Overset skade i fingerens stræksene efter traume

Et hospital får kritik for ikke at henvise en patient til håndkirurgisk regi. Det burde være mistænkt, at patienten havde en skade i stræksenens midtersnip, da patienten havde betydeligt nedsat bevægelighed i lillefingerens øverste led.

Sagsnummer:

24SFP18

Offentliggørelsesdato:

9. februar 2024

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Sygehuse/hospitaler

Type:

Behandling

Kategori:

Afgørelser med navn

Kritik

Hospital A får kritik for behandlingen på Ortopædkirurgisk Afdeling i perioden fra den 13. juli til den 17. august 2023.

Ikke kritik

Hospital B får ikke kritik for behandlingen på Akutafdelingen.

1. klagepunkt

Du har klaget over, at din datter ikke fik en korrekt behandling hos Akutafdelingen, Hospital B, den 19. juni 2023.

Vi har forstået, at det centrale i din klage er, at:

  • din datter ikke blev relevant og tilstrækkeligt behandlet, herunder at hun burde være blevet MR-scannet.

Sagsfremstilling

Vi har brugt oplysningerne i journalen, hvis vi ikke har skrevet andet.

Den 19. juni 2023 blev din 13-årige datter, ████, tilset hos Akutafdelingen, Hospital B, da hun var blevet ramt af en bold på sin lillefinger på højre hånd. Hun var kendt med en skade i den samme finger.

Der blev foretaget en objektiv undersøgelse af lillefingeren, der viste hævelse og rødme ved midterste led på fingeren. Fingeren var ikke varm og havde ingen fejlstilling eller sår. Din datter gav udtryk for smerte på de tre yderste led og indirekte smerter ved midterste led af fingeren. Derudover havde hun ingen direkte smerter ved tryk i øvrigt på fingeren. Fingeren havde en strækkeeffekt på cirka 60 grader, men kunne passivt strækkes til 40 grader.

Der blev foretaget en røntgenundersøgelse af fingeren, der hverken viste brud, ledskred eller fejlstilling. Det blev vurderet, at smerterne formentligt skyldtes slaget fra bolden. Der blev anlagt plasterbandage på fingeren med henblik på smertelindring.

Det blev oplyst, at smerterne kunne vare op til to uger, og at strækkedefekten forventeligt ville blive mindre. Ved akut forværring, manglende bedring eller andet, skulle I kontakte din datters praktiserende læge.

Du har oplyst, at fingeren burde have været MR-scannet. Du har også oplyst, at I et par uger senere var på sygehuset, hvor I blev mødt med undren over den forudgående behandling af fingeren.

Begrundelse

Vi træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel.

Vi vurderer i vores afgørelse, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Normen er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Det betyder, at vi ikke har taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Vi har modtaget partshøringssvar fra dig. Partshøringssvaret er indgået i den samlede vurdering af sagen.

Afklaring af, om røntgen viste fejlstilling

Du har oplyst, at I ikke er enige i, at der ved inspektion ikke kunne ses fejlstilling, idet røntgenbilleder fra den 19. juni 2023 viser, at der var fejlstilling.

I journalen står, at røntgenundersøgelse af fingeren den 19. juni 2023 hverken viste brud, ledskred eller fejlstilling.

Vi har lagt vægt på, at:

  • oplysningerne i journalen generelt tillægges stor bevisværdi. Det skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen
  • vi ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da vi træffer afgørelse på skriftligt grundlag. Vi har således ikke mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med vores behandling af sagen, som tilfældet er ved domstolene

Vi finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at røntgenbilleder fra den 19. juni 2023 viste, at der var fejlstilling i din datters finger.

Vores resultat

Vi vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Akutafdelingen, Hospital B, for behandlingen.

Vi har lagt vægt på, at:

  • din datter blev relevant og tilstrækkeligt behandlet, idet der blev foretaget en objektiv undersøgelse, røntgenscanning, konfereret med bagvagt og iværksat behandling med plasterbandage. Den objektive undersøgelse indeholdte undersøgelse af hævelse, misfarvning, smerter (både direkte og indirekte smerter), ligesom der blev undersøgt for fejlstilling og bevægelighed (strækkeeffekt). Dette var en relevant og tilstrækkelig undersøgelse af en skade af denne type.
  • det var relevant og tilstrækkeligt at undersøge din datters finger ved en røntgenscanning, idet der blev fundet indirekte ømhed, hvilket kan være et tegn på knoglebrud. En røntgenscanning kan bekræfte en mistanke om knoglebrud. Indirekte ømhed refererer til ømhed, der opstår, når der påføres tryk på et område i nærheden af, men ikke direkte på det sted, hvor en skade eller et brud mistænkes.
  • det var relevant at konferere med den ortopædkirurgiske bagvagt omkring røntgenbeskrivelsen, der viste mulig ny skade magen til den tidligere, men ingen større knogleafrivning. Bagvagten fandt ikke indikation for akut MR-scanning. Det er sjældent, at der foretages MR-scanning i det akutte forløb, idet skaden oftest ses an nogle uger med henblik på, at hævelsen aftager, og funktionsevnen genvindes. Det var på den baggrund relevant, at der ikke blev foretaget en MR-scanning
  • der blev reageret relevant på de objektive fund, da det blev vurderet, at din datter havde en bløddelsskade, hvortil der blev ordineret ”Buddyloop” (plasterbandage) som konservativ behandling. Plasterbandage immobiliserer fingeren ved at begrænse dens bevægelse, hvilket er vigtigt for at give det skadede område tid til at hele. Ved at immobilisere fingeren reduceres risikoen for yderligere skade, ligesom immobilisering og stabiliteten, som bandagen giver, bidrager til at reducere smerte, da bevægelser, der kan forværre smerten, begrænses.
  • det var forsvarligt at afslutte din datter fra behandling i Akutafdelingen, idet hun var blevet informeret om, at behandling for nuværende var Buddyloop, og at hun skulle henvende sig til sin praktiserende læge ved forværring eller manglende bedring.
  • Akutafdelingen ikke burde have henvist din datter til yderligere undersøgelse eller behandling i ortopædkirurgisk regi, idet henvisninger dertil foregår gennem praktiserende lægepraksis eller ortopædkirurg. Det kan være relevant at henvise til ortopædkirurg fx en håndkirurg, såfremt der ikke er sket bedring, når hævelsen er aftaget efter en skade. Derudover anvendes ultralydsscanninger ofte, hvis der fortsat er funktionsnedsættelse eller smerter. Henvisningerne foretages af praktiserende læge eller ortopædkirurg, og dermed ikke noget, der kan foretages i en akutafdeling.

Akutafdelingen, Hospital B har derfor handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af din datter den 19. juni 2023.

2. klagepunkt

Du har klaget over, at din datter ikke fik en korrekt behandling på Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospital A, i perioden fra den 13. juli til den 17. august 2023.

Vi har forstået, at det centrale i din klage er, at:

  • din datter ikke blev relevant og tilstrækkeligt behandlet, idet der ikke skete forbedringer med fingeren og den eneste løsning i slutningen af behandlingen var at stivgøre fingeren.

Sagsfremstilling

Vi har brugt oplysningerne i journalen, hvis vi ikke har skrevet andet.

I perioden fra den 13. juli til den 17. august 2023 blev din datter behandlet på Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospital A.

Den 13. juli 2023 kom din datter til kontrol på afdelingen med ønske om skinne og ergoterapibehandling. Lillefingeren kunne ikke strækkes ud. Der blev bestilt en MR-scanning grundet mistanke om, at en sene i fingeren var revet over. Det blev vurderet, at afdelingen ville se din datter til kontrol igen fire uger senere.

Den 19. juli 2023 var din datter til genoptræning, hvor en ergoterapeut tilså hende. Hun fik en strækkeskinne, som hun gradvist skulle have på i længere tid ad gangen, for derved at kunne strække fingeren mere ud. Da din datter blev fulgt i et kommunalt forløb, blev det aftalt, at hun skulle fortsætte med det og fik derfor ikke en ny tid i ergoterapien, men kunne henvende sig ved behov.

Den 2. august 2023 blev der foretaget en MR-scanning af hånd og fingre på højre hånd.

Den 9. august 2023 var din datter til genoptræning, hvor der blev fulgt op på skinnebehandlingen. Der blev vejledt i justering af skinnen. Det blev vurderet, at din datter skulle fortsætte med genoptræning hos kommunen to gange ugentligt. Behandlingen i ergoterapeutisk regi blev afsluttet.

Den 17. august 2023 var din datter til opfølgning og svar på MR-scanningen fra den 2. august 2023. Der var ikke sket forbedring, og scanningen gav mistanke om skade på en sene i lillefingeren og senens tilhæftning. Fingeren havde nu været bøjet i to måneder. Det blev vurderet, at bevægeligheden var tabt, og at den eneste løsning var at stivgøre fingeren, som håndkirurgerne skulle vurdere.

Du har oplyst, at I den 17. august 2023 fik at vide, at behandlingen skulle have været foretaget anderledes.

Begrundelse

Vi henviser til ”normen for almindelig anerkendt faglig standard” i afsnittet under begrundelse for 1. klagepunkt.

Afklaring af, hvad din datter blev henvist til den 13. juli 2023

Det fremgår af journalen den 13. juli 2023, at der blev bestilt en ultralydsscanning grundet mistanke om, at en sene i fingeren var revet over.

Efterfølgende blev der ikke foretaget nogen ultralydsscanning, men derimod foretaget en MR-scanning den 2. august 2023.

Vi vurderer, at der er tale om en fejl i ordvalget i journalen, idet der i stedet for ultralydsscanning skulle have stået MR-scanning.

Vi finder derfor grundlag for at fastslå, at din datter blev henvist til MR-scanning den 13. juli 2023.

Vores resultat

Vi vurderer, at der er grundlag for at kritisere Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospital A, for en del af behandlingen.

Vi har lagt vægt på, at:

  • din datter allerede den 13. juli 2023 burde have været henvist til en afdeling med speciale inden for håndkirurgi med henblik på kirurgisk behandling af skaden, idet hendes betydeligt nedsatte bevægelighed i lillefingerens øverste led efter traume skulle have medført mistanke om, at hun havde en skade i stræksenens midtersnip.

En nytilkommet mangelfuld eller ophørt udstrækning i øverste fingerled i en finger efter et traume bør medføre udredning på mistanke om skade i stræksenen uden unødig forsinkelse. På samme vis gælder vedvarende smerter og nedsat bevægelighed i et fingerled efter et traume, som kræver udredning for den bagvedliggende årsag, herunder med afklaring af behandlingsmulighederne.

  • din datter, på baggrund af ovenstående, ikke blev behandlet relevant og tilstrækkeligt, idet der burde have været henvist til - eller konfereret med - håndkirurger med henblik på kirurgisk behandling af hendes lillefingers øverste led på mistanke om skade i stræksenens midtersnip.
  • din datters behandling for fingerskaden kunne foregå i vanlig håndkirurgisk regi, idet hendes knoglers vækstzoner i hånden var lukket, hvilket betyder, at hun var udvokset. Det vil sige, at selvom der altid gælder særlige forhold ved skader hos børn, så ville din datter godt kunne blive behandlet på sædvanligvis i håndkirurgisk regi, da hendes knogler var udvokset.

Vi vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospital A, for den øvrige behandling.

Vi har lagt vægt på, at:

  • der blev foretaget en objektiv undersøgelse ved hver kontakt med din datter, og at der blev foretaget en MR-scanning, hvilket isoleret set var tilstrækkeligt.
  • det var relevant at opstarte behandling med strækskinne med det samme grundet den nedsatte bevægelighed og ophørt udstrækning i lillefingerens øverste led, hvorved risikoen for yderligere stivhed i leddet blev mindsket.

Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospital A har derfor handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af din datter i perioden fra den 13. juli til den 17. august 2023.

Regler

Vi har afgjort sagen efter:

Bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven)

  • 1, stk. 2, om klager over sundhedsfaglig virksomhed