Ultralydsundersøgelse burde have været foretaget

Der gives kritik til

• , for behandlingen på Akutafdelingen den 30. april 2021.

Der gives ikke kritik til

• , for behandlingen på .

Det betyder, at behandlingen på Akutafdelingen, , var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Styrelsen for Patientklager har modtaget en klage fra . 

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling på Akutafdelingen og , , i perioden fra den 30. april til den 7. maj 2021.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

• at ikke blev tilstrækkeligt undersøgt henset til sine symptomer, idet han ved indlæggelsen den 30. april 2021 ikke blev skannet
• at ikke blev tilstrækkeligt behandlet henset til sine symptomer, herunder at han skulle insistere på at blive skannet ved tilsynet den 4. maj 2021.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 30. april 2021 blev 81-årige indlagt på Akutafdelingen, , da han havde smerter i maven. Der blev lavet en objektiv undersøgelse, og fik taget blodprøver. Da undersøgelserne var upåfaldende, blev han udskrevet senere samme dag. Det blev noteret, at ikke tidligere var kendt med galdesten.

Den 1. maj 2021 blev igen indlagt på Akutafdelingen, , hvor der blev lavet en CT-skanning.

blev den 2. maj 2021 overflyttet til , , og senere samme dag blev han opereret med henblik på at fjerne galdeblæren. Under indgrebet viste det sig, at galdeblæren var for betændt til, at den kunne fjernes, og der blev anlagt dræn.

Den 4. maj 2021 blev tilset, da han oplevede tiltagende smerter ved indstiksstedet for galdeblæredrænet. Der blev foretaget en CT-skanning, og drænet blev efterfølgende omlagt, da det var ved at falde ud. Den 7. maj 2021 blev han udskrevet til eget hjem, og der blev ved udskrivelsen aftalt tid til en opfølgende kontrol.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Det fremgår af klagen, at måtte insistere på at blive skannet ved tilsynet den 4. maj 2021.

Det fremgår af journalen, at den 4. maj 2021 fik lavet en CT-skanning, da han oplevede smerter ved indstiksstedet for galdeblæredrænet. Der fremgår af journalen ingen oplysninger om, at måtte insistere på at blive skannet.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at oplysningerne i journalen generelt tillægges stor bevisværdi. Dette skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen
• at styrelsen ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da styrelsen træffer afgørelse på skriftligt grundlag, og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Styrelsen finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at måtte insistere på at blive skannet ved tilsynet den 4. maj 2021.

Styrelsen vurderer, at der er grundlag for at kritisere Akutafdelingen, for behandlingen den 30. april 2021.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at ved undersøgelsen den 30. april 2021 blev beskrevet med konstante mavesmerter, der var lokaliseret i højre side under brystkassen, og at der var direkte ømhed og smertejag ved berøring. Derudover havde haft fremprovokerede opkastninger, men han havde ikke ledsagende feber og ikke forhøjede infektionstal. Ud fra symptombilledet var der således indikation for at foretage yderligere undersøgelse i form af en ultralydsundersøgelse med mistanke om galdeblærebetændelse og galdesten, idet en patient med galdeblærebetændelse ofte optræder med symptomer som smerter i den øvre del af maven på højre side, kvalme, opkast, feber, et forhøjet antal hvide blodlegemer samt en alment påvirket tilstand, hvorfor det ikke var sundhedsfagligt forsvarligt, at ikke blev yderligere undersøgt.

Styrelsen kan hertil oplyse, at galdeblærebetændelse kan debutere ved klassiske galdestensanfald, og diagnosen stilles som oftest ud fra en ultralydsundersøgelse. Påvirkede infektionstal er i sig selv ikke en så signifikant indikator for galdeblærebetændelse, at diagnosen kan stilles alene på denne baggrund.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 30. april 2021 på Akutafdelingen, , var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Styrelsen vurderer imidlertid, at der ikke er grundlag for at kritisere Akutafdelingen og , for behandlingen i perioden fra den 1. maj til den 7. maj 2021.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at den 1. maj 2021 blev beskrevet med tiltagende mavesmerter samt ømme pulsslag i den øvre del af maven, hvorfor det var relevant, at der blev foretaget yderligere undersøgelse i form af en CT-skanning af brystkassen, bughulen og bækkenet, hvorefter han blev overflyttet til
• at blev sat i behandling med bredspektret intravenøs antibiotika, og at der på sundhedsfaglig forsvarlig vis blev foretaget en diagnostisk kikkertoperation i bughulen for at vurdere, om galdeblæren kunne fjernes, idet der ikke var effekt af den antibiotiske behandling

Styrelsen kan hertil oplyse, at galdeblærebetændelse typisk indledningsvist behandles med intravenøs væske og bredspektret antibiotisk behandling.

• at der blev anlagt et dræn i galdeblæren i forbindelse med kikkertoperationen den 2. maj 2021, idet det grundet betændelse i galdeblæren ikke var muligt at fjerne den. På den baggrund fik tid til fjernelse af galdeblæredrænet ca. 10 dage senere samt tid til operation med henblik på fjernelse af galdeblæren ca. tre måneder senere

Styrelsen kan hertil oplyse, at det i sjældne tilfælde vil være nødvendigt at afstå fra en operation, hvor galdeblæren fjernes, og i stedet anlægge et dræn. Behandling af galdeblærebetændelse med dræn anvendes hos patienter, der ikke egner sig til operation, hvor tilstanden ikke bedres på antibiotisk behandling, og hvor der er risiko for, at galdeblæren kan sprænge. Såfremt patienten ikke opereres akut for galdeblærebetændelse, tilbydes der operation ca. tre måneder senere, hvor galdeblæren fjernes.

• at modtog en tilstrækkelig behandling efter anlæggelse af galdeblæredrænet, idet der på baggrund af s smerter blev foretaget en CT-skanning af bughulen og bækkenet, der viste, at galdeblæredrænet var ved at falde ud, hvorefter det blev omlagt.

Den omstændighed, at galdeblæredrænet måtte omlægges, fordi det var ved at falde ud, er efter styrelsens opfattelse ikke ensbetydende med, at den udførte behandling var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 1. maj til den 7. maj 2021 på Akutafdelingen og , , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed