
  • at MR-scanningen fra den 20. juli 2018 viste kroniske forandringer i hjernen, der skyldtes iltmangel (iskæmi), samt forandringer i rygmarven på C3-C6 niveau, som også kunne skyldes iltmangel. Det var på baggrund heraf relevant, at blev henvist til en supplerende MR-scanning med henblik på at afklare årsagen til de forandringer, som var konstateret i C3-C6.
  • at der på baggrund af MR-scanningen, som ikke gav en forklaring på s symptomer, var indikation for, at henvise hende til en rygmarvsundersøgelse (lumbal punktur) og en nerveledningsundersøgelse (ENG-undersøgelse) med henblik på at afklare, om symptomerne kunne stamme fra en nervebetændelsessygdom.

Styrelsen kan hertil oplyse, at en nerveledningsundersøgelse er en undersøgelse af funktionen af nervebanerne på arme eller ben, som udføres ved hjælp af elektroder, som sættes på huden. Undersøgelsen beskriver ændringer i nervernes evne til at lede elektriske signaler samt hvor kraftigt, de kan udsende signaler.

Styrelsen kan yderligere oplyse, at nervebetændelsessygdomme, der kan påvises ved denne undersøgelse, overordnet deles op i to store grupper. Ved den ene gruppe ses nedsat nerveledningshastighed, og ved den anden ses nedsat signalkraft.

  • at rygmarvsundersøgelsen den 30. juli 2018 viste et forhøjet antal hvide blodlegemer på 19, hvor det normale tal er op til 5, samt et forhøjet protein på 1,41 g/L. Der var på baggrund heraf grundlag for at mistænke, at havde kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyineuropati (CIDP).
  • at MR-scanningen fra den 31. juli 2018 ikke viste forandringer i C3-C6, ligesom der ikke var tegn på discusprolaps med nerverodstryk. Det var på baggrund heraf muligt at udelukke, at symptomerne stammerede fra en discusprolaps.
  • at nerveledningsundersøgelsen den 1. august 2018 ikke viste en nedsat nerveledningshastighed, hvorved mistanken om CIDP blev afkræftet, idet CIDP vil vise sig på en nerveledningsundersøgelse i form af nedsat nerveledningshastighed. Yderligere gav resultatet af nerveledningsundersøgelsen heller ikke anledning til mistanke om en nervebetændelse, som kan ses i forbindelse med en kræftsygdom.
  • at blev tilstrækkeligt undersøgt i perioden fra den 18. juli til den 19. september 2018, idet Neurologisk Afdeling udtømte alle deres diagnostiske muligheder, hvorfor hun den 7. august 2018 blev henvist til undersøgelse på et andet hospital, som havde ekspertise inden for området, ligesom det den 19. september 2018 blev besluttet, at skulle drøftes på en tværfaglig konference (MDT-konference) med henblik på den videre behandling.
  • at der på baggrund af s symptomer og sygdomsbillede ikke burde have været mistanke om, at hendes symptomer kunne have sammenhæng med hendes tidligere brystkræftsygdom fra 2008, idet allerede var opereret for sin venstresidige brystkræft ti år tidligere, havde gennemført et kemoforløb og efter 5 års kontrolforløb var blevet erklæret færdigbehandlet.

Styrelsen kan hertil oplyse, at den kræftsygdom, som blev konstateret den 10. september 2018 ved undersøgelse af på et andet hospital, var spredning af kræftceller til hjernehinderne (meningeal karcinomatose). Tilstanden ses sjældent som led i den primære kræftsygdoms debut. Symptomerne er sædvanligvis komplekse, og diagnosen baseres på patientens sygehistorie, objektive kliniske fund, røntgenundersøgelser og undersøgelse af rygmarvsvæsken. Rygmarvsvæskeundersøgelsen er god til at udelukke kræft, men overser desværre også næsten hvert fjerde tilfælde af meningeal karcinomatose. Det er således kun ca. halvdelen af kræfttilfældene, der påvises ved den første rygmarvsundersøgelse, mens en ud af ti har vedvarende negative resultater ved rygmarvsundersøgelserne. 

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 18. juli til den 19. september 2018 på Neurologisk Afdeling, Regionshospitalet , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed