Nyfødt afgået ved døden trods korrekt behandling

Sygehus får ikke kritik for behandlingen af et nyfødt barn i forbindelse med fødsel, hvor der opstod hændelige fødselskomplikationer. Behandlingsstedet foretog en relevant og tilstrækkelig behandling af den nyfødte, hvis liv ikke stod til at redde.

Sagsnummer:

22SFP35

Offentliggørelsesdato:

9. marts 2022

Speciale:

Gynækologi og obstetrik

Faggruppe:

Læger, Jordemødre

Behandlingssted:

Sygehuse/hospitaler

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives ikke kritik til:

  • Fødegangen, , for behandlingen.

Det betyder, at behandlingen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Styrelsen for Patientklager har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling på Fødegangen, , den 19. august 2021.

Styrelsen har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at ikke modtog relevant og tilstrækkelig behandling efter fødslen, herunder at der blev pustet hul i hendes lunge, og at dette først blev opdaget, da al luften røg ud i resten af hendes krop

SAGSFREMSTILLING

Styrelsen har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 19. august 2021 blev født på Fødegangen, , ved en spontan fødsel. skreg umiddelbart efter fødslen og havde egenrespiration lige efter fødslen. Efter 1 minut blev hun slap og fik en dårligere respiration, hvorefter hun blev afnavlet og kom på behandlingsbord (Sechers bord). Der blev givet fem indblæsninger, hvorefter pulsen steg tilstrækkeligt. Der var efterfølgende dårlig respiration.

I forbindelse med indblæsningerne kollapsede den højresidige lunge, og der blev dræneret. blev ikke bedre, og det blev besluttet at indstille behandlingen. Hun afgik ved døden kort tid efter.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved styrelsens praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Styrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Fødegangen, for behandlingen.

Styrelsen har lagt vægt på:

  • at ikke havde tegn på iltmangel ved fødslen, idet hun udviste normal saturation (iltprocent i blodet) efter fødslen.

Styrelsen kan hertil oplyse, at nyfødte børn altid har en lav saturation (iltprocent i blodet) lige efter fødslen, og indtil deres blodskredsløb omstiller sig til at transportere blod med ilt fra deres lunger til kroppen. Før fødslen transporter blodkredsløbet blod med ilt fra moderen via moderkagen til barnet. Ved fødslen og ved første skrig falder trykket normalt i lungekredsløbet, således at blod med ilt kan transporteres fra lungerne, samtidigt med at det prænatale (før fødsel) blodkredsløb fra moderkagen begynder at lukke hurtigt.

Iltningen i blodet forventes at stige inden for de første minutter efter fødslen. Der accepteres 60% saturation (iltprocent i blodet) efter 2 minutter, stigende til minimum 90% efter 10 minutter. Derefter ligger den normale saturation mellem 95-100%, ligesom hos voksne.

  • at blev relevant behandlet, da hun ikke trak vejret tilstrækkeligt, idet hun fik støtte til vejrtrækningen ved hjælp af indblæsninger.
  • at det var relevant og tilstrækkeligt at puste luft i s lunger, idet det var livsnødvendigt, idet et barn uden luft i lungerne ikke kan overleve efter en fødsel.

Styrelsen kan hertil oplyse, at det er vigtigt at opnå en høj iltning i blodet efter fødslen, da kroppen og hjernen efter fødslen ikke kan klare sig i længere tid med den lave iltprocent.

  • at der relevant blev overvejet andre årsager til, at ikke rettede sig yderligere som forventet, og at de som følge heraf sugede i maven for at reducere trykket, gav væske for at støtte kredsløbet, samt antibiotika for at modvirke eventuel betændelse, og behandle for en mulig punktering af lungen (pneumothorax).
  • at da der blev hørt mindre luftskifte på s venstre side, var det relevant, at der blev stukket hul i venstre lunge og pustet luft ind. Det var ligeledes relevant at bestille en røntgenundersøgelse for at be- elle afkræfte mistanken om, at lungen var punkteret (pneumothorax). Røntgenundersøgelsen viste, at højre lunge var punkteret, og at der derfor var luft uden for lungen, hvilket blev relevant behandlet med en ny punktur og forsøg på udtømning af luften for at få lungen til at udfolde sig.

Styrelsen kan hertil oplyse, at det er en klinisk diagnose (man agerer på mistanke, også før man har bekræftende prøvesvar) at mistænke pneumothorax (punkteret lunge) i forbindelse med genoplivning af en nyfødt. Ved relevant mistanke stikkes der en nål i hinderne mellem lungerne for at udtømme luft uden for lungerne, idet luften kan trykke lungerne sammen. Derfor vil man stikke nål i den side, man mistænker hullet er.

Man behandler dog ikke for en punkteret lunge, inden man har en begrundet mistanke, da det at stikke ind i barnets lunge i sig selv indebærer en lille risiko for at tilføje skade.

Luft- og dermed iltmangel er den mest sandsynlige årsag til komplikationer ved og efter fødsel hos nyfødte. Derfor er den første behandling ved vejrtræknings- og kredsløbssvigt at puste luft i barnet.

Behandlingen af vejrtræknings- og kredsløbsvigt hos nyfødte, som ikke responderer på at få luft og ilt, samt væske og antibiotika, og som har en vedvarende lav iltning vil blive udsigtsløs, da kroppen og hjernen bliver varig skadet. Derfor var det relevant behandlingen efter næsten 2 timer med vedvarende lav saturation omkring 75% blev indstillet.

  • at punktering af en lunge er en kendt komplikation, som kan opstå spontant i forbindelse med fødsel, eller når der skal gives hjælp til vejrtrækning på grund af iltmangel.
  • at der blev reageret relevant og tilstrækkeligt på navlesnorsprøven efter fødslen, idet prøven ikke gav oplysninger om eventuel årsag til komplikationer, og de relevante tiltag for at bedre vejrstrækningen var sat i værk.
  • at det var relevant at tilkalde assistance flere steder fra kort tid før fødsel og efter fødsel, idet blev født i grønt fostervand.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 19. august 2021 på Fødegangen, , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

OFFENTLIGGØRELSE

Denne afgørelse vil blive offentliggjort på www.sundhed.dk og www.stps.dk. Patientens navn og alle andre navne, herunder stednavne og navne på sygehuse og afdelinger vil blive anonymiseret ved offentliggørelse.

REGLER

Styrelsen har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 1, stk. 2 om klager over sundhedsfaglig virksomhed