Tarmsygdom burde have været mistænkt

Sygehus får kritik for ikke at mistænke Morbus Hirschsprung hos patient på 8 måneder, der siden fødslen havde lidt af forstoppelse. Det samlede billede af hans tilstand var fuldt foreneligt med sygdommen, som først blev konstateret efter 6 måneder.

Sagsnummer:

21SFP113

Offentliggørelsesdato:

28. oktober 2021

Speciale:

Pædiatri

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Sygehuse/hospitaler

Type:

Behandling

Kategori:

Behandlingssager

Der gives kritik til:

, for behandlingen på i perioden fra den 12. maj til den 2. oktober 2020.

Det betyder, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Styrelsen for Patientklager har modtaget en klage fra .

KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling på , , i perioden fra den 12. maj til den 2. oktober 2020.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at ikke blev undersøgt og behandlet tilstrækkeligt og relevant henset til sine symptomer, herunder forstoppelse og stort maveomfang
  • at der ikke blev reageret tilstrækkeligt og relevant på resultaterne af undersøgelserne, der blev foretaget
  • at der ikke blev reageret tilstrækkeligt og relevant på resultaterne af behandlingen undervejs.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 12. maj 2020 var , ca. 8 måneder gammel, til undersøgelse på , , idet han havde haft maveproblemer siden fødslen. Ved en objektiv undersøgelse fandtes som et alment upåvirket barn, der virkede glad og livlig. Hans mave var tydeligt udspilet, men fladede ud til begge sider, når han lå på ryggen. Maven føltes blød, og han var ikke påvirket af dyb berøring. Der var rigeligt med tarmbevægelse ved berøring samt normale, livlige tarmlyde. Der blev foretaget ultralydsskanning af s mave. Det blev oplyst, at , da han var et døgn gammel, fik fjernet en ”slimprop” i endetarmen, hvorefter der var afgang af den første afføring (mekonium). Han var blevet fuldammet indtil 3-4-måneders-alderen. Det blev mistænkt, at han led af kronisk forstoppelse, og blev ordineret Movicol (afføringsmiddel).

blev i den efterfølgende periode behandlet for forstoppelse, og der var i den forbindelse kontakt til flere gange, ligesom han var til opfølgende kontroller. Videre blev der foretaget forskellige undersøgelser, herunder blodprøver med henblik på at fastslå eventuelle allergier, idet der blandt andet var mistanke til glutenallergi. Den 2. oktober 2020 blev tilset på , idet hans symptomer var forværret. Der blev foretaget røntgenbilleder af hans mave, og det mistænktes, at der kunne være tale om Morbus Hirschsprung.

Det fremgår af klagen, at efterfølgende blev diagnosticeret med Morbus Hirschsprung (kronisk tarmlidelse).

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Styrelsen vurderer, at der er grundlag for at kritisere for behandlingen på .

Styrelsen har lagt vægt på:

  • at det på baggrund af en grundig sygehistorie, optaget den 12. maj 2020, hvor det bl.a. blev konstateret, at han siden fødslen havde haft forstoppelse, herunder problemer med utilpashed, indtryk af mavesmerter og en påfaldende stor mave, som var forsøgt behandlet med forskellige afføringsmidler uden længevarende effekt, at han havde haft forsinket mekonium-afgang og var blevet fuldammet de første 3-4 måneder, sammenholdt med en objektiv undersøgelse, der bl.a. viste luftfyldte tarme, burde have været overvejet, at led af Morbus Hirschsprung, idet det samlede billede, der blev tegnet af hans tilstand, var fuldt foreneligt hermed. Det var således ikke relevant at mistænke kronisk forstoppelse uden underliggende sygdom og at behandle herfor.

Styrelsen kan hertil oplyse, at Morbus Hirschsprung bør mistænkes ved forsinket afgang af første afføring i livet (forsinket mekonium-afgang), svær forstoppelse ved amning, forstoppelse der ikke kan behandles samt afføring, der sprøjter ud i forbindelse med undersøgelse af endetarmen.

  • at der ikke blev reageret tilstrækkeligt og relevant på den manglende effekt af behandlingen og forværring af symptomerne ved genhenvendelse den 29. maj 2020 og ved ambulant kontrol den 23. juni 2020, idet den vedvarende, svært behandlelige forstoppelse og den primære sygehistorie, burde have ført til genovervejelse af en underliggende sygdom, herunder Morbus Hirschsprung, hvorfor der med fordel kunne være foretaget en røntgenoversigt af maven, eventuelt med indhældning af kontrastvæske i tyktarm og endetarm.
  • at der ikke blev reageret tilstrækkeligt og relevant på resultatet af blodprøver, som blev udtaget den 30. juni 2020, idet der alene blev reageret på de resultater, som var normale, og dermed ikke på immunglobulin A, der var umålelig lav, og derfor burde have ført til yderligere refleksion.
  • at der ikke blev foretaget relevant udredning for glutenallergi, idet der blev iværksat diætbehandling, inden der forelå en diagnose, hvilket ikke er tilrådeligt og ikke bør anvendes med henblik på at stille diagnosen, hvorimod der henset til lavt immunglobulin A, burde være foretaget tyndtarmbiopsier, som er nødvendige for at kunne stille diagnosen.
  • at det ved telefonisk henvendelse den 2. oktober 2020 ikke var relevant at henvise , der var utilpas, havde opkastninger, hård og spændt mave, samt aftegning af tarmen på bugvæggen, til at kontakte sin praktiserende læge med henblik på vurdering af indlæggelse, idet Børn- og Ungeklinikken på baggrund af de mange forudgående kontakter med og hans fortsat uafklarede tilstand, selv burde have vurderet, hvorvidt han var indlægningskrævende.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 12. maj til den 2. oktober 2020 (til og med telefonkonsultationen) på , , var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Styrelsen vurderer derimod ikke, at der er grundlag for at kritisere behandlingen ved den fysiske konsultation på den 2. oktober 2020.

Styrelsen har lagt vægt på:

  • at der blev foretaget tilstrækkelig og relevant undersøgelse og behandling af , idet der blev foretaget en røntgenoversigt af hans mave, som viste udvidelse af tyktarmen med store mængder afføring og væskespejl (tegn på tarmstop), som gav mistanke om Morbus Hirschsprung. Han blev relevant henvist til videre behandling og udredning på et andet sygehus.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 2. oktober 2020 på , , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed