Utilstrækkelig psykiatrisk vurdering af 23-årig

Kritik

Afdeling A, ████ får kritik for dele af behandlingen i perioden fra den 5. august til den 29. august 2020.

Ikke kritik

Afdeling A, ████ får ikke kritik for den resterende del af behandlingen i perioden fra den 5. august til den 29. august 2020.

Du kan læse mere på de næste sider.

Klagen

Du har klaget over, at din søn, ████, ikke fik en korrekt behandling på Afdeling A, ████, i perioden fra den 5. august til den 29. august 2020.

Vi har forstået, at det centrale i din klage er, at:

• din søn ikke modtog relevant behandling for sin tilstand, herunder at han ikke blev tilset af en psykiater, på trods af at han var under 25 år.
• din søn ikke blev medicineret relevant, idet der blev ordineret antidepressiv medicin uden en forudgående specialistvurdering fra en psykiater, selvom han havde markante selvmordstanker og et nyligt selvmordsforsøg.
• der ikke blev ført tilstrækkeligt tilsyn med din søn efter at han havde fået ordineret antidepressiv medicin.
• din søn henset til sin tilstand med en alvorlig type af depression (agiteret) og markante selvmordstanker og et nyligt selvmordsforsøg, burde have været indlagt.

Sagsfremstilling

Vi har brugt oplysningerne i journalen, hvis vi ikke har skrevet andet.

Din søn var den 5. august 2020 til en indledende samtale med en sygeplejerske på Afdeling A, ████. Han var på tidspunktet 23 år gammel, og havde gennem de seneste 3-4 år oplevet gentagne depressive perioder, hvor han følte sig modløs, vred og manglede glæde. Han havde forsøgt at begå selvmord en gang.

Din søn fremstod ved samtalen trist med oplevelse af ulyst. Han havde svært ved at føle glæde, og han oplevede følelsesforladthed. Hans stemningsleje var til den triste side, men han var vågen og klar, og svarede relevant på spørgsmål. Han udviste flere depressive symptomer, var kognitivt upåfaldende med normal formel og emotionel kontakt. Der var ingen tegn på subjektive eller formelle tankeforstyrrelser. Han var ikke psykotisk. Selvmordsrisikoen blev vurderet til niveau 1 (ingen øget risiko). Han tog på troværdig vis afstand fra dette.

Under samtalen var der opmærksomhed på agiteret depression, men den tentative diagnose blev angivet til en tilpasningsreaktion. Efter aftale med en overlæge blev din søn opstartet i behandling med antidepressiv medicin.

Den 12. august 2020 var din søn til anden samtale med en sygeplejerske. Han fremstod som om han havde lukket helt for sine følelser og gav udtryk for, at følelser var farlige. Stemningslejet var fortsat til den triste side. Der var ingen øget risiko for selvmord, og han tog afstand fra det på troværdig vis.

Den 19. august 2020 var din søn igen til samtale med en sygeplejerske i Afdeling A. Han fortalte, at det var gået lidt bedre den sidste uge, hvor han følte sig mere til stede. Der blev bl.a. talt om følelser. Hans stemningsleje var til den triste side, men han svarede relevant på spørgsmål. Han var vågen og klar, kognitivt upåfaldende og med normal formel og emotionel kontakt. Der var ingen tegn på subjektive eller formelle tankeforstyrrelser. Der var god øjenkontakt og en venlig kontakt. Han var ikke psykotisk, og der var ingen øget risiko for selvmord.

Din søn blev tilbudt et samtaleforløb og der blev udarbejdet en kriseplan. Han fik oplyst, hvem hans behandlingsansvarlige læge var. Han var ikke blevet tilset af en læge.

Du har oplyst, at din søn begik selvmord den 29. august 2020. Du har videre oplyst, at han havde en ny tid til samtale i Afdeling A den 1. september 2020.

Afdeling A har i en udtalelse indhentet til sagen bl.a. udtalt, at tanken var, at din søn skulle tilses på et senere tidspunkt af overlægen, dog inden for 30 dage. Regionen har en retningslinje, at patienter som påbegynder forløb skal tilses af psykiater indenfor 30 dage.

Begrundelse

Vi træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel.

Vi vurderer i vores afgørelse, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Normen er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Det betyder, at vi ikke har taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Vi har ved vores vurdering af sagen bl.a. anvendt ”Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler”, VEJ nr. 9899 af 11. november 2014.

Vores resultat

Vi vurderer, at der er grundlag for at kritisere Afdeling A, ████ for dele af behandlingen.

Vi har lagt vægt på, at:

• det af ”Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler” fremgår, at start af behandling med antidepressive lægemidler kun kan ske efter personlig konsultation mellem læge og patient. Såfremt patienten er under 25 år og lider af depression, skal behandlingen opstartes af en speciallæge i psykiatri (psykiater). Det vurderes, at din søn ikke modtog relevant behandling for sin tilstand med depression, idet han forud for medicinering med et antidepressivt lægemiddel ikke blev tilset af en psykiater.

Den omstændighed at Afdeling A har oplyst, at det var planlagt, at din søn skulle tilses af en psykiater inden for 30 dage ændrer ikke herpå. Det fremgår af vejledningen, at i situationer, hvor det ikke er muligt for patienten under 25 år, at få tid til konsultation hos en speciallæge i psykiatri inden for den periode, hvor behandling er påkrævet, kan patientens egen alment praktiserende læge indlede behandling med antidepressive lægemidler efter samråd med speciallæge i psykiatri og med anvendelse af de lægemidler, der er velafprøvede på børn og unge. Patienten skal dog fortsat ses af speciallæge i psykiatri når det er muligt. Det var således ikke tilstrækkeligt, at din søn blev tilset af og opstartet i behandling af en sygeplejerske i samråd med en psykiater, idet det ubetinget burde have været en læge i samråd med en psykiater.

• behandling med antidepressive lægemidler skal ske på en klar og entydig indikation. Dette forudsætter, at lægen som minimum har optaget en grundig anamnese (sygehistorie) og foretaget en objektiv undersøgelse af patienten, eventuelt suppleret med rating scales. Derudover skal lægen opstille en plan for behandlingen og skal sikre, at patienten bliver informeret om behandlingens forventede effekt og varighed, mulige bivirkninger, risiko ved for tidligt ophør med behandlingen, herunder seponeringssymptomer. Dette er ikke sket, og det vurderes derfor, at din søn ikke blev relevant medicineret.
• din søn blev medicineret med præparatet Mirtazapin, som ikke er et SSRI-præparat. Ifølge ” Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler” er SSRI-præparater første valg til medicinsk behandling af moderat til svær depression. Der kan være særlige grunde til at afvige fra udgangspunktet, og fx anvende Mirtazapin i stedet, men da der ikke er angivet sådanne særlige grunde, vurderes det, at det ikke var relevant at opstarte behandling med præparatet Mirtazapin.
• at der forud for opstart af behandling med Mirtazapin burde have været taget blodprøver og foretaget et EKG (hjertekardiogram).

Afdeling A, ████ har derfor handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved den behandling af din søn, som er beskrevet ovenfor, og som foregik i perioden fra den 5. august til den 29. august 2020.

Vi vurderer videre, at der ikke er grundlag for at kritisere Afdeling A, ████ for den resterende del af behandlingen.

Vi har lagt vægt på, at:

• Afdeling A overvejede indledningsvis muligheden for den såkaldte agiterede depression, men man fastholdt en tilpasningsreaktion som tentativ diagnose (den diagnose der indledningsvis foreslås, og som efterfølgende skal undersøges nærmere, før man har en endelig diagnose). Din søn blev efter den indledende samtale den 5. august 2020 tilset yderligere to gange i august måned efter opstart af antidepressiv medicinsk behandling. Ved alle samtaler blev der desuden foretaget selvmordsrisikovurderinger. Henset til, at tilpasningsreaktion blev fastlagt som tentativ diagnose, vurderes det, at det var relevant behandling, og tilsyn i tilstrækkeligt omfang. Heraf følger desuden, at der ikke var grundlag for at indlægge din søn, henset til hans tilstand og idet han tog afstand fra selvmord. Der blev således ført tilstrækkeligt tilsyn med din søn efter opstart af antidepressiv medicin, og foretaget relevant vurdering om, at indlæggelse ikke var nødvendigt.

Vi kan oplyse, at ”agiteret depression” ikke er en præcis fastlagt selvstændig undergruppe af den depressive lidelse, men en depressiv tilstand, hvor patienten ikke er passiv og opgivende, men paradokst aktiv, ængstelig og rastløs. Det kan således være forbundet med vanskelighed at identificere selvmordsrisikoen hos denne type patienter, idet patienterne til dels ikke fremtræder klinisk depressive, men tvært om aktive, omend i agiteret tilstand.

Afdeling A, ████ har derfor handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved den resterende del af deres behandling af din søn i perioden fra den 5. august til den 29. august 2020.

Regler

Vi har afgjort sagen efter:

Bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven)

• 1, stk. 2, om klager over sundhedsfaglig virksomhed