Berettiget ikke at imødekomme behandlingsønske

Der gives ikke kritik til:

• for behandlingen på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling.

Det betyder, at behandlingen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Styrelsen for Patientklager har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, , den 14. oktober 2020.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

• at ikke blev henvist/indstillet til en hysterektomi (fjernelse af livmoderen) trods hendes ønske herom
• at man burde have henvist til at få foretaget keglesnit samtidigt med de andre undersøgelser, hun skulle have foretaget i rus/bedøvelse.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 14. oktober 2020 var 29-årige til forundersøgelse på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, , hvortil hun grundet mistanke om celleforandringer var henvist med henblik på foretagelse af en kikkertundersøgelse af livmoderhalsen med foretagelse af biopsi fra livmoderhalsen samt et skrab fra livmoderhalskanalen (KBC). Der blev ved konsultationen optaget sygehistorie for , herunder at hun tidligere havde fået foretaget både KBC samt celleprøver fra livmoderhalsen, og at der ved seneste celleprøve fra oktober 2020 var fundet mulige svære celleforandringer. gav ved konsultationen udtryk for, at hun ønskede at få fjernet sin livmoder en gang for alle for at undgå fremtidige gynækologiske undersøgelser, og fordi hun oplevede vedvarende celleforandringer. oplyste hertil, at hun var sikker på, at hun ikke ønskede flere børn. blev ved konsultationen informeret generelt om celleforandringer, og det blev aftalt, at hun skulle have foretaget henholdsvis en KBC og en vaginal ultralydsundersøgelse i rus eller generel bedøvelse. ønskede, at der skulle foretages kegleoperation i samme ombæring, men blev oplyst om, at der ville blive lavet en KBC. blev desuden informeret om, at man alene foretog hysterektomi (fjernelse af livmoder) på indikation. Endelig blev anbefalet at finde en fast gynækolog og arbejde med angsten for undersøgelser, men afslog dette som en mulighed.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, , for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at det var relevant og i overensstemmelse med gældende praksis, at man ikke indstillede/henviste til en hysterektomi, idet hendes ønske herom primært var begrundet i at undgå ubehaget ved fremtidige gynækologiske undersøgelser samt af forebyggende årsager, og idet der ikke forelå en abnorm tilstand, som gav anledning til at foretage det ønskede indgreb.

Styrelsen kan oplyse, at en hysterektomi udføres, når der er en abnorm tilstand til stede. Der skal således foreligge en fysisk tilstand eller sygdom, som bedst kan afhjælpes ved at fjerne livmoderen for at der er lægefaglig indikation for at foretage en hysterektomi. I det offentlige sygehussystem i Danmark vil man ikke udføre en hysterektomi alene på baggrund af et ønske fra patienten.

Det kan hertil oplyses, at der ikke bør foretages kirurgiske indgreb, i særdeleshed operationer i underlivet, alene på psykisk indikation. Kirurgiske indgreb bør alene foretages ved erkendt sygdom, hvor man har en formodning om, at det kirurgiske indgreb vil afhjælpe sygdommen eller mindske sygdommens gener. Der kræves en afvejning mod de risici, som ethvert kirurgisk indgreb er forbundet med. Dertil må patientens alder tages i betragtning, og man vil være yderst tilbageholdende med at foretage en hysterektomi i en ung alder, så længe der ikke er en ondartet indikation som årsag.

• at det var relevant og i overensstemmelse med sædvanlig procedure i første omgang at henvise til KBC og en vaginal ultralydsscanning, idet der på baggrund af seneste celleprøve fra hendes livmoderhals var mistanke om mulige svære celleforandringer.

Styrelsen kan oplyse, at KBC står for Koloskopi, Biopsi og Cytobrush, og at KBC er en samlebetegnelse for den måde, hvorpå man udtager prøvemateriale fra livmoderhalsen. Koloskopi er en kikkertundersøgelse, ofte ved brug af mild eddikesyre, der påsmøres livmoderhalsen, hvorefter celleforandringer nemmere afslører sig. Biopsi er en vævsprøve fra livmoderhalsen. Cytobrush er et ”celleskrab” fra livmoderhalsen.

Celleforandringer på livmoderhalsen er en hyppig tilstand, som mange kvinder har. Et meget stort antal celleforandringer går i sig selv igen, hvorfor man vanligvis kontrollerer celleforandringer med passende mellemrum. Risikoen er, at celleforandringerne med tiden bliver mere og mere alvorlige og omfattende og udvikler sig til egentlig livmoderhalskræft. Normalt vil denne proces tage år, og i den periode vil mange af celleforandringerne som nævnt tilbagedannes og normaliseres. Jo mere alvorlige og omfattende celleforandringerne er, des større er risikoen for, at celleforandringerne udvikler sig til livmoderhalskræft.

Screening for celleforandringer undersøges ved et ”celleskrab”, der ofte foretages ved egen læge eller en privatpraktiserende gynækolog. Er der mistanke om celleforandringer, henvises til den udvidede undersøgelse, KBC. KBC kan også være planlagt som opfølgning på et tidligere besøg.

Celleskrab og udtagning af vævsprøver fra livmoderhalsen kan vanligvis udføres ved en gynækologisk undersøgelse uden brug af bedøvelse. Nogle har brug for en anelse lokalbedøvelse, som indsprøjtes i livmoderhalsen (ligesom ved lokalbedøvelse ved tandlægen). Proceduren tager få minutter. I nogle tilfælde kan det ikke lade sig gøre at undersøge tilstrækkeligt ved en almindelig gynækologisk undersøgelse. I så fald kan man planlægge at foretage KBC som et dagkirurgisk indgreb, hvor patienten bedre kan smertestilles under proceduren.

• at det var relevant og sundhedsfagligt forsvarligt, at man ved konsultationen ikke henviste til at få foretaget et keglesnit samtidigt med ovennævnte undersøgelser (KBC og vaginal ultralydsundersøgelse), idet det på dette tidspunkt endnu ikke var påvist, om der var grundlag for at udføre et keglesnit.

Styrelsen kan oplyse, at et keglesnit udføres, når der er konstateret celleforandringer af en vis alvorlighed. Et keglesnit udføres ikke alene på baggrund af et ønske fra patienten, og et keglesnit vil meget sjældent blive udført i samme ombæring som en KBC-procedure, da KBC-proceduren netop skal vise, om der er grundlag for at foretage et keglesnit.

Ved et keglesnit bortopereres en lille keglestub af livmoderhalsen, oftest med en ”slynge”, der virker lidt som en ostehøvl. Indgrebet kræver bedøvelse, enten lokalbedøvelse eller mere omfattende bedøvelse som rygbedøvelse eller endda fuld bedøvelse. Forud for udførelse af et keglesnit skal det altid overvejes, om kvinden ønsker flere børn, da livmoderhalsen kan svækkes af at få fjernet noget af vævet. Tidligere udført keglesnit giver således en øget risiko for for tidlig fødsel. Den hyppigste bivirkning til et keglesnit er blødning, der nogle gange kan være voldsom og endda kræve genindlæggelse.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den
14. oktober 2020 på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed