Forsvarligt at udskrive patient med brud på ryggen

Der gives ikke kritik til:

• , for behandlingen i Akutmodtagelsen.

Det betyder, at behandlingen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Klagepunkt

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling i Akutmodtagelsen, , den 25. februar 2020.

Vi har forstået, at det centrale i klagen er, at:

• undersøgelse og behandling ikke var relevant og tilstrækkelig
• udskrivelse skete for tidligt, og at der ikke var lagt en plan for opfølgning.

Sagsfremstilling

Vi har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 25. februar 2020, kl. 16.51 blev , 41 år, bragt ind på Akutmodtagelsen, , med ambulance. Hun var faldet ned ad seks trappetrin og havde slået lænden mod et af trinene. Efterfølgende havde hun smerter fra lænden og oplevede jagende smerter ned i begge ben.

Kl. 18.33 blev der foretaget en objektiv undersøgelse. Der blev bestilt en røntgenundersøgelse af lænderegionen (columna lumbalis).

blev givet op til 5 mg morfin ved indsprøjtning, som ikke er journalført, forud for administrationen af 2,5 mg morfin ved indsprøjtning kl. 19.41.

Kl. 20.56 blev der foretaget en ny objektiv undersøgelse, og der blev bestilt en CT-scanning af lænderegionen. Den objektive undersøgelse blev sammenholdt med resultatet fra røntgenundersøgelsen og CT-scanningen, hvorefter der blev konstateret et brud på en lændehvirvel. fik smertestillende medicin i form af 1 g Panodil.

blev udskrevet samme aften med smertestillende medicin i form af Panodil og Oxycodon (stærk smertestillende medicin).

Begrundelse

Vi træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Vi tager ved vores vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”, hvilket er en norm, som fastlægges ved vores praksis. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Vi har således ved vores afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Vi vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Akutmodtagelsen, , for behandlingen.

Vi har lagt vægt på, at:

• blev undersøgt på relevant og tilstrækkelig vis, idet der blev foretaget en systematisk gennemgang af hendes rygrad med en tilhørende gennemgang af hendes følesans, reflekser og kraft i begge ben, da der var mistanke om, at hun havde fået et brud på en af knoglerne i ryggen med risiko for dertilhørende nerveskade. Det var på baggrund af skaderne og symptomerne relevant og tilstrækkeligt, at der ved de objektive undersøgelser var fokus på s evne til at bevæge sine ben, samt hendes følesans, styrke og reflekser i begge ben. Manglende evne til at bevæge benene som normalt eller begrænset følesans, styrke eller reflekser i benene vil kunne indikere, at der er sket en skade på nerverne i rygraden. Der blev således foretaget relevante og tilstrækkelige objektive undersøgelser med henblik på at afdække omfanget af skaden ved s traume mod ryggen
• det var relevant, at der blev foretaget en røntgenundersøgelse, da der ved undersøgelsen kl. 18.33 var fundet muskel- og knoglesmerter ved berøring og tryk svarende til lændehvirvel L2-L4, hvor der også var hudafskrabninger. Desuden blev det konstateret, at havde normal kraft og følesans ved begge fødder og ankelled. Der var på denne baggrund mistanke om, at der var sket et brud på rygraden ved lændeområdet, hvorfor det var relevant at foretage en røntgenundersøgelse
• det var relevant, at der blev foretaget en CT-scanning af s lænderegion efter den objektive undersøgelse kl. 20.56, da der ved røntgenundersøgelsen ikke var fundet tegn på brud, og da der ved den objektive undersøgelse ikke blev fundet tegn på skader eller anden påvirkning af hendes muskler, der kunne begrunde de symptomer med smerter og begrænset bevægemulighed af venstre ben, som hun beskrev. Det var på denne baggrund relevant at foretage en CT-scanning af s lænderegion med henblik på at udelukke en eventuel nerveskade
• der ikke var indikation for at iværksætte yderligere behandlingstiltag udover smertestillende medicin, da CT-scanningen viste et uforskudt brud på 3. lændehvirvels tværtab, men ikke brud på selve hvirvellegemet. Endvidere var der ikke indikation for at iværksætte yderligere behandlingstiltag, da der ved den objektive undersøgelse ikke var fundet tegn på nerve- eller muskelskade. Der kan ved skader på lændehvirvlens tværtab forekomme smertebetinget nedsat bevægelighed, som dog ikke nødvendigvis indikerer, at der er sket en behandlingskrævende skade. Et isoleret brud på en tværtab kræver efter sædvanlig praksis ikke opfølgende kontrol eller yderligere behandling, så længe det er muligt at mobilisere patienten. Dette skyldes, at behandlingen er konservativ, hvor kroppen forventes at hele over tid. I helingsperioden tilbydes der individualiseret smertebehandling, som oftest med smertestillende håndkøbsmedicin
• det var relevant og tilstrækkeligt at smertebehandle med op til 5 mg morfin ved indsprøjtning efter ankomsten i Akutmodtagelsen og efterfølgende 2,5 mg intravenøs morfin kl. 19.41 samt 1 g Panodil kl. 20.56. Dette skyldes, at blev vurderet lettere smerteforpint, samt at det var muligt at mobilisere hende efter denne smertebehandling
• det var relevant, at udskrive med henblik på smertebehandling i hjemmet. Der var ikke indikation for en indlæggelse, da det var muligt at mobilisere hende, og der ikke ved undersøgelserne var fundet tegn på nerve- eller muskelskade
• blev vejledt på relevant vis om at undgå kontakt-sport og kraftige vrid for at undgå forværring af skaden. Det var desuden relevant, at der ikke blev aftalt yderligere opfølgning med henblik på kontrol af helingsprocessen, idet bruddet formentlig ville hele på 5-6 uger, hvorfor der efter sædvanlig praksis ikke ville være behov for yderligere opfølgning og kontrol.

Den omstændighed, at ikke kunne løfte venstre ben i strakt position ved den objektive undersøgelse, medfører ikke i sig selv, at behandlingen ikke var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet der ved den objektive undersøgelse i øvrigt blev fundet normal kraft og reflekser i benet, og idet havde føling og brug af reflekserne i både knæ-, ankel- og fodled i venstre ben og kunne mobiliseres.

Vi finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 25. februar 2020 i Akutmodtagelsen, , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Regler

Vi har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven)

• 1, stk. 2, om klager over sundhedsfaglig virksomhed