Ikke kritik for udredning af mavesmerter

Der gives ikke kritik til:

• , for behandlingen på .

Det betyder, at behandlingen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Styrelsen for Patientklager har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling på , , den 17. september 2019.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

• at ikke blev tilstrækkeligt undersøgt for sine symptomer i form af opkast, diarré, feber og voldsomme mavesmerter, herunder at der ikke blev reageret relevant på det høje infektionstal.

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

på 16 år blev den 17. september 2019 indlagt på , , efter henvisning fra sin praktiserende læge pga. mistanke om en mave-tarm-infektion.

Han havde natten til søndag (den 15. september 2019) haft hyppige opkastninger og havde nu vandige diarreer, op til hvert 20. - 30. minut gennem det sidste døgn, uden blod, pus eller slim. Han havde mavesmerter i forbindelse med afføring og var generelt træt og udmattet. Han havde næsten ikke spist noget, men havde drukket kogt vand. Han havde også rygsmerter, spændte op i hele ryggen og havde svært ved at slappe af. Der blev foretaget en objektiv undersøgelse, og det blev vurderet, at han havde en mave-tarm-infektion og var moderat dehydreret. Der blev bl.a. ordineret blodprøver, afføringsprøve og smertestillende medicin.

Det fremgår af sygeplejenotaterne, at ikke havde haft feber hjemme.

Da svaret på blodprøverne forelå, blev han udskrevet med vejledning om at drikke rigeligt væske og kontakte læge, hvis han blev dårligere.

blev genindlagt den 19. september 2019 og opereret dagen efter for en sprængt blindtarm.

Det fremgår af klagen, at der ikke blev målt temperatur, og at der ikke blev reageret på høje infektionstal.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Det fremgår af klagen, at ikke blev mærket på maven i forbindelse med undersøgelsen.

Det fremgår af journalen, at havde svært ved at samarbejde ved undersøgelse af maven. Denne blev fundet blød, med diffus ømhed, naturlige tarmlyde og ingen udfyldninger.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at oplysningerne i journalen generelt tillægges stor bevisværdi. Dette skyldes, at journal-notater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen.
• at styrelsen ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da styrelsen træffer afgørelse på skriftligt grundlag, og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Styrelsen finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at s mave ikke blev undersøgt.

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere , , for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

• at der blev indhentet en tilstrækkelig grundig sygehistorie vedr. omhandlende bl.a. tidligere sygdomme, medicin samt beskrivelse af den aktuelle problemstilling, herunder angivelse af debuttidspunkt og udvikling.
• at der blev foretaget en relevant undersøgelse i forhold til de beskrevne symptomer, idet der bl.a. blev vurderet almentilstand, målt vitale værdier (puls, blodtryk, vejrtrækningsfrekvens, iltmætning i blodet), foretaget lytteundersøgelse på hjerte og lunger samt undersøgelse af ryggen, maven og huden. Hans puls var høj, men det er ikke usædvanligt med et isoleret fund med høj puls ved smerter og moderat dehydrering. Der blev indhentet oplysninger om hans temperatur derhjemme, hvor han ikke havde haft feber, hvorfor det var sundhedsfagligt forsvarligt ikke at måle hans temperatur. Hvis en patient ved en undersøgelse virker feberpåvirket, vil det være relevant at måle temperaturen.
• at det var relevant at vurdere, at havde en mave-tarm-infektion (gastroenteritis) og moderat dehydrering, idet han havde hyppige vandtynde diarreer, og undersøgelsen af maven viste, at denne var blød med diffus ømhed, naturlige tarmlyde og ingen udfyldninger. Når maven blev vurderet blød, er dette ensbetydende med, at den ikke var spændt og oppustet.

Styrelsen kan oplyse, at blindtarmsbetændelse ofte udvikler sig over 12-24 timer med smerter, der i starten ofte er lokaliseret midt i maven og efterhånden flytter ned i højre nedre side af maven. De tidlige symptomer er ofte præget af kolikprægede smerter, der forværres ved bevægelse. Ofte er der kvalme og enkelte opkastninger, men vedvarende opkastning peger i retning af en anden diagnose. Der kan også være diarré. Ved en objektiv undersøgelse finder man ofte indirekte ømhed, slimømhed (ømhed når bugvæggen slippes efter at have været trykket ned), smerter over nedre højre kvadrant samt spændt mave. Feber øger sandsynligheden for blindtarmsbetændelse, men mange har kun let feber (under 38°C), og der kan være forhøjede infektionstal.

• at der blev planlagt relevant behandling i form af sikring af, at han kunne indtage væske uden at kaste op, blodprøver til måling af infektions- og væsketal samt udredning for diarré ved afføringsprøve.
• at det var relevant fortsat at mistænke en mave-tarm-infektion, da blodprøverne viste tegn på infektion (CRP 177, neutrocytose 20), hvilket ikke er uforeneligt med den kliniske mistanke om en mave-tarm-infektion. Det var herefter sundhedsfagligt forsvarligt at udskrive efter information om faresignaler, der skulle give anledning til ny vurdering ved læge.

Styrelsen kan oplyse, at en mave-tarm-infektion er en hyppig infektionssygdom, hvor symptomerne er mavesmerter, kvalme, opkast og diarré. En mave-tarm-infektion kan være ledsaget af feber og forhøjede infektionstal.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 17. september 2019 på , , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed