Forsvarlig faste for spædbarn før operation

Der gives ikke kritik til:

• , for behandlingen på Afdeling A og Afdeling B.

Det betyder, at behandlingen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Styrelsen for Patientklager har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling på Afdeling A og Afdeling B, , i perioden fra den 12. til den 14. maj 2019.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

• at det ikke var sundhedsfagligt forsvarligt at udskyde s operation, idet han skulle faste i mange timer.
• at ikke blev bedøvet på relevant og tilstrækkelig vis.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 12. maj 2019 var 7 uger gamle , der var kendt med lyskebrok, indlagt på Afdeling A, . Det blev noteret, at han var velbefindende, og at der var indikation for at foretage en brokoperation den næste dag.

Senere samme dag blev tilset af Afdeling B, , som noterede, at skulle være klar næste dag kl. 9.00.

Den 14. maj 2019 blev opereret på Afdeling A, .

Under operationen blev bedøvet af Afdeling B, , med lægemidlerne Fentanyl, Marcain, Robinul-Neostigman og Rocuronium. Kl. 13.59 blev anæstesien afsluttet, og blev bragt til en opvågningsstue, hvor han befandt sig frem til kl. 18.30.

har i sin klage anført, at s operation blev udskudt tre gange, hvor var fastende i 8 timer den første gang, 10 timer den anden gang og 9,5 time den tredje gang. har videre anført, at fik så meget bedøvelse i forbindelse med operationen, at han først vågnede ordentligt op og ville ammes igen 12 timer efter, at operationen var afsluttet.

Afdeling A, , har til brug for sagen oplyst, at s operation blev udsat 1 gang fra den 13. maj 2019 til den 14. maj 2019. Afdeling A, , har videre oplyst, at udsættelsen af operationen skete på grund af andre akutte patienter. fastede to gange før operationen, hvor han fastede 9 timer og 49 minutter den første gang og 7 timer og 15 minutter den anden gang.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Styrelsen har bemærket, at der foreligger modstridende oplysninger fra klager og fra Afdeling A, , om hvor mange gange s operation blev udsat, samt om hvor mange gange og hvor mange timer han fastede.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at der ikke foreligger yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden.

• at styrelsen ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da styrelsen træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Styrelsen finder på den baggrund grundlag for at fastslå, at s operation blev udsat én gang, samt at han fastede to gange af henholdsvis 9 timer og 49 minutters varighed og 7 timer og 15 minutters varighed.

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Afdeling A og Afdeling B, , for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at det var sundhedsfagligt forsvarligt at udskyde s operation, selvom han skulle faste to gange af henholdsvis 9 timer og 49 minutters varighed og 7 timer og 15 minutters varighed, idet det ikke er sundhedsfagligt uforsvarligt at lade et raskt barn på 7 uger faste til en operation, så længe barnet ikke faster uafbrudt flere dage i træk, uden at der tilføres energi og væske via et drop.

• at det i forbindelse med en operation er nødvendigt at faste for at undgå, at indhold fra mavesækken kommer ned i lungerne, hvilket kan føre til en alvorlig lungebetændelse. For mindre børn er fastetiden til en operation 4 timer for ammemælk, men der må suppleres med sukkervand indtil 1 time før operationen. fastede for ammemælk, men blev relevant kompenseret med sukkervand begge de dage, hvor han fastede. For et nyfødt barn gælder det om at planlægge tidspunktet for operationen, så fastetiden bliver så kort som muligt, men der findes ikke nogen tidsgrænse for, hvor længe det er sundhedsfagligt forsvarligt at lade et barn faste. Det er en individuel vurdering, som blandt andet afhænger af, om barnet af raskt (her tænkes især på sygdomme som diabetes).

• at s brok ikke længere var indeklemt, hvorfor det var relevant, at den akutte operationsindikation blev ændret til subakut, og at operationen dermed blev udskudt. Da blev overflyttet til Afdeling A, , blev det vurdereret, at brokket ikke længere var indeklemt, hvilket vil sige at s tarm var på plads i bughulen. Et brok, der er hoppet på plads, er ikke længere akut, og det er således forsvarligt at operere patienten på et senere tidspunkt (subakut). I praksis skal operationen finde sted inden for at par dage, når der er tale om børn, mens voksne patienter kan vente et par uger.  

• at blev bedøvet på relevant og tilstrækkelig vis, idet bedøvelsen på relevant vis blev indledt med maskeinhalation på Sevofluran (gas), hvorefter der blev anlagt et drop, og bedøvelsen blev fortsat med Desfluran (gas), Fentanyl (et morfinlignende præparat) og Rocuronium (muskelafslappende præparat). Ved endt bedøvelse blev gassen udluftet, og Rocuronium blev reverteret med Neostigmin/Robinul, hvorefter der blev anlagt lokalbedøvelse med Marcain. Alle de nævnte præparater var velvalgte og indicerede til bedøvelse af et spædbarn, ligesom der blev anvendt en korrekt dosis.

• at opvågningstiden er individuel for alle. For børn – uanset alder – tilsigtes det ofte, at barnet sover i den første del af opvågningen, dels for at sove sig igennem de første smerter, og dels for at få den sidste rus fra de smertestillende præparater ud af kroppen. En meget hurtig opvågning og operationssmerter kan forårsage en delirlignende tilstand med uro og gråd. Hvis operationstiden er meget kort, ligesom det var tilfældet hos (16 minutter), så er den indledende dosis medicin, der er givet for at få barnet til at sove, medvirkende til, at barnet sover længere efter operationen. Den indledende dosis kan ikke reduceres, da man er nødsaget til at give barnet en hvis mængde medicin for blandt andet at undgå, at barnet udsættes for stress og øget blodtryk, som i værste fald kan forårsage en blødning i hovedet. Dertil kommer, at soverytmen hos spædbørn er uregelmæssig, og at spædbørn normalt sover op til 17-18 timer i døgnet. Det er således individuelt, hvor længe et spædbarn sover efter en operation, og i s tilfælde var opvågningsfasen i overensstemmelse med normen.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 12. til den 14. maj 2019 på Afdeling A og Afdeling B, , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed