Mangelfuld udredning af bevidsthedssvækket patient

Der gives kritik til:

• Sygehus for behandlingen på Akutmodtagelsen den 3. april 2020.

Der gives ikke kritik til:

• Sygehus for behandlingen på Medicinsk Afdeling og Anæstesiologisk Afdeling (Intensiv Afsnit).

Det betyder, at behandlingen på Akutmodtagelsen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det betyder videre, at behandlingen på Medicinsk Afdeling og Anæstesiologisk Afdeling (Intensiv Afsnit) var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Styrelsen for Patientklager har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling på henholdsvis Akutmodtagelsen, Medicinsk Afdeling og Anæstesiologisk Afdeling (Intensiv Afsnit), Sygehus, i perioden fra den 3. til den 23. april 2020.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

• at ikke blev sundhedsfagligt forsvarligt behandlet henset til sine symptomer, herunder at han ikke blev henvist til en MR-scanning tidligere i forløbet.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 3. april 2020 blev 46-årige først tilset på Akutmodtagelsen og derefter indlagt på Medicinsk Afdeling og efterfølgende på Anæstesiologisk Afdeling (Intensiv Afsnit), Sygehus, da han var blevet fundet ukontaktbar i sit eget hjem. var kendt med kroniske rygsmerter efter fald fra et stillads, et stort forbrug af smertemedicin samt periodevist stofmisbrug.

havde fået Naloxone i ambulancen, idet der var mistanke om en medicinoverdosis, hvortil dette medicin anvendes som modgift. Ved ankomst til Akutmodtagelsen, Sygehus, blev han fundet ukontaktbar med GCS 3. GCS står for Glascow Coma Score, og bruges til at bedømme bevidsthedsniveauet hos personer med hjernepåvirkning efter et traume. Der kan opnås point op til 15, hvor 15 er den vågne og orienterede patient, mens 3 er den dybt bevidstløse patient. Efter en yderligere dosis af Naloxone blev GCS forbedret til 8-10, men han blev efterfølgende også udadreagerende, hvorfor han modtog beroligende medicin i form af Stesolid to gange. Der blev videre foretaget en objektiv undersøgelse af med måling af hans blodtryk, puls, temperatur, respirationshastighed og iltmætning. Videre blev der foretaget en neurologisk undersøgelse af , herunder med undersøgelse af hans pupiller, som ikke sås konstant sammentrukne. Endvidere blev der foretaget en blodprøve for at måle et eventuelt indtag af alkohol, men der var ikke fund heraf, ligesom der blev overvejet en screening for stoffer, hvilket dog ikke blev gennemført. I nogle blodprøver blev der fundet påvirkning af den respiratoriske tilstand, ligesom der var forstyrrelser i kroppens stofskifte (metaboliske tilstand).

Det blev besluttet, at skulle indlægges på Medicinsk Afdeling til observation, hvor der blev iværksat behandling på mistanke om forgiftning samt antibiotisk behandling på baggrund af mistanke om lungebetændelse fundet ved en røntgenundersøgelse af brystkassen.

Den 4. april 2020 blev der taget kontakt til s døtre, som oplyste, at de havde fundet en masse blisterpakker, hvilket forstærkede mistanken om en medicinoverdosis. Døtrene oplyste videre, at den 2. april 2020 om aftenen havde været meget fjern i kontakten. Der blev lagt en plan med en fast vagt for observation af s tilstand, hyppige målinger af hans vejrtrækningsfrekvens- og kredsløb, hyppige ultralydsundersøgelser af hjertet samt klinisk observation med EWS, som står for Early Warning Score, hvilket er et redskab til at observere kliniske parametre og deraf ændringer i tilstanden.

Samme dag blev der foretaget en undersøgelse af s ene underben, som blev fundet koldt. Der blev hertil fundet ens, mærkbar, sparsom puls på begge fodrygge og normal kapillærrespons, hvilket fortæller hvor godt væven bliver gennemblødt.

Senere samme dag blev der rekvireret et kirurgisk tilsyn til vurdering af benet, hvorefter blev overflyttet til Anæstesiologisk Afdeling (Intensivt Afsnit) på mistanke om en blodprop i benet. havde fået målt lavt blodtryk, høj puls, feber, koldt ben, nedsat iltning i blodet samt påvirkede blodprøver, og han blev om eftermiddagen lagt i respirator for at sikre luftvejene. Kortvarigt var overført til et andet sygehus med henblik på en operation for en blodprop i benet, hvorefter han kom tilbage til Anæstesiologisk Afdeling (Intensiv Afsnit), Sygehus, den 6. april 2020.

I perioden herefter var fortsat indlagt på Anæstesiologisk Afdeling (Intensiv Afsnit), idet det var vurderet, at han ikke umiddelbart kunne trappes ud af den givne sovemedicin og respiratoren. Der blev mistænkt infektion og bivirkninger til stofmisbrug som årsag til hans tilstand.

Den 16. april 2020 blev afkoblet respiratoren, da han var stabiliseret.

Den 21. april 2020 var der først tilstrækkelig klar kontakt og kommunikation til at mistænke nedsat syn som diagnose. Det blev konstateret, at muligvis ikke havde bevaret sit syn, men at han ikke selv var bevidst om det, da han ikke gav udtryk for manglende syn eller bekymring derom. Videre fremstod medicinpåvirket, da han havde besvær med at fokusere. 

Den 23. april 2020 blev der foretaget en MR-scanning af s hjerne. Scanningen viste, at der sandsynligvis havde været en blodprop i karrene, som havde medført blindhed.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Det fremgår af klagen, at s datter den 3. april 2020 havde forsøgt at forklare, at der havde været noget galt med hans øjne.

Det fremgår ikke af journalen, at s datter den 3. april 2020 havde forsøgt at forklare, at der havde været noget galt med hans øjne.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at oplysningerne i journalen generelt tillægges stor bevisværdi. Dette skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen.
• at styrelsen ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da styrelsen træffer afgørelse på skriftligt grundlag, og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Styrelsen finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at s datter den 3. april 2020 oplyste, at der var noget galt med hendes fars øjne.

Styrelsen vurderer, at der er grundlag for at kritisere Akutmodtagelsen for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at når en patient er indbragt ukontaktbar til sygehuset på mistanke om en overdosis medicin, og ikke reagerer med opvågning efter den indledende behandling, skal andre årsager til tilstanden overvejes, herunder om der kan være sket et hovedtraume. Hvis patienten hertil vurderes til 8-10 på GCS, er urolig og har akut behov for dels smertestillende og dels beroligende medicin i form af Stesolid, bør der foretages en akut scanning af hjernen for at udelukke en behandlingskrævende blødning. Ligeledes bør det forsøges at få en så detaljeret sygehistorie som muligt, ligesom der bør foretages en bred screening af patienten med blodprøver.
• at det er styrelsens vurdering, at der burde være foretaget en akut CT-scanning uden kontrastvæske af s hjerne, idet han var bevidsthedspåvirket, også efter behandling med Naloxone, og idet blodprøver viste påvirkning af den respiratoriske og metaboliske tilstand. Der var på behandlingstidspunktet flere mulige årsager til, at han var bevidsthedspåvirket, herunder medicinpåvirkning, formodet infektion og mulig påvirkning af stoffer, men en CT-scanning kunne være med til at undersøge, hvorvidt der var en behandlingskrævende tilstand i hjernen.
• at det bemærkes af styrelsen, at en CT-scanning i den akutte fase anvendes til at udelukke blødninger, f.eks. efter et fald, eller tumorer. En CT-scanning uden kontrastvæske vil ikke med sikkerhed kunne påvise følger efter en blodprop, ligesom den ikke med sikkerhed vil kunne påvise en akut blodprop. Trods disse usikkerheder var der indikation for at foretage en CT-scanning, idet den ville kunne påvise, hvis havde en hjerneblødning, og eventuelt påvise en blodprop eller følgerne heraf.

Styrelsen vurderer videre, at der ikke er grundlag for at kritisere Medicinsk Afdeling for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at det er styrelsens vurdering, at behandlingen på afdelingen var sundhedsfaglig forsvarlig, idet s tilstand relevant blev fulgt med blodprøver, observation ved en fast vagt samt klinisk observation med EWS hver time og ultralydsscanning af hjertet hver anden time, ligesom der relevant var taget kontakt til s døtre med henblik på at få uddybet sygehistorien.
• at det videre er styrelsens vurdering, at der blev foretaget en relevant undersøgelse af s kolde underben, hvor der blev fundet ens, mærkbar, sparsom puls på begge fodrygge og normal kapillærrespons. Da benet senere blev fundet tiltagende koldt, ligesom ikke længere iltede blodet så godt, blev der på relevant vis bestilt et kirurgisk tilsyn for vurdering af benet, ligesom Anæstesiologisk Afdeling (Intensiv Afsnit) relevant blev kontaktet, henset til den lave iltmætning, sekret på lungerne og hans tunge søvn. Der var ikke indikation for at iværksætte yderligere undersøgelser, herunder en MR-scanning, idet s samlede symptombillede ikke havde givet anledning til dette.

Styrelsen vurderer endvidere, at der ikke er grundlag for at kritisere Anæstesiologisk Afdeling (Intensiv Afsnit) for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at sovemedicin bliver givet, for at patienter bedre kan tolerere den understøttende behandling som respirator og medicin er, mens kroppen overkommer den akutte sygdom. Når der hos en patient er mistanke om et medicinmisbrug og deraf påvirkning af bevidstheden, kan det tage længere tid at komme ud af respiratoren, og der vil være stor risiko for udvikling af delir, hvilket er en forbigående forvirringstilstand, som kan være meget invaliderende. Under påvirkning af sovemedicin er det ikke muligt at observere bevidsthedsniveauet, hvorfor det i stedet dagligt vil blive forsøgt at vække patienten for at vurdere bevidsthedstilstanden, og om patienten er delirøs. Der findes ikke en specifik behandling mod delir, men der kan gives doser af psykofarma, som dog yderligere kan komplicere bevidsthedstilstanden.
• at det er styrelsens vurdering, at behandlingen på afdelingen var sundhedsfaglig forsvarlig, idet på relevant vis fik respiratorbehandling og sovemedicin, henset til hans vejrtræningsbesvær og nedsatte iltning i blodet. s delirøse tilstand, den medicinske behandling med sovemedicin og psykofarma samt respiratorbehandling vanskeliggjorde vurderingen af hans bevidsthedsniveau og syn. Da der blev mistanke om nedsat syn, blev der iværksat relevant udredning heraf, herunder ved MR-scanning af hans hjerne. Der var ikke indikation for at foretage en MR-scanning på et tidligere tidspunkt i forløbet, idet s samlede symptombillede ikke havde givet anledning til dette.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 3. april 2020 på Akutmodtagelsen, Sygehus, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 4. til den 23. april 2020 på Medicinsk Afdeling og Anæstesiologisk Afdeling (Intensiv Afsnit), Sygehus, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed